51999DC0624

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RAADET - Strategien for EU's indre marked

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RAADET

Strategien for EU's indre marked

Indledning

Den 5. oktober 1999 vedtog Kommissionen en konsultationsmeddelelse [1], i hvilken den redegjorde for sine tanker om en strategi for det indre marked, der skal straekke sig over de kommende fem aar. Meddelelsen udloeste en kort, men meget intens debat i Raadet, Parlamentet, Det OEkonomiske og Sociale Udvalg og i andre beroerte kredse.

[1] KOM(1999) 464 endelig udg.

Reaktionen var positiv. Der er tydeligvis bred opbakning bag idéen om at kombinere langsigtede strategiske maal med kortsigtede maalrettede aktioner, der ajourfoeres aarligt. Paa moedet i Raadet (det indre marked) den 28. oktober 1999 blev der udvekslet synspunkter om konsultationsmeddelelsen. Der var bred tilslutning blandt ministrene til den foreslaaede fremgangsmaade. I sin beslutning af 4. november [2] hilste Parlamentet den foreslaaede strategi velkommen og understregede behovet for en ensartet fremgangsmaade for at opnaa en sammenhaengende og konsekvent ramme for lovgivningsmaessige og ikke-lovgivningsmaessige foranstaltninger og samtidig sikre, at Parlamentet bliver behoerigt inddraget. Observationscenteret for Det Indre Marked, en studiegruppe under Sektionen for Industri i Det OEkonomiske og Sociale Udvalg, behandlede meddelelsen paa sine moeder den 8. oktober og den 8. november. Kommissionen arrangerede en hoering den 29. oktober, som en lang raekke repraesentanter for erhvervslivet, fagforeninger, andre ngo'er og ansoegerlandene deltog i [3].

[2] B5-0204/1999.

[3] En fuldstaendig rapport om hoeringen findes paa Kommissionens websted: http://europa.eu.int/comm/dg15/en/update/strategy. Andre kommentarer blev modtaget via e-post og brev.

Denne meddelelse indeholder Kommissionens strategi for det indre marked i de kommende fem aar. Den goer rede for fire strategiske maal; de operationelle maal, der udspringer af dem; og som noget nyt de (aarligt ajourfoerte) maalrettede aktioner, som ifoelge Kommissionen boer gennemfoeres for at naa disse maal. De maalrettede aktioner afspejler Kommissionens prioriteringer, der er fastlagt under hensyntagen til de synspunkter, som de beroerte parter og isaer Europa-Parlamentet og medlemsstaterne - herunder det nuvaerende og det kommende formandskab for Raadet - har givet udtryk for.

Kommissionen opfordrer Europa-Parlamentet, Raadet, Det OEkonomiske og Sociale Udvalg og alle de oevrige beroerte parter til at stoette den foreslaaede fremgangsmaade som helhed og i saerdeleshed de fire strategiske maal. Parlamentet og Raadet opfordres desuden til at stoette ivaerksaettelsen af de maalrettede aktioner og sikre hurtig vedtagelse af de vigtigste lovgivningsforanstaltninger.

Strategien

Denne strategi for det indre marked udgoer et sammenhaengende grundlag for politikudviklingen i perioden 2000-2004. Der er tale om en langsigtet strategisk vision, i lyset af hvilken der skal identificeres mere umiddelbare prioriteringer for handling. Det overordnede maal er i de kommende aar loebende at forbedre den maade, hvorpaa det indre marked fungerer, til gavn for baade borgere og virksomheder. Strategien er udformet saaledes, at den afspejler kendetegnene ved et mere veludviklet indre marked.

· Europaeisk oekonomis konkurrenceevne og europaeiske borgeres livskvalitet skal forbedres. Naar erhvervslivets og forbrugernes interesser afviger fra hinanden, skal de tilnaermes paa en retfaerdig maade. EU's politikker inden for miljoe, oekonomisk og social samhoerighed, sundhed, sikkerhed og forbrugerrettigheder skal ikke blot koordineres med politikkerne for det indre marked, men integreres i dem, saaledes som det kraeves i traktaten.

· Alle beroerte parter, borgere saavel virksomheder - uanset hvor de befinder sig, og hvilke andre omstaendigheder der goer sig gaeldende - skal inddrages i videreudviklingen af det indre marked. I bestraebelserne paa at bringe EU naermere borgerne boer videreudviklingen af det indre marked vaere en central prioritering, da det indvirker paa deres dagligdag som arbejdstagere, arbejdsgivere, forbrugere, pensionister, studerende, laantagere, opsparere, investorer og skatteydere.

· Alle uberettigede hindringer for varers, tjenesteydelsers, personers og kapitals frie bevaegelse skal fjernes. Den nye retlige ramme, der er skabt ved integrationen af de nationale markeder, skal fungere optimalt, saa forbrugerne, borgerne og virksomhederne faar de stoerst mulige fordele af den. Der vil blive tilstraebt en passende ligevaegt mellem lovgivningsmaessige og ikke-lovgivningsmaessige tiltag og mellem harmonisering og gensidig anerkendelse. I alle de tilfaelde, hvor det er relevant, vil Kommissionen paa en aaben og gennemsigtig maade stoette selvregulering og sikre, at der opnaas resultater.

· Der er behov for at fremme en omfattende strukturreform og modernisering gennem den mikrooekonomiske dimension af processen med oekonomisk overvaagning, der blev etableret paa Det Europaeiske Raad i Cardiff.

· Virkningerne af eksisterende foranstaltninger for det indre marked skal overvaages og revurderes gennem anvendelse og udvikling af instrumenter saasom resultattavlen og Cardiff-rapporten [4]. Dialogen med borgerne og erhvervslivet skal til fulde udnytte de muligheder, informationsteknologien giver for at styrke en bredt favnende og interaktiv politikudvikling.

[4] Resultattavlen for det indre marked har vist sig at vaere et vaerdifuldt instrument til overvaagning af fremskridt paa det retlige og administrative omraade. Cardiff-rapporten giver en aarlig vurdering af produkt- og kapitalmarkederne.

· Der skal skabes en passende ramme for frigoerelse af det enorme potentiale for udvikling af det indre marked for informations- og kommunikationsteknologi, herunder e-handel.

· Den naeste udvidelse af EU skal forberedes. Ti eller flere nye landes tiltraedelse er en stor udfordring for baade de nuvaerende og fremtidige medlemsstater. Den maade, hvorpaa de eksisterende regler fungerer, skal forbedres, og ansoegerlandene skal saa snart som muligt inddrages i den praktiske anvendelse af dem.

· Man skal se ud over EU's graenser. Internet og e-handel giver selv de mindste selskaber mulighed for at handle globalt. EU's erfaring med oprettelsen af det indre marked udgoer et solidt grundlag for droeftelserne med de vigtigste handelspartnere.

Endelig skal der henvises til det saerskilte, men beslaegtede EU-maal om oprettelse af et omraade med frihed, sikkerhed og retfaerdighed. Amsterdam-traktaten giver nye muligheder for at sikre, at den frihed, der foelger med det indre marked, kan nydes under forhold med sikkerhed og retfaerdighed, der gaelder for alle. Paa Det Europaeiske Raad i Tammerfors blev betydningen af forbindelsen mellem dette maal og de spoergsmaal, der optager borgerne i deres dagligdag, fremhaevet. Det er klart, at de fremskridt, der sker med hensyn til oprettelsen af omraadet med frihed, sikkerhed og retfaerdighed (f.eks. inden for retshjaelp), vil vaere en vigtig del af det bredere grundlag, som udviklingen af denne strategi bygger paa.

Strategiske maal

Foelgende fire strategiske maal er blevet fastsat:

- At forbedre borgernes livskvalitet

- At effektivisere EU's produkt- og kapitalmarkeder

- At forbedre erhvervsklimaet

- At udnytte fordelene ved det indre marked i en verden under forandring.

Disse strategiske maal skal fungere som en referenceramme for politikudviklingen. De udelukker ikke hinanden; de overlapper og supplerer tvaertimod hinanden. Der skal ske en vurdering af, hvordan arbejdet med at opfylde dem skrider frem. Kommissionen vil definere kvantitative og kvalitative indikatorer. Rammer for delpolitikker (nogle er allerede etableret, f.eks. offentlige indkoeb og handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser [5]) indgaar i denne stoerre politiske sammenhaeng.

[5] Se KOM(1999)232, "Etablering af en ramme for de finansielle markeder: en handlingsplan", 11.5.1999.

Operationelle maal

Der er endvidere blevet fastlagt en raekke operationelle maal. Hvert enkelt af disse daekker et bestemt politisk aspekt, der bidrager til gennemfoerelsen af et eller flere strategiske maal. De operationelle maal vil udgoere det pejlemaerke, hvormed man kan maale, om der sker fremskridt.

Maalrettede aktioner

De opgaver, der skal prioriteres paa kortere sigt inden for rammerne af de strategiske og operationelle maal, er fastlagt som maalrettede aktioner. De er beskrevet praecist for at sikre, at resultaterne kan maales. De omfatter initiativer og aktioner paa baade EU-plan og nationalt plan. For at sikre kontinuitet fra det ene aar til det andet, er der fastlagt maalrettede aktioner for 18 maaneder. Nogle af disse aktioner vil ikke vaere gennemfoert, inden de tages op til revurdering for foerste gang paa moedet i Raadet (det indre marked) i maj 2000, men ved at fastlaegge saadanne maal vil man goere det muligt for de paa hinanden foelgende raadsformandskaber og Kommissionen selv at gaa i gang med det meget vigtige forberedende arbejde og dermed oege chancerne for, at de kan naas i loebet af naeste aar, mest muligt. Men hverken udvaelgelsen af de maalrettede aktioner eller de frister, der ledsager dem, foregriber den politiske prioritering, hver enkelt aktion vil faa.

Den aarlige cyklus

I den nuvaerende aarlige cyklus for det indre marked indgaar den halvaarlige resultattavle og rapporten om produkt- og kapitalmarkederne (Cardiff-rapporten). Desuden agter Kommissionen en gang om aaret at gennemgaa og ajourfoere de maalrettede aktioner, et arbejde, der skal droeftes i Europa-Parlamentet og paa det andet moede i Raadet (det indre marked) hvert aar. I forbindelse med denne revurdering vil man undersoege de fremskridt, der er gjort, og i hvilket omfang det nuvaerende rullende program opfylder de langsigtede maal. Kommissionen vil forelaegge et omfattende saet indikatorer, der skal goere det muligt at maale politikkernes effektivitet og vurdere, i hvilket omfang de har bidraget til, at de generelle maal naas.

>TABELPOSITION>

De aarlige tilpasninger af de maalrettede aktioner i forbindelse med det indre marked skal stemme overens med de prioriteringer vedroerende strukturreformer, der er fastsat i de overordnede oekonomiske retningslinjer, som spiller en central rolle i koordineringen af medlemsstaternes oekonomiske politikker. De forskellige elementer i strategien for det indre marked, herunder resultaterne af droeftelserne i Raadet (det indre marked) vedroerende Cardiff-rapporten og de synspunkter, Europa-Parlamentet giver udtryk for, kommer til at danne grundlaget baade for Kommissionens forslag med hensyn til revurdering af de maalrettede aktioner og for Kommissionens henstillinger om de overordnede oekonomiske retningslinjer. Det vil i starten vaere Kommissionen og senere medlemsstaterne, der skal soerge for, at fremgangsmaaden forbliver sammenhaengende.

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

Figur 1: Den aarlige cyklus i strategien for det indre marked

Foerste strategiske maal: borgerne

EU skal reagere over for offentlighedens stadig stoerre forventninger om livskvalitet og en baeredygtig udvikling. Markeder, der reelt er aabne og effektive, kommer borgerne til gode, forudsat at de kan foretage et informeret valg, og at der findes effektive ordninger til varetagelse af deres sundhed, sikkerhed eller oekonomiske interesser. Som arbejdstagere maa borgerne vaere overbevist om, at den oegede konkurrence ledsages af en passende social beskyttelse.

Unionsborgerskabet medfoerer en generel ret til at rejse og bosaette sig frit inden for EU uanset oekonomisk status. Det giver civile og politiske rettigheder, f.eks. retten til at stemme ved lokalvalg eller ved valg til Europa-Parlamentet i bopaelslandet.

Borgerne forventer, at EU bestraeber sig paa at opfylde de grundlaeggende maal som omhandlet i traktatens artikel 2, herunder oekonomiske og sociale fremskridt, et hoejt beskaeftigelsesniveau og en harmonisk og afbalanceret udvikling. Det foerste strategiske maal maa derfor vaere at forbedre europaeiske borgernes livskvalitet. I forbindelse med dette maal er der udvalgt tre operationelle maal.

Operationelle maal

Borgerne 1 // OE Det skal sikres, at det indre marked bidrager til en baeredygtig og harmonisk udvikling

Miljoebeskyttelseskrav skal integreres i alle EU's politikker. Der skal desuden tages hensyn til behovet for at styrke den oekonomiske og sociale samhoerighed ved at mindske forskellene mellem de forskellige regioners udviklingsniveauer [6]. En baeredygtig udvikling kan kun skabes ved at tage hensyn til miljoebeskyttelse, virksomhedernes konkurrenceevne, beskaeftigelsesspoergsmaal og de mest ugunstigt stillede regioners eller omraaders - herunder de mest afsides beliggende regioners - saerlige behov.

[6] Traktatens artikel 158 og 159.

Kommissionen har allerede lagt sig fast paa den fremgangsmaade, der skal goere det muligt for politikkerne for det indre marked og miljoeet gensidigt at stoette og styrke hinanden [7]. En EU-strategi for integration af miljoepolitikken og politikken for det indre marked er under udarbejdelse.

[7] Se KOM(1999)263 endelig udg., "Det indre marked og miljoeet", 8.6.1999.

Selv om de oplysninger, man raader over, tyder paa, at det indre marked gavner samhoerigheden [8], skal overvaagningen fortsaette for at sikre, at der om noedvendigt kan findes passende ledsageforanstaltninger til styrkelse af regionernes oekonomiske struktur saaledes at de kan drage det fulde udbytte af det indre marked.

[8] Jf Foerste cohesion rapport (November 1996) Single Market review (underserie IV, specielt volumen 2).

Det indre marked har allerede i betydeligt omfang bidraget til at skabe arbejdspladser. Men samtidig med at der tages initiativer paa udbudssiden, skal der goeres en indsats for at fremme den europaeiske arbejdsstyrkes kvalifikationer, fleksibilitet og mobilitet. Denne fremgangsmaade er fastlagt i forbindelse med beskaeftigelsesretningslinjerne, navnlig under de soejler, der vedroerer evne til integration paa arbejdsmarkedet og tilpasningsevne.

For at naa dette operationelle maal (Borgerne 1) skal foelgende maalrettede aktioner gennemfoeres:

>TABELPOSITION>

Borgerne 2 // OE Borgernes sundhed og sikkerhed skal styrkes, og deres oekonomiske interesser fremmes

Forbrugernes interesser er et noegleelement i det indre markeds forpligtelser over for borgerne, og de vil udgoere et vigtigt kriterium for, hvordan det indre marked bedoemmes. Det er meget vigtigt, at beskyttelsesniveauet er hoejt, og at reglerne haandhaeves paa rette vis [9], isaer de regler, der drejer sig om varers og tjenesteydelsers sikkerhed. De tvaernationale handelstransaktioner skal udbygges, og der skal indfoeres effektive klagemuligheder, isaer i betragtning af at e-handel fortsat udvikler sig eksponentielt.

[9] I henhold til EF-traktatens artikel 153, stk. 2, skal forbrugerbeskyttelseshensyn nu inddrages ved udformningen af andre af Faellesskabets politikker.

Der ligger yderligere muligheder for oekonomiske fordele for borgerne i den fortsatte liberalisering inden for tjenesteydelser af almindelig oekonomisk interesse, indfoerelsen af euroen og udviklingen af e-handel. For at goere disse muligheder til virkelighed skal udviklingen styres paa en saadan maade, at de tilgodeses. Set fra borgernes synsvinkel skal det indre marked overvaages noeje for at sikre, at de fordele, EU-lovgivningen indebaerer, bliver tilbudt i praksis.

For at naa dette operationelle maal (Borgerne 2) skal foelgende maalrettede aktioner gennemfoeres:

>TABELPOSITION>

Borgerne 3 // OE Borgernes uindskraenkede brug af deres rettigheder skal styrkes og fremmes

Kun faa borgere udoever deres rettigheder i forbindelse med den frie bevaegelighed. Arbejdskraftens mobilitet i det indre marked - der er noedvendig i en fleksibel oekonomi - er saaledes fortsat begraenset. Der er behov for en mere effektiv og brugervenlig anvendelse af rettighederne i forbindelse med det indre marked - saasom anerkendelse af kvalifikationer. Uhindret adgang til oplysninger om jobmuligheder i de forskellige medlemsstater er en vigtig betingelse for oeget mobilitet. Eures-nettet, der omfatter arbejdsformidlingerne i de enkelte lande, skal styrke sine aktiviteter i den henseende. EU og de nationale myndigheder boer arbejde sammen om at udvikle en faelles administrativ kultur, der kan tilbyde et hoejt serviceniveau og goere det muligt at loese problemerne hurtigt.

Borgerne har behov for relevante oplysninger, stoette og raadgivning. Dialogen med borgerne og erhvervslivet, netvaerket af EU-raadgivningskontorer samt andre informationsnet saasom Eures kan anvendes til at hjaelpe borgerne med at udnytte deres rettigheder.

For at naa dette operationelle maal (Borgerne 3) skal foelgende maalrettede aktioner gennemfoeres:

>TABELPOSITION>

Andet strategiske maal: Markeder

For at kunne forbedre sin oekonomis konkurrenceevne har EU behov for effektive vare-, tjenesteydelses- og kapitalmarkeder. Udbygningen af den oekonomiske reformproces, man naaede til enighed om paa Det Europaeiske Raad i Cardiff, vil bidrage hertil. Medlemsstaterne og EU's institutioner skal deltage i denne proces ved aktivt at gennemfoere de noedvendige aendringer. En omfattende strukturreform samt modernisering af markederne er en del af EU's oekonomiske koordineringsproces, saaledes som den kommer til udtryk i de overordnede oekonomiske retningslinjer.

Det bliver stadig vigtigere med en behoerigt koordineret og sammenhaengende erhvervspolitik i hele EU, og i den forbindelse boer der tages saerligt hensyn til de smaa og mellemstore virksomheders behov for at sikre, at de kan udnytte hele deres potentiale for innovation, vaekst og jobskabelse.

Derfor skal det andet strategiske maal vaere at effektivisere EU's produkt- og kapitalmarkeder. I forbindelse med dette maal er der udpeget fem operationelle maal.

Operationelle maal

Markeder 1 // OE Den oekonomiske reform skal fremmes for at opnaa markedseffektivitet

Den oekonomiske reformproces, der blev ivaerksat af Det Europaeiske Raad i Cardiff, og som nu er en af de tre soejler i den europaeiske beskaeftigelsespagt, peger paa omraader, hvor der er behov for en indsats paa EU-plan eller paa nationalt plan, og giver udarbejdelsen af de overordnede oekonomiske retningslinjer en mikrooekonomisk dimension. Det er ikke kun et spoergsmaal om, hvorvidt medlemsstaternes lovgivning er juridisk forenelig med det indre marked, men om den baade medvirker til at sikre det stoerst mulige udbytte af de integrerede markeder hvad angaar konkurrenceevne og beskaeftigelse og lever op til sine "ordre public"-maalsaetninger paa den mest effektive maade.

Den faelles evalueringsproces, der betyder, at de enkelte landes rapporter gennemgaas paa moederne i Raadet (det indre marked), skal videreudvikles til en evaluering i peer-gruppe, saa dette nye instrument kan leve op til sit potentiale.

For at naa dette operationelle maal (Markeder 1) skal foelgende maalrettede aktioner gennemfoeres:

>TABELPOSITION>

Markeder 2 // OE De finansielle tjenesteydelser skal leve op til deres fulde potentiale

Finansielle tjenesteydelser er en noeglesektor, der vil bidrage betydeligt til at goere det indre marked til en realitet for forbrugerne og erhvervslivet. De fordele, der for sektoren for finansielle tjenesteydelser er forbundet med indfoerelsen af euroen, skal styrkes for at give forbrugerne adgang til et stoerre udvalg af konkurrencedygtige finansielle detailtjenesteydelser, som de kan have tillid til, for at give erhvervslivet (isaer smaa og mellemstore virksomheder) nemmere adgang til et solidt og likvidt marked for investeringskapital og for at sikre de finansielle markeders fortsatte stabilitet. Gennemfoerelsen af handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser fra maj 1999, der laegger saerlig vaegt paa disse emner, er derfor et vigtigt element i strategien for det indre marked.

Resultatet skulle gerne vaere, at der saettes skub i beskaeftigelsen ved, at det bliver nemmere, isaer for mindre virksomheder, at investere i innovation, og at der sikres et stoerre udvalg af tjenesteydelser af hoej kvalitet, som svarer til forbrugernes behov, navnlig i forbindelse med vaeksten i elektronisk handel. For at goere det nemmere at opnaa enighed om og gennemfoere de noedvendige foranstaltninger vil Kommissionen arbejde taet sammen med embedsmaend fra medlemsstaterne, markedsdeltagere og brugere.

For at naa dette operationelle maal (Markeder 2) skal foelgende maalrettede aktioner gennemfoeres:

>TABELPOSITION>

Markeder 3 // OE Fordelene ved den digitale tidsalder for det indre marked skal maksimeres

I de kommende aar vil teknologi og information foere til gennemgribende aendringer i EU's oekonomi, paa arbejdspladserne og i samfundet som helhed, hvilket faar betydning for baade virksomhederne og borgerne. Det er vaesentligt, at der skabes gunstige retlige rammer for elektronisk handel baseret paa principperne for det indre marked. Dette bliver en integrerende del af "e-Europa"-initiativet, der er under udarbejdelse med henblik paa topmoedet i Helsingfors [10]. E-handel giver adgang til nye tvaernationale markeder forholdsvist billigt, isaer for virksomheder, der handler med immaterielle goder (finansielle tjenesteydelser, forsikringer osv.) eller forbrugsvarer af ringe omfang og med hoej vaerdi (cd'er, maerkevarer). Desuden giver e-handel forbrugerne mulighed for at finde de billigste varer i hele det indre marked og den oevrige del af verden. Det er noedvendigt med yderligere indgreb fra EU's side for at sikre, at fordelene ved e-handel ikke modvirkes af forskelle i nationale bestemmelser, og at forbrugerne har tillid til at handle via Internet. Det maa vaere EU's maal at skabe en passende lovgivningsmaessig ramme, at begraense reguleringen til det minimum, der er noedvendigt for at give tjenesteudbyderne retssikkerhed, at give forbrugerne et hoejt beskyttelsesniveau og enkle, overkommelige klagemuligheder samt at forhindre, at Internet anvendes til at befordre kriminalitet.

[10] "E-Europe"-initiativet ("informationssamfundet for alle"), der skal forelaegges paa Det Europaeiske Raad i Helsingfors, vil bane vejen for Kommissionens bidrag til topmoedet i Lissabon i marts 2000 om "Beskaeftigelse, oekonomiske reformer og social samhoerighed - hen imod et Europa kendetegnet ved innovation og viden".

For at naa dette operationelle maal (Markeder 3) skal foelgende maalrettede aktioner gennemfoeres:

>TABELPOSITION>

Markeder 4 // OE Det er noedvendigt at fremme kreativitet og innovation gennem passende beskyttelse af den intellektuelle og industrielle ejendomsret

Markederne for intellektuel og industriel ejendomsret udvikler sig hele tiden under paavirkning af den tekniske udvikling, nye markedsfoeringsstrategier og forbrugernes og brugernes adfaerd. Det er vaesentligt med en passende beskyttelse af den intellektuelle og industrielle ejendomsret for at sikre et klima, der befordrer innovation, kreativitet og investering. Reglerne for det indre marked paa dette omraade boer skabe et konkurrencefremmende klima og samtidig soerge for en noeje ligevaegt mellem alle de involverede parters interesser. Det EF-patent, der er fremsat forslag om, stoetter EU's virksomheder hvad angaar deres innovative kapacitet.

For at naa dette operationelle maal (Markeder 4) skal foelgende maalrettede aktioner gennemfoeres:

>TABELPOSITION>

Markeder 5 // OE Det er noedvendigt med en effektiv lovgivning, der fremmer aabning af markederne inden for forsyningstjenester og transportsektoren, samtidig med at man opretholder forsyningspligten

Liberaliseringen inden for telekommunikation, elektricitet samt luft- og vejtransport har allerede givet fordele i form af lavere priser og hoejere kvalitet. En aktuel prioritering er liberaliseringen inden for jernbanegodstransport. Den nyligt gennemfoerte liberalisering inden for cabotagesejlads forventes at give lignende resultater. Kommissionen er desuden i faerd med at behandle problemet med forsinkelser inden for lufttransport, der skyldes utilstraekkelige lufttrafikstyringssystemer, og vil tage initiativer til indfoerelse af faelles regler for styring af lufttrafikken paa europaeisk plan.

Det skal sikres, at de nationale regulerende myndigheder anvender EU-lovgivningen paa en ensartet maade, og samtidig haster det med at faa udviklet procedurer for et styrket samarbejde mellem de nationale regulerende myndigheder. Konkurrencelovgivningen bliver det vigtigste vaerktoej til styring af disse markeder, selv om maalene i forbindelse med forsyningspligt, forbrugerrettigheder og interoperabilitet fortsat kan noedvendiggoere en specifik regulering. Liberaliseringen inden for telekommunikation skal sikre, at alle borgere til en overkommelig pris har adgang til en forsyningspligtsydelse og isaer til informationssamfundets tjenester.

For at naa dette operationelle maal (Markeder 5) skal foelgende maalrettede aktioner gennemfoeres:

>TABELPOSITION>

Tredje strategiske maal: Virksomhederne

Aktioner, der sigter paa at forstaerke markedsintegrationen ved at fjerne sektormaessige hindringer paa markederne for varer og tjenesteydelser og ved at forbedre den maade, hvorpaa reglerne fungerer, vil kun faa den fulde virkning, hvis det generelle miljoe for erhvervslivet er gunstigt. Dette kraever ogsaa, at medlemsstaterne og EU's institutioner i faellesskab satser paa at fjerne konkurrencebegraensende praksis, skattemaessige hindringer for tvaernationale aktiviteter og illoyal konkurrence paa skatteomraadet, og at de samtidig foelger sektorpolitikkerne. Det er ogsaa noedvendigt baade paa nationalt plan og paa EU-plan at fortsaette og styrke bestraebelserne paa at opnaa mere smidige retsregler samt hoej kvalitet paa det lovgivningsmaessige omraade. Isaer smaa og mellemstore virksomheder vil nyde godt af lavere omkostninger ved overholdelse af lovgivningen og et administrativt miljoe, der fremmer ivaerksaetteraanden. Det tredje strategiske maal er derfor at forbedre erhvervsklimaet.

Operationelle maal

Virksom- hederne 1 // OE Et faelles oenske om at undgaa, at markedsintegrationen forhindres af konkurrencebegraensende praksis

Man vil hverken tillade, at virksomheders konkurrencebegraensende adfaerd eller medlemsstaters stoette hindrer, at det indre marked bliver yderligere integreret eller mere effektivt. EU-reglerne og de nationale regler skal anvendes med den noedvendige beslutsomhed for at sikre, at producenter og distributoerer ikke paa ny deler markedet mellem sig og kunstigt fastholder priserne paa et hoejt niveau gennem konkurrencebegraensende aftaler eller misbrug af dominerende stilling. Kommissionens hvidbog om modernisering af gennemfoerelsesbestemmelserne til EF-traktatens artikel 85 og 86 [11] stiller yderligere aendringer af regelvaerket i udsigt. Det er vaesentligt, at de nationale konkurrencemyndigheder og Kommissionen arbejder sammen om at sikre fri og loyal konkurrence paa alle markedsniveauer.

[11] 1999/C132/01. Artikel 85 og 86 er omnummereret til artikel 81 og 82.

Selv om der generelt ikke ydes statsstoette i samme omfang som tidligere, er denne stoette stadig en af de stoerste trusler for markedsintegration og effektivitet. Naar man vurderer enkelttilfaelde af anmeldt statsstoette, boer man ogsaa se paa den samlede indvirkning paa det indre marked af statsstoette, der fordrejer konkurrencen. Medlemsstaterne boer lade resterende tilfaelde af ad hoc- og sektorstoette overgaa til stoette til gennemfoerelse af horisontale politiske maal i EU's interesse.

For at naa dette operationelle maal (Virksomhederne 1) skal foelgende maalrettede aktioner gennemfoeres:

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

Virksom-hederne 2 // OE Afskaffelse af skattemaessige hindringer for det indre marked og illoyal konkurrence paa skatteomraadet

Siden det uformelle moede i OEkofin-Raadet i Verona i april 1996 har der vaeret fokus paa behovet for en samordnet indsats paa europaeisk plan for at:

- standse udhulingen af visse kategorier af skatteindtaegter

- fjerne skattemaessige barrierer, der forhindrer det indre marked i at fungere korrekt

- goere skatte- og afgiftssystemerne mere beskaeftigelsesvenlige.

Det ansporede Kommissionen til at fremlaegge den "skattepakke", som Raadet godkendte i december 1997. I forbindelse med den oegede koordinering er der behov for en afbalanceret og mere generel fremgangsmaade for at give skatteyderen et skatte- og afgiftssystem, der virker befordrende paa det indre marked. Man skal vaere saerlig opmaerksom paa at fjerne diskriminerende bestemmelser. Som det er nu, kan skatteydere - enkeltpersoner og selskaber - komme ud for dobbeltbeskatning, forsinkelser med hensyn til at opnaa refusion af afgifter og andre skattemaessige hindringer for fuldt ud at kunne udnytte de "fire friheder".

De eksisterende skatteregler skal anvendes effektivt. Erhvervsundersoegelser henviser konsekvent til momsprocedurernes kompleksitet som en betydelig hindring for tvaernational handel. Kommissionen har allerede fremsat forslag om forenkling paa disse omraader paa kortere sigt (afskaffelse af de fiskale repraesentanter og indfoerelse af en egentlig fradragsret i stedet for momsrefusion). Det bliver noedvendigt at modernisere momsregler og -procedurer for at tage hensyn til udviklingen inden for erhvervslivet og isaer e-handel.

For at naa dette operationelle maal (Virksomhederne 2) skal foelgende maalrettede aktioner gennemfoeres:

>TABELPOSITION>

Virksom-hederne 3 // OE Forbedring af de retlige rammers effektivitet

Den grundlaeggende forudsaetning for at opnaa et fuldt integreret marked, som de involverede parter har tillid til, er et saet faelles regler, der anvendes ensartet i medlemsstaterne. Derfor er det stadigvaek utrolig vigtigt, at der fokuseres paa tilfaelde, hvor vedtagne direktiver ikke gennemfoeres som national ret. Alle medlemsstater burde nu vaere i stand til at naa op paa det niveau, de foerende medlemsstater har sat.

Den nye retsorden kraever ogsaa, at retsreglerne forstaas paa samme maade, og at der - efter at man er naaet til enighed om dem - udarbejdes strategier for haandhaevelse af reglerne, herunder et bedre administrativt samarbejde. De nationale myndigheder skal samarbejde, saa man opnaar et ensartet, hoejt haandhaevelsesniveau og finder effektive loesninger paa de problemer, virksomheder og enkeltpersoner stoeder paa. Hovedansvaret for haandhaevelse af reglerne ligger hos medlemsstaterne. De skal tilstraebe, at der udvikles en bevidsthed om det indre marked i de nationale myndigheder. Kommissionen vil igangsaette og fremme faelles projekter og udveksling af god praksis, og den vil fortsat overvaage de fremskridt, der sker paa dette omraade. Den vil ogsaa fremover vaere paapasselig med at gennemfoere overtraedelsesprocedurer, mens medlemsstaterne boer soerge for, at alle aabningsskrivelser og begrundede udtalelser behandles hurtigt og korrekt.

Adgangen til information og raadgivning spiller en afgoerende rolle med hensyn til at hjaelpe virksomhederne med at faa det stoerst mulige udbytte af det indre marked og med at loese eventuelle problemer. Kommissionen vil goere brug af de eksisterende netvaerk af Euro Info Centre og samtidig prioritere videreudviklingen af dialogen med borgerne og erhvervslivet samt EU-raadgivningskontorerne hoejt.

For at naa dette operationelle maal (Virksomhederne 3) skal foelgende maalrettede aktioner gennemfoeres:

>TABELPOSITION>

Virksom-hederne 4 // OE Fjernelse af de sidste hindringer for tvaernational handel

Det indre marked har trods nogle resterende problemer vist sig at vaere en effektiv maade at integrere varemarkederne paa. EU's maal maa nu vaere at fjerne de resterende hindringer for tvaernational handel, isaer i sektoren for tjenesteydelser, samt at forebygge, at der opstaar nye hindringer. Navnlig anvendelsen af princippet om gensidig anerkendelse skal forbedres, selv om harmonisering ikke maa udelukkes.

For at naa dette operationelle maal (Virksomhederne 4) skal foelgende maalrettede aktioner gennemfoeres:

>TABELPOSITION>

Virksom-hederne 5 // OE Lovgivningen skal goeres mere smidig for virksomhederne, isaer SMV'er, og de skal bistaas med at drage fordel af mulighederne i det indre marked

Alt for indviklet eller daarlig udtaenkt lovgivning paafoerer erhvervslivet ekstra omkostninger og byrder, der bl.a. begraenser konkurrenceevnen. Den kan ogsaa virke haemmende paa virksomhedernes ekspansion og saaledes forhindre jobskabelse, navnlig i de smaa og mellemstore virksomheder. Kommissionen har allerede gjort en betydelig indsats for at forbedre lovgivningens kvalitet [12], herunder gennemfoerelsen af Slim-initiativet og det europaeiske virksomhedspanel. Men resultaterne, i form af indvirkning paa eksisterende eller planlagt lovgivning, staar stadigvaek ikke maal med forventningerne. Der skal udarbejdes en sammenhaengende politik, som omfatter baade arbejdet paa nationalt plan og arbejdet paa EU-plan. Man kunne f.eks. anvende Slim-metoden paa EU-direktiver og paa de tilsvarende nationale gennemfoerelsesforanstaltninger via koordinerede parallelle forloeb i medlemsstaterne. Dialogen med borgerne og erhvervslivet kan bruges til at bistaa virksomhederne med at drage fordel af mulighederne i det indre marked. Den vil i oevrigt blive udbygget, saa der konstant kan stroemme oplysninger tilbage til alle de parter, der er involverede i det indre marked. Disse oplysninger kan bidrage til at forbedre og forenkle de retlige og administrative rammer. Endelig har erhvervslivet, herunder mindre virksomheder, brug for en klar og ajourfoert selskabslovgivning i forbindelse med sine transaktioner i det indre marked.

[12] Se den aarlige rapport om bedre lovgivning, der senest er udkommet som KOM(1998)715 endelig udg., 1.12.1998.

For at naa dette operationelle maal (Virksomhederne 5) skal foelgende maalrettede aktioner gennemfoeres:

>TABELPOSITION>

Fjerde strategiske maal 4: Eksterne aspekter

Det indre marked skal ses som en del af den oekonomiske verdensorden. Paa mikrooekonomisk niveau er den oegede konkurrenceevne, som det indre marked har medfoert, altafgoerende for EU's erhvervsliv, der konkurrerer paa globale markeder. Paa det politiske niveau er det indre marked en model for skabelsen af global eller regional enighed om handelsliberalisering. Det er ogsaa en vaesentlig forudsaetning for en vellykket udvidelse. Derfor er det sidste strategiske maal at udnytte fordelene ved det indre marked i en verden under forandring. Der er to operationelle maal.

Operationelle maal

Eksterne aspekter 1 // OE Udformning af det multilaterale handelssystem for det kommende aarhundrede

Det indre marked, den faelles moent, den kommende udvidelse - der goer EU til verdens stoerste integrerede marked med over en halv milliard forbrugere - samt EU's voksende politiske gennemslagskraft i hele verden betyder, at EU spiller en hovedrolle i udviklingen og konsolideringen af det multilaterale handelssystem og den multilaterale retsorden. I forbindelse med aftalen i Seattle senere i aar om lanceringen af naeste runde vil EU faa mulighed for at bekraefte sit engagement i forbindelse med et aabent verdensomspaendende handelssystem og en staerkere Verdenshandelsorganisation og isaer dennes ordning for bilaeggelse af tvister. EU vil i sit bidrag til forhandlingerne sigte mod at oege den generelle handelsliberalisering og markedsadgang mest muligt, samtidig med at Europas sociale, miljoemaessige og andre samfundsrelaterede interesser og vaerdier sikres paa rette vis.

At der sker yderligere fremskridt i retning af handelsliberalisering, samtidig med at udviklingslandene integreres yderligere i det multilaterale handelssystem, er fortsat EU's generelle maal. Noeglesektorer i forbindelse med det indre marked er allerede paa dagsordenen, f.eks. offentlige indkoeb, investeringer, konkurrence, intellektuelle og industrielle ejendomsrettigheder, erhvervstjenester og finansielle tjenesteydelser. Loesninger, der er udviklet inden for det indre marked, kan muligvis udgoere et tilstraekkeligt grundlag for et internationalt saet regler baseret paa principperne om aabenhed, ikke-diskrimination og ensartede spilleregler. Samtidig vil et positivt resultat af de multilaterale handelsforhandlinger yderligere styrke og konsolidere det indre markeds potentiale. Denne gensidige befrugtningsproces vil yderligere fremme sammenhaeng og konsekvens i verdenshandelsordenen til gavn for den generelle velstand.

Den stadig stoerre betydning, principperne for det indre marked faar i forbindelse med handelsaftaler med tredjelande, vil klart fremgaa af resultaterne af den naeste multilaterale runde. Der foregaar i oejeblikket droeftelser eller forhandlinger om frihandelsaftaler med lande eller landegrupper som f.eks. Mexico, Chile, Rusland og Det Sydamerikanske Faellesmarked (Mercosur) samt med Middelhavslandene som led i Barcelona-processsen. Erhvervslivets aktive deltagelse i udformningen og overvaagningen af det indre markeds regelvaerk er et princip, der eventuelt ogsaa kan anvendes i bilateral og multilateral sammenhaeng som f.eks. i forbindelse med den transatlantiske erhvervsdialog.

For at naa dette operationelle maal (Eksterne aspekter 1) skal foelgende maalrettede aktioner gennemfoeres:

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

Eksterne aspekter 2 // OE Det indre markeds medvirken til en vellykket udvidelse af EU

De central- og oesteuropaeiske landes forberedelse til medlemskab af EU har allerede styrket deres oekonomier, saaledes som det fremgik i forbindelse med den asiatiske krise sidste efteraar, hvor de klarede sig rimeligt godt. Ansoegerlandene skal fortsaette med at forberede sig paa et udvidet indre marked. Det er yderst vigtigt, at de - ud over at foretage de noedvendige aendringer i deres lovgivning - etablerer administrative infrastrukturer, der sikrer, at de regler, der er forbundet med det indre marked, faktisk anvendes, herunder miljoe-, sundheds- og forbrugerbeskyttelsesreglerne. Kommissionen vil anvende de instrumenter, der er til raadighed under den udvidede foertiltraedelsesstrategi, for at hjaelpe dem med at etablere og forbedre de noedvendige strukturer.

Der skal laegges saerlig vaegt paa den del af foertiltraedelsesstrategien, der vedroerer det indre marked. Tilpasningsplanen ("Road Map for alignment") [13] skal gennemfoeres fuldt ud inden for rammerne af tiltraedelsespartnerskabet ved hjaelp af alle de instrumenter, der er til raadighed. Det er bl.a. TAIEX (Informationskontoret for Teknisk Bistand) og partnerskabsordninger, der boer udvides til at omfatte alle aspekter af det indre marked.

[13] Den 9. marts 1998 fremsatte Kommissionen forslag til en "Road Map" for hvert enkelt ansoegerland for at hjaelpe dem med forberedelserne til en gradvis gennemfoerelse af Faellesskabets regelvaerk for det indre marked.

For at naa dette operationelle maal (Eksterne aspekter 2) skal foelgende maalrettede aktioner gennemfoeres:

>TABELPOSITION>

FINANSIERINGSOVERSIGT

1. FORANSTALTNINGENS BETEGNELSE

Meddelelse fra Kommissionen "Strategien for EU's indre marked"

2. BUDGETPOST

B5-3001 "Gennemfoerelse og udvikling af det indre marked"

3. RETSGRUNDLAG

Artikel 211 i EF-traktaten

4. BESKRIVELSE AF FORANSTALTNINGEN

De langsigtede strategiske maal, der er fastsat i meddelelsen, er foelgende:

a) At forbedre borgernes livskvalitet:

- det skal sikres, at det indre marked bidrager til en baeredygtig og harmonisk udvikling;

- borgernes sundhed og sikkerhed skal styrkes, og deres oekonomiske interesser fremmes;

- borgernes uindskraenkede brug af deres rettigheder skal styrkes og fremmes.

b) At effektivisere EU's produkt- og kapitalmarkeder:

- den oekonomiske reform skal fremmes for at opnaa markedseffektivitet;

- de finansielle tjenesteydelser skal leve op til deres potentiale;

- fordelene ved den digitale tidsalder for det indre marked skal maksimeres;

- det er noedvendigt at fremme kreativitet og innovation gennem passende beskyttelse af den intellektuelle og industrielle ejendomsret;

- det er noedvendigt med en effektiv lovgivning, der fremmer aabning af markederne inden for forsyningstjenester og transportsektoren, samtidig med at man opretholder forsyningspligten.

c) At forbedre erhvervsklimaet:

- et faelles oenske om at undgaa, at markedsintegrationen forhindres af konkurrencebegraensende praksis;

- afskaffelse af skattemaessige hindringer for det indre marked og illoyal konkurrence paa skatteomraadet;

- forbedring af de retlige rammers effektivitet;

- fjernelse af de sidste hindringer for tvaernational handel;

- lovgivningen skal goeres mere smidig for virksomhederne, isaer SMV'er, og de skal bistaas med at drage fordel af mulighederne i det indre marked

d) At udnytte fordelene ved det indre marked i en verden under forandring:

- udformning af det multilaterale handelssystem for det kommende aarhundrede;

- det indre markeds medvirken til en vellykket udvidelse af EU.

5. KLASSIFIKATION AF UDGIFTERNE

5.1 Ikke-obligatoriske udgifter

5.2 Opdelte bevillinger

5.3 Indtaegtstype: Ingen

6. UDGIFTERNES ART

Driftsudgifter:

- stoette til projekter, som er af interesse for Faellesskabet, og som tilrettelaegges af eksterne organisationer;

- finansielle midler til oplysningskampagner og kommunikationsprogrammer;

- finansielle midler til almindelige undersoegelser, analyser, simuleringer og forundersoegelser for at vurdere, om det indre marked fungerer korrekt i praksis, og for at kunne naa andre politiske maal.

7. FINANSIELLE VIRKNINGER (paa del B)

7.1 Beregningsmetode for de samlede omkostninger ved foranstaltningen

De angive tal afspejler dem, der er anfoert i FBF 2000 (det foreloebige budgetforslag). Da en raekke af de maalrettede aktioner kan aendre sig fra aar til aar, er der ikke angivet nogen yderligere tal, eftersom disse i sagens natur kun ville vaere vejledende skoen. Der forventes dog ikke nogen saerlig foroegelse i loebet af femaarsperioden.

// I EUR

Regnskabsaar // FBF 2000

I alt // 11 850 000

7.2 Omkostningernes fordeling paa foranstaltningens elementer

Som naevnt i punkt 7.1 ovenfor kan nogle af de maalrettede aktioner aendre sig fra aar til aar. Tallene i tabellen nedenfor viser saaledes kun dem, der er anfoert i FBF 2000, med henblik paa at identificere, hvilken type elementer strategien omfatter. Der er ikke angivet yderligere tal, da der i sagens natur kun vil kunne vaere tale om vejledende skoen. Som naevnt ovenfor forventes der ikke nogen saerlig foroegelse i loebet af femaarsperioden.

>TABELPOSITION>

7.3 Forfaldsplan for forpligtelses-/betalingsbevillinger

// i EUR

// 2000

Forpligtelses-bevillinger // 11 850 000

Betalings-bevillinger // 8 200 000

8. FORHOLDSREGLER MOD SVIG

Kommissionens tjenestegrene vil, foer den udbetaler stoette, sikre sig, at den har modtaget de behoerigt afsluttede undersoegelser eller tjenesteydelser osv., idet den tager hensyn til de kontraktmaessige forpligtelser og principperne for sund finansiel og oekonomisk forvaltning. Forholdsreglerne mod svig (kontroller, aflevering af rapporter osv.) er inkluderet i alle aftaler og kontrakter mellem Kommissionen og kontrahenterne.

9. OPLYSNINGER OM COST/EFFECTIVENESS

9.1 Specifikke og kvantificerbare maal, maalgruppe

Maalgruppe:

- andre institutioner;

- nationale, regionale og lokale myndigheder;

- borgerne;

- oekonomiske beslutningstagere

- arbejdsmarkedets parter;

- ngo'er og andre interesserede organisationer.

9.2 Begrundelse for foranstaltningen

Strategien er blevet udarbejdet med henblik paa at sikre et saa effektivt samspil mellem det indre marked og andre faelles EU-politikker, saa at borgerne kan opnaa virkelige fordele og virksomhederne gode resultater og flere arbejdspladser. Den skal ogsaa sikre, at aktiviteterne paa det indre markeds er i overensstemmelse med de prioriteringer, der er fastsat i Kommissionens henstilling om brede retningslinjer for den oekonomiske politik.

9.3 Overvaagning og evaluering af foranstaltningen

Til at overvaage fremskridtene har GD for Det Indre Marked udviklet en raekke instrumenter, herunder "Resultattavlen for det indre marked", en aarlig erhvervsundersoegelse, feedback fra dialogen med borgerne og erhvervslivet og den oekonomiske reformproces, som blev indledt med Det Europaeiske Raads moede i Cardiff.

10. UDGIFTER TIL ADMINISTRATION (DET ALMINDELIGE BUDGETS SEKTION III, del A)

Den faktiske afsaettelse af de noedvendige administrative ressourcer sker ved Kommissionens aarlige afgoerelse om ressourcetildeling, bl.a. under hensyntagen til antallet af ansatte og de supplerende beloeb, der maatte vaere tildelt af budgetmyndigheden. De angivne supplerende behov kan paa ingen maade foregribe den beslutning, Kommissionen maatte traeffe med hensyn til anmodningen om nye stillinger inden for rammerne af FBF og ressourcetildelingen.

10.1. Indvirkningen paa antallet af stillinger

Alt eksisterende personale i GD for Det Indre Marked vil vaere involveret i gennemfoerelsen af "Strategien for EU's indre marked". Derfor er der kun angivet tal for de supplerende ressourcer, der anses for noedvendige.

>TABELPOSITION>

Den faktiske afsaettelse af de noedvendige administrative ressourcer sker ved Kommissionens aarlige afgoerelse om ressourcetildeling, bl.a. under hensyntagen til antallet af ansatte og de supplerende beloeb, der maatte vaere tildelt af budgetmyndigheden.

De ovenfor angivne supplerende noedvendige ressourcer skal findes i forbindelse med en kommende beslutning om ressourcetildeling eller ved en omplacering af eksisterende ressourcer. Hvis disse supplerende ressourcer mangler, vil det vaere noedvendigt af finde ud af, hvilken af maalaktionerne der ikke kan gennemfoeres.

10.2. De supplerende menneskelige ressourcers samlede finansielle indvirkning

>TABELPOSITION>

10.3. Foroegelse af andre driftsudgifter som foelge af foranstaltningen

>TABELPOSITION>

De i ovenstaaende tabel opfoerte udgifter under afsnit A-7 vil blive afholdt inden for rammerne af generaldirektoratets samlede bevillinger.