EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32014R0827

Rådets forordning (EU) nr. 827/2014 af 23. juli 2014 om ændring af forordning (EF) nr. 974/98 med henblik på indførelse af euroen i Litauen

OJ L 228, 31.7.2014, p. 3–4 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2014/827/oj

31.7.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 228/3


RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 827/2014

af 23. juli 2014

om ændring af forordning (EF) nr. 974/98 med henblik på indførelse af euroen i Litauen

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 140, stk. 3,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til Rådets forordning (EF) nr. 974/98 (1) om indførelse af euroen træder euroen i stedet for valutaerne i de medlemsstater, der opfyldte de nødvendige betingelser for indførelse af euroen på det tidspunkt, hvor Fællesskabet indledte tredje fase af Den Økonomiske og Monetære Union.

(2)

I henhold til artikel 4 i tiltrædelsesakten fra 2003 er Litauen en medlemsstat med dispensation som defineret i artikel 139, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (»traktaten«).

(3)

I henhold til Rådets afgørelse 2014/509/EU af 23. juli 2014 om Litauens indførelse af euroen den 1. januar 2015 (2) opfylder Litauen de nødvendige betingelser for indførelse af euroen, og dispensationen til fordel for Litauen ophæves med virkning fra den 1. januar 2015.

(4)

Indførelsen af euroen i Litauen er betinget af, at de gældende bestemmelser om indførelse af euroen i forordning (EF) nr. 974/98 udvides til at gælde for Litauen.

(5)

Litauens nationale plan for overgang til euroen fastsætter, at eurosedler og -mønter bør blive lovligt betalingsmiddel i Litauen på datoen for indførelse af euroen som dets valuta. Som følge heraf bør datoen for indførelse af euroen og datoen for indførelse af eurosedler og -mønter være den 1. januar 2015. Ingen »udfasningsperiode« bør finde anvendelse.

(6)

Forordning (EF) nr. 974/98 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Bilaget til forordning (EF) nr. 974/98 ændres ved indsættelse af følgende række i tabellen mellem oplysningerne for Letland og Luxembourg:

»Litauen

1. januar 2015

1. januar 2015

Nej«

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft den 1. januar 2015.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 23. juli 2014.

På Rådets vegne

S. GOZI

Formand


(1)  Rådets forordning (EF) nr. 974/98 af 3. maj 1998 om indførelse af euroen (EFT L 139 af 11.5.1998, s. 1).

(2)  Se side 29 i denne EUT.


Top