(1)

Unionens mål om at oprette et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed bør bl.a. opnås gennem fælles foranstaltninger, der danner rammen om en asyl- og indvandringspolitik, som er baseret på solidaritet mellem medlemsstaterne og er retfærdig over for tredje lande og deres statsborgere. Det Europæiske Råd anerkendte den 2. december 2009, at de finansielle midler inden for EU bør gøres mere fleksible og sammenhængende, både i henseende til omfang og anvendelsesområde, for at støtte politikudviklingen inden for asyl og migration.

(2)

For at bidrage til udviklingen af en fælles EU-politik for asyl og indvandring og styrke området med frihed, sikkerhed og retfærdighed i lyset af principperne om solidaritet og ansvarsdeling mellem medlemsstaterne og samarbejde med tredjelande bør der ved denne forordning oprettes en asyl-, migrations- og integrationsfond (»fonden«).

(3)

Fonden bør afspejle behovet for øget fleksibilitet og forenkling og samtidig dels overholde kravene vedrørende forudsigelighed, dels sikre en retfærdig og transparent fordeling af ressourcerne i forbindelse med opfyldelsen af de generelle og specifikke mål i denne forordning.

(4)

Foranstaltningernes effektivitet og kvaliteten af udgifterne udgør de vejledende principper for gennemførelsen af fonden. Endvidere bør fonden gennemføres på den mest effektive og brugervenlige måde.

(5)

Den nye struktur med to søjler for finansieringen på området for indre anliggender bør bidrage til at gøre finansieringen på dette område mere enkel, rationel, konsolideret og gennemsigtig. Det bør tilstræbes at skabe synergier, sammenhæng og komplementaritet mellem forskellige fonde og programmer, herunder med henblik på tildeling af midler til fælles formål. Enhver overlapning mellem de forskellige finansieringsinstrumenter bør dog undgås.

(6)

Fonden skal udstikke en fleksibel ramme, så medlemsstaterne kan modtage finansielle midler i henhold til deres nationale programmer til at støtte de politikområder, der er omfattet af denne fond alt efter deres specifikke situation og behov og i lyset af fondens generelle og specifikke mål, som den finansielle støtte vil være mest effektiv og passende for.

(7)

Fonden bør udvise solidaritet gennem økonomisk bistand til medlemsstaterne. Den bør fremme den effektive forvaltning af migrationsstrømme til EU på områder, hvor EU giver så stor en merværdi som muligt, navnlig ved at dele ansvaret mellem medlemsstaterne og ved at dele ansvaret og styrke samarbejdet med tredjelande.

(8)

For at bidrage til opnåelsen af det generelle mål med fonden bør medlemsstaterne sikre, at deres nationale programmer omfatter aktioner, der er rettet mod de specifikke mål i denne forordning, og at fordelingen af ressourcer mellem målene sikrer, at målene kan nås. Skulle det ske, at en medlemsstat ønsker at fravige mindsteprocentsatserne i denne forordning, bør den pågældende medlemsstat fremlægge en detaljeret begrundelse i sit nationale program.

(9)

For at sikre en ensartet asylpolitik af høj kvalitet og anvende højere standarder for international beskyttelse bør fonden bidrage til et effektivt fungerende fælles europæisk asylsystem, der omfatter foranstaltninger vedrørende politik, lovgivning og kapacitetsopbygning, i samarbejde med medlemsstaterne, EU-agenturerne og tredjelande.

(10)

Det er hensigtsmæssigt at støtte og forbedre den indsats, som medlemsstaterne gør for fuldt ud og på korrekt vis at gennemføre den gældende EU-ret vedrørende asyl, navnlig at tilbyde passende modtagelsesforhold for fordrevne personer og ansøgere af og personer med international beskyttelse, sikre den korrekte fastsættelse af deres status i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/95/EU (4), at anvende retfærdige og effektive asylprocedurer og fremme god praksis på asylområdet for at håndhæve rettighederne for personer, der har behov for international beskyttelse, og give medlemsstaternes asylsystemer mulighed for at fungere effektivt.

(11)

Fonden bør yde passende støtte til medlemsstaternes fælles bestræbelser på at fastlægge, udveksle og fremme bedste praksis og oprette effektive samarbejdsstrukturer for at forbedre kvaliteten af beslutningstagningen inden for rammerne af det fælles europæiske asylsystem.

(12)

Fonden bør supplere og styrke de aktiviteter, der iværksættes af Det Europæiske Asylstøttekontor (»EASO«), som er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 439/2010 (5) for at koordinere det praktiske samarbejde mellem medlemsstaterne på asylområdet, støtte de medlemsstater, der er udsat for et særligt pres på deres asylsystemer, og bidrage til gennemførelsen af det fælles europæiske asylsystem. Kommissionen kan gøre brug af den mulighed, som Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (6) giver, til at lade EASO udføre specifikke opgaver og ad hoc-opgaver, såsom at koordinere medlemsstaternes aktioner i forbindelse med genbosættelse i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 439/2010.

(13)

Fonden bør støtte Unionens og medlemsstaternes bestræbelser på at fremme medlemsstaternes kapacitet til at udvikle, overvåge og evaluere deres asylpolitik i lyset af deres forpligtelser i henhold til eksisterende EU-ret.

(14)

Fonden bør støtte medlemsstaternes bestræbelser på at tilbyde flygtninge og fordrevne, der af FN's Højkommissariat for Flygtninge (»UNHCR«) er udpeget som berettigede til genbosættelse, international beskyttelse og en varig løsning på deres område, herunder vurdering af behovet for genbosættelse og overførelse af de pågældende personer til deres område for at give dem en sikker retsstilling og fremme en effektiv integration.

(15)

Fonden bør yde støtte til nye tilgange vedrørende sikrere adgang til asylprocedurer, navnlig rettet mod de vigtigste transitlande, som f.eks. beskyttelsesprogrammer for særlige grupper eller visse procedurer for behandling af asylansøgninger

(16)

Det ligger i fondens natur, at den bør kunne yde støtte til frivillig byrdefordeling, som er aftalt mellem medlemsstaterne, og som består i overførelse af personer, der nyder international beskyttelse, og af ansøgere om international beskyttelse fra én medlemsstat til en anden.

(17)

Partnerskaber og samarbejde med tredjelande for at sikre en hensigtsmæssig forvaltning af tilstrømning af personer, der ansøger om asyl eller andre former for international beskyttelse, er en vigtig del af EU's asylpolitik. Med henblik på at give adgang til international beskyttelse og varige løsninger på et så tidligt stadium som muligt, herunder inden for rammerne af regionale beskyttelsesprogrammer, bør fonden omfatte en markant EU-genbosættelsesdel.

(18)

For at forbedre og styrke integrationsprocessen i de europæiske samfund bør fonden lette lovlig migration til EU i overensstemmelse med medlemsstaternes økonomiske og sociale behov og foregribe forberedelsen af integrationsprocessen allerede i det land, som de tredjelandsstatsborgere, der rejser til EU, kommer fra.

(19)

For at være effektiv og sikre størst merværdi bør fonden tilstræbe en mere målrettet tilgang, der støtter sammenhængende strategier, som specifikt tager sigte på at fremme integration af tredjelandsstatsborgere på nationalt, lokalt og/eller regionalt niveau, hvor dette er relevant. Sådanne strategier bør hovedsagelig gennemføres af lokale eller regionale myndigheder og ikkestatslige aktører, uden at det udelukker nationale myndigheder, navnlig hvis den specifikke administrative struktur i den pågældende medlemsstat kræver det, eller hvis integrationsaktioner i en medlemsstat falder inden for en kompetence, der deles mellem staten og den decentrale forvaltning. De gennemførende organisationer bør blandt en række mulige foranstaltninger vælge dem, der er mest egnede i netop deres situation.

(20)

Gennemførelsen af fonden bør ske i overensstemmelse med Unionens fælles grundlæggende principper om integration som fastlagt i det fælles program for integration.

(21)

Integrationsforanstaltningerne bør også omfatte personer med international beskyttelse for at sikre en samlet tilgang til integration under hensyntagen til disse målgruppers særlige karakteristika. Når integrationsforanstaltninger kombineres med modtagelsesforanstaltninger, bør aktioner, hvis det er hensigtsmæssigt, også kunne omfatte ansøgere om international beskyttelse.

(22)

For at sikre, at Unionens indsats for at integrere tredjelandsstatsborgere er sammenhængende, bør de aktioner, der finansieres af fonden, være specifikke og supplere de aktioner, som finansieres i henhold til Den Europæiske Socialfond. Med henblik herpå bør det kræves, at de myndigheder i medlemsstaterne, som er ansvarlige for gennemførelsen af denne fond, etablerer mekanismer for samarbejde og koordinering med de myndigheder, som medlemsstaterne har udpeget til at forvalte interventioner inden for rammerne af Den Europæiske Socialfond.

(23)

Af praktiske grunde kan visse aktioner omfatte en gruppe mennesker, der bedre kan nås som helhed uden at skelne mellem gruppens enkelte medlemmer. Det vil derfor være hensigtsmæssigt at give de medlemsstater, der måtte ønske det, mulighed for i deres nationale programmer at fastlægge, at integrationsaktioner kan omfatte tredjelandsstatsborgeres nærmeste pårørende i det omfang, det er nødvendigt for at kunne gennemføre sådanne aktioner effektivt. Ved udtrykket »nærmeste pårørende« forstås ægtefæller, partnere og enhver anden, der har direkte familiemæssig tilknytning i nedstigende eller opstigende linje med den tredjelandsstatsborger, som integrationsforanstaltningen er rettet mod, og som ellers ikke ville være omfattet af fondens anvendelsesområde.

(24)

Fonden bør støtte medlemsstaterne i at udarbejde strategier for lovlig migration og fremme deres mulighed for at udvikle, gennemføre, overvåge og generelt evaluere alle indvandrings- og integrationsstrategier, -politikker og -foranstaltninger for tredjelandsstatsborgere, herunder Unionens retlige instrumenter. Fonden bør også støtte udveksling af oplysninger, bedste praksis og samarbejde mellem forskellige forvaltningsstrukturer og med andre medlemsstater.

(25)

Unionen bør fortsat udvide anvendelsen af mobilitetspartnerskaber som den vigtigste strategiske, samlede og langsigtede samarbejdsramme for migrationsforvaltning med tredjelande. Fonden bør støtte aktiviteter inden for rammerne af mobilitetspartnerskaber, som gennemføres enten i EU eller i tredjelande, og som tager sigte på Unionens behov og prioriteter, navnlig aktioner, der sikrer kontinuitet i tildelingen af støtte og omfatter både Unionen og tredjelande.

(26)

Det er hensigtsmæssigt fortsat at støtte og opmuntre den indsats, som medlemsstaterne gør for at forbedre alle aspekter af forvaltningen af tilbagesendelsen af tredjelandsstatsborgere med henblik på at støtte en løbende, retfærdig og effektiv gennemførelse af de fælles standarder for tilbagesendelse, som navnlig fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/115/EF (7). Fonden bør fremme udviklingen af tilbagesendelsesstrategier på nationalt niveau inden for rammerne af begrebet integreret forvaltning af tilbagesendelse og ligeledes foranstaltninger, der støtter en effektiv gennemførelse i tredjelande.

(27)

Hvad angår frivillig tilbagevenden af personer, herunder personer, som ønsker at vende tilbage, selv om de ikke er forpligtet til at forlade området, bør der påtænkes incitamenter for sådanne tilbagevendende personer, såsom fortrinsbehandling i form af øget bistand til tilbagevenden. Denne form for frivillig tilbagevenden er både i de tilbagevendende personers og myndighedernes interesse hvad angår dens omkostningseffektivitet. Medlemsstaterne bør tilskyndes til at prioritere frivillig tilbagevenden.

(28)

Politisk hænger frivillig tilbagevenden og tvangsmæssig tilbagesendelse imidlertid sammen og virker gensidigt forstærkende, og medlemsstaterne bør derfor tilskyndes til at styrke komplementariteten mellem de to former for foranstaltninger i deres forvaltning af tilbagesendelse. Der er behov for at gennemføre udsendelser for at beskytte integriteten af Unionens indvandrings- og asylpolitik og medlemsstaternes indvandrings- og asylsystemer. Muligheden for udsendelser er derfor en forudsætning for, at man kan sikre, at denne politik ikke undergraves, og for, at retsstatsprincippet respekteres, hvilket i sig selv er vigtigt for oprettelsen af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed. Fonden bør derfor støtte medlemsstaternes aktioner for at lette udsendelser i overensstemmelse med de i EU-retten fastsatte standarder, hvor dette er relevant, og med fuld respekt for tilbagesendtes grundlæggende rettigheder og værdighed.

(29)

Det er afgørende, at fonden støtter specifikke foranstaltninger for de tilbagevendende i bestemmelseslandet for at sikre deres effektive tilbagevenden til deres hjemby eller hjemegn under gode forhold og lette en holdbar reintegration i det pågældende samfund.

(30)

EU-tilbagetagelsesaftaler er en integreret del af EU's tilbagesendelsespolitik og et centralt værktøj for en effektiv forvaltning af migrationsstrømme, da de sikrer en smidig tilbagesendelse af ulovlige migranter. Disse aftaler er et vigtigt led i dialogen og samarbejdet med tredjelande, som er hjem- og transitlande for ulovlige migranter, og gennemførelsen af disse aftaler i tredjelande bør støttes for at sikre effektive tilbagesendelsesstrategier på nationalt niveau og EU-niveau.

(31)

Fonden bør supplere og styrke de aktiviteter, der varetages af Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU-medlemsstaternes Ydre Grænser, der blev oprettet ved Rådets forordning (EF) nr. 2007/2004 (8), som bl.a. har til opgave at yde den nødvendige støtte i forbindelse med medlemsstaternes tilrettelæggelse af fælles tilbagesendelsesoperationer og at udvikle bedste praksis for erhvervelse af rejselegitimation og udsendelse af tredjelandsstatsborgere, der opholder sig ulovligt på medlemsstaternes område, samt bistå medlemsstaterne under omstændigheder, hvor der er brug for øget teknisk og operationel assistance ved de ydre grænser, under hensyn til, at det i nogle situationer kan dreje sig om humanitære nødsituationer og redningsaktioner til søs.

(32)

Fonden bør udover at støtte tilbagesendelse af personer i henhold til denne forordning også støtte andre foranstaltninger til bekæmpelse af ulovlig indvandring eller omgåelse af eksisterende regler for lovlig migration, således at integriteten i medlemsstaternes indvandringssystemer beskyttes.

(33)

Fonden bør gennemføres med fuld respekt for de rettigheder og principper, der følger af Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, og for de grundlæggende rettigheder, der følger af de relevante internationale instrumenter, herunder relevant retspraksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Støtteberettigede aktioner bør tage højde for den menneskerettighedsbaserede tilgang til beskyttelse af migranter, flygtninge og asylansøgere og bør især sikre, at der rettes særlig opmærksomhed mod og specifikt ageres i forhold til den særlige situation, som sårbare personer, navnlig kvinder, uledsagede mindreårige og andre udsatte mindreårige, befinder sig i.

(34)

Udtrykkene »sårbare personer« og »familiemedlemmer« er defineret forskelligt i forskellige retsakter med relevans for denne forordning. De bør derfor forstås i betydningen af den relevante retsakt under hensyn til den kontekst, de indgår i. Med hensyn til genbosættelse bør medlemsstater, der genbosætter, rådføre sig nøje med UNHCR for så vidt angår udtrykket »familiemedlemmer« i forbindelse med deres genbosættelsespraksis og egentlige genbosættelsesforløb.

(35)

Foranstaltninger vedrørende og i relation til tredjelande, som støttes via fonden, bør vedtages i synergi og i overensstemmelse med andre aktioner uden for Unionen, der støttes gennem EU-instrumenter for ekstern bistand, både geografisk og tematisk. Når der gennemføres sådanne aktioner, vil der navnlig blive tilstræbt fuld overensstemmelse med principperne og de generelle mål for Unionens optræden udadtil og udenrigspolitik i forhold til det pågældende land eller den pågældende region. Foranstaltningerne bør ikke tage sigte på at støtte aktioner, der er direkte orienteret mod udvikling, og de bør eventuelt supplere økonomisk bistand ydet gennem instrumenter for ekstern bistand. Princippet om sammenhæng i udviklingspolitikken som fastlagt i punkt 35 i den europæiske konsensus om udvikling bør overholdes. Det er ligeledes vigtigt at sikre, at implementeringen af krisebistand hænger sammen med og, hvis det er relevant, supplerer EU's humanitære politik og overholder de humanitære principper, der er fastsat i den europæiske konsensus om humanitær bistand.

(36)

En stor del af fondens midler bør tildeles i forhold til det ansvar, som den enkelte medlemsstat har i forbindelse med bestræbelserne på at forvalte migrationsstrømme på basis af objektive kriterier. I den henseende anvendes de senest tilgængelige statistiske data indsamlet af Eurostat i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 862/2007 (9) for migrationsstrømme, f.eks. antal første asylansøgninger, positive afgørelser om flygtningestatus eller subsidiær beskyttelse, antal genbosatte flygtninge, antal tredjelandsstatsborgere med lovligt ophold, antal tredjelandsstatsborgere, der har fået opholdstilladelse i en medlemsstat, antal afgørelser om tilbagesendelse truffet af de nationale myndigheder og antal gennemførte tilbagesendelser.

(37)

Tildelingen af grundbeløb til medlemsstaterne er fastsat i denne forordning. Grundbeløbet består af et minimumsbeløb og et beløb beregnet på grundlag af gennemsnittet af tildelinger i 2011, 2012 og 2013 for hver medlemsstat under Den Europæiske Flygtningefond oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 573/2007/EF (10), Den Europæiske Fond for Integration af Tredjelandsstatsborgere oprettet ved Rådets afgørelse 2007/435/EF (11) og Den Europæiske Tilbagesendelsesfond oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 575/2007/EF (12). Beregningen af tildelingerne blev foretaget i overensstemmelse med de fordelingskriterier, som er fastlagt i afgørelse nr. 573/2007/EF, afgørelse 2007/435/EF og afgørelse nr. 575/2007/EF. I lyset af Det Europæiske Råds konklusioner af 7.-8. februar 2013, hvori det blev understreget, at der vil blive lagt særlig vægt på øsamfund, der står over for uforholdsmæssigt store migrationsudfordringer, er det hensigtsmæssigt at forhøje minimumsbeløbene for Cypern og Malta.

(38)

Det er hensigtsmæssigt at tildele hver medlemsstat et beløb med udgangspunkt i de senest tilgængelige statistiske data, men en del af fondens tilgængelige midler bør også fordeles med henblik på gennemførelse af specifikke aktioner, som kræver en fælles indsats fra medlemsstaternes side og skaber en betydelig EU-merværdi, og med henblik på gennemførelse af EU-genbosættelsesprogram og overførelsen af personer med international beskyttelse fra én medlemsstat til en anden.

(39)

I den henseende bør forordningen opstille en liste med specifikke aktioner, der kan modtage støtte fra fonden. Der bør tildeles yderligere beløb til de medlemsstater, som forpligter sig til at gennemføre sådanne aktioner.

(40)

I lyset af den gradvise gennemførelse af EU-genbosættelsesprogram bør fonden yde målrettet støtte i form af finansielle incitamenter (faste beløb) for hver genbosat person. Kommissionen bør i samarbejde med EASO og i overensstemmelse med deres respektive kompetencer føre tilsyn med den faktiske gennemførelse af genbosættelsesoperationer, der finansieres via fonden.

(41)

For at gøre EU-genbosættelsesindsatsen mere effektiv med hensyn til at yde beskyttelse til personer, der har behov for international beskyttelse, og øge den strategiske virkning af genbosættelse ved i højere grad at rette indsatsen mod de personer, der har mest behov for genbosættelse, bør der fastsættes fælles prioriteter for genbosættelse på EU-niveau. Disse fælles prioriteter bør kun ændres, hvis der er en klar begrundelse for at gøre det, eller på baggrund af eventuelle henstillinger fra UNHCR på grundlag af de generelle kategorier, der er specificeret i forordningen.

(42)

Da nogle kategorier af personer, der har behov for international beskyttelse, er særligt udsatte, bør de altid indgå i de fælles EU-prioriteter for genbosættelse.

(43)

I betragtning af de genbosættelsesbehov, der fastsættes i de fælles EU-prioriteter for genbosættelse, er det også nødvendigt at skabe yderligere finansielle incitamenter for genbosættelse af personer for så vidt angår specifikke geografiske regioner og nationaliteter og specifikke kategorier af personer, der skal genbosættes, når genbosættelse betragtes som den mest hensigtsmæssige løsning på deres særlige behov.

(44)

For at styrke solidariteten og sikre en bedre ansvarsdeling mellem medlemsstaterne, især i forhold til de medlemsstater, der er mest berørt af asylstrømme, bør der indføres en lignende mekanisme baseret på finansielle incitamenter med henblik på overførelsen af personer med international beskyttelse fra én medlemsstat til en anden. En sådan mekanisme bør mindske presset på medlemsstater, der modtager flest asylansøgere og personer med international beskyttelse enten i absolutte eller proportionale tal.

(45)

Fondens støtte vil være mere effektiv og give større merværdi, hvis der opstilles et begrænset antal obligatoriske mål i denne forordning, som skal opfyldes i de programmer, som hver medlemsstat udarbejder under hensyn til sin særlige situation og behov.

(46)

For at styrke solidariteten er det vigtigt, at fonden ved samordning og i synergi med den humanitære bistand, der forvaltes af Kommissionen, hvis det er relevant, tilvejebringer yderligere støtte til at tackle krisesituationer med et stort migrationspres i medlemsstaterne eller i tredjelande eller i tilfælde af massetilstrømning af fordrevne personer i overensstemmelse med Rådets direktiv 2001/55/EF (13) via krisebistand. Krisebistand bør også omfatte støtte til humanitære ad hoc-indrejseprogrammer med sigte på at tillade midlertidigt ophold på en medlemsstats område i tilfælde af akutte humanitære kriser i tredjelande. Sådanne andre humanitære indrejseprogrammer foregriber dog ikke og bør heller ikke undergrave Unionens genbosættelsesprogram, der udtrykkeligt tager sigte på fra begyndelsen at finde en holdbar løsning for personer med behov for international beskyttelse, som er overført til Unionen fra tredjelande. Medlemsstaterne bør i den forbindelse ikke have lov til at modtage yderligere faste beløb i forbindelse med personer, der får midlertidigt ophold på en medlemsstats område i forbindelse med sådanne andre humanitære indrejseprogrammer.

(47)

Forordningen bør sikre økonomisk bistand til aktiviteterne i Det Europæiske Migrationsnetværk, der blev oprettet ved Rådets beslutning 2008/381/EF (14) i overensstemmelse med forordningens mål og opgaver.

(48)

Beslutning 2008/381/EF bør derfor ændres for at tilpasse procedurerne og for at lette tilrådighedsstillelsen af tilstrækkelig og rettidig økonomisk støtte til de nationale kontaktpunkter, der henvises til i nævnte beslutning.

(49)

I lyset af formålet med de finansielle incitamenter, der ydes til medlemsstaterne i form af faste beløb med henblik på genbosættelse og/eller overførelsen af personer med international beskyttelse fra én medlemsstat til en anden, og da de udgør en lille andel af de faktiske omkostninger, er det nødvendigt, at forordningen giver mulighed for visse undtagelser fra reglerne om støtteberettigede udgifter.

(50)

For at supplere eller ændre bestemmelserne i denne forordning om de faste beløb til genbosættelse og overførelse af personer med international beskyttelse fra én medlemsstat til en anden samt om definitionen af specifikke aktioner og Unionens fælles prioriteter for genbosættelse bør beføjelserne til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) delegeres til Kommissionen. Det er særlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører hensigtsmæssige høringer under sit forberedende arbejde, herunder også på ekspertniveau. Kommissionen bør i forbindelse med forberedelsen og udarbejdelsen af delegerede retsakter sørge for samtidig, rettidig og hensigtsmæssig fremsendelse af relevante dokumenter til Europa-Parlamentet og Rådet.

(51)

I forbindelse med anvendelsen af denne forordning, herunder udarbejdelsen af delegerede retsakter, bør Kommissionen høre eksperter fra alle medlemsstater.

(52)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen tillægges gennemførelsesbeføjelser. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (15).

(53)

Finansiering over EU-budgettet bør koncentreres om aktiviteter, hvor Unionens involvering kan give en merværdi i forhold til medlemsstaternes indsats alene. Da Unionen i højere grad end medlemsstaterne har mulighed for at skabe rammer for Unionens solidaritet med hensyn til forvaltning af migrationsstrømme, bør finansiel støtte i henhold til denne forordning navnlig bidrage til at styrke medlemsstaternes og Unionens kapacitet på dette område.

(54)

Det er nødvendigt at maksimere virkningen af EU-finansieringen ved at mobilisere, sammenlægge og supplere offentlige og private finansielle ressourcer.

(55)

Kommissionen bør overvåge gennemførelsen af fonden i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 514/2014 (16) ved hjælp af fælles indikatorer til evaluering af resultater og virkninger. Disse indikatorer, herunder relevante referencescenarier, bør udgøre minimumsgrundlaget for evalueringen af, i hvor høj grad fondens målsætninger er blevet opfyldt.

(56)

For at måle fondens resultater bør der fastlægges fælles indikatorer i forbindelse med hvert af dens specifikke mål. De fælles indikatorer må ikke påvirke den valgfri eller obligatoriske karakter af gennemførelsen af dertil knyttede aktioner, jf. denne forordning.

(57)

Med henblik på forvaltning og gennemførelse bør fonden indgå i en sammenhængende ramme bestående af denne forordning og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 513/2014 (17). I forbindelse med fonden bør partnerskabet i forordning (EU) nr. 514/2014 omfatte relevante internationale organisationer, ikkestatslige organisationer og arbejdsmarkedsparter. Den enkelte medlemsstat bør være ansvarlig for at fastlægge partnerskabets sammensætning og de praktiske forhold vedrørende gennemførelsen heraf.

(58)

Målet for denne forordning, nemlig at bidrage til den effektive forvaltning af migrationsstrømme og til gennemførelse, styrkelse og udvikling af den fælles politik for asyl, subsidiær beskyttelse og midlertidig beskyttelse og den fælles indvandringspolitik, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU). I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål.

(59)

I henhold til artikel 8 og 10 i TEUF bør fonden tage højde for integreringen af ligestilling mellem kvinder og mænd og bekæmpelse af forskelsbehandling.

(60)

Beslutning nr. 573/2007/EF, nr. 575/2007/EF og 2007/435/EF bør ophæves med forbehold af overgangsbestemmelserne i denne forordning.

(61)

I medfør af artikel 3 i protokol nr. 21 om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling for så vidt angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, der er knyttet som bilag til TEU og TEUF, og med forbehold af artikel 4 i samme protokol, har disse medlemsstater meddelt, at de ønsker at deltage i vedtagelsen og anvendelsen af denne forordning.

(62)

I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til TEU og til TEUF, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark.

(63)

Det er hensigtsmæssigt at afstemme denne forordnings anvendelsesperiode med anvendelsesperioden for Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 (18). Nærværende forordning bør derfor anvendes fra den 1. januar 2014 —