EUR-Lex Access to European Union law
This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 32013L0002
Commission Directive 2013/2/EU of 7 February 2013 amending Annex I to Directive 94/62/EC of the European Parliament and of the Council on packaging and packaging waste Text with EEA relevance
Kommissionens direktiv 2013/2/EU af 7. februar 2013 om ændring af bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/62/EF om emballage og emballageaffald EØS-relevant tekst
Kommissionens direktiv 2013/2/EU af 7. februar 2013 om ændring af bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/62/EF om emballage og emballageaffald EØS-relevant tekst
OJ L 37, 8.2.2013, p. 10–12
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
Special edition in Croatian: Chapter 13 Volume 061 P. 288 - 290
In force
8.2.2013 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 37/10 |
KOMMISSIONENS DIREKTIV 2013/2/EU
af 7. februar 2013
om ændring af bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/62/EF om emballage og emballageaffald
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/62/EF af 20. december 1994 om emballage og emballageaffald (1), særlig artikel 3, stk. 1, og
ud fra følgende betragtninger:
(1) |
Artikel 3, stk. 1, i direktiv 94/62/EF definerer emballage ud fra en række kriterier. Eksemplerne i bilag I illustrerer anvendelsen af disse kriterier. |
(2) |
Af hensyn til retssikkerheden og harmoniseringen af fortolkningen af definitionen på emballage er det nødvendigt at revidere og ændre listen over illustrative eksempler for at afklare de tilfælde, hvor der hersker tvivl om, hvad der er emballage, og hvad der ikke er. Revisionen imødekommer krav fra medlemsstaterne og de erhvervsdrivende om at styrke gennemførelsen af direktivet og skabe lige muligheder på det indre marked. |
(3) |
Direktiv 94/62/EF bør ændres i overensstemmelse hermed. |
(4) |
Det udvalg, der er nedsat ved artikel 21 i direktiv 94/62/EF, afgav ikke udtalelse [om foranstaltningerne i nærværende direktiv], og derfor forelagde Kommissionen Rådet et forslag til foranstaltninger og fremsendte dette til Europa-Parlamentet. Da Rådet ikke traf afgørelse inden for den frist på to måneder, der er fastsat i artikel 5a i Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (2), forelagde Kommissionen straks forslaget for Europa-Parlamentet. Europa-Parlamentet har ikke inden for fristen på fire måneder efter forelæggelsen af forslaget modsat sig foranstaltningerne — |
VEDTAGET DETTE DIREKTIV:
Artikel 1
Bilag I til direktiv 94/62/EF erstattes af teksten i bilaget til nærværende direktiv.
Artikel 2
1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 30. september 2013. De tilsender straks Kommissionen disse love og bestemmelser.
Lovene og bestemmelserne skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.
2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.
Artikel 3
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 4
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den 7. februar 2013.
På Kommissionens vegne
José Manuel BARROSO
Formand
(1) EFT L 365 af 31.12.1994, s. 10.
(2) EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.
BILAG
»BILAG I
ILLUSTRATIVE EKSEMPLER PÅ KRITERIER I ARTIKEL 3, NR. 1
Illustrative eksempler på kriterium i)
Emballage
|
Konfektæsker |
|
Cellofan omkring et cd-omslag |
|
Plastomslag til forsendelse af kataloger og magasiner (med indhold) |
|
Kageservietter af papir (med kage) |
|
Ruller, rør og tromler, som der er spolet et fleksibelt materiale rundt om (f.eks. plastfolie, aluminium eller papir), dog ikke ruller, rør og tromler, der indgår som en del af en produktionsmaskine og ikke benyttes til at præsentere et produkt som en salgsenhed |
|
Urtepotter, der udelukkende er beregnet til salg og transport af planter og ikke til at rumme planten i hele dennes liv |
|
Glasflasker til injektionsvæske |
|
Cd-spindler (der sælges med cd’er, men som ikke er beregnet til opbevaring af cd’erne) |
|
Bøjler til tøj (der sælges med et klædningsstykke) |
|
Tændstikæsker |
|
Sterile barrieresystemer (omslag, bakker og materialer, der er nødvendige for at holde et produkt sterilt) |
|
Kapsler til drikkevarer (f.eks. kaffe, kakao og mælk), som er tomme efter brug |
|
Genopfyldelige stålflasker til forskellige slags gas, med undtagelse af ildslukkere |
Ikke emballage
|
Urtepotter, der er beregnet til at rumme en plante i hele dennes liv |
|
Værktøjskasser |
|
Teposer |
|
Voksskorper på ost |
|
Pølseskind |
|
Bøjler til tøj (der sælges separat) |
|
Kaffekapsler, folieposer til kaffe og kaffepuder af filterpapir, som smides væk sammen med det brugte kaffeprodukt |
|
Printerpatroner |
|
Cd, dvd- og video-omslag (der sælges sammen med en cd, dvd eller video) |
|
Cd-spindler (solgt uden indhold, beregnet til opbevaring af cd’erne) |
|
Opløselige poser til vaskemidler |
|
Gravlys (beholdere til stearinlys) |
|
Mekaniske kværne (integreret i en genopfyldelig beholder, f.eks. en genopfyldelig peberkværn) |
Illustrative eksempler på kriterium ii)
Emballage, hvis den er udformet og beregnet til at blive påfyldt på salgsstedet
|
Papir- eller plastbæreposer |
|
Engangstallerkener og -kopper |
|
Plastfolie |
|
Madpakkeposer |
|
Aluminiumsfolie |
|
Plastfolie til rent tøj på vaskeri |
Ikke emballage
|
Rørepinde |
|
Engangsbestik |
|
Indpakningspapir (der sælges separat) |
|
Papirbageforme (uden indhold) |
|
Kageservietter af papir (uden kage) |
Illustrative eksempler på kriterium iii)
Emballage
Etiketter, der er hængt direkte på et produkt eller på anden måde anbragt herpå
Del af emballage
|
Mascarabørste, som er en del af beholderens lukkemekanisme |
|
Selvklæbende etiketter anbragt på en anden emballageartikel |
|
Hæfteklammer |
|
Plastbanderoler |
|
Doseringsanordning, som er en del af lukkemekanismen på en beholder til vaske- og rengøringsmidler |
|
Mekaniske kværne (integreret i en ikke-genopfyldelig beholder, der er fyldt med et produkt, f.eks. en peberkværn fyldt med peber) |
Ikke emballage
RFID-etiketter (til radiofrekvensidentifikation)«