EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32012R0670

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 670/2012 af 11. juli 2012 om ændring af afgørelse nr. 1639/2006/EF om et rammeprogram for konkurrenceevne og innovation (2007-2013) og forordning (EF) nr. 680/2007 om generelle regler for Fællesskabets finansielle støtte inden for de transeuropæiske transport- og energinet

OJ L 204, 31.7.2012, p. 1–10 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
Special edition in Croatian: Chapter 01 Volume 009 P. 153 - 162

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 31/12/2013; stiltiende ophævelse ved 32013R1316

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2012/670/oj

31.7.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 204/1


EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) Nr. 670/2012

af 11. juli 2012

om ændring af afgørelse nr. 1639/2006/EF om et rammeprogram for konkurrenceevne og innovation (2007-2013) og forordning (EF) nr. 680/2007 om generelle regler for Fællesskabets finansielle støtte inden for de transeuropæiske transport- og energinet

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 172 og artikel 173, stk. 3,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

efter høring af Regionsudvalget,

efter den almindelige lovgivningsprocedure (2), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1639/2006/EF (3) indførtes rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation med forskellige typer gennemførelsesforanstaltninger for en række særprogrammer, herunder »støtteprogrammet for ikt-politik« hvorigennem der ydes støtte til styrkelse af det indre marked for ikt-produkter og -tjenester og ikt-baserede produkter og tjenester, og som tager sigte på innovationsfremme gennem bredere anvendelse af og investeringer i ikt.

(2)

Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 680/2007 (4) blev der fastsat generelle regler for Unionens finansielle støtte inden for de transeuropæiske transport- og energinet og oprettet »lånegarantiinstrumentet for TEN-transportprojekter« (»TEN-T-projekter«).

(3)

I løbet af de næste ti år bliver der ifølge Kommissionens skøn brug for investeringer i større omfang end nogensinde før i Europas transport-, energi- informations- og kommunikationsnet for at bidrage til at nå Europa 2020-strategiens politikmål, navnlig klimamålene og overgangen til en ressourceeffektiv, lavemissionsøkonomi ved at udvikle intelligente, opgraderede og fuldt sammenkoblede infrastrukturer, og for at gennemføre det indre marked.

(4)

Der er imidlertid ikke umiddelbar adgang til fremmedkapitalfinansiering af infrastrukturprojekter i Unionen. Infrastrukturprojekters vanskeligheder med at opnå langsigtet privat finansiering eller offentlig støtte bør hverken føre til en forringelse af transport-, telekommunikations- og energisystemernes ydeevne eller til en langsommere udbredelse af bredbåndsdækningen. Som følge af fragmenteringen af obligationsmarkederne i Unionen og infrastrukturprojekternes størrelse og kompleksitet, der betyder, at det tager lang tid at forberede sådanne projekter, er det hensigtsmæssigt at håndtere dette problem på EU-plan.

(5)

Finansielle instrumenter, der er reguleret i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (5), kan i visse tilfælde gøre brugen af budgetmidler mere effektiv og opnå en høj multiplikatoreffekt i henseende til tiltrækning af private midler. Dette er særlig relevant i forbindelse med vanskelighederne vedrørende adgang til kredit, begrænsninger af den offentlige finansiering og henset til behovet for at understøtte Europas økonomiske genopretning.

(6)

I sin beslutning af 8. juni 2011 om »investering i fremtiden: en ny flerårig finansiel ramme for et konkurrencedygtigt, bæredygtigt og inklusivt Europa« støttede Europa-Parlamentet Europa 2020-initiativet med projektobligationer, som er en mekanisme for risikodeling med EIB, der yder støtte under et fastsat loft via Unionens budget med det formål at geare EU-midler og gøre private investorer mere interesserede i at deltage i prioriterede projekter i tråd med Europa 2020-målene. I sine konklusioner fra mødet den 12. juli 2011 om akten for det indre marked erindrede Rådet om, at der skal foretages en nærmere vurdering af finansielle instrumenter for så vidt angår deres løftestangseffekt i forhold til eksisterende instrumenter, de yderligere risici, som de medfører for de statslige budgetbalancer, og deres eventuelle fortrængning af private institutioner. Kommissionens meddelelse om en pilotfase for Europa 2020-initiativet med projektobligationer og konsekvensanalysen knyttet hertil, der trækker på resultaterne af en offentlig høring, bør ses i den sammenhæng.

(7)

Der bør iværksættes en pilotfase af Europa 2020-initiativet med projektobligationer med det formål at hjælpe med til finansiering af prioriterede projekter, som har en klar EU-merværdi, og at gøre det nemmere at inddrage den private sektor mere i kapitalmarkedets langfristede finansiering af økonomisk levedygtige projekter inden for transport-, energi- og ikt-infrastruktur. Instrumentet støtter projekter med lignende finansieringsbehov og bør takket være synergierne mellem sektorerne skabe større fordele, hvad angår markedsindvirkning, administrativ effektivitet og udnyttelse af ressourcer. Det bør give interessenter i forhold til infrastruktur, f.eks. finansfolk, offentlige myndigheder, forvaltere af infrastruktur, byggefirmaer og operatører, et sammenhængende instrument og vil blive drevet frem af markedsefterspørgslen.

(8)

I pilotfasen af Europa 2020-initiativet med projektobligationer skal EU-budgettet anvendes sideløbende med finansiering fra EIB i form af et fælles risikodelingsinstrument for projektobligationer udstedt af projektselskaber. Dette instrument søger at nedsætte gældsbetjeningsrisikoen ved et projekt og kreditrisikoen for obligationsejere i en sådan grad, at deltagere på kapitalmarkedet, såsom pensionsfonde, forsikringsselskaber og andre interesserede parter, vil være villige til at investere i en større mængde infrastrukturrelaterede projektobligationer, end det ville være muligt uden EU-støtte.

(9)

I lyset af EIB's mangeårige ekspertise og eftersom EIB fungerer som hovedfinansieringsgiver ved infrastrukturprojekter og er EU's finansielle organ i overensstemmelse med traktaten, bør Kommissionen inddrage EIB i gennemførelsen af pilotfasen. De væsentligste betingelser, vilkår og procedurer for risikodelingsinstrumentet for projektobligationer bør fastlægges i medfør af denne forordning. Mere detaljerede betingelser og vilkår, herunder risikodeling, vederlag, overvågning og kontrol, bør fastsættes i en samarbejdsaftale mellem Kommissionen og EIB. Denne samarbejdsaftale bør godkendes af Kommissionen og EIB efter deres respektive procedurer.

(10)

Pilotfasen for Europa 2020-initiativet med projektobligationer bør iværksættes snarest muligt i løbet af den nuværende finansielle ramme og gennemføres uden unødige forsinkelser med henblik på at fastslå, hvorvidt og i hvilket omfang sådanne finansielle instrumenter til risikodeling medfører merværdi i finansieringen på infrastrukturområdet og i udviklingen af fremmedkapitalmarkedets finansiering af infrastrukturprojekter.

(11)

Pilotfasen bør finansieres ved, at der i 2012- og 2013-budgetterne foretages en omfordeling af midler fra eksisterende transport-, energi- og telekommunikationsprogrammer. Til dette formål bør det være muligt at omfordele op til 200 mio. EUR til dette initiativ fra budgettet for TEN-Transport (»TEN-T«), op til 20 mio. EUR fra budgettet for rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation og op til 10 mio. EUR fra budgettet for TEN-Energi (»TEN-E«). De disponible budgetmidler begrænser både initiativets rækkevidde og antallet af projekter, hvortil der kan ydes støtte.

(12)

EIB bør anmode om budgetmidler på basis af en række projekter, som EIB og Kommissionen finder er egnede, er i overensstemmelse med Unionens langsigtede politikmål og sandsynligvis vil blive gennemført. Eventuelle anmodninger og de hermed forbundne budgetmæssige forpligtelser bør fremsættes senest den 31. december 2013. Da store infrastrukturprojekter er meget komplekse, bør det være muligt for selve godkendelsen fra EIB's bestyrelse at finde sted på et senere tidspunkt, dog ikke senere end den 31. december 2014.

(13)

Ansøgninger om støtte og udvælgelsen og gennemførelsen af alle projekter bør være underlagt EU-retten, særlig reglerne om statsstøtte, og det bør tilstræbes ikke at skabe eller forværre markedsforvridninger.

(14)

Kommissionen bør, med bistand fra EIB, ud over rapporteringskravene i punkt 49 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning (6), hver sjette måned i løbet af forsøgsfasen rapportere til Europa-Parlamentet og Rådet efter underskrivelse af samarbejdsaftalen og forelægge en foreløbig rapport til Europa-Parlamentet og Rådet i anden halvdel af 2013. Der bør foretages en uafhængig, omfattende evaluering i 2015.

(15)

Kommissionen bør på grundlag af denne uafhængige, omfattende evaluering vurdere relevansen af Europa 2020-initiativet med projektobligationer samt i hvilket omfang, initiativet øger mængden af investeringer i prioriterede projekter og forbedrer effektiviteten af EU-finansieringen.

(16)

Pilotfasen af Europa 2020-initiativet med projektobligationer bør lanceres som led i forberedelserne til Connecting Europe-faciliteten som foreslået af Kommissionen. Den berører ikke eventuelle afgørelser vedrørende Unionens flerårige finansielle ramme efter 2013 eller vedrørende en eventuel genanvendelse af tilbageførsler fra finansielle instrumenter inden for rammerne af forhandlingerne om forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om de finansielle regler for Unionens årlige budget.

(17)

Med henblik på gennemførelsen af pilotfasen af Europa 2020-initiativet med projektobligationer bør afgørelse nr. 1639/2006/EF og forordning (EF) nr. 680/2007 ændres i overensstemmelse hermed.

(18)

For at sikre, at de i denne forordning fastsatte foranstaltninger er effektive henset til pilotfasens begrænsede varighed, bør denne forordning træde i kraft dagen efter offentliggørelsen —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Ændringer af afgørelse nr. 1639/2006/EF

I afgørelse nr. 1639/2006/EF foretages følgende ændringer:

1)

I artikel 8 tilføjes følgende stykke:

»5a.   For projekter, der gennemføres under det i artikel 31, stk. 2, omhandlede risikodelingsinstrument for projektobligationer, og med forbehold af nærværende artikels stk. 1-5, forelægger Kommissionen og Den Europæiske Investeringsbank (EIB) en foreløbig rapport for Europa-Parlamentet og Rådet i andet halvår af 2013. Der foretages en uafhængig, omfattende evaluering i 2015.

Kommissionen vurderer på grundlag af denne evaluering relevansen af Europa 2020-initiativet med projektobligationer og i hvilket omfang, det øger mængden af investeringer i prioriterede projekter og forbedrer effektiviteten af EU-finansieringen. På baggrund af denne vurdering og under hensyntagen til alle valgmuligheder overvejer Kommissionen at foreslå hensigtsmæssige reguleringsmæssige ændringer, herunder lovgivningsmæssige ændringer, navnlig hvis den forventede udbredelse på markedet ikke er tilfredsstillende, eller såfremt alternative kilder til langsigtet gældsfinansiering bliver tilgængelige i tilstrækkeligt omfang.

Den i første afsnit omhandlede foreløbige rapport omfatter en liste over projekter, der har modtaget støtte fra det i artikel 31, stk. 2a-2e, omhandlede risikodelingsinstrument for projektobligationer, med oplysning om vilkårene for de udstedte obligationer og typer af nuværende og potentielle fremtidige investorer.«

2)

Artikel 26, stk. 2, litra b), affattes således:

»b)

innovationsfremme gennem bredere anvendelse af og investeringer i ikt og bredbånd«.

3)

I artikel 31 foretages følgende ændringer:

a)

Stk. 2 affattes således:

»2.   De i stk. 1, litra a), omhandlede projekter skal have til formål at fremme innovation, teknologioverførsel og formidling af nye teknologier, som allerede er modne til udbredelse på markedet.

Unionen kan yde støtte som bidrag til disse projekters budgetter.

Alternativt kan Unionen i løbet af en pilotfase i 2012-2013 yde et finansielt bidrag til EIB med henblik på tilvejebringelse af kapital og kapitaltildeling til gældsinstrumenter eller garantier, der udstedes af EIB fra dennes egne midler under risikodelingsinstrumentet for projektobligationer.«

b)

Følgende stykker indsættes:

»2a.   Risikodelingsinstrumentet for projektobligationer, jf. stk. 2, tredje afsnit, er et fælles instrument under Kommissionen og EIB, som sikrer merværdi som en EU-intervention, håndterer suboptimale investeringssituationer, hvor projekter ikke modtager tilstrækkelig finansiering fra markedet, og sikrer additionalitet. Det modvirker konkurrenceforvridning, sigter mod at udvirke en multiplikatoreffekt og sammenpasser interesser i form af en kreditforbedring. Risikodelingsinstrumentet for projektobligationer:

a)

skal tage form af et gældsinstrument eller en EIB-garanti med støtte af bidrag fra Unionens budget i forbindelse med finansiering af ikt- og bredbåndsprojekter og supplere eller tiltrække finansiering fra medlemsstaterne eller den private sektor

b)

skal nedsætte gældsbetjeningsrisikoen ved et projekt og kreditrisikoen for obligationsejere

c)

må alene benyttes ved projekter, hvis finansielle levedygtighed er baseret på projektindtægter.

2b.   Unionens risici i forbindelse med risikodelingsinstrumentet for projektobligationer, herunder administrationshonorarer og andre støtteberettigede udgifter, må under ingen omstændigheder overstige Unionens bidrag til risikodelingsinstrumentet for projektobligationer eller strække sig ud over forfaldstidspunktet for den underliggende portefølje af kreditforbedringsfaciliteter. Unionens almindelige budget kan ikke påføres yderligere forpligtelser. Restrisikoen ved operationer vedrørende projektobligationer bæres altid af EIB.

2c.   De væsentligste betingelser, vilkår og procedurer for risikodelingsinstrumentet for projektobligationer er fastsat i bilag IIIa. De nærmere betingelser og vilkår for gennemførelsen af risikodelingsinstrumentet for projektobligationer, herunder risikodeling, vederlag, overvågning og kontrol, fastsættes i en samarbejdsaftale mellem Kommissionen og EIB. Denne samarbejdsaftale godkendes af Kommissionen og EIB efter deres respektive procedurer.

2d.   I 2013 kan der anvendes et beløb på op til 20 mio. EUR, der hentes fra det budget, der afsættes til gennemførelse af ikt- og bredbåndspolitik i henhold til litra b) i bilag I. På grund af pilotfasens begrænsede varighed kan risikodelingsinstrumentet for projektobligationer genanvende eventuelle indtægter, som er modtaget inden den 31. december 2013, til nye gældsinstrumenter og garantier inden for samme risikodelingsfacilitet og til projekter, der opfylder de samme støtteberettigelseskriterier, med henblik på at maksimere omfanget af understøttede investeringer. Forlænges risikodelingsinstrumentet for projektobligationer ikke ind i den efterfølgende flerårige finansielle ramme, overføres eventuelle tilbageværende midler til indtægtssiden på Unionens almindelige budget.

2e.   Ud over de rapporteringskrav, der er fastsat i punkt 49 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning, og med forbehold af andre forskriftsmæssige krav om rapportering, forelægger Kommissionen hver sjette måned i løbet af pilotfasen en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om resultaterne af risikodelingsinstrumentet for projektobligationer, herunder de finansielle vilkår for og anbringelsen af udstedte projektobligationer.«

4)

Følgende bilag indsættes:

»BILAG IIIa:

Væsentligste betingelser, vilkår og procedurer for risikodelingsinstrumentet for projektobligationer, jf. artikel 31, stk. 2c

EIB er en risikodelende partner og forvalter Unionens bidrag til risikodelingsinstrumentet for projektobligationer på vegne af Unionen. De mere detaljerede betingelser og vilkår for gennemførelsen af dette instrument, herunder overvågning og kontrol, fastsættes i en samarbejdsaftale mellem Kommissionen og EIB under hensyntagen til bestemmelserne i dette bilag.

a)   EIB-faciliteten

1.

Risikodelingsinstrumentet for projektobligationer udformes for hvert støtteberettiget projekt som en efterstillet facilitet i form af et gældsinstrument eller en betinget (garanti-)facilitet eller begge dele med henblik på at lette udstedelsen af projektobligationer.

2.

Er eller indtræder EIB som kreditor for projektet, er EIB's rettigheder i henhold til risikodelingsinstrumentet for projektobligationer efterstillet gældsafdrag til foranstående gæld og har forrang for egenkapital og enhver finansiering relateret til egenkapital.

3.

Faciliteten må ikke udgøre mere end 20 % af det samlede beløb af den udstedte foranstående gæld.

b)   Budget

ikt:

2013: Maksimum 20 mio. EUR

Anmodningen om overførsel af ovennævnte beløb fremsættes senest den 31. december 2012 og underbygges af et skøn over behovet for det planlagte EU-bidrag.

Dette skøn danner om nødvendigt grundlag for en efterspørgselsbaseret nedsættelse af 2013-beløbet, der vedtages efter proceduren i artikel 46, stk. 2.

c)   Forvaltningskonto

1.

EIB opretter en forvaltningskonto, hvorpå Unionens bidrag og indtægter hidrørende fra Unionens bidrag indsættes.

2.

Renter, der optjenes på forvaltningskontoen, og andre indtægter hidrørende fra Unionens bidrag, såsom garantipræmier, renter og risikomarginer for beløb udbetalt af EIB, lægges på grund af pilotfasens begrænsede varighed til forvaltningskontoens midler. Kommissionen kan dog efter proceduren i artikel 46, stk. 2, beslutte, at midlerne skal tilbageføres til budgetposten for rammeprogram for konkurrenceevne og innovation, »støtteprogrammet for ikt-politik«.

d)   Anvendelse af Unionens bidrag

Unionens bidrag anvendes af EIB til:

1.

risikoforholdsregler på det grundlag, at efterstillede faciliteter i det støtteberettigede projekts portefølje påtager sig første tab, i overensstemmelse med de relevante EIB-bestemmelser og med en risikoanalyse foretaget af EIB i henhold til bankens gældende politikker

2.

dækning af alle ikke-projektrelaterede støtteberettigede udgifter forbundet med etableringen og administrationen af risikodelingsinstrumentet for projektobligationer, herunder evalueringen af instrumentet.

e)   Risiko- og indtægtsdeling

Den model for risikodeling, der følger af litra d), afspejles i en hensigtsmæssig fordeling mellem Unionen og EIB af det risikovederlag, som EIB pålægger sin modpart i tilknytning til hver facilitet, der indgår i projektporteføljen.

f)   Prissætning

Prissætningen på projektobligationsfaciliteterne baseres på risikovederlaget i overensstemmelse med EIB's relevante standardbestemmelser og -kriterier.

g)   Ansøgningsprocedure

Ansøgninger om risikodækning under risikodelingsinstrumentet for projektobligationer indgives til EIB efter EIB's faste ansøgningsprocedure.

h)   Godkendelsesprocedure

EIB handler med den fornødne risikomæssige, finansielle, tekniske og juridiske omhu og træffer afgørelse om anvendelse af risikodelingsinstrumentet for projektobligationer og vælger den hensigtsmæssige type efterstillet facilitet i overensstemmelse med sine standardbestemmelser og -kriterier, navnlig EIB's retningslinjer for kreditrisikopolitik og EIB's udvælgelseskriterier på det sociale, miljø- og klimamæssige område.

i)   Varighed

1.

Senest den 31. december 2013 skal der indgås forpligtelser for Unionens bidrag til risikodelingsinstrumentet for projektobligationer. Selve godkendelsen af projektobligationsfaciliteterne fra EIB's bestyrelse skal være færdiggjort senest den 31. december 2014.

2.

Bringes risikodelingsinstrumentet for projektobligationer til ophør inden for den nuværende flerårige finansielle ramme, tilbageføres eventuelle restbeløb stående på forvaltningskontoen, med undtagelse af forpligtede midler og midler, der er nødvendige til dækning af andre støtteberettigede omkostninger og udgifter, til budgetposten for rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation, »støtteprogrammet for ikt-politik«.

3.

Midler afsat til risikodelingsinstrumentet for projektobligationer betales tilbage til den relevante forvaltningskonto, efterhånden som faciliteterne udløber eller tilbagebetales, forudsat at risikodækningen forbliver tilstrækkelig.

j)   Rapportering

Fremgangsmåderne vedrørende den årlige rapportering om gennemførelsen af risikodelingsinstrumentet for projektobligationer aftales mellem Kommissionen og EIB.

Endvidere rapporterer Kommissionen, med bistand fra EIB, hver sjette måned til Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen, idet rapporteringen påbegyndes seks måneder efter undertegnelsen af den i artikel 31, stk. 2c, omhandlede samarbejdsaftale.

k)   Overvågning, kontrol og evaluering

Kommissionen overvåger gennemførelsen af instrumentet, herunder via kontrolbesøg i hensigtsmæssigt omfang og foretager verifikation og kontrol i overensstemmelse med Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (7).

EIB varetager forvaltningen af efterstillede faciliteter i overensstemmelse med EIB's egne bestemmelser og procedurer, herunder med passende revisions-, kontrol- og overvågningsforanstaltninger. EIB's bestyrelse, hvori Kommissionen og medlemsstaterne er repræsenteret, godkender endvidere hver efterstillet facilitet og overvåger, at EIB forvaltes i overensstemmelse med bankens vedtægt og med de overordnede direktiver, som Styrelsesrådet har fastsat.

Kommissionen og EIB forelægger i andet halvår af 2013 en foreløbig rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om forløbet af pilot-risikodelingsinstrumentet for projektobligationer med henblik på at optimere udformningen af instrumentet.

Der foretages en omfattende, uafhængig evaluering i 2015 efter godkendelse af de endelige operationer vedrørende projektobligationer. Denne skal blandt andet omhandle opnået merværdi, additionalitet sammenlignet med andre EU- eller medlemsstatsinstrumenter og øvrige eksisterende former for langsigtet gældsfinansiering, den opnåede multiplikatoreffekt, en vurdering af de involverede risici samt skabelsen eller korrektionen af eventuelle forvridende virkninger. Evalueringen skal også omhandle indvirkningen på projekternes finansielle levedygtighed, omfang, betingelser for og udgifter til udstedelse af obligationer, virkningerne på obligationsmarkederne i almindelighed samt belyse aspekter vedrørende bestemmende kreditor og udbud. Evalueringen skal endvidere, om muligt, foretage en udgiftssammenligning med alternative former for projektfinansiering, herunder banklån. Hvert udvalgt projekt vurderes i løbet af pilotfasen.

Artikel 2

Ændringer af forordning (EF) nr. 680/2007

I forordning (EF) nr. 680/2007 foretages følgende ændringer:

1)

I artikel 2 tilføjes følgende numre:

»14)

»risikodelingsinstrument for projektobligationer«: et fælles instrument under Kommissionen og EIB, som sikrer merværdi som en EU-intervention, håndterer ikke-optimale investeringssituationer, hvor projekter ikke modtager tilstrækkelig finansiering fra markedet, og sikrer additionalitet ved at supplere eller tiltrække finansiering fra medlemsstaterne eller den private sektor. Det modvirker konkurrenceforvridning, sigter mod at udvirke en multiplikatoreffekt og sammenpasser interesser. Risikodelingsinstrumentet for projektobligationer tager form af en kreditforbedring for projekter af fælles interesse, nedsætter gældsbetjeningsrisikoen ved et projekt og kreditrisikoen for obligationsejere og benyttes kun ved projekter, hvis finansielle levedygtighed er baseret på projektindtægter.

15)

»kreditforbedring«: forbedring af en projektgælds kreditkvalitet ved anvendelse af en efterstillet facilitet i form af et EIB-gældsinstrument eller en EIB-garanti eller begge dele, støttet af et bidrag fra Unionens budget.«

2)

I artikel 4, stk. 1, tilføjes følgende punktum:

»Ansøgninger om risikodækning fra risikodelingsinstrumentet for projektobligationer under artikel 6, stk. 1, litra g), indgives til EIB efter EIB's faste ansøgningsprocedure.«

3)

I artikel 6, stk. 1, foretages følgende ændringer:

a)

I litra d) tilføjes følgende punktum:

»I 2012 og 2013 kan der omfordeles et beløb på op til 200 mio. EUR til pilotfasen for risikodelingsinstrumentet for projektobligationer inden for transportsektoren«.

b)

Følgende litra tilføjes:

»g)

i løbet af en pilotfase i årene 2012 og 2013, et finansielt bidrag til EIB med henblik på tilvejebringelse af kapital og kapitaltildeling til gældsinstrumenter eller garantier, der udstedes af EIB fra dennes egne midler under risikodelingsinstrumentet for projektobligationer inden for TEN-T og TEN-E. Unionens risici i forbindelse med risikodelingsinstrumentet, herunder administrationshonorarer og andre støtteberettigede udgifter, må under ingen omstændigheder overstige Unionens bidrag til risikodelingsinstrumentet for projektobligationer eller strække sig ud over forfaldstidspunktet for porteføljen af de underliggende kreditforbedringsfaciliteter. Unionens almindelige budget kan ikke påføres yderligere forpligtelser. Residualrisikoen ved disse operationer vedrørende projektobligationer bæres altid af EIB.

De væsentligste betingelser, vilkår og procedurer for risikodelingsinstrumentet for projektobligationer er fastsat i bilag Ia. De nærmere betingelser og vilkår for gennemførelsen af risikodelingsinstrumentet for projektobligationer, herunder risikodeling, vederlag, overvågning af og kontrol med instrumentet, fastsættes i en samarbejdsaftale mellem Kommissionen og EIB. Denne samarbejdsaftale godkendes af Kommissionen og EIB efter deres respektive procedurer.

I 2012 og 2013 kan der omfordeles op til 210 mio. EUR, heraf op til 200 mio. EUR til transportprojekter og op til 10 mio. EUR til energiprojekter, til risikodelingsinstrumentet for projektobligationer efter proceduren i artikel 15, stk. 2, fra budgetposterne for henholdsvis lånegarantiinstrumentet for TEN-T-projekter som omhandlet i bilag I og for TEN-E.

Ud over de rapporteringskrav der er fastsat i punkt 49 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning, og med forbehold af andre forskriftsmæssige krav om rapportering forelægger Kommissionen hver sjette måned en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om resultaterne af risikodelingsinstrumentet, herunder de finansielle vilkår for og anbringelsen af udstedte projektobligationer.

På grund af pilotfasens begrænsede varighed kan renter og andre indtægter, der hidrører fra risikodelingsinstrumentet for projektobligationer og modtages inden den 31. december 2013, genanvendes til nye gældsinstrumenter og garantier inden for samme risikodelingsfacilitet og til projekter, der opfylder de samme støtteberettigelseskriterier, med henblik på at maksimere omfanget af understøttede investeringer. Forlænges risikodelingsinstrumentet for projektobligationer ikke ind i den efterfølgende finansielle ramme, overføres tilbageværende midler til indtægtssiden på Unionens almindelige budget.«

4)

I artikel 16 tilføjes følgende stykke:

»2a.   For projekter, der gennemføres under det i artikel 6, stk. 1, litra g), omhandlede risikodelingsinstrument for projektobligationer, og med forbehold af nærværende artikels stk. 1 og 2, forelægger Kommissionen og Den Europæiske Investeringsbank (EIB) en foreløbig rapport for Europa-Parlamentet og Rådet i andet halvår af 2013. Der foretages en uafhængig, omfattende evaluering i 2015.

Kommissionen vurderer på grundlag af denne evaluering relevansen af Europa 2020-initiativet med projektobligationer og i hvilket omfang, det øger mængden af investeringer i prioriterede projekter og forbedrer effektiviteten af EU-finansieringen. På baggrund af denne vurdering og under hensyntagen til alle valgmuligheder overvejer Kommissionen at foreslå hensigtsmæssige reguleringsmæssige ændringer, herunder lovgivningsmæssige ændringer, navnlig hvis den forventede udbredelse på markedet ikke er tilfredsstillende, eller såfremt alternative kilder til langsigtet gældsfinansiering bliver tilgængelige i tilstrækkeligt omfang.«

5)

I artikel 17, stk. 1, tilføjes følgende afsnit:

»Den i artikel 16, stk. 2a, omhandlede foreløbige rapport skal endvidere omfatte en liste over projekter, der har modtaget støtte fra det i artikel 6, stk. 1, litra g), omhandlede risikodelingsinstrument for projektobligationer, med oplysning om betingelserne for de udstedte obligationer og typer af nuværende og potentielle fremtidige investorer.«

6)

Bilaget nummereres som bilag I, og i artikel 6, stk. 1, litra d), erstattes »bilaget« med »bilag I«.

7)

Følgende bilag tilføjes:

»BILAG Ia

Væsentligste betingelser, vilkår og procedurer for risikodelingsinstrumentet for projektobligationer, jf. artikel 6, stk. 1, litra g)

EIB er en risikodelende partner og forvalter Unionens bidrag til risikodelingsinstrumentet for projektobligationer på vegne af Unionen. De mere detaljerede betingelser og vilkår for gennemførelsen af dette instrument, herunder overvågning og kontrol, fastsættes i en samarbejdsaftale mellem Kommissionen og EIB under hensyntagen til bestemmelserne i dette bilag.

a)   EIB-faciliteten

1.

Risikodelingsinstrumentet for projektobligationer udformes for hvert støtteberettiget projekt som en efterstillet facilitet i form af et gældsinstrument eller en betinget (garanti-)facilitet eller begge dele med henblik på at lette udstedelsen af projektobligationer.

2.

Er eller indtræder EIB som kreditor for projektet, er EIB's rettigheder i henhold til risikodelingsinstrumentet for projektobligationer efterstillet gældsafdrag til foranstående gæld og har forrang for egenkapital og enhver finansiering relateret til egenkapital.

3.

Faciliteten må ikke udgøre mere end 20 % af det samlede beløb af den udstedte foranstående gæld.

b)   Budget

 

TEN-T:

2012: Maksimum 100 mio. EUR

2013: Et maksimalt kumuleret beløb på 200 mio. EUR

der omfordeles fra TEN-T-budgettet beregnet til lånegarantiinstrumentet for TEN-T-projekter som omhandlet i bilag I, men ikke anvendt.

 

TEN-E:

2013: Maksimum 10 mio. EUR

Anmodningen om overførsel af 2012-beløbet fremsættes inden for en rimelig tid efter undertegnelsen af samarbejdsaftalen.

Anmodningerne om overførsel i efterfølgende år fremsættes senest den 31. december i det foregående år.

Anmodningen om overførsel underbygges i alle tilfælde af et skøn over behovet for det planlagte EU-bidrag.

Dette skøn danner om nødvendigt grundlag for en efterspørgselsbaseret nedsættelse af beløbene, der vedtages efter proceduren i artikel 15, stk. 2.

c)   Forvaltningskonto

1.

EIB opretter to forvaltningskonti (separate konti for projekter under henholdsvis TEN-T og TEN-E), hvorpå indsættes Unionens bidrag og indtægter hidrørende fra Unionens bidrag. Forvaltningskontoen for TEN-T kan sammenlægges med den forvaltningskonto, der er oprettet for lånegarantiinstrumentet for TEN-T-projekter som omhandlet i bilag I, forudsat at en sådan foranstaltning ikke forringer kvaliteten af den rapportering og overvågning, der er omhandlet i litra j) og k).

2.

Renter, der optjenes på forvaltningskontoen, og andre indtægter hidrørende fra Unionens bidrag, såsom garantipræmier, renter og risikomarginer for beløb udbetalt af EIB, lægges på grund af pilotfasens begrænsede varighed til forvaltningskontoens midler. Kommissionen kan dog efter proceduren i artikel 15, stk. 2, beslutte, at midlerne skal tilbageføres til budgetposterne for TEN-T og TEN-E.

d)   Anvendelse af Unionens bidrag

Unionens bidrag anvendes af EIB til:

1.

risikoforholdsregler på det grundlag, at efterstillede faciliteter i det støtteberettigede projekts portefølje påtager sig første tab, i overensstemmelse med de relevante EIB-bestemmelser og med en risikoanalyse foretaget af EIB i henhold til bankens gældende politikker

2.

dækning af alle ikke-projektrelaterede støtteberettigede udgifter forbundet med etableringen og administrationen af risikodelingsinstrumentet for projektobligationer, herunder evalueringen af instrumentet.

e)   Risiko- og indtægtsdeling

Den model for risikodeling, der følger af litra d), afspejles i en hensigtsmæssig fordeling mellem Unionen og EIB af det risikovederlag, som EIB pålægger sin modpart i tilknytning til hver facilitet, der indgår i projektporteføljen.

Uanset de bestemmelser, der gælder for risikodeling for lånegarantiinstrumentet for TEN-T-projekter som omhandlet i bilag I, gælder risikodelingsmodellen for projektobligationer også for nævnte instrument, herunder for operationer inden for den eksisterende portefølje.

f)   Prissætning

Prissætningen på projektobligationsfaciliteterne baseres på risikovederlaget i overensstemmelse med EIB's relevante standardbestemmelser og -kriterier.

g)   Ansøgningsprocedure

Ansøgninger om risikodækning under risikodelingsinstrumentet for projektobligationer indgives til EIB efter EIB's faste ansøgningsprocedure.

h)   Godkendelsesprocedure

EIB handler med den fornødne risikomæssige, finansielle, tekniske og juridiske omhu og træffer afgørelse om anvendelse af risikodelingsinstrumentet for projektobligationer og vælger den hensigtsmæssige type efterstillet facilitet i overensstemmelse med sine standardbestemmelser og -kriterier, navnlig EIB's retningslinjer for kreditrisikopolitik og EIB's udvælgelseskriterier på det sociale, miljø- og klimamæssige område.

i)   Varighed

1.

Senest den 31. december 2013 skal der indgås forpligtelser for den sidste delsum af Unionens bidrag til risikodelingsinstrumentet for projektobligationer. Selve godkendelsen af projektobligationsfaciliteterne fra EIB's bestyrelse skal være færdiggjort senest den 31. december 2014.

2.

Bringes risikodelingsinstrumentet for projektobligationer til ophør inden for den nuværende flerårige finansielle ramme, tilbageføres eventuelle restbeløb stående på forvaltningskontoen, med undtagelse af forpligtede midler og midler, der er nødvendige til dækning af andre støtteberettigede omkostninger og udgifter, til budgetposterne for TEN-T og TEN-E.

3.

Midler afsat til risikodelingsinstrumentet for projektobligationer skal betales tilbage til den relevante forvaltningskonto, efterhånden som faciliteterne udløber eller tilbagebetales, forudsat at risikodækningen forbliver tilstrækkelig.

j)   Rapportering

Fremgangsmåderne vedrørende den årlige rapportering om gennemførelsen af risikodelingsinstrumentet for projektobligationer aftales mellem Kommissionen og EIB.

Endvidere rapporterer Kommissionen, med bistand fra EIB, hver sjette måned til Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen, idet rapporteringen påbegyndes seks måneder efter undertegnelsen af den i artikel 6, stk. 1, litra g), omhandlede samarbejdsaftale.

k)   Overvågning, kontrol og evaluering

Kommissionen overvåger gennemførelsen af instrumentet, herunder via kontrolbesøg i hensigtsmæssigt omfang og foretager verifikation og kontrol i overensstemmelse med forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002.

EIB varetager forvaltningen af efterstillede faciliteter i overensstemmelse med EIB's egne bestemmelser og procedurer, herunder passende revisions-, kontrol- og overvågningsforanstaltninger. EIB's bestyrelse, hvori Kommissionen og medlemsstaterne er repræsenteret, godkender endvidere hver efterstillet facilitet og overvåger, at EIB forvaltes i overensstemmelse med bankens vedtægt og med de overordnede direktiver, som Styrelsesrådet har fastsat.

Kommissionen og EIB forelægger i andet halvår af 2013 en foreløbig rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om forløbet af pilot-risikodelingsinstrumentet for projektobligationer med henblik på at optimere udformningen af instrumentet.

Der foretages en omfattende, uafhængig evaluering i 2015 efter godkendelse af de endelige operationer vedrørende projektobligationer. Denne skal blandt andet omhandle opnået merværdi, additionalitet sammenlignet med andre EU- eller medlemsstatsinstrumenter og øvrige eksisterende former for langsigtet gældsfinansiering, den opnåede multiplikatoreffekt, en vurdering af de involverede risici samt skabelsen eller korrektionen af eventuelle forvridende virkninger. Evalueringen skal også omhandle indvirkningen på projekternes finansielle levedygtighed, omfang, betingelser for og udgifter til udstedelse af obligationer, virkningerne på obligationsmarkederne i almindelighed samt belyse aspekter vedrørende bestemmende kreditor og udbud. Evalueringen skal endvidere, om muligt, foretage en udgiftssammenligning med alternative former for projektfinansiering, herunder banklån. Hvert udvalgt projekt vurderes i løbet af pilotfasen.«

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, 11. juli 2012.

På Europa-Parlamentets vegne

M. SCHULZ

Formand

På Rådets vegne

A. D. MAVROYIANNIS

Formand


(1)  EUT C 143 af 22.5.2012, s. 134.

(2)  Europa-Parlamentets holdning af 5.7.2012 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 10.7.2012.

(3)  EUT L 310 af 9.11.2006, s. 15.

(4)  EUT L 162 af 22.6.2007, s. 1.

(5)  EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1.

(6)  EUT C 139 af 14.6.2006, s. 1.

(7)  EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1


Erklæring fra Kommissionen

I henhold til punkt 49 i den interinstitutionelle aftale om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning skal Kommissionens én gang om året rapportere til budgetmyndigheden om de finansielle instrumenter. 2012-rapporten vil også omfatte EU's og EIB's initiativ med projektobligationer.

På denne baggrund og i betragtning af, at pilotfasen for projektobligationer er af kort varighed, ønsker Kommissionen at præcisere, at bestemmelserne om, at Kommissionen skal rapportere hver sjette måned i løbet af pilotfasen, som der henvises til i betragtning 14, i artikel 1, stk 3, litra b, artikel 1, stk. 4, artikel 2, stk. 3, litra b, og artikel 2, stk 7, indebærer, at Kommissionen vil underrette Rådet og Europa-Parlamentet ved fremmøde for disse institutioner med passende støttemateriale snarere end ved at udarbejde en officiel rapport fra Kommissionen, som vil kræve en uforholdsmæssig stor indsats i forhold til pilotfasens begrænsede omfang.


Top