30.5.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 140/14

(1)

I henhold til artikel 8, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1060/2009 skal et kreditvurderingsbureau anvende vurderingsmetoder, der er stringente, systematiske og kontinuerlige, og som verificeres på baggrund af den historiske erfaring, herunder nærmere efterprøvning (»backtesting«).

(2)

Denne forordning er nødvendig for at sikre gennemsigtighed ved den vurdering, der foretages af Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA), der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 af 24. november 2010 om opretteles af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/77/EF (2), og for at fastlægge ensartede bestemmelser med hensyn til kravene i artikel 8, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1060/2009.

(3)

ESMA skal vurdere, hvorvidt kreditvurderingsbureauer opfylder bestemmelserne i artikel 8, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1060/2009, når den behandler ansøgninger om registrering i henhold til forordningens artikel 15. Efter registreringen bør ESMA, når den finder det nødvendigt, som led i sin løbende overvågning vurdere, om kreditvurderingsbureauerne fortsat opfylder kravene i artikel 8, stk. 3.

(4)

Forordning (EF) nr. 1060/2009, særlig artikel 23, giver ikke ESMA, Kommissionen eller nogen offentlig myndighed i en medlemsstat mulighed for at have indflydelse på indholdet af kreditvurderinger eller metoder. Denne forordning bør derfor fastlægge, hvordan sådanne metoder skal vurderes, men bør ikke bestemme, at disse myndigheder skal tage stilling til nøjagtigheden af en kreditvurdering, der er udarbejdet ved hjælp af sådanne metoder.

(5)

Ifølge artikel 6, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1060/2009 sammenholdt med punkt 9 i afsnit A i bilag I til forordningen skal et kreditvurderingsbureau etablere en kontrolfunktion til regelmæssig kontrol af dets metoder, modeller, de vigtigste udgangshypoteser såsom matematiske eller korrelationsmæssige hypoteser samt af alle væsentlige ændringer af dem samt af hensigtsmæssigheden af disse metoder, modeller og vigtigste udgangshypoteser, såfremt de anvendes eller påtænkes anvendt til kreditvurdering af nye finansielle instrumenter.

(6)

Denne forordning er baseret på det udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som ESMA har forelagt Kommissionen med henblik på godkendelse i overensstemmelse med proceduren i artikel 10 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

(7)

ESMA har foretaget åbne offentlige høringer om det udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som ligger til grund for denne forordning, analyseret de potentielle omkostninger og fordele samt indhentet en udtalelse fra interessentgruppen for værdipapirer og markeder, der er nedsat i henhold artikel 37 i forordning (EU) nr. 1095/2010. Derudover har ESMA foretaget en indkaldelse af meningstilkendegivelser i maj 2011 for at indhente oplysninger fra markedsdeltagerne —

a)

der indeholder klare og solide kontroller og processer vedrørende deres udvikling og dertil knyttede godkendelser, der giver mulighed for efterprøvelse

b)

der tager højde for alle faktorer, der anses for at være relevante ved vurderingen af en enheds eller et finansielt instruments kreditværdighed; disse skal understøttes af statistisk, historisk erfaring eller dokumentation

c)

der tager højde for det modelberegnede forhold mellem kreditvurderede enheder eller finansielle instrumenter med samme risikofaktor og risikofaktorer, over for hvilke kreditvurderingsmetoderne er følsomme

d)

hvori indgår pålidelige, relevante og kvalitetsrelaterede analytiske modeller, de vigtigste udgangshypoteser og kriterier, hvis sådanne findes.

a)

hver kvalitativ faktor, herunder råderummet for kvalitativ vurdering for den pågældende faktor

b)

hver kvantitativ faktor, herunder vigtige variabler, datakilder, vigtigste udgangshypoteser, modelberegninger og kvantitative teknikker.

a)

en erklæring om betydningen af hver kvalitativ og kvantitativ faktor, der anvendes som led i den pågældende kreditvurderingsmetode, herunder, hvis det er relevant, en beskrivelse af og begrundelse for de vægte, der tillægges faktorerne og deres indflydelse på kreditvurderingerne

b)

en vurdering af sammenhængen mellem de anvendte vigtigste udgangshypoteser i den pågældende kreditvurderingsmetode og de kritiske risikofaktorer, der udledes af makroøkonomiske og finansielle data, og

c)

en vurdering af sammenhængen mellem de anvendte vigtigste udgangshypoteser i den pågældende kreditvurderingsmetode og volatiliteten af de kreditvurderinger, der er udarbejdet med denne metode over tid.

a)

kreditvurderingsbureauets uafhængige medlemmer af administrations- eller tilsynsorganet

b)

kreditvurderingsbureauets revisionsenhed

c)

enhver anden relevant person eller ethvert andet relevant udvalg, der deltager i overvågning og kontrol af kreditvurderingsmetoder.

a)

fortsat at anvende dem, medmindre der er en objektiv grund til at ændre kreditvurderingsmetoden eller ophøre med at anvende den

b)

straks at tage højde for resultater af igangværende overvågning eller kontrol, særlig hvis ændringer i strukturelle makroøkonomiske eller finansielle markedsbetingelser ville have indflydelse på kreditvurderinger udarbejdet ved hjælp af denne metode

c)

at sammenligne kreditvurderinger på tværs af forskellige aktivklasser.

a)

den historiske soliditet og præcision af kreditvurderinger udstedt under anvendelse af den relevante metode over passende tidshorisonter og på tværs af forskellige aktivklasser

b)

i hvilket omfang de anvendte udgangshypoteser i kreditvurderingsmodellen afviger fra de faktiske kredithændelses- og tabsrater.

a)

det er muligt at undersøge en kreditvurderingsmetodes følsomhed over for ændringer i udgangshypoteserne, herunder kvalitative og kvantitative faktorer

b)

der kan foretages en tilstrækkelig og hensigtsmæssig vurdering af historiske kreditvurderinger udarbejdet ved hjælp af den pågældende kreditvurderingsmetode

c)

der anvendes pålidelige input, herunder passende datastikprøvestørrelser

d)

der tages højde for de vigtigste geografiske områder for de kreditvurderede enheder eller finansielle instrumenter for hver kreditvurderingskategori, f.eks. struktureret finansiering, staten, selskaber, finansielle institutioner, forsikringsselskaber, offentlige finanser.

a)

regelmæssige kreditvurderingskontroller og resultatkontroller vedrørende kreditvurderede enheder og finansielle instrumenter

b)

»in-sample«- og »out-of-sample«-testning

c)

historiske oplysninger om validering eller backtesting.

a)

sikrer, at kreditvurderingsmetoderne kan forudsige kreditværdighed med tilstrækkelig præcision

b)

anvender interne procedurer konsistent over tid og på tværs af forskellige markedssegmenter

c)

råder over processer, der sikrer, at systemiske kreditvurderingsanomalier, der findes ved backtesting, opdages, og at der tages hånd om disse.