30.1.2010

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 27/1

---

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 66/2010

af 25. november 2009

om EU-miljømærket

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 175, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget (2),

efter proceduren i traktatens artikel 251 (3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1980/2000 af 17. juli 2000 om en revideret ordning for tildeling af et EF-miljømærke (4) havde til formål at oprette en frivillig ordning for tildeling af et miljømærke for at fremme produkter med færre miljøpåvirkninger i hele deres livscyklus og give forbrugerne nøjagtige, ikke-vildledende og videnskabeligt baserede oplysninger om produkters miljøpåvirkninger.

(2)	Erfaringerne fra anvendelsen af forordning (EF) nr. 1980/2000 har vist, at der er behov for at ændre denne miljømærkeordning for at forøge dens effektivitet og strømline driften heraf.

(3)	Gennemførelsen af den ændrede ordning (herefter »EU-miljømærkeordningen«) bør være i overensstemmelse med bestemmelserne i traktaterne, navnlig forsigtighedsprincippet i artikel 174, stk. 2, i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab.

(4)	Det er nødvendigt at sikre koordination mellem EU-miljømærkeordningen og fastsættelsen af kravene i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/125/EF af 21. oktober 2009 om rammerne for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af energirelaterede produkter (5).

(5)

EU-miljømærkeordningen indgår i Fællesskabets politik for bæredygtighed i forbrug og produktion, der sigter mod at reducere forbrugets og produktionens belastning af miljøet, folkesundheden, klimaet og naturressourcerne. Hensigten med ordningen er at fremme produkter, hvis miljøpræstationer ligger på et højt niveau, ved anvendelse af EU-miljømærket. I den forbindelse bør det forlanges, at de kriterier, som produkter skal opfylde for at kunne bære EU-miljømærket, baseres på de bedste miljøpræstationer, som produkter på fællesskabsmarkedet har opnået. Disse kriterier bør være letforståelige og letanvendelige og bør baseres på videnskabelig dokumentation under hensyntagen til den nyeste teknologiske udvikling. Disse kriterier bør være markedsorienterede og begrænses til produkternes vigtigste miljøpåvirkninger i hele deres livscyklus.

(6)

For at begrænse antallet af miljømærkeordninger og for at tilskynde til bedre miljøpræstationer i alle sektorer, hvor miljøbelastningen spiller en rolle for forbrugernes valg, bør muligheden for at anvende EU-miljømærket udvides. For fødevarer og fodergrupper bør der imidlertid foretages en undersøgelse for at sikre, at kriterierne er anvendelige, og at der kan sikres en værditilvækst. For fødevarer og foderprodukter samt for uforarbejdede landbrugsprodukter, der hører under anvendelsesområdet for Rådets forordning (EF) nr. 834/2007 af 28. juni 2007 om økologisk produktion og mærkning af økologiske produkter (6), bør muligheden for, at kun økologisk mærkede produkter er berettigede til at få EU-miljømærket, overvejes for at undgå forvirring hos forbrugerne.

(7)	EU-miljømærket bør have til formål at erstatte farlige stoffer med sikrere stoffer, hvor som helst det er teknisk muligt.

(8)	Af hensyn til den brede offentligheds accept af EU-miljømærkeordningen er det væsentligt, at ikke-statslige organisationer (ngo'er) på miljøområdet og forbrugerorganisationer spiller en vigtig rolle i udarbejdelsen og opstillingen af kriterier for EU-miljømærket og inddrages aktivt i dette arbejde.

(9)

Enhver interessent bør kunne lede udarbejdelsen eller revisionen af EU-miljømærkekriterierne, forudsat at der arbejdes efter fælles procedureregler, og at forløbet koordineres af Kommissionen. For at sikre den overordnede sammenhæng i Fællesskabets indsats bør det ligeledes kræves, at EU-miljømærkekriterierne udarbejdes eller revideres under hensyntagen til Fællesskabets nyeste strategiske målsætninger på miljøområdet, såsom miljøhandlingsprogrammerne, strategierne for bæredygtig udvikling og klimaændringsprogrammerne.

(10)	For at forenkle EU-miljømærkeordningen og mindske den administrative byrde forbundet med EU-miljømærkets anvendelse bør vurderings- og verifikationsprocedurerne strømlines.

(11)

Der bør fastsættes betingelser for anvendelsen af EU-miljømærket, og for at sikre, at betingelserne overholdes, bør det kræves, at de ansvarlige organer foretager verifikationer og forbyder anvendelse af EU-miljømærket, hvor betingelserne for anvendelse ikke er overholdt. Det bør også kræves, at medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om sanktioner for overtrædelse af denne forordning og sikrer, at de anvendes.

(12)	For at øge EU-miljømærkets anvendelse og for at give et incitament til dem, hvis produkter opfylder EU-miljømærkekriterierne, bør udgifterne i forbindelse med EU-miljømærkets anvendelse reduceres.

(13)

Det er nødvendigt at oplyse offentligheden og at øge dens bevidsthed om EU-miljømærket gennem markedsførings-, informations- og oplysningskampagner på lokalt og nationalt plan samt på fællesskabsplan for at gøre forbrugerne opmærksomme på, hvad EU-miljømærket betyder, således at de kan træffe deres valg på et velinformeret grundlag. Dette er også nødvendigt for at gøre ordningen mere attraktiv for producenter og detailhandlere.

(14)	Medlemsstaterne bør overveje at indføre retningslinjer, når de fastlægger deres nationale grønne handlingsplaner for offentlige indkøb, og de kunne overveje at opstille mål om offentlige indkøb af miljøvenlige produkter.

(15)

For at fremme markedsføringen af miljømærkede produkter på nationalt plan og i Fællesskabet, for at begrænse det ekstra arbejde for virksomheder, navnlig SMV'er, og for at forhindre usikkerhed blandt forbrugerne er det ligeledes nødvendigt at skabe bedre sammenhæng og fremme harmonisering mellem EU-miljømærkeordningen og de nationale miljømærkeordninger i Fællesskabet.

(16)	For at sikre ensartethed i anvendelsen af systemet for tildeling af EU-miljømærket, overvågningen af markedet og kontrollen med anvendelsen af EU-miljømærket i Fællesskabet bør de ansvarlige organer udveksle oplysninger og erfaringer.

(17)	De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne forordning bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (7).

(18)

Kommissionen bør navnlig tillægges beføjelser til at fastlægge de kriterier, som produkter skal overholde for at kunne bære EU-miljømærket, og til at ændre bilagene til forordningen. Da der er tale om generelle foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning, herunder ved at supplere den med nye ikke-væsentlige bestemmelser, skal foranstaltningerne vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 5a i afgørelse 1999/468/EF.

(19)	Af hensyn til klarheden og retssikkerheden bør forordning (EF) nr. 1980/2000 derfor erstattes af denne forordning.

(20)	Der bør fastsættes bestemmelser, som sikrer, at overgangen mellem forordning (EF) nr. 1980/2000 og denne forordning kan foregå uden problemer -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Genstand

I denne forordning fastsættes reglerne for oprettelse og anvendelse af den frivillige EU-miljømærkeordning.

Artikel 2

Anvendelsesområde

1.   Forordningen gælder for alle varer eller tjenesteydelser, der leveres til distribution, forbrug eller anvendelse på Fællesskabets marked, uanset om det er mod betaling eller gratis (i det følgende benævnt »produkter«).

2.   Denne forordning finder hverken anvendelse på humanmedicinske lægemidler som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/83/EF af 6. november 2001 om oprettelse af en fællesskabskodeks for humanmedicinske lægemidler (8), eller på veterinærlægemidler som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/82/EF af 6. november 2001 om oprettelse af en fællesskabskodeks for veterinærlægemidler (9), eller på nogen form for medicinsk udstyr.

Artikel 3

Definitioner

I denne forordning forstås der ved:

1)	»produktgruppe«: en gruppe produkter, der tjener lignende formål og kan sidestilles med hensyn til anvendelse, eller som har lignende funktionsmæssige egenskaber, og som kan sidestilles med hensyn til forbrugernes opfattelse

2)	»erhvervsdrivende«: en producent, fabrikant, importør, tjenesteyder, engros- eller detailhandler

3)	»miljøpåvirkninger«: ændringer på miljøet, der helt eller delvis er forårsaget af et produkt i løbet af dets livscyklus

4)	»miljøpræstationer«: resultatet af en producents forvaltning af de af et produkts egenskaber, der forårsager miljøpåvirkninger

5)	»verifikation«: en procedure, der går ud på at bekræfte, at et produkt overholder de angivne EU-miljømærkekriterier.

Artikel 4

Ansvarlige organer

1.   Hver medlemsstat udpeger det eller de organer, i eller uden for et ministerium, (i det følgende benævnt »det ansvarlige organ« eller »de ansvarlige organer«), der har ansvaret for at udføre de opgaver, der er omhandlet i denne forordning, og sikrer, at de er funktionsdygtige. Hvis der udpeges mere end et ansvarligt organ, fastlægger medlemsstaten de respektive beføjelser og koordineringskrav, der gælder for de pågældende organer.

2.   Sammensætningen af de ansvarlige organer skal sikre, at de er uafhængige og neutrale, og deres forretningsorden skal sikre gennemsigtighed i udførelsen af deres opgaver og inddragelse af alle interessenter.

3.   Medlemsstaterne sikrer, at de ansvarlige organer opfylder kravene i bilag V.

4.   Ansvarlige organer sikrer, at verifikationen udføres på en konsekvent, neutral og pålidelig måde af en part, der er uafhængig af den erhvervsdrivende, som er genstand for verifikationen, og er baseret på internationale, europæiske eller nationale standarder og procedurer for organer, der står for produktcertificeringsordninger.

Artikel 5

Den Europæiske Unions Miljømærkenævn

1.   Kommissionen opretter Den Europæiske Unions Miljømærkenævn (i det følgende benævnt »Miljømærkenævnet«), der består af repræsentanterne for alle medlemsstaternes ansvarlige organer, jf. artikel 4, og andre interessenter. Miljømærkenævnet vælger sin formand i overensstemmelse med sin forretningsorden. Det bidrager til udarbejdelse og revision af EU-miljømærkekriterierne og til enhver gennemgang af gennemførelsen af EU-miljømærkeordningen. Det yder også Kommissionen rådgivning og assistance på disse områder og udsteder navnlig henstillinger om mindstekrav til miljøpræstationer.

2.   Kommissionen påser, at Miljømærkenævnet på en afbalanceret måde inddrager alle relevante interessenter, der berøres af en given produktgruppe, f.eks. ansvarlige organer, producenter, fabrikanter, importører, tjenesteudbydere, grossister, detailhandlere, navnlig SMV'ere, samt miljøgrupper og forbrugerorganisationer.

Artikel 6

Generelle krav til EU-miljømærkekriterierne

1.   EU-miljømærkekriterierne baseres på produkters miljøpræstationer under hensyntagen til Fællesskabets nyeste strategiske målsætninger på miljøområdet.

2.   EU-miljømærkekriterierne fastsætter de miljøkrav, som et produkt skal opfylde for at kunne bære EU-miljømærket.

3.   EU-miljømærkekriterierne fastsættes på et videnskabeligt grundlag og under hensyntagen til produkternes samlede livscyklus. Ved fastsættelsen af disse kriterier tages der hensyn til følgende:

a)	de væsentligste miljøpåvirkninger, navnlig indvirkningen på klimaændringer, indvirkningen på natur og biodiversitet, energi- og ressourceforbrug, affaldsproduktion, emissioner til alle miljømedier, forurening gennem fysiske virkninger og anvendelse og udslip af farlige stoffer

b)	muligheden for at erstatte farlige stoffer med mere sikre stoffer som sådan eller via anvendelse af andre materialer eller ændret design, hvor det er teknisk muligt

c)	muligheden for at reducere miljøpåvirkningerne ved hjælp af produkternes holdbarhed og genanvendelighed

d)	nettoresultatet for miljøet af forholdet mellem miljøforbedringer og miljøbelastninger, inklusive sundheds- og sikkerhedsaspekter, på de forskellige stadier af livscyklussen for de produkter, der vurderes

e)	hvor det er hensigtsmæssigt, sociale og etiske aspekter, f.eks. ved henvisning til relevante internationale konventioner og aftaler såsom relevante ILO-standarder og adfærdskodekser

f)	miljømærkekriterier der er opstillet for andre miljømærker, navnlig miljømærker i overensstemmelse med EN ISO 14024 type I, der er officielt anerkendt på nationalt eller regionalt plan, og som måtte eksistere for den pågældende produktgruppe, med henblik på at øge synergien

g)	så vidt muligt målet om begrænsning af dyreforsøg.

4.   EU-miljømærkekriterierne omfatter krav, der skal sikre, at de EU-miljømærkede produkter fungerer efter hensigten.

5.   Før Kommissionen udarbejder EU-miljømærkekriterier for fødevarer og foderprodukter som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed (10), gennemfører den senest den 31. december 2011 en undersøgelse af, hvorvidt det er muligt at fastsætte pålidelige kriterier, der dækker sådanne produkters, herunder fiskeri- og akvakulturprodukters, miljøpræstation i hele deres livscyklus. Undersøgelsen bør lægge særlig vægt på alle EU-miljømærkekriteriers virkning på fødevarer og foderprodukter samt på uforarbejdede landbrugsprodukter, som er omfattet af anvendelsesområdet for forordning (EF) nr. 834/2007. Undersøgelsen bør tage hensyn til den mulighed, at kun økologisk mærkede produkter skulle være berettigede til at få EU-miljømærket, for at undgå forvirring hos forbrugerne.

Kommissionen afgør under hensyntagen til resultatet af undersøgelsen og Miljømærkenævnets udtalelse, og i overensstemmelse med den i artikel 16, stk. 2, nævnte forskriftsprocedure med kontrol, for hvilken gruppe af fødevarer og foder, om nogen, det er muligt at udforme EU-miljømærkekriterier.

6.   EU-miljømærket må ikke tildeles varer, som indeholder stoffer eller præparater/blandinger, der opfylder kriterierne for klassifikation som giftige, miljøfarlige, kræftfremkaldende, mutagene eller reproduktionstoksiske (CMR) i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1272/2008 af 16. december 2008 om klassificering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger (11) eller varer, som indeholder stoffer, der er nævnt i artikel 57 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur (12).

7.   For specifikke kategorier af varer, der indeholder de i stk. 6 omhandlede stoffer, og kun i tilfælde hvor det ikke er teknisk muligt at erstatte dem som sådan eller via anvendelse af alternative materialer eller design, eller i tilfælde af produkter, der har en væsentlig højere generel miljøpræstation sammenlignet med andre varer af samme kategori, kan Kommissionen træffe foranstaltninger med henblik på at indrømme undtagelser fra stk. 6. Der indrømmes ingen undtagelser vedrørende stoffer, der opfylder kriterierne i artikel 57 i forordning (EF) nr. 1907/2006/EF, og som identificeres i overensstemmelse med den procedure, der beskrives i artikel 59, stk. 1, i den nævnte forordning, og som findes i blandinger, i en artikel eller i nogen homogen del af en kompleks artikel i koncentrationer på over 0,1 % (vægt/vægt). Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 16, stk. 2.

Artikel 7

Udarbejdelse og revision af EU-miljømærkekriterierne

1.   Efter høring af Miljømærkenævnet kan Kommissionen, medlemsstaterne, ansvarlige organer og andre interessenter tage initiativ til og lede udarbejdelsen eller revisionen af EU-miljømærkekriterierne. Får sådanne andre interessenter til opgave at lede udarbejdelsen af kriterier, skal de dokumentere, at de har ekspertise på produktområdet, og at de er i stand til at lede processen neutralt og i overensstemmelse med denne forordnings mål. I den forbindelse gives konsortier bestående af mere end én interessegruppe fortrinsret.

Den, der tager initiativet til og leder udarbejdelsen eller revisionen af EU-miljømærkekriterierne, tilvejebringer følgende dokumenter efter proceduren i bilag I, del A:

a)	en forberedende rapport

b)	et udkast til kriterieforslag

c)	en teknisk rapport til støtte for udkastet til kriterieforslaget

d)	en slutrapport

e)	en vejledning for mulige brugere af EU-miljømærket og ansvarlige organer

f)	en vejledning for myndigheder, der indgår offentlige kontrakter.

Disse dokumenter forelægges Kommissionen og Miljømærkenævnet.

2.   Hvis der allerede er blevet udarbejdet kriterier under en anden miljømærkeordning, der opfylder kravene til miljømærker i overensstemmelse med EN ISO 14024 type I, for en produktgruppe, for hvilken der ikke er blevet udarbejdet EU-miljømærkekriterier, kan en medlemsstat, hvor den anden miljømærkeordning er anerkendt, efter høring af Kommissionen og Miljømærkenævnet foreslå, at de pågældende kriterier indarbejdes i EU-miljømærkeordningen.

I disse tilfælde anvendes den kortere kriterieudarbejdelsesprocedure, der er fastsat i bilag I, del B, forudsat at de foreslåede kriterier er blevet udarbejdet i overensstemmelse med bilag I, del A. Enten Kommissionen eller den medlemsstat, der i henhold til første afsnit har foreslået den forkortede procedure for kriterieudarbejdelse, leder denne procedure.

3.   Hvis der er behov for en ikke-væsentlig revision af kriterierne, kan en kort revisionsprocedure som fastsat i bilag I, del C, finde anvendelse.

4.   Senest 19. februar 2011 når Miljømærkenævnet og Kommissionen til enighed om en arbejdsplan, der omfatter en strategi og en ikke-udtømmende liste over produktgrupper. Denne plan tager hensyn til andre fællesskabsforanstaltninger (f.eks. med hensyn til grønne offentlige indkøb) og kan ajourføres i overensstemmelse med Fællesskabets seneste strategiske mål på miljøområdet. Planen skal ajourføres regelmæssigt.

Artikel 8

Fastsættelse af EU-miljømærkekriterierne

1.   Der skal udarbejdes forslag til EU-miljømærkekriterier i overensstemmelse med proceduren i bilag I og under hensyntagen til arbejdsplanen.

2.   Kommissionen vedtager senest ni måneder efter høring af Miljømærkenævnet foranstaltninger til fastsættelse af specifikke EU-miljømærkekriterier for hver produktgruppe. Sådanne foranstaltninger offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Kommissionen tager i sit endelige forslag hensyn til Miljømærkenævnets bemærkninger og fremhæver, dokumenterer og begrunder klart eventuelle ændringer i sit endelig forslag sammenlignet med forslag til udkastet til kriterier efter høringen af Miljømærkenævnet.

Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i forordningen ved at supplere denne, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 16, stk. 2.

3.   I forbindelse med de i stk. 2 nævnte foranstaltninger skal Kommissionen:

a)	opstille krav til vurderingen af de specifikke produkters overensstemmelse med EU-miljømærkekriterierne (»vurderingskriterier«)

b)	angive tre væsentlige miljømæssige egenskaber for hver produktgruppe, som kan anføres i det valgfri mærke med tekst boks, som beskrevet i bilag II

c)	for hver produktgruppe fastsætte den relevante gyldighedsperiode for kriterierne og for kravene til vurderingen

d)	angive den produktvariation, der er tilladt i den i litra c) nævnte gyldighedsperiode.

4.   Ved fastsættelsen af EU-miljømærkekriterier skal det sikres, at der ikke indføres foranstaltninger, hvis gennemførelse vil skabe en uforholdsmæssig stor administrativ og økonomisk byrde for SMV'er.

Artikel 9

Tildeling af EU-miljømærket og vilkår og betingelser for anvendelse

1.   Enhver erhvervsdrivende, der ønsker at anvende EU-miljømærket, skal indgive ansøgning til et af de ansvarlige organer, der er omhandlet i artikel 4, i overensstemmelse med følgende regler:

a)	har et produkt sin oprindelse i en enkelt medlemsstat, skal ansøgningen indgives til et ansvarligt organ i denne medlemsstat

b)	har et produkt sin oprindelse i samme form i flere medlemsstater, kan ansøgningen indgives til et ansvarligt organ i en af disse medlemsstater

c)	har et produkt sin oprindelse uden for Fællesskabet, indgives ansøgningen til et ansvarligt organ i en hvilken som helst af de medlemsstater, hvor produktet markedsføres eller vil blive markedsført.

2.   EU-miljømærket udformes som angivet i bilag II.

EU-miljømærket må kun anvendes i forbindelse med produkter, der opfylder EU-miljømærkekriterierne, og for hvilke EU-miljømærket er tildelt.

3.   Ansøgningerne skal angive den erhvervsdrivendes fulde kontaktoplysninger, den pågældende produktgruppe og en fuldstændig beskrivelse af produktet samt alle andre oplysninger, som det ansvarlige organ har anmodet om.

Ansøgninger skal indeholde al relevant dokumentation, som anført i de EU-miljømærkekriterier, Kommissionen har opstillet for den pågældende produktgruppe.

4.   Det ansvarlige organ, som modtager en ansøgning, opkræver et gebyr i overensstemmelse med bilag III. EU-miljømærket må kun anvendes, hvis gebyrerne er betalt inden for den fastsatte frist.

5.   Inden for to måneder efter modtagelse af en ansøgning kontrollerer det ansvarlige organ, hvorvidt dokumentationen er fuldstændig og underretter den erhvervsdrivende. Det ansvarlige organ kan afvise ansøgningen, hvis den erhvervsdrivende ikke har indleveret den fuldstændige dokumentation senest seks måneder efter en sådan underretning.

Hvis den forelagte dokumentation er fyldestgørende, og det ansvarlige organ har kontrolleret, at produktet opfylder EU-miljømærkekriterierne og de krav til vurdering, der er offentliggjort i henhold til artikel 8, giver det ansvarlige organ produktet et registreringsnummer.

De erhvervsdrivende afholder omkostningerne ved testning og vurdering af overensstemmelse med EU-miljømærkekriterierne. De erhvervsdrivende kan få pålagt at afholde rejse- og opholdsomkostninger, når det er nødvendigt med verifikation på stedet uden for den medlemsstat, hvor det ansvarlige organ er hjemmehørende.

6.   Hvis EU-miljømærkekriterierne kræver, at produktionsanlæg opfylder visse krav, skal disse opfyldes i alle anlæg, hvor det EU-miljømærkede produkt fremstilles. Det ansvarlige organ foretager om nødvendigt kontrolbesøg på stedet eller udpeger en bemyndiget repræsentant til dette formål.

7.   Ansvarlige organer skal fortrinsvis anerkende de test, der er akkrediteret efter ISO 17025, og verifikationer, der er akkrediteret efter standard EN 45011 eller en tilsvarende international standard. Ansvarlige organer samarbejder for at sikre en effektiv og konsekvent gennemførelse af vurderings- og verifikationsprocedurerne, navnlig gennem den arbejdsgruppe, der er omhandlet i artikel 13.

8.   Det ansvarlige organ indgår med hver enkelt erhvervsdrivende en kontrakt, der omfatter betingelserne for brug af EU-miljømærket (herunder bestemmelser om tilladelse til og inddragelse af EU-miljømærket, navnlig efter revisionen af kriterierne). Til det formål anvendes en standardkontrakt efter skabelonen i bilag IV.

9.   Den erhvervsdrivende må først sætte EU-miljømærket på produktet efter kontraktens indgåelse. Den erhvervsdrivende placerer også registreringsnummeret på produktet, der bærer EU-miljømærket.

10.   Det ansvarlige organ, der har tildelt et produkt EU-miljømærket, giver Kommissionen meddelelse herom. Kommissionen opretter et fælles register og ajourfører det regelmæssigt. Registeret skal være offentligt tilgængeligt på et websted, der omhandler EU-miljømærket.

11.   EU-miljømærket må anvendes på produkter, som har fået tildelt EU-miljømærket, og på reklamemateriale for disse.

12.   Tildelingen af EU-miljømærket berører ikke miljøkrav og andre forskrifter i fællesskabslovgivningen og den nationale lovgivning, der gælder for de forskellige stadier i produktets livscyklus.

13.   Retten til at anvende EU-miljømærket gælder ikke for anvendelse af EU-miljømærket som del af et varemærke.

Artikel 10

Markedsovervågning og tilsyn med anvendelsen af EU-miljømærket

1.   Falsk eller vildledende reklame og anvendelse af et mærke eller logo, der kan forveksles med EU-miljømærket, er forbudt.

2.   Det ansvarlige organ kontrollerer regelmæssigt, at produkter, der er blevet tildelt EU-miljømærket, opfylder de EU-miljømærkekriterier og vurderingskrav, der er offentliggjort i henhold til artikel 8. Det ansvarlige organ foretager om nødvendigt også sådan kontrol efter en klage. Denne kontrol kan ske i form af stikprøvekontrol.

Det ansvarlige organ, der har tildelt produktet EU-miljømærket, underretter EU-miljømærkebrugeren om klager, der er indgivet vedrørende det EU-miljømærkede produkt, og kan anmode brugeren om at besvare disse klager. Det ansvarlige organ kan hemmeligholde klagerens identitet over for brugeren.

3.   EU-miljømærkebrugeren giver det ansvarlige organ, der har tildelt produktet EU-miljømærket, mulighed for at foretage alle undersøgelser, der er nødvendige for at overvåge, at produktet løbende opfylder produktgruppekriterierne og artikel 9.

4.   EU-miljømærkebrugeren giver efter anmodning fra det ansvarlige organ, der har tildelt produktet EU-miljømærket, adgang til de lokaler, hvor det pågældende produkt er fremstillet.

Anmodningen kan fremsættes på ethvert rimeligt tidspunkt og uden forvarsel.

5.   Hvis et ansvarligt organ, der, efter at brugeren af EU-miljømærket har haft mulighed for at fremsætte bemærkninger, finder, at et produkt med EU-miljømærket ikke overholder de relevante produktgruppekriterier, eller at EU-miljømærket ikke anvendes i overensstemmelse med artikel 9, forbyder det enten brugen af EU-miljømærket på det pågældende produkt eller, såfremt EU-miljømærket er tildelt af at andet ansvarlig organ, underretter det dette ansvarlige organ. EU-miljømærkebrugeren har ikke ret til refusion af gebyrerne, jf. artikel 9, stk. 4, hverken helt eller delvis.

Det ansvarlige organ underretter straks alle de andre ansvarlige organer og Kommissionen om forbuddet.

6.   Det ansvarlige organ, der har tildelt produktet EU-miljømærket, må ikke videregive de oplysninger, som det har fået adgang til i forbindelse med kontrollen af EU-miljømærkebrugerens overholdelse af reglerne for anvendelse af EU-miljømærket i artikel 9, og må ikke anvende dem til formål uden forbindelse med tildelingen til anvendelse af EU-miljømærket.

Det ansvarlige organ træffer alle rimelige forholdsregler for at sikre, at de forelagte dokumenter beskyttes mod forfalskning og misbrug.

Artikel 11

Miljømærkeordninger i medlemsstaterne

1.   Hvis der er offentliggjort kriterier for EU-miljømærket for en given produktgruppe, kan andre nationale eller regionale officielt anerkendte EN ISO 14024 type I miljømærkeordninger, som ikke omfatter den pågældende produktgruppe på offentliggørelsestidspunktet, kun udvides til denne produktgruppe, såfremt kriterierne, der er udarbejdet under de pågældende ordninger, er mindst lige så strenge som kriterierne for EU-miljømærket.

2.   Med henblik på at harmonisere kriterierne for europæiske miljømærkeordninger (EN ISO 14024 type I) skal EU-miljømærkekriterierne også tage hensyn til eksisterende kriterier, der er udarbejdet i officielt anerkendte miljømærkningsordninger i medlemsstaterne.

Artikel 12

Fremme af EU-miljømærket

1.   Medlemsstaterne og Kommissionen når i samarbejde med Miljømærkenævnet til enighed om en specifik handlingsplan til fremme af anvendelse af EU-miljømærket ved:

a)	opmærksomhedsskabende foranstaltninger samt offentlige informations- og oplysningskampagner, der er henvendt til forbrugere, producenter, fabrikanter, grossister, tjenesteydere, offentlige indkøbere, handlende, detailhandlere og offentligheden generelt

b)	at anspore til anvendelse af ordningen, især for SMV'er

og støtter således videreudviklingen af ordningen.

2.   Fremme af EU-miljømærket kan ske via EU-miljømærkewebstedet, som indeholder grundlæggende informations- og reklamemateriale om EU-miljømærket, og oplysninger om, hvor der kan købes EU-miljømærkede produkter, på alle fællesskabssprog.

3.   Medlemsstaterne tilskynder til anvendelse af vejledningen for myndigheder, der indgår offentlige kontrakter, jf. bilag I, del A, punkt 5. Med henblik på dette overvejer medlemsstaterne f.eks. at opstille mål for indkøb af produkter, der opfylder kriterierne i denne vejledning.

Artikel 13

Udveksling af oplysninger og erfaringer

1.   For at fremme en konsekvent gennemførelse af forordningen, udveksler de ansvarlige organer regelmæssigt oplysninger og erfaringer, navnlig om anvendelsen af artikel 9 og 10.

2.   Til dette formål nedsætter Kommissionen en arbejdsgruppe af ansvarlige organer. Arbejdsgruppen mødes mindst to gange om året. Rejseudgifterne afholdes af Kommissionen. Arbejdsgruppen vælger sin formand og vedtager sin forretningsorden.

Artikel 14

Rapport

Senest 19. februar 2015 forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om gennemførelsen af EU-miljømærkeordningen. Rapporten skal også pege på faktorer, der kan indgå i en eventuel gennemgang af ordningen.

Artikel 15

Ændring af bilag

Kommissionen kan ændre bilagene, herunder maksimumsgebyrerne i bilag III, under hensyntagen til behovet for gebyrer til at dække omkostningerne ved administration af ordningen.

Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i denne forordning, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 16, stk. 2.

Artikel 16

Udvalgsprocedure

1.   Kommissionen bistås af et udvalg.

2.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5a, stk. 1-4, og artikel 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

Artikel 17

Sanktioner

Medlemsstaterne fastsætter regler for, hvilke sanktioner der skal anvendes ved overtrædelse af denne forordning, og træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de iværksættes. Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning. Medlemsstaterne giver hurtigst muligt Kommissionen meddelelse om disse regler og underretter den hurtigst muligt om alle senere ændringer.

Artikel 18

Ophævelse

Forordning (EF) nr. 1980/2000 ophæves hermed.

Artikel 19

Overgangsbestemmelser

Forordning (EF) nr. 1980/2000 gælder fortsat for kontrakter, der er indgået i medfør af dens artikel 9, indtil udløbsdatoen for de pågældende kontrakter, undtagen for bestemmelserne vedrørende gebyrer.

Artikel 9, stk. 4, i og bilag III til denne forordning skal anvendes på sådanne kontrakter.

Artikel 20

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

---

(1)  EUT C 120 af 28.5.2009, s. 56.

(2)  EUT C 218 af 11.9.2009, s. 50.

(3)  Europa-Parlamentets udtalelse af 2.4.2009 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 26.10.2009.

(4)  EFT L 237 af 21.9.2000, s. 1.

(5)  EUT L 285 af 31.10.2009, s. 10.

(6)  EUT L 189 af 20.7.2007, s. 1.

(7)  EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.

(8)  EFT L 311 af 28.11.2001, s. 67.

(9)  EFT L 311 af 28.11.2001, s. 1.

(10)  EFT L 31 af 1.2.2002, s. 1.

(11)  EUT L 353 af 31.12.2008, s. 1.

(12)  EUT L 396 af 30.12.2006, s. 1.

---

---

---

---

---

---