EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32009D0536

2009/536/EF: Rådets beslutning af 7. juli 2009 om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker

OJ L 180, 11.7.2009, p. 16–17 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2009/536/oj

11.7.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 180/16


RÅDETS BESLUTNING

af 7. juli 2009

om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker

(2009/536/EF)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 128, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (1),

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (2),

efter høring af Regionsudvalget,

under henvisning til udtalelse fra Beskæftigelsesudvalget, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Lissabonstrategien, der blev fornyet i 2005, lagde vægt på vækst og beskæftigelse. Retningslinjerne for beskæftigelsen i den europæiske beskæftigelsesstrategi og de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker er vedtaget som en samlet pakke, hvor den europæiske beskæftigelsesstrategi er det vigtigste middel til gennemførelse af beskæftigelses- og arbejdsmarkedsmålsætningerne i Lissabonstrategien.

(2)

Gennemgangen af medlemsstaternes nationale reformprogrammer i den fælles beskæftigelsesrapport viser, at medlemsstaterne fortsat bør gøre deres yderste på følgende prioriterede områder: at få flere personer i beskæftigelse og holde dem på arbejdsmarkedet, at øge arbejdskraftudbuddet og at modernisere de sociale beskyttelsessystemer, at forbedre arbejdstageres og virksomheders omstillingsevne og at øge investeringerne i menneskelig kapital gennem bedre uddannelse og kompetenceopbygning.

(3)

I betragtning af den nuværende økonomiske krise bør retningslinjerne også fungere som et værktøj til at tage de umiddelbare udfordringer i form af øget ledighed og social udstødelse op. Blandt de foranstaltninger, som bør iværksættes umiddelbart, er integrerede flexicuritypolitikker for at fremme overgangen til arbejde, matche ledige med ledige job og opgradere kvalifikationer.

(4)

På baggrund af Kommissionens gennemgang af de nationale reformprogrammer bør der være fokus på en effektiv og rettidig gennemførelse heraf med særlig vægt på de vedtagne mål og benchmarks og inddragelse af arbejdsmarkedsparterne.

(5)

De retningslinjer for beskæftigelsen, som blev vedtaget i 2008, gælder i tre år, og der bør i den periode kun foretages en begrænset ajourføring.

(6)

Medlemsstaterne bør undersøge muligheden for at benytte Den Europæiske Socialfond, når de gennemfører retningslinjerne for beskæftigelsen.

(7)

Da der er tale om en integreret pakke af retningslinjer, bør medlemsstaterne fuldt ud gennemføre de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker —

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Retningslinjerne for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker som fastsat i bilaget til Rådets beslutning 2008/618/EF af 15. juli 2008 om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (3) opretholdes for 2009, og medlemsstaterne tager hensyn til dem i deres beskæftigelsespolitikker.

Artikel 2

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 7. juli 2009.

På Rådets vegne

A. BORG

Formand


(1)  Udtalelse af 11.3.2009 (endnu ikke offentliggjort i EUT).

(2)  Udtalelse af 13.5.2009 (endnu ikke offentliggjort i EUT).

(3)  EUT L 198 af 26.7.2008, s. 47.


Top