EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32009D0428

2009/428/EF: Kommissionens beslutning af 4. juni 2009 om ændring med henblik på tilpasning af bilaget til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/95/EF til den videnskabelige og tekniske udvikling, hvad angår anvendelse af bly som dotering i RIG (rare earth iron garnet — jerngranat med sjældne jordarter) Faraday-rotatorer til brug i fiberoptisk kommunikation (meddelt under nummer K(2009) 4165) (EØS-relevant tekst)

OJ L 139, 5.6.2009, p. 32–33 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 03/01/2013; ophævet ved 32011L0065

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2009/428/oj

5.6.2009   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 139/32


KOMMISSIONENS BESLUTNING

af 4. juni 2009

om ændring med henblik på tilpasning af bilaget til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/95/EF til den videnskabelige og tekniske udvikling, hvad angår anvendelse af bly som dotering i RIG (rare earth iron garnet — jerngranat med sjældne jordarter) Faraday-rotatorer til brug i fiberoptisk kommunikation

(meddelt under nummer K(2009) 4165)

(EØS-relevant tekst)

(2009/428/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/95/EF af 27. januar 2003 om begrænsning af anvendelsen af visse farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr (1), særlig artikel 5, stk. 1, litra c), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til direktiv 2002/95/EF skal Kommissionen undersøge undtagelsen for visse materialer og komponenter i elektrisk og elektronisk udstyr fra direktivets artikel 4, stk. 1.

(2)

Efter at have foretaget den nødvendige tekniske og videnskabelige vurdering finder Kommissionen, at RIG (rare earth iron garnet — jerngranat med sjældne jordarter) Faraday-rotatorer, der overholder de maksimale koncentrationsværdier fastsat i direktiv 2002/95/EF, nu er til rådighed, og at den indrømmede undtagelse derfor bør revideres.

(3)

Direktiv 2002/95/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(4)

Kommissionen har hørt de berørte parter i henhold til artikel 5, stk. 2, i direktiv 2002/95/EF. Under høringen opstod behovet for at sikre, at producenter gives tilstrækkelig tid til at foretage den nødvendige tilpasning af RIG Faraday-rotatorer til blybegrænsningen fastsat i direktiv 2002/95/EF. Det bør derfor sikres, at de sundheds- og forbrugersikkerhedsmæssige virkninger forårsaget af substition ikke er større end de mulige miljø-, sundheds- og/eller forbrugerbeskyttelsesmæssige fordele herved, navnlig i sikkersrelevant udstyr såsom kommunikationssystemer.

(5)

Foranstaltningerne i denne beslutning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, som blev nedsat ved artikel 18 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/12/EF (2) —

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Bilaget til direktiv 2002/95/EF ændres som angivet i bilaget til denne beslutning.

Artikel 2

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 4. juni 2009.

På Kommissionens vegne

Stavros DIMAS

Medlem af Kommissionen


(1)  EUT L 37 af 13.2.2003, s. 19.

(2)  EUT L 114 af 27.4.2006, s. 9.


BILAG

Punkt 22 i bilaget til direktiv 2002/95/EF affattes således:

»22.

Bly som dotering i RIG (rare earth iron garnet — jerngranat med sjældne jordarter) Faraday-rotatorer til brug i fiberoptisk kommunikation indtil 31. december 2009.«


Top