26.7.2008

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 198/1

---

Rådets forordning (EF) nr. 717/2008

af 17. juli 2008

om fastlæggelse af en fællesskabsprocedure for forvaltning af kvantitative kontingenter

(kodificeret udgave)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 133,

under henvisning til forslag fra Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)	Rådets forordning (EF) nr. 520/94 af 7. marts 1994 om fastlæggelse af en fællesskabsprocedure for forvaltning af kvantitative kontingenter (1) er blevet ændret væsentligt ved flere lejligheder (2). Forordningen bør af klarheds- og rationaliseringshensyn kodificeres.

(2)	I henhold til traktatens artikel 14 har det indre marked siden den 1. januar 1993 bestået af et område uden indre grænser med fri bevægelighed for varer, personer, tjenesteydelser og kapital.

(3)	Der bør derfor fastlægges en ordning for forvaltning af de kvantitative kontingenter, som opfylder denne målsætning, og som bygger på princippet om ensartethed i den fælles handelspolitik i overensstemmelse med de af De Europæiske Fællesskabers Domstol fastlagte retningslinjer.

(4)

Der bør skabes mulighed for at vælge mellem flere fordelingsmetoder afhængigt af bl.a. situationen på fællesskabsmarkedet, varernes art, leverandørlandenes særlige kendetegn og Fællesskabets internationale forpligtelser, særlig dem, som stadfæster princippet om hensyntagen til de traditionelle handelsstrømme.

(5)

Der bør være mulighed for smidighed i omfordelingen af de ikke fordelte, ikke tildelte eller ikke udnyttede mængder. For dog at undgå en overdreven kumulation af indførslen bør det fra sag til sag undersøges, om en sådan omfordeling efter kontingentperiodens udløb er hensigtsmæssig, og der bør eventuelt træffes afgørelse om de nærmere bestemmelser herfor, navnlig for så vidt angår tilladelsernes gyldighedsperiode, under hensyntagen til de pågældende varers art og de mål, der forfølges med indførelsen af de pågældende kontingenter.

(6)	Forvaltningen af import- eller eksportkontingenterne bør bygge på en ordning med tilladelser, der udstedes af medlemsstaterne i overensstemmelse med mængdekriterier, der fastlægges på fællesskabsplan.

(7)	Forvaltningsproceduren bør sikre alle ansøgere lige vilkår for adgang til kontingenterne, og de udstedte dokumenter bør kunne anvendes i hele Fællesskabet.

(8)

En optimal omfordeling af de ikke udnyttede mængder kræver pålidelige og fuldstændige oplysninger om den reelle benyttelse af de udstedte indførselstilladelser. Det bør derfor fastsættes, at alle benyttede og ubenyttede indførselstilladelser skal returneres til de kompetente nationale myndigheder senest ti arbejdsdage efter udløbstidspunktet.

(9)	De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne forordning bør vedtages i overensstemmelse med Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (3).

(10)	Bestemmelserne i denne forordning og bestemmelserne vedrørende dens gennemførelse bør ikke gribe ind i fællesskabsreglerne og de nationale regler om forretningshemmeligheder.

(11)	Denne forordning bør ikke anvendes på de varer, der er anført i traktatens bilag I, på tekstilvarer og andre varer, når disse er omfattet af en særlig fælles importordning, som indeholder særlige bestemmelser om forvaltning af kontingenter —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

KAPITEL I

ALMINDELIGE FORVALTNINGSPRINCIPPER

Artikel 1

1.   Ved denne forordning fastsættes reglerne for forvaltningen af de kvantitative import- og eksportkontingenter, i det følgende benævnt »kontingenter«, som Fællesskabet fastsætter autonomt eller på grundlag af indgåede aftaler.

2.   Denne forordning finder ikke anvendelse på de varer, der er anført i traktatens bilag I, eller andre varer, når disse er omfattet af en særlig fælles import- eller eksportordning, som indeholder særlige bestemmelser om forvaltning af kontingenter.

Artikel 2

1.   Kontingenterne fordeles så hurtigt som muligt efter deres åbning mellem ansøgerne. Det kan dog efter proceduren i artikel 22, stk. 2, besluttes at fordele dem i flere rater.

2.   Kontingentforvaltningen kan navnlig ske efter en af følgende metoder eller en kombination af disse metoder:

a)	en metode baseret på hensynet til de traditionelle handelsstrømme, i overensstemmelse med artikel 6 til 11

b)	fordeling i kronologisk rækkefølge af de indgivne ansøgninger (efter princippet om, at de først indgivne ansøgninger imødekommes først), i overensstemmelse med artikel 12

c)	fordeling i forhold til de mængder, der ansøges om, ved indgivelsen af ansøgningerne (efter proceduren med samtidig behandling), i overensstemmelse med artikel 13.

3.   Det bestemmes efter proceduren i artikel 22, stk. 2, hvilken fordelingsmetode der skal anvendes.

4.   Hvis det konstateres, at ingen af de i stk. 2 nævnte metoder er egnede i henseende til de særlige krav i forbindelse med et åbnet kontingent, fastlægges en anden egnet metode efter proceduren i artikel 22, stk. 2.

5.   De ikke fordelte, ikke tildelte og ikke udnyttede mængder omfordeles efter artikel 14 inden for en sådan frist, at de vil kunne udnyttes inden udløbet af kontingentperioden.

Hvis det konstateres, at det ikke er muligt at omfordele disse mængder inden for denne frist, træffes der efter proceduren i artikel 22, stk. 2, på grundlag af de konkrete omstændigheder afgørelse om en eventuel omfordeling heraf i løbet af den følgende kontingentperiode.

6.   Medmindre andet bestemmes ved fastsættelsen af kontingentet, finder overgangen til fri omsætning eller udførslen af varer, der er undergivet et kontingent, sted på grundlag af en indførsels- eller udførselstilladelse, der er udstedt af medlemsstaterne i overensstemmelse med denne forordning.

7.   Medlemsstaterne udpeger de administrative myndigheder, der skal varetage de gennemførelsesforanstaltninger, som pålægges ved denne forordning. Medlemsstaterne underretter Kommissionen herom.

Artikel 3

Kommissionen offentliggør i Den Europæiske Unions Tidende en meddelelse om åbning af kontingenterne med angivelse af den valgte fordelingsmetode, af betingelserne for imødekommelse af ansøgningerne om tilladelser, fristen for indgivelse af dem og listen over de kompetente nationale myndigheder, som de skal rettes til.

Artikel 4

1.   Enhver importør eller eksportør i Fællesskabet kan, uanset hvor i Fællesskabet deres forretningssted er beliggende, for hvert kontingent eller for dettes rater nøjes med at indgive en enkelt ansøgning om tilladelse til de kompetente myndigheder i en medlemsstat efter eget valg, udfærdiget på denne medlemsstats sprog.

Såfremt et kontingent er begrænset til en eller flere regioner i Fællesskabet, indgives ansøgningen til myndighederne i den eller de medlemsstater, hvor regionen eller regionerne er beliggende.

2.   Ansøgningerne om tilladelser indgives efter de retningslinjer, der fastsættes efter proceduren i artikel 22, stk. 2.

Artikel 5

Kommissionen sørger for, at de tilladelser, der udstedes, under hensyntagen til arten af det produkt, der er omfattet af kontingentet, vedrører en økonomisk set væsentlig mængde.

KAPITEL II

SÆRLIGE REGLER VEDRØRENDE DE FORSKELLIGE FORVALTNINGSMETODER

AFDELING A

Metode baseret på hensynet til de traditionelle handelsstrømme

Artikel 6

1.   Når kontingenterne fordeles under hensyntagen til de traditionelle handelsstrømme, forbeholdes de traditionelle importører eller eksportører en del af kontingentet, mens den anden del tilkommer de øvrige importører eller eksportører.

2.   Importører eller eksportører betragtes som traditionelle importører eller eksportører, hvis de kan godtgøre, at de har foretaget import til eller eksport fra Fællesskabet af den eller de vare(r), der er omfattet af kontingentet, i en tidligere periode, benævnt referenceperioden.

3.   Den del, der er bestemt til traditionelle importører eller eksportører, referenceperioden samt den del, der tilkommer de øvrige ansøgere, fastlægges efter proceduren i artikel 22, stk. 2.

4.   Fordelingen sker efter principperne i artikel 7 til 11.

Artikel 7

For at deltage i tildelingen af den dem tillagte del af kontingentet skal de traditionelle importører eller eksportører som dokumentation for import eller eksport i referenceperioden, vedlægge deres ansøgning:

—	en bekræftet genpart af den originale angivelse til overgang til fri omsætning eller udførsel, som er bestemt for importøren eller eksportøren, og som er udstedt i deres navn eller eventuelt den erhvervsdrivende, hvis aktiviteter de har overtaget

—	alle tilsvarende bevisligheder som fastlagt efter proceduren i artikel 22, stk. 2.

Artikel 8

Medlemsstaterne meddeler inden for den frist, der er fastsat i meddelelsen om åbningen af kontingentet, Kommissionen oplysninger om antallet og den samlede mængde af import- eller eksportansøgninger, fordelt mellem traditionelle importører eller eksportører og øvrige importører eller eksportører, samt mængden af den tidligere import eller eksport, som ansøgerne har foretaget i referenceperioden.

Artikel 9

Kommissionen undersøger på samme tid oplysningerne fra medlemsstaterne og fastlægger mængdekriterier, efter hvilke ansøgningerne fra de traditionelle importører eller eksportører imødekommes, på følgende måde:

a)	Når den samlede mængde omfattet af disse ansøgninger svarer til eller er mindre end den mængde, der tillægges de traditionelle importører eller eksportører, imødekommes ansøgningerne i forhold fuldt ud.

b)	Når den samlede mængde omfattet af disse ansøgninger overstiger den mængde, der tillægges de traditionelle importører eller eksportører, imødekommes ansøgningerne til den del, hver af disse importører eller eksportører tegnede sig for af den samlede referenceimport eller -eksport.

c)	Medfører anvendelsen af sidstnævnte mængdekriterium, at der tildeles større mængder end dem, der ansøges om, tildeles den overskydende del på ny efter proceduren i artikel 14.

Artikel 10

Fordelingen af den del af kontingentet, der tilkommer ikke traditionelle importører og eksportører, sker i overensstemmelse med artikel 12.

Artikel 11

Indgår der ingen ansøgninger fra traditionelle importører eller eksportører, har alle ansøgende importører eller eksportører adgang til hele kontingentet eller den pågældende rate.

I dette tilfælde sker fordelingen efter reglerne i artikel 12.

AFDELING B

Metode baseret på den kronologiske rækkefølge af de indgivne ansøgninger

Artikel 12

1.   Når fordelingen af kontingentet eller en rate sker efter princippet om, at de først indgivne ansøgninger imødekommes først, bestemmes det efter proceduren i artikel 22, stk. 2, hvilken mængde den enkelte erhvervsdrivende kan opnå, indtil kontingentet er opbrugt.

Denne mængde, der er ens for alle, fastsættes under hensyn til, at der skal tildeles økonomisk set væsentlige mængder i forhold til den pågældende vares art.

2.   Ansøgningerne imødekommes efter, at de kompetente myndigheder har kontrolleret den disponible EF-restmængde, idet hver importør eller eksportør tildeles den i stk. 1 forudfastsatte mængde.

3.   Så snart indehaveren af en tilladelse kan godtgøre, at han faktisk har indført eller udført alle de varer, for hvilke han havde fået udstedt en tilladelse, eller en del heraf, som skal fastlægges efter proceduren i artikel 22, stk. 2, kan han indgive en ny ansøgning. Denne udstedes på samme vilkår som den foregående. Samme procedure kan følges, indtil kontingentet er opbrugt.

4.   For at sikre lige adgang til kontingentet for alle ansøgere, angiver Kommissionen i meddelelsen om kontingentets åbning, på hvilke dage og tider der er adgang til den disponible EF-restmængde.

AFDELING C

Metode for fordeling af kontingenterne i forhold til de mængder, der ansøges om

Artikel 13

1.   Når fordelingen af kontingenterne sker i forhold til de mængder, der ansøges om, meddeler de kompetente myndigheder i medlemsstaterne inden for de frister og på de betingelser, der fastsættes efter proceduren i artikel 22, stk. 2, Kommissionen oplysninger om de ansøgninger, de har modtaget.

Antallet af ansøgere og den samlede mængde, der ansøges om, skal fremgå af disse oplysninger.

2.   Kommissionen undersøger inden for den frist, der fastsættes efter proceduren i artikel 22, stk. 2, på samme tid de oplysninger, de kompetente myndigheder i medlemsstaterne indsender, og bestemmer, for hvilken mængde af kontingentet eller dets rater disse myndigheder kan udstede indførsels- eller udførselstilladelser.

3.   Når den samlede mængde omfattet af ansøgningerne svarer til eller er mindre end kontingenterne, imødekommes ansøgningerne fuldt ud.

4.   Når den samlede mængde omfattet af ansøgningerne overstiger kontingentmængden, imødekommes de i forhold til de ønskede mængder.

AFDELING D

Princip om fordeling af de mængder, der skal omfordeles

Artikel 14

1.   Kommissionen fastlægger på grundlag af de oplysninger, medlemsstaterne meddeler i medfør af artikel 20, de mængder, der skal omfordeles.

2.   Når metoden for den oprindelige fordeling af kontingentet er den i artikel 12 omhandlede, lægger Kommissionen straks de mængder, der skal omfordeles, til de eventuelt endnu disponible mængder, eller de benyttes til at genopbygge kontingentet, hvis dette er opbrugt.

3.   Når den oprindelige fordeling er foretaget efter en anden metode, tildeles de mængder, der skal omfordeles, efter proceduren i artikel 22, stk. 2.

I dette tilfælde offentliggør Kommissionen i Den Europæiske Unions Tidende en meddelelse om åbning af yderligere mængder.

KAPITEL III

REGLER VEDRØRENDE INDFØRSELS- ELLER UDFØRSELSTILLADELSER

Artikel 15

1.   Ved anvendelse af den i artikel 12 omhandlede metode udsteder medlemsstaterne tilladelser umiddelbart efter at have kontrolleret den disponible EF-restmængde.

2.   I andre tilfælde gælder følgende:

a)	Inden for en frist, der skal fastlægges efter proceduren i artikel 22, stk. 2, meddeler Kommissionen de kompetente myndigheder i medlemsstaterne, for hvilke mængder de kan udstede tilladelser til de forskellige ansøgere. Kommissionen underretter de øvrige medlemsstater herom.

b)	De kompetente myndigheder i medlemsstaterne udsteder indførsels- eller udførselstilladelserne inden ti arbejdsdage efter meddelelsen af Kommissionens afgørelse eller inden for de af Kommissionen fastsatte frister.

c)	De kompetente myndigheder underretter Kommissionen om, hvilke indførsels- eller udførselstilladelser de har udstedt.

Artikel 16

Udstedelsen af tilladelser kan betinges af en garantistillelse efter proceduren i artikel 22, stk. 2.

Artikel 17

1.   Med indførsels- eller udførselstilladelserne tillades import eller eksport af varer, der er undergivet et kontingent, og tilladelserne er gyldige i hele Fællesskabet uanset beliggenheden af de import- eller eksportsteder, de pågældende opgiver i deres ansøgning.

Såfremt et kontingent er begrænset til en eller flere regioner i Fællesskabet, er indførsels- eller udførselstilladelserne kun gyldige i den eller de medlemsstater, hvor regionen eller regionerne er beliggende.

2.   De indførsels- eller udførselstilladelser, de kompetente myndigheder i medlemsstaterne udsteder, er gyldige i fire måneder. Dog kan der efter proceduren i artikel 22, stk. 2, fastsættes en anden gyldighedsperiode.

3.   Indehaverne af en indførsels- eller udførselstilladelse kan på anmodning rekvirere uddrag heraf hos de kompetente myndigheder i medlemsstaten, der har udstedt tilladelserne.

Disse uddrag har samme retsvirkning som de tilladelser, de udgår fra, inden for grænserne af den mængde, for hvilken tilladelserne er udstedt.

4.   Ansøgninger om indførsels- eller udførselstilladelse, tilladelser og uddrag heraf udfærdiges på formularer, der er i overensstemmelse med en model, som fastlægges nærmere efter proceduren i artikel 22, stk. 2.

Artikel 18

Uden at dette berører de særlige bestemmelser, der fastsættes efter proceduren i artikel 22, stk. 2, må indehaveren af en indførsels- eller udførselstilladelse eller uddrag heraf udstedt i vedkommendes navn ikke udlåne eller overdrage disse, uanset om dette sker med eller uden vederlag.

Artikel 19

1.   Indførsels- eller udførselstilladelser såvel som uddrag heraf skal returneres til de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor de er udstedt, senest ti arbejdsdage efter udløbstidspunktet, medmindre der foreligger force majeure.

2.   Er der stillet garanti i forbindelse med indførsels- eller udførselstilladelsernes udstedelse, forfalder denne garanti, såfremt den i stk. 1 omhandlede frist ikke overholdes, medmindre der foreligger force majeure.

Artikel 20

De kompetente myndigheder i medlemsstaterne meddeler, så snart de har kendskab dertil og senest 20 dage efter tilladelsernes udløbstidspunkt, Kommissionen mængderne af de tildelte kontingenter, som ikke er udnyttet, med henblik på senere omfordeling i overensstemmelse med artikel 2, stk. 5.

Artikel 21

De kompetente myndigheder i medlemsstaterne meddeler inden udgangen af hver måned Kommissionen, hvilke mængder varer undergivet kontingenter der er indført eller udført i den foregående måned.

KAPITEL IV

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 22

1.   Kommissionen bistås af et udvalg.

2.   Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 4 og 7 i afgørelse 1999/468/EF.

Perioden i artikel 4, stk. 3, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til en måned.

Artikel 23

Gennemførelsesbestemmelserne til denne forordning fastsættes efter proceduren i artikel 22, stk. 2. Disse bestemmelser skal navnlig omhandle anvendelsen af fordelingsmetoderne, hvilke oplysninger de kompetente myndigheder i medlemsstaterne skal meddele, og de foranstaltninger, der skal sikre overholdelsen af denne forordning.

Artikel 24

1.   De oplysninger, Rådet, Kommissionen og medlemsstaterne modtager i medfør af denne forordning, må kun anvendes til det formål, til hvilket de er indhentet.

2.   Hverken Rådet, Kommissionen eller medlemsstaterne eller personer i disses tjeneste må videregive oplysninger, som på behørigt begrundet anmodning af den part, der har givet oplysningerne, skal behandles som fortrolige, medmindre denne part har givet en udtrykkelig tilladelse hertil.

3.   Denne artikel udelukker ikke fællesskabsmyndighedernes videregivelse af generelle oplysninger og navnlig af begrundelserne for de i medfør af denne forordning trufne afgørelser eller videregivelse af de beviser, som fællesskabsmyndighederne støtter sig til, i det omfang det er nødvendigt for at forklare disse begrundelser i retssager. Ved en sådan videregivelse tages der hensyn til de berørte parters berettigede interesse i, at deres forretningshemmeligheder ikke røbes.

Artikel 25

Medlemsstaterne og Kommissionen meddeler hinanden de nødvendige oplysninger og samarbejder om anvendelsen af denne forordning. Reglerne for meddelelse og udbredelse af disse oplysninger fastlægges om fornødent efter proceduren i artikel 22, stk. 2.

Artikel 26

Forordning (EF) nr. 520/94, som ændret ved de i bilag I anførte forordninger, ophæves.

Henvisninger til den ophævede forordning gælder som henvisninger til nærværende forordning og læses efter sammenligningstabellen i bilag II.

Artikel 27

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

---

(1)  EFT L 66 af 10.3.1994, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 806/2003 (EUT L 122 af 16.5.2003, s. 1).

(2)  Se bilag I.

(3)  EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23. Ændret ved afgørelse 2006/512/EF (EUT L 200 af 22.7.2006, s. 11).

---

---

---