1.7.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 170/12

(1)

Forordning (EF) nr. 2160/2003 har til formål at sikre, at der træffes hensigtsmæssige og effektive foranstaltninger til opdagelse og bekæmpelse af salmonella og andre zoonotiske agenser på alle relevante trin i produktionen, forarbejdningen og distributionen og navnlig i den primære produktionsfase med henblik på at mindske forekomsten heraf og de risici, de indebærer for folkesundheden.

(2)

I henhold til nævnte forordning skal der opstilles et EF-mål for mindskelse af forekomsten af alle salmonellaserotyper af betydning for folkesundheden i avlsflokke af Gallus gallus i primærproduktionen.

(3)

I henhold til forordning (EF) nr. 2160/2003 skal EF-målet omfatte en angivelse i tal af en maksimumsprocent for de epidemiologiske enheder, der fortsat er positive, og/eller en minimumsprocent for mindskelse af antallet af de epidemiologiske enheder, der fortsat er positive, en øvre tidsgrænse for, hvornår målet skal være nået, og en fastlæggelse af de kontrolordninger, der nødvendige for at efterprøve, om målet er nået. Det skal desuden, hvor det er relevant, omfatte en definition af serotyper af betydning for folkesundheden.

(4)

Det er endvidere fastsat i forordningen, at EF-målet for avlsflokke af Gallus gallus i en overgangsperiode på tre år skal omfatte de fem hyppigst forekommende salmonellaserotyper i forbindelse med salmonellose hos mennesker bestemt på grundlag af data, der er indsamlet via Fællesskabets overvågningssystemer.

(5)

Oplysningerne fra Fællesskabets overvågningssystemer viser, at de fem hyppigst forekommende salmonellaserotyper i forbindelse med salmonellose hos mennesker er Salmonella enteritidis, Salmonella hadar, Salmonella infantis, Salmonella typhimurium og Salmonella virchow. Det EF-mål, der opstilles ved nærværende forordning, bør derfor omfatte disse serotyper.

(6)

Med henblik på opstilling af EF-målet er der behov for sammenlignelige oplysninger om forekomsten af de pågældende salmonellaserotyper i avlsflokke af Gallus gallus i medlemsstaterne. Mindstekravene vedrørende bekæmpelse af salmonella er i overensstemmelse med Rådets direktiv 92/117/EØF (2) blevet anvendt som grundlag for indsamling af de relevante data om forekomsten i medlemsstaterne. Sådanne oplysninger blev indsamlet i et passende tidsrum i alle medlemsstaterne i 2004.

(7)

For at efterprøve, om målet er nået, og for at tage hensyn til den relativt sjældne forekomst af de relevante salmonellaserotyper i avlsflokke af Gallus gallus i Fællesskabet er det nødvendigt at tilrettelægge gentagne prøveudtagninger fra et repræsentativt antal flokke af en tilstrækkelig størrelse, hvilket bør fastsættes til mindst 250 fugle, jf. kravet i direktiv 92/117/EØF.

(8)

Den kontrolordning, der er nødvendig for at efterprøve, om EF-målet er nået, er markant anderledes og forventeligt mere følsom end den ordning, der blev anvendt til at indsamle sammenlignelige data i medlemsstaterne i henhold til direktiv 92/117/EØF. Det er derfor nødvendigt at foreskrive, at EF-målet tages op til revision, senest ét år efter at det tilsvarende nationale bekæmpelsesprogram er sat i værk.

(9)

Det, at indsamlingen af oplysninger fandt sted i ovennævnte periode, betød, at der ikke forelå sammenlignelige data inden den frist for opstillingen af EF-målet, der er fastsat i bilag I til forordning (EF) nr. 2160/2003, for avlsflokke af Gallus gallus. Fristen for opstilling af målet bør derfor forlænges med seks måneder, og forordning (EF) nr. 2160/2003 bør ændres i overensstemmelse hermed.

(10)

Foranstaltningerne i artikel 4, stk. 5, i forordning (EF) nr. 2160/2003 vedrørende opstilling af EF-målet for avlsflokke af Gallus gallus i overgangsperioden er baseret på den metodologi vedrørende salmonellabekæmpelse, der i forvejen er fastlagt i henhold til direktiv 92/117/EØF, og foranstaltningernes øvrige elementer vedrører risikostyring. Foranstaltningerne i nærværende forordning er blevet udformet i en arbejdsgruppe med deltagelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA). Uden at kravet i artikel 15 i forordning (EF) nr. 2160/2003 om, at EFSA skal høres om ethvert spørgsmål, der kan have betydelig indvirkning på folkesundheden, derved tilsidesættes, er en formel høring af EFSA ikke nødvendig i denne fase.

(11)

De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed —

a)

på rugeriet eller

b)

på bedriften.

a)

rutineprøveudtagning hver 16. uge på rugeriet, som, når den foretages, træder i stedet for den tilsvarende prøveudtagning på virksomhedslederens initiativ

b)

rutineprøveudtagning på bedriften to gange i løbet af produktionsforløbet: første gang senest fire uger efter flytning til æglægningsfase eller -enhed og anden gang i slutningen af æglægningsfasen, tidligst otte uger før produktionsforløbets afslutning

c)

udtagning af verifikationsprøver på bedriften, når der er påvist relevant salmonella i prøver fra rugeriet.

a)

senest fire uger efter flytning til æglægningsfase eller -enhed

b)

i slutningen af æglægningsfasen, tidligst otte uger før produktionsforløbets afslutning

c)

under produktionsperioden på et tidspunkt med passende afstand til tidspunkterne for udtagning af prøverne omhandlet i litra a) og b).

a)

Blandet gødning, som skal bestå af særskilte prøver af friske ekskrementer, der hver vejer mindst 1 g og er udtaget vilkårligt en række steder i den bygning, hvor fjerkræet holdes, eller som, når dette har fri adgang til mere end én bygning på en bestemt bedrift, er udtaget i hvert af de bygningskomplekser på bedriften, hvor fjerkræet holdes. Gødning kan pooles med henblik på analyse i mindst to blandingsprøver.

For at kunne udgøre en samleprøve skal de særskilte gødningsprøver tages fra følgende antal steder:

b)

Fem par sokkeprøver:

Sokkerne skal være tilstrækkeligt absorberende til at kunne opsuge fugt. »Sokker« af tubegaze kan også bruges.

Sokkernes overflade skal være fugtet med et passende fortyndingsmiddel (f.eks. 0,8 % natriumchlorid og 0,1 % pepton i steriliseret, deioniseret eller sterilt vand).

Rundgangen skal foregå således, at opsamlingen af prøver er repræsentativ for alle dele af de enkelte gulvafsnit og således også dækker arealer med strøelse eller slats (riste/rammer), hvis det er forsvarligt at gå på slatsene. Prøveudtagningen skal omfatte alle aflukker i en bygning. Efter endt prøveudtagning i et gulvafsnit tages overtrækssokkerne forsigtigt af, så det materiale, der hænger fast i dem, ikke falder af.

Sokkeprøverne kan pooles med henblik på analyse i mindst to blandingsprøver.

c)

For avlsflokke i bursystemer kan de udtagne prøve bestå af naturligt blandet gødning fra gødningsbånd, skrabere eller gødningskældre afhængigt af bygningens art. Der indsamles to prøver på mindst 150 g, som testes hver for sig:

En bygning indeholder normalt et hyldesystem med bure i flere etager (reoler). Samleprøven skal indeholde blandet gødning fra alle reoler. Der udtages to samleprøver fra hver flok i overensstemmelse med følgende anvisninger:

Når der er tale om systemer med bånd eller skrabere, skal disse køre på dagen for prøveudtagningen, inden udtagningen påbegyndes.

I systemer, hvor gødningen ledes væk under bure og skrabere, skal der indsamles blandet gødning, som har sat sig fast på skraberen, efter at denne har kørt.

I trappeburanlæg uden bånd eller skrabere er det nødvendigt at indsamle blandet gødning fra gødningskælderen.

Gødningsbåndsystemer: Der skal indsamles blandet fækalt materiale fra den ende af båndene, hvor gødningen tømmes af.

a)

Rutineprøveudtagning, jf. punkt 2.2.2.1.

b)

Udtagning af verifikationsprøver, når der er påvist relevant salmonella ved prøveudtagning på rugeriet, skal foregå således:

Som supplement til den prøveudtagning, der er beskrevet i punkt 2.2.2.1, kan prøveudtagningen omfatte en prøve bestående af tilfældigt valgte fugle i de enkelt fjerkræhuse på bedriften, normalt op til fem fugle pr. hus, medmindre myndigheden anser det for nødvendigt, at prøven omfatter et større antal fugle. Undersøgelsen omfatter en test til påvisning af antimikrobielle stoffer eller bakterievæksthæmmende virkninger i prøver. En test anses for uacceptabel, hvis en prøve fra blot en af fuglene konstateres positiv.

Hvis der ikke påvises forekomst af relevant salmonella, men derimod antimikrobielle stoffer eller bakterievæksthæmmende virkninger, gentages udtagningen af prøver af flokken med henblik på påvisning af relevant salmonella og bakterievæksthæmmende virkninger, indtil der ikke længere påvises bakterievæksthæmmende virkninger, eller avlsflokken destrueres. Hvis avlsflokken destrueres, medregnes den som en inficeret avlsflok i forbindelse med EF-målet.

c)

Tilfælde af mistanke om infektion

I ekstraordinære tilfælde, hvor den kompetente myndighed har begrundet mistanke om falsk negative resultater fra den første officielle prøveudtagning på bedriften, kan der foretages en sekundær officiel udtagning af verifikationsprøver, som består af gødning eller fugle (med henblik på påvisning af salmonella i organer).

I ekstraordinære tilfælde, hvor den kompetente myndighed har begrundet mistanke om falsk positive resultater fra prøveudtagning foretaget på virksomhedslederens initiativ på bedriften, kan der foretages en opfølgende officiel prøveudtagning.

a)

Prøven anbringes i 1 l »buffered« peptonvand, der er opvarmet til stuetemperatur. Blandes forsigtigt.

b)

Prøven dyrkes efter påvisningsmetoden i punkt 3.2.

a)

Et par overtrækssokker (»boot swab«-sokker) pakkes forsigtigt ud, så det fækale materiale, der sidder fast på dem, ikke falder af, og anbringes i 225 ml »buffered« peptonvand, der er opvarmet til stuetemperatur.

b)

Når fem par sokkeprøver pooles i to prøver, anbringes fem enkeltprøver i mindst 225 ml »buffered« peptonvand. Det sikres, at alle prøver er helt dækket af »buffered« peptonvand.

c)

Prøven bevæges rundt, til den er fuldstændig gennemvædet, og dyrkes derefter efter påvisningsmetoden i punkt 3.2.

a)

På laboratoriet anbringes hver prøve (eller, hvis det er relevant, samleprøve) i en tilsvarende vægt »buffered« peptonvand. Blandes forsigtigt.

b)

Prøven henstår i 10-15 minutter, så den blødgøres. Blandes forsigtigt.

c)

Straks efter blanding fjernes 50 g af blandingen, som tilsættes 200 ml »buffered« peptonvand, der er opvarmet til stuetemperatur.

d)

Prøven dyrkes efter påvisningsmetoden i punkt 3.2.

a)

nærmere beskrivelse af metodevalg for prøveudtagningsordningen og type udtagne prøver

b)

antal eksisterende avlsflokke og antal avlsflokke, der er udtaget prøver af

c)

resultaterne af testningen

d)

forklaringer af resultater, navnlig vedrørende ekstraordinære tilfælde.