4.6.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 141/3

(1)

Den mekanisme, der er fastsat i artikel 1, stk. 4, i Rådets forordning (EF) nr. 539/2001 (2), har vist sig at være uegnet i situationer, hvor et tredjeland, der er opført på listen i bilag II til nævnte forordning, dvs. et tredjeland, hvis statsborgere er fritaget for visumkravet, ensidigt opretholder eller indfører visumpligt for statsborgere fra en eller flere medlemsstater. Af hensyn til solidariteten med de medlemsstater, der udsættes for ensidig indførelse af visumpligt, bør den nuværende mekanisme ændres, så den bliver effektiv i praksis.

(2)

Ensidig indførelse af visumpligt er en alvorlig situation, og det er derfor vigtigt, at den eller de berørte medlemsstater ubetinget giver meddelelse herom. For at sikre, at det pågældende tredjeland på ny fritager statsborgere fra de berørte medlemsstater for visumpligt, bør der indføres en mekanisme, der kombinerer foranstaltninger på forskelligt niveau og af forskellig intensitet, som kan iværksættes hurtigt. Kommissionen bør således omgående henvende sig til det pågældende tredjeland, aflægge rapport til Rådet og have mulighed for på et hvilket som helst tidspunkt at foreslå Rådet at træffe en midlertidig afgørelse om genindførelse af visumpligt for statsborgere fra det pågældende tredjeland. Vedtagelsen af en sådan midlertidig afgørelse bør ikke være til hinder for, at det pågældende tredjeland kan overføres til bilag I i forordning (EF) nr. 539/2001. Den midlertidige foranstaltnings ikrafttræden og et eventuelt forslag om overførelse af landet til bilag I bør desuden knyttes tidsmæssigt sammen.

(3)

Et tredjelands beslutning om at indføre eller genindføre visumfritagelse for en eller flere medlemsstaters statsborgere bør automatisk ophæve den midlertidigt indførte visumpligt, som Rådet måtte have truffet afgørelse om.

(4)

Den ændrede solidaritetsmekanisme tager sigte på at tilvejebringe fuld gensidighed i forhold til samtlige medlemsstater og skabe en effektiv og forsvarlig mekanisme, der sikrer dette.

(5)

Forordning (EF) nr. 539/2001 bør ændres i overensstemmelse hermed.

(6)

Der bør indføres en overgangsordning for de tilfælde, hvor medlemsstater på det tidspunkt, hvor denne forordning træder i kraft, er undergivet visumpligt i tredjelande, som er opført i bilag II til forordning (EF) nr. 539/2001.

(7)

For så vidt angår Island og Norge udgør denne forordning en udbygning af bestemmelserne i Schengen-reglerne i overensstemmelse med den aftale, som Rådet for Den Europæiske Union har indgået med Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengen-reglerne (3), der falder ind under artikel 1, litra B, i Rådets afgørelse 1999/437/EF (4) om visse gennemførelsesbestemmelser til nævnte aftale.

(8)

Forordning (EF) nr. 539/2001 er ikke bindende for Det Forenede Kongerige og Irland. De deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Det Forenede Kongerige og Irland.

(9)

For så vidt angår Schweiz udgør denne forordning en udbygning af medbestemmelserne i Schengen-reglerne i overensstemmelse med den aftale, som Rådet for Den Europæiske Union og Det Europæiske Fællesskab har indgået med Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengen-reglerne (5), der falder ind under det område, der er omhandlet i artikel 1, litra B, i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 4, stk. 1, i Rådets afgørelse 2004/849/EF (6) og artikel 4, stk. 1, i Rådets afgørelse 2004/860/EF (7) —

1)

Stk. 4 affattes således:

»4.   Hvis et tredjeland, der er opført på listen i bilag II, indfører visumpligt for en medlemsstats statsborgere, anvendes følgende bestemmelser:

2)

Følgende stykke tilføjes:

»5.   Så længe der foreligger en situation med manglende gensidighed med hensyn til visumfritagelse for så vidt angår et tredjeland, der er opført på listen i bilag II, i forhold til en medlemsstat, aflægger Kommissionen rapport til Europa-Parlamentet og Rådet inden den 1. juli i år med lige årstal om den manglende gensidighed og fremsætter om nødvendigt passende forslag.«