EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32005L0071

Rådets direktiv 2005/71/EF af 12. oktober 2005 om en særlig indrejseprocedure for tredjelandsstatsborgere med henblik på videnskabelig forskning

OJ L 289, 3.11.2005, p. 15–22 (ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, SK, SL, FI, SV)
Special edition in Bulgarian: Chapter 19 Volume 007 P. 199 - 206
Special edition in Romanian: Chapter 19 Volume 007 P. 199 - 206
Special edition in Croatian: Chapter 19 Volume 003 P. 216 - 223

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 23/05/2018; ophævet og erstattet af 32016L0801

ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2005/71/oj

3.11.2005   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 289/15


RÅDETS DIREKTIV 2005/71/EF

af 12. oktober 2005

om en særlig indrejseprocedure for tredjelandsstatsborgere med henblik på videnskabelig forskning

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 63, nr. 3), litra a), og nr. 4),

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (1),

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (2),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget (3), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Med henblik på at styrke og strukturere den europæiske forskningspolitik fandt Kommissionen i januar 2000, at det var nødvendigt at oprette et europæisk forskningsrum som omdrejningspunktet for Fællesskabets fremtidige indsats på dette område.

(2)

Det Europæiske Råd i Lissabon godkendte det europæiske forskningsrum i marts 2000 og fastsatte det mål, at Fællesskabet inden 2010 skulle være den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede økonomi i verden.

(3)

Globaliseringen af økonomien kræver større forskermobilitet, hvilket anerkendes i Det Europæiske Fællesskabs sjette rammeprogram (4), som i højere grad giver forskere fra tredjelande mulighed for at deltage i dets programmer.

(4)

Det antal forskere, som Fællesskabet har brug for inden 2010 for at kunne opfylde det mål, som blev fastsat af Det Europæiske Råd i Barcelona i marts 2002, nemlig at 3 % af BNP skal investeres i forskning, anslås til 700 000 personer. Dette mål skal nås ved hjælp af en række samordnede foranstaltninger, såsom at gøre videnskabelige karrierer mere tiltrækkende for unge, fremme kvinders inddragelse i videnskabelig forskning, øge mulighederne for uddannelse og mobilitet inden for forskning, forbedre karrieremuligheder for forskere i Fællesskabet og åbne Fællesskabet for tredjelandsstatsborgere, som kan få tilladelse til indrejse med henblik på forskning.

(5)

Dette direktiv skal bidrage til gennemførelsen af disse mål ved at lette tredjelandsstatsborgeres indrejse og mobilitet med henblik på forskning i forbindelse med ophold af over tre måneders varighed, således at Fællesskabet bliver mere attraktivt for forskere fra hele verden og styrker sin stilling som internationalt forskningscentrum.

(6)

Gennemførelsen af dette direktiv bør ikke fremme hjerneflugten fra de nye vækstlande og udviklingslandene. Med henblik på en samlet migrationspolitik bør der som led i partnerskabet med hjemlandene træffes ledsageforanstaltninger, som i disse tilfælde letter forskernes tilbagevenden til hjemlandene og fremmer deres mobilitet.

(7)

For at opfylde målene i Lissabon-processen og med henblik på videnskabelig forskning bør mobiliteten inden for Unionen fremmes for forskere, der er EU-statsborgere, og særligt forskere, der er statsborgere i de medlemsstater, der tiltrådte i 2004.

(8)

I betragtning af den åbenhed, som ændringerne i verdensøkonomien nødvendiggør, og de behov, som skal opfyldes for at nå målet om at investere 3 % af BNP i forskning, bør de forskere fra tredjelande, som kan nyde godt af direktivet, defineres bredt på grundlag af deres kvalifikationer og det forskningsprojekt, som de ønsker at gennemføre.

(9)

Da den indsats, som Fællesskabet skal gøre for at nå nævnte 3 %’s mål, i vidt omfang vedrører den private sektor, og denne sektor derfor skal ansætte flere forskere i de kommende år, findes de forskningsorganisationer, som vil kunne nyde godt af direktivet, både i den offentlige og den private sektor.

(10)

Hver medlemsstat bør sikre, at så udtømmende informationer som muligt, der regelmæssigt ajourføres, er offentligt tilgængelige, bl.a. via internettet, om de forskningsorganisationer, der er godkendt efter dette direktiv, og som forskerne kan indgå en værtsaftale med, og om de betingelser og procedurer for indrejse og ophold på medlemsstatens område med henblik på forskning, som er vedtaget efter dette direktiv.

(11)

Forskernes indrejse bør lettes ved, at der indføres en indrejseprocedure, som er uafhængig af deres retsstilling i forhold til den forskningsorganisationen, der er vært, og ved, at der ikke længere kræves en arbejdstilladelse ud over opholdstilladelsen. Medlemsstaterne kan anvende tilsvarende regler for tredjelandsstatsborgere, der som led i et forskningsprojekt ansøger om indrejse med henblik på undervisning på en læreanstalt for videregående uddannelse i overensstemmelse med national lovgivning eller administrativ praksis.

(12)

Samtidig bør man bevare de traditionelle indrejsemuligheder (f.eks. for arbejdstagere og praktikanter), specielt for ph.d.-studerende, der udfører forskning med status som studerende, som bør udelukkes fra dette direktivs anvendelsesområde, og som henhører under Rådets direktiv 2004/114/EF af 13. december 2004 om betingelserne for tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold med henblik på studier, elevudveksling, ulønnet erhvervsuddannelse eller volontørtjeneste (5).

(13)

Den særlige procedure for forskere hviler på samarbejdet mellem forskningsorganisationerne og medlemsstaternes indvandringsmyndigheder, idet forskningsorganisationerne tildeles en central rolle i indrejseproceduren med henblik på at lette og fremskynde tredjelandsforskernes indrejse og ophold i Fællesskabet, samtidig med at medlemsstaternes udlændingepolitiske prærogativer bevares.

(14)

De forskningsorganisationer, som på forhånd er godkendt af medlemsstaterne, bør kunne indgå en værtsaftale med en tredjelandsstatsborger med henblik på gennemførelsen af et forskningsprojekt. Medlemsstaterne udsteder en opholdstilladelse på grundlag af værtsaftalen, hvis indrejse- og opholdsbetingelserne er opfyldt.

(15)

For at gøre Fællesskabet mere tiltrækkende for forskere fra tredjelande bør disse under deres ophold have ret til samme behandling som værtsmedlemsstatens egne statsborgere på en række områder med hensyn til økonomiske og sociale rettigheder og mulighed for at undervise på højere læreanstalter.

(16)

Dette direktiv indebærer en meget vigtig forbedring med hensyn til social sikring, da princippet om ikke-forskelsbehandling også finder direkte anvendelse på personer, som kommer til en medlemsstat direkte fra et tredjeland. Dette direktiv bør dog ikke indrømme flere rettigheder end dem, der allerede er fastsat i gældende fællesskabslovgivning med hensyn til social sikring for tredjelandsstatsborgere, med tilknytning til flere medlemsstater. Endvidere bør dette direktiv ikke indrømme rettigheder i forbindelse med situationer, der ligger uden for fællesskabslovgivningens anvendelsesområde, som f.eks. familiemedlemmer, der opholder sig i et tredjeland.

(17)

Det er vigtigt at fremme mobiliteten for forskere fra tredjelande, der indrejser med henblik på videnskabelig forskning som et middel til at udvikle og konsolidere kontakterne og netværkene mellem partnere og fastlægge det europæiske forskningsrums rolle på verdensplan. Forskerne bør kunne udøve mobilitet på de betingelser, der er fastsat i dette direktiv. Betingelserne for at udøve mobilitet i henhold til dette direktiv bør ikke berøre de nuværende bestemmelser om anerkendelse af gyldigheden af rejsedokumenter.

(18)

Der bør lægges særlig vægt på at lette og støtte bevarelsen af den enhed, som forskeres familiemedlemmer udgør, i overensstemmelse med Rådets henstilling af 12. oktober 2005 om lettelse af tredjelandsstatsborgeres indrejse i Det Europæiske Fællesskab med henblik på videnskabelig forskning (6).

(19)

For at bevare familieenheden og fremme mobiliteten bør familiemedlemmer kunne slutte sig til forskeren i en anden medlemsstat på de betingelser, som fastsættes i denne medlemsstats nationale lovgivning, herunder de forpligtelser, der følger af bilaterale eller multilaterale aftaler.

(20)

Indehavere af opholdstilladelser bør i princippet have lov til at indgive en ansøgning om indrejse, medens de opholder sig på den pågældende medlemsstats område.

(21)

Medlemsstaterne bør have ret til at opkræve et gebyr af ansøgerne for behandlingen af ansøgninger om opholdstilladelse.

(22)

Dette direktiv berører under ingen omstændigheder anvendelsen af Rådets forordning (EF) nr. 1030/2002 af 13. juni 2002 om ensartet udformning af opholdstilladelser til tredjelandsstatsborgere (7).

(23)

Målene for dette direktiv, nemlig indførelsen af en særlig indrejseprocedure og vedtagelsen af indrejse- og opholdsbetingelser for tredjelandsstatsborgere i forbindelse med ophold i medlemsstaterne af over tre måneders varighed med henblik på at gennemføre et forskningsprojekt inden for rammerne af en værtsaftale med en forskningsorganisation, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, specielt når det drejer sig om at sikre mobilitet mellem medlemsstaterne, og disse mål kan derfor bedre nås på fællesskabsplan. Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(24)

Medlemsstaterne bør anvende bestemmelserne i dette direktiv uden forskelsbehandling på grund af køn, race, farve, etnisk eller social oprindelse, genetiske anlæg, sprog, religion eller tro, politiske eller andre anskuelser, tilhørsforhold til et nationalt mindretal, formueforhold, fødsel, handicap, alder eller seksuel orientering.

(25)

Dette direktiv overholder de grundlæggende rettigheder og de principper, som især anerkendes i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

(26)

I overensstemmelse med punkt 34 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning tilskyndes medlemsstaterne til, både i egen og Fællesskabets interesse, at udarbejde og offentliggøre deres egne oversigter, der så vidt muligt viser overensstemmelsen mellem dette direktiv og gennemførelsesforanstaltningerne.

(27)

Irland har i henhold til artikel 3 i protokollen om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, ved skrivelse af 1. juli 2004 meddelt, at det ønsker at deltage i vedtagelsen og anvendelsen af dette direktiv.

(28)

I medfør af artikel 1 og 2 i protokollen om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, deltager Det Forenede Kongerige ikke i vedtagelsen af dette direktiv, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Det Forenede Kongerige, jf. dog protokollens artikel 4.

(29)

I medfør af artikel 1 og 2 i protokollen om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af dette direktiv, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark —

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

KAPITEL I

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 1

Formål

I dette direktiv fastlægges betingelserne for indrejse i medlemsstaterne for forskere, som er tredjelandsstatsborgere, for en periode på over tre måneder med henblik på at gennemføre et forskningsprojekt inden for rammerne af en værtsaftale med en forskningsorganisation.

Artikel 2

Definitioner

I dette direktiv forstås ved:

a)

»tredjelandsstatsborger«: enhver person, der ikke er unionsborger i henhold til traktatens artikel 17, stk. 1

b)

»forskning«: skabende arbejde på systematisk grundlag med henblik på at øge vidensmængden, herunder viden om mennesker, kultur og samfund, og øge udnyttelsen af denne vidensmængde til at udtænke nye anvendelser

c)

»forskningsorganisation«: enhver offentlig eller privat organisation, som udfører forskning, og som er godkendt af en medlemsstat med henblik på dette direktiv i overensstemmelse med medlemsstatens lovgivning eller administrative praksis

d)

»forsker«: en tredjelandsstatsborger, som er i besiddelse af et relevant kvalifikationsbevis på en videregående uddannelse, der giver adgang til ph.d.-programmer, og som udvælges af en forskningsorganisation til at gennemføre et forskningsprojekt, der normalt forudsætter et kvalifikationsbevis af denne art

e)

»opholdstilladelse«: enhver tilladelse med den specifikke påtegning »forsker«, som er udstedt af myndighederne i en medlemsstat med det formål, at en tredjelandsstatsborger lovligt kan opholde sig på dens område, i overensstemmelse med artikel 1, stk. 2, litra a), i forordning (EF) nr. 1030/2002.

Artikel 3

Anvendelsesområde

1.   Dette direktiv finder anvendelse på tredjelandsstatsborgere, der ansøger om indrejse på en medlemsstats område med henblik på at gennemføre et forskningsprojekt.

2.   Dette direktiv finder ikke anvendelse på:

a)

tredjelandsstatsborgere, der opholder sig i en medlemsstat som ansøgere om international beskyttelse eller i henhold til ordninger for midlertidig beskyttelse

b)

tredjelandsstatsborgere, der ansøger om opholdstilladelse i en medlemsstat som studerende som omhandlet i direktiv 2004/114/EF for at udføre forskning med henblik på en ph.d.-grad

c)

tredjelandsstatsborgere, hvis udvisning er suspenderet af faktiske eller retlige grunde

d)

forskere, der af en forskningsorganisation er udsendt til en anden forskningsorganisation i en anden medlemsstat.

Artikel 4

Gunstigere bestemmelser

1.   Dette direktiv berører ikke gunstigere bestemmelser i henhold til:

a)

bilaterale eller multilaterale aftaler, som er indgået mellem Fællesskabet eller Fællesskabet og dets medlemsstater på den ene side og et eller flere tredjelande på den anden side

b)

bilaterale eller multilaterale aftaler, som er indgået mellem en eller flere medlemsstater og et eller flere tredjelande.

2.   Dette direktiv er ikke til hinder for, at medlemsstaterne indfører eller bibeholder gunstigere bestemmelser for personer, det er omfattet af direktivet.

KAPITEL II

FORSKNINGSORGANISATIONER

Artikel 5

Godkendelse

1.   Enhver forskningsorganisation, som ønsker at være vært for en forsker efter den indrejseprocedure, der fastsættes ved dette direktiv, skal først godkendes til dette formål af den berørte medlemsstat.

2.   Godkendelsen af en forskningsorganisation foregår efter de procedurer, der er fastsat i medlemsstaternes nationale lovgivning eller administrative praksis. Ansøgninger om godkendelse fra såvel offentlige som private organisationer indgives efter disse procedurer og baseres på organisationernes vedtægtsmæssige opgaver eller eventuelle selskabsformål og på dokumentation for, at de udfører forskning.

Godkendelsen af en forskningsorganisation meddeles for en periode på mindst fem år. I undtagelsestilfælde kan medlemsstaterne meddele godkendelse for en kortere periode.

3.   Medlemsstaterne kan i overensstemmelse med national lovgivning kræve en skriftlig erklæring fra forskningsorganisationen om, at den i tilfælde af, at en forsker ulovligt forbliver på den pågældende medlemsstats område, er ansvarlig for tilbagebetalingen af de udgifter til ophold og hjemrejse for den pågældende, som måtte være blevet afholdt over offentlige midler. Forskningsorganisationens finansielle ansvar ophører senest seks måneder efter udløbet af værtsaftalen.

4.   Medlemsstaterne kan bestemme, at den godkendte forskningsorganisation senest to måneder efter udløbet af den berørte værtsaftale over for de kompetente myndigheder, som de enkelte medlemsstater har udpeget til dette formål, skal bekræfte, at arbejdet er afsluttet for så vidt angår hvert enkelt forskningsprojekt, for hvilket der er indgået en værtsaftale efter artikel 6.

5.   De kompetente myndigheder i de enkelte medlemsstater offentliggør og ajourfører jævnligt lister over de forskningsorganisationer, som er godkendt med henblik på dette direktiv.

6.   En medlemsstat kan blandt andet nægte at forlænge eller beslutte at inddrage godkendelsen af en forskningsorganisation, hvis denne ikke længere opfylder betingelserne i stk. 2, 3 og 4, eller hvis godkendelsen er opnået gennem svig, eller hvis en forskningsorganisation har indgået en værtsaftale med en tredjelandsstatsborger ved svig eller uagtsom adfærd. Såfremt godkendelse er nægtet eller inddraget, kan den berørte organisation forbydes at ansøge om ny godkendelse i indtil fem år efter offentliggørelsen af afgørelsen om inddragelse eller nægtet forlængelse.

7.   Medlemsstaterne kan i deres nationale lovgivning fastsætte konsekvenserne af en inddragelse af godkendelsen eller nægtet forlængelse for eksisterende værtsaftaler, som er indgået efter artikel 6, samt konsekvenserne for de berørte forskeres opholdstilladelser.

Artikel 6

Værtsaftale

1.   En forskningsorganisation, som ønsker at være vært for en forsker, indgår en værtsaftale med den pågældende, hvori forskeren forpligter sig til at fuldføre forskningsprojektet, og organisationen forpligter sig til at være vært for forskeren med dette formål for øje, jf. dog artikel 7.

2.   En forskningsorganisation kan kun indgå en værtsaftale, hvis følgende betingelser er opfyldt:

a)

forskningsprojektet er accepteret af de kompetente instanser i organisationen efter vurdering af følgende:

i)

emnet for og varigheden af den påtænkte forskning samt hvorvidt de finansielle midler, som er nødvendige for forskningens udførelse, er til rådighed

ii)

forskerens kvalifikationer i forhold til emnet for forskningen, dokumenteret ved en bekræftet genpart af den pågældendes kvalifikationsbevis, jf. artikel 2, litra d)

b)

forskeren råder under sit ophold hver måned over tilstrækkelige midler til dækning af leveomkostninger og hjemrejseudgifter svarende til det minimumsbeløb, som medlemsstaten offentliggør til dette formål, uden at behøve at benytte sig af medlemsstatens sociale bistandsordning

c)

forskeren har under sit ophold en sygeforsikring, der dækker alle de risici, som normalt er dækket for den berørte medlemsstats egne statsborgere

d)

værtsaftalen fastlægger forskerens retsstilling og arbejdsvilkår.

3.   Efter indgåelsen af værtsaftalen kan forskningsorganisationen i overensstemmelse med national lovgivning blive anmodet om at give forskeren en individuel erklæring om, at den overtager det finansielle ansvar for udgifter som omhandlet i artikel 5, stk. 3.

4.   Værtsaftalen bortfalder automatisk, hvis forskeren ikke får indrejsetilladelse, eller når retsforholdet mellem forskeren og forskningsorganisationen er afsluttet.

5.   Forskningsorganisationen underretter omgående den myndighed, som de enkelte medlemsstater har udpeget til det formål, om enhver begivenhed, som vil kunne hindre værtsaftalens gennemførelse.

KAPITEL III

INDREJSETILLADELSE FOR FORSKERE

Artikel 7

Indrejsebetingelser

1.   En tredjelandsstatsborger, som ansøger om indrejse med det formål, der er omhandlet i dette direktiv, skal fremlægge:

a)

et gyldigt rejsedokument som fastsat i national lovgivning. Medlemsstaterne kan kræve, at gyldighedsperioden for rejsedokumentet mindst dækker opholdstilladelsens gyldighedsperiode, og

b)

en værtsaftale indgået med en forskningsorganisation, jf. artikel 6, stk. 2, og

c)

i givet fald en erklæring fra forskningsorganisationen om overtagelse af det finansielle ansvar, jf. artikel 6, stk. 3, og

d)

må ikke anses for at udgøre en trussel mod den offentlige orden, den offentlige sikkerhed eller den offentlige sundhed.

Medlemsstaterne kontrollerer, at alle de betingelser, der er fastsat i litra a), b), c) og d), er opfyldt.

2.   Medlemsstaterne kan også kontrollere de vilkår, der ligger til grund for værtsaftalen og dens indgåelse.

3.   Når den i stk. 1 og 2 omhandlede kontrol er afsluttet og udfaldet er tilfredsstillende, meddeles forskeren tilladelse til indrejse på medlemsstaternes område med henblik på at gennemføre værtsaftalen.

Artikel 8

Opholdstilladelsens varighed

Medlemsstaterne udsteder en opholdstilladelse for en periode på mindst et år og forlænger tilladelsen, hvis betingelserne i artikel 6 og 7 fortsat er opfyldt. Er forskningsprojektet planlagt til at vare mindre end et år, udstedes opholdstilladelsen for en periode svarende til projektets varighed.

Artikel 9

Familiemedlemmer

1.   Beslutter en medlemsstat at udstede opholdstilladelse til en forskers familiemedlemmer, skal disses opholdstilladelse have samme gyldighedsperiode som den opholdstilladelse, der er udstedt til forskeren, for så vidt gyldighedsperioden for familiemedlemmernes rejsedokumenter tillader dette. I behørigt begrundede tilfælde kan gyldighedsperioden for forskerens familiemedlemmers opholdstilladelse være kortere.

2.   Udstedelsen af opholdstilladelse til familiemedlemmerne for en forsker, der er meddelt tilladelse til indrejse i en medlemsstat, må ikke gøres betinget af, at forskeren har opholdt sig dér i et nærmere bestemt tidsrum.

Artikel 10

Inddragelse af opholdstilladelsen eller nægtet forlængelse

1.   Medlemsstaterne kan inddrage eller nægte at forlænge en opholdstilladelse, der er udstedt efter dette direktiv, hvis tilladelsen er opnået gennem svig, eller hvis det viser sig, at indehaveren ikke opfyldte eller ikke længere opfylder de i artikel 6 og 7 fastsatte betingelser for indrejse og ophold eller opholder sig i medlemsstaten med et andet formål end det, opholdstilladelsen hviler på.

2.   Medlemsstaterne kan inddrage eller nægte at forlænge en opholdstilladelse under hensyn til den offentlige orden, den offentlige sikkerhed og den offentlige sundhed.

KAPITEL IV

FORSKERES RETTIGHEDER

Artikel 11

Undervisning

1.   En forsker, der er meddelt tilladelse til indrejse efter dette direktiv, kan undervise i overensstemmelse med national lovgivning.

2.   Medlemsstaterne kan fastsætte et maksimalt antal undervisningstimer eller -dage.

Artikel 12

Ligebehandling

Indehaveren af en opholdstilladelse har samme rettigheder som medlemsstatens egne statsborgere med hensyn til følgende:

a)

anerkendelse af eksamensbeviser, certifikater og andre faglige kvalifikationsbeviser i overensstemmelse med de relevante nationale procedurer

b)

arbejdsvilkår, herunder regler om løn og afskedigelse

c)

sociale sikringsområder som fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet (8). De særlige bestemmelser i bilaget til Rådets forordning (EF) nr. 859/2003 af 14. maj 2003 om udvidelse af bestemmelserne i forordning (EØF) nr. 1408/71 og forordning (EØF) nr. 574/72 til at omfatte tredjelandsstatsborgere, der ikke allerede er dækket af disse bestemmelser udelukkende på grund af deres nationalitet (9) finder tilsvarende anvendelse

d)

skattefordele

e)

adgang til goder og tjenesteydelser samt levering af goder og tjenesteydelser, som stilles til rådighed for offentligheden.

Artikel 13

Mobilitet mellem medlemsstater

1.   En tredjelandsstatsborger, der har fået indrejsetilladelse som forsker efter dette direktiv, har ret til at gennemføre en del af sit forskningsprojekt i en anden medlemsstat på de i denne artikel fastsatte betingelser.

2.   Hvis forskeren opholder sig i en anden medlemsstat i en periode på op til tre måneder, kan forskningen udføres på grundlag af den værtsaftale, der er indgået i den første medlemsstat, forudsat at forskeren har tilstrækkelige midler i den anden medlemsstat og ikke anses for at udgøre en trussel mod den offentlige orden, den offentlige sikkerhed eller den offentlige sundhed i denne anden medlemsstat.

3.   Medlemsstaterne kan kræve, at der, hvis forskeren bliver i en anden medlemsstat i mere end tre måneder, indgås en ny værtsaftale med henblik på at udføre forskning i den pågældende medlemsstat. Under alle omstændigheder skal betingelserne i artikel 6 og 7 være opfyldt i forhold til den berørte medlemsstat.

4.   Såfremt den relevante lovgivning indeholder krav om visum eller opholdstilladelse for udøvelsen af mobilitet, skal et sådant visum eller en sådan opholdstilladelse indrømmes rettidigt inden for en frist, som ikke hæmmer udførelsen af forskningen, idet de kompetente myndigheder dog skal have tilstrækkelig tid til at behandle ansøgningerne.

5.   Medlemsstaterne må ikke kræve, at forskeren forlader deres område for at indgive ansøgning om visum eller opholdstilladelse.

KAPITEL V

PROCEDURE OG GENNEMSIGTIGHED

Artikel 14

Indgivelse af ansøgninger om indrejsetilladelse

1.   Medlemsstaterne bestemmer, om ansøgninger om opholdstilladelse skal indgives af forskeren eller af den berørte forskningsorganisation.

2.   Ansøgningen overvejes og behandles, medens den berørte tredjelandsstatsborger opholder sig uden for den medlemsstat, på hvis område den pågældende ønsker indrejse.

3.   En medlemsstat kan i overensstemmelse med national lovgivning acceptere en ansøgning, der indgives, når den berørte tredjelandsstatsborger allerede befinder sig på dens område.

4.   Den berørte medlemsstat bistår en tredjelandsstatsborger, der har indgivet en ansøgning, og som opfylder betingelserne i artikel 6 og 7, med henblik på opnåelsen af de nødvendige visa.

Artikel 15

Proceduremæssige garantier

1.   De kompetente myndigheder i medlemsstaten træffer afgørelse om den fuldstændige ansøgning så hurtigt som muligt og sørger om nødvendigt for hastebehandling.

2.   Hvis de oplysninger, der er fremlagt til støtte for ansøgningen, er utilstrækkelige, kan behandlingen af ansøgningen suspenderes, og de kompetente myndigheder underretter ansøgeren om, hvilke yderligere oplysninger de har behov for.

3.   Enhver afgørelse om nægtelse af opholdstilladelse meddeles den berørte tredjelandsstatsborger efter meddelelsesprocedurerne i den relevante nationale lovgivning. I meddelelsen angives eventuelle klagemuligheder og fristen for indgivelse af klage.

4.   Hvis en ansøgning afslås, eller en opholdstilladelse, som er udstedt i overensstemmelse med dette direktiv, inddrages, har den berørte person ret til at anfægte afgørelsen ad rettens vej over for myndighederne i den berørte medlemsstat.

KAPITEL VI

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 16

Rapport

Kommissionen aflægger med jævne mellemrum og første gang senest tre år efter dette direktivs ikrafttræden rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelsen af dette direktiv i medlemsstaterne og foreslår eventuelle nødvendige ændringer.

Artikel 17

Gennemførelse

1.   Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 12. oktober 2007.

Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

2.   Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 18

Overgangsbestemmelse

Uanset kapitel III har medlemsstaterne ikke pligt til at udstede tilladelser efter dette direktiv i form af opholdstilladelser i en periode på op til to år efter den i artikel 17, stk. 1, fastsatte dato.

Artikel 19

Fælles rejseområde

Intet i dette direktiv berører Irlands ret til at opretholde de ordninger vedrørende det fælles rejseområde, hvortil der er henvist i den protokol, som ved Amsterdam-traktaten blev knyttet til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, om anvendelse af visse aspekter af artikel 14 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab på Det Forenede Kongerige og Irland.

Artikel 20

Ikrafttræden

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 21

Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab.

Udfærdiget i Luxembourg, den 12. oktober 2005.

På Rådets vegne

C. CLARKE

Formand


(1)  Udtalelse af 12.4.2005 (endnu ikke offentliggjort i EUT).

(2)  EUT C 120 af 20.5.2005, s. 60.

(3)  EUT C 71 af 22.3.2005, s. 6.

(4)  Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1513/2002/EF af 27. juni 2002 om Det Europæiske Fællesskabs sjette rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration som bidrag til realiseringen af det europæiske forskningsrum og til innovation (2002-2006). (EFT L 232 af 29.8.2002, s. 1). Ændret ved afgørelse nr. 786/2004/EF (EUT L 138 af 30.4.2004, s. 7.).

(5)  EUT L 375 af 23.12.2004, s. 12.

(6)  Se side 26 i denne EUT.

(7)  EFT L 157 af 15.6.2002, s. 1.

(8)  EUT L 149 af 5.7.1971, s. 2. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 647/2005 (EUT L 117 af 4.5.2005, s. 1).

(9)  EUT L 124 af 20.5.2003, s. 1.


Top