EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32004R0363

Kommissionens forordning (EF) nr. 363/2004 af 25. februar 2004 om ændring af forordning (EF) nr. 68/2001 om anvendelse af EF-traktatens artikel 87 og 88 på uddannelsesstøtte

OJ L 63, 28.2.2004, p. 20–21 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)
Special edition in Czech: Chapter 08 Volume 003 P. 62 - 63
Special edition in Estonian: Chapter 08 Volume 003 P. 62 - 63
Special edition in Latvian: Chapter 08 Volume 003 P. 62 - 63
Special edition in Lithuanian: Chapter 08 Volume 003 P. 62 - 63
Special edition in Hungarian Chapter 08 Volume 003 P. 62 - 63
Special edition in Maltese: Chapter 08 Volume 003 P. 62 - 63
Special edition in Polish: Chapter 08 Volume 003 P. 62 - 63
Special edition in Slovak: Chapter 08 Volume 003 P. 62 - 63
Special edition in Slovene: Chapter 08 Volume 003 P. 62 - 63
Special edition in Bulgarian: Chapter 08 Volume 001 P. 223 - 224
Special edition in Romanian: Chapter 08 Volume 001 P. 223 - 224

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 31/12/2006

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2004/363/oj

32004R0363

Kommissionens forordning (EF) nr. 363/2004 af 25. februar 2004 om ændring af forordning (EF) nr. 68/2001 om anvendelse af EF-traktatens artikel 87 og 88 på uddannelsesstøtte

EU-Tidende nr. L 063 af 28/02/2004 s. 0020 - 0021


Kommissionens forordning (EF) nr. 363/2004

af 25. februar 2004

om ændring af forordning (EF) nr. 68/2001 om anvendelse af EF-traktatens artikel 87 og 88 på uddannelsesstøtte

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 994/98 af 7. maj 1998 om anvendelse af artikel 92 og 93 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab på visse former for horisontal statsstøtte(1), særlig artikel 1, stk. 1, litra a), nr. iv),

under henvisning til det offentliggjorte udkast til denne forordning(2),

efter høring af Det Rådgivende Udvalg for Statsstøtte, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Kommissionens forordning (EF) nr. 68/2001(3) fastsætter særlige vilkår for ydelse af statsstøtte til små og mellemstore virksomheder. Små og mellemstore virksomheder defineres i forordning (EF) nr. 68/2001 som i Kommissionens henstilling 96/280/EF af 3. april 1996 vedrørende definitionen af små og mellemstore virksomheder(4). Denne henstilling erstattes med virkning fra 1. januar 2005 af henstilling 2003/361/EF af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder(5). Af retssikkerhedshensyn bør definitionen i forordning (EF) nr. 68/2001 være den samme som den, der benyttes i Kommissionens forordning (EF) nr. 70/2001 af 12. januar 2001 om anvendelse af EF-traktatens artikel 87 og 88 på statsstøtte til små og mellemstore virksomheder(6).

(2) Erfaringerne har vist, at det er ønskeligt at have et ensartet og forenklet årsrapporteringssystem vedtaget i henhold til artikel 27 i Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 af 22. marts 1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93(7). De særlige rapporteringsbestemmelser, der er fastsat i bilag III til forordning (EF) nr. 68/2001, bør derfor kun gælde, indtil der er vedtaget et generelt rapporteringssystem.

(3) Det er nødvendigt at fastsætte bestemmelser om vurderingen af, hvorvidt uddannelsesstøtte, der er ydet uden Kommissionens forudgående godkendelse før ikrafttrædelsen af forordning (EF) nr. 68/2001, er forenelig med fællesmarkedet.

(4) Forordning (EF) nr. 68/2001 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

I forordning (EF) nr. 68/2001 foretages følgende ændringer:

1) Artikel 1 affattes således:

"Artikel 1

Anvendelsesområde

Denne forordning gælder for uddannelsesstøtte inden for alle sektorer, herunder aktiviteter vedrørende produktion, forarbejdning og markedsføring af de produkter, der er anført i bilag I til traktaten, undtagen støtte omfattet af anvendelsesområdet for Rådets forordning (EF) nr. 1407/2002(8)."

2) I artikel 2 affattes litra b) og c) således:

"b) små og mellemstore virksomheder: virksomheder som defineret i bilag I til Kommissionens forordning (EF) nr. 70/2001(9)

c) store virksomheder: virksomheder, der ikke kan henføres under definitionen af små og mellemstore virksomheder."

3) Artikel 7, stk. 3, affattes således:

"3. Medlemsstaterne udarbejder en årlig rapport om anvendelsen af denne forordning i overensstemmelse med gennemførelsesbestemmelserne angående årlige rapporters form og indhold, der fastsættes i henhold til artikel 27 i Rådets forordning (EF) nr. 659/1999(10).

Indtil sådanne bestemmelser er trådt i kraft, udarbejder medlemsstaterne en årlig rapport om anvendelsen af denne forordning for hvert hele kalenderår eller den del af et kalenderår, hvor forordningen har fundet anvendelse, i den form, der er fastlagt i bilag III, også elektronisk. Medlemsstaterne forelægger Kommissionen denne rapport senest tre måneder efter udløbet af den periode, som rapporten vedrører."

4) Som artikel 7a indsættes:

"Artikel 7a

Overgangsbestemmelser

Støtteordninger, der uden Kommissionens godkendelse og under overtrædelse af forpligtelsen til anmeldelse i traktatens artikel 88, stk. 3, er iværksat før denne forordnings ikrafttrædelse, og støtte tildelt under sådanne ordninger, anses for forenelige med fællesmarkedet i henhold til traktatens artikel 87, stk. 3, og fritages, såfremt betingelserne i denne forordnings artikel 3, stk. 2, litra a), og artikel 3, stk. 3, er opfyldt.

Individuel støtte, der ikke er ydet inden for rammerne af en støtteordning, og som uden Kommissionens godkendelse og under overtrædelse af forpligtelsen til anmeldelse i traktatens artikel 88, stk. 3, er ydet før denne forordnings ikrafttrædelse anses for forenelig med fællesmarkedet i henhold til traktatens artikel 87, stk. 3, og fritages, såfremt alle betingelserne i denne forordning er opfyldt, med undtagelse af kravet i artikel 3, stk. 1, om udtrykkelig henvisning til forordningen.

Støtte, der ikke opfylder nævnte betingelser, vurderes af Kommissionen i overensstemmelse med de gældende rammebestemmelser, retningslinjer og meddelelser."

5) Bilag I ophæves.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 25. februar 2004.

På Kommissionens vegne

Mario Monti

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 142 af 14.5.1998, s. 1.

(2) EUT C 190 af 12.8.2003, s. 2.

(3) EFT L 10 af 13.1.2001, s. 20.

(4) EFT L 107 af 30.4.1996, s. 4.

(5) EUT L 124 af 20.5.2003, s. 36.

(6) EFT L 10 af 13.1.2001, s. 33.

(7) EFT L 83 af 27.3.1999, s. 1. Ændret ved tiltrædelsesakten af 2003.

(8) EFT L 205 af 2.8.2002, s. 1.

(9) EFT L 10 af 13.1.2002, s. 33.

(10) EFT L 83 af 27.3.1999, s. 1.

Top