EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32003R2277

Kommissionens forordning (EF) nr. 2277/2003 af 22. december 2003 om ændring af bilag I og II til Rådets forordning (EØF) nr. 2092/91 om økologisk produktionsmetode for landbrugsprodukter og om angivelse heraf på landbrugsprodukter og levnedsmidler (EØS-relevant tekst)

OJ L 336, 23.12.2003, p. 68–74 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)
Special edition in Czech: Chapter 15 Volume 007 P. 685 - 691
Special edition in Estonian: Chapter 15 Volume 007 P. 685 - 691
Special edition in Latvian: Chapter 15 Volume 007 P. 685 - 691
Special edition in Lithuanian: Chapter 15 Volume 007 P. 685 - 691
Special edition in Hungarian Chapter 15 Volume 007 P. 685 - 691
Special edition in Maltese: Chapter 15 Volume 007 P. 685 - 691
Special edition in Polish: Chapter 15 Volume 007 P. 685 - 691
Special edition in Slovak: Chapter 15 Volume 007 P. 685 - 691
Special edition in Slovene: Chapter 15 Volume 007 P. 685 - 691
Special edition in Bulgarian: Chapter 15 Volume 010 P. 126 - 132
Special edition in Romanian: Chapter 15 Volume 010 P. 126 - 132

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 31/12/2008: This act has been changed. Current consolidated version: 01/01/2009

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2003/2277/oj

32003R2277

Kommissionens forordning (EF) nr. 2277/2003 af 22. december 2003 om ændring af bilag I og II til Rådets forordning (EØF) nr. 2092/91 om økologisk produktionsmetode for landbrugsprodukter og om angivelse heraf på landbrugsprodukter og levnedsmidler (EØS-relevant tekst)

EU-Tidende nr. L 336 af 23/12/2003 s. 0068 - 0074


Kommissionens forordning (EF) nr. 2277/2003

af 22. december 2003

om ændring af bilag I og II til Rådets forordning (EØF) nr. 2092/91 om økologisk produktionsmetode for landbrugsprodukter og om angivelse heraf på landbrugsprodukter og levnedsmidler

(EØS-relevant tekst)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 2092/91 af 24. juni 1991 om økologisk produktionsmetode for landbrugsprodukter og om angivelse heraf på landbrugsprodukter og levnedsmidler(1), særlig artikel 13, andet led, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Listerne over fodermidler, tilsætningsstoffer, visse stoffer, der anvendes i foderstoffer, og tekniske hjælpestoffer, der anvendes i foderstoffer, som fastsat i del C og D i bilag II til forordning (EØF) nr. 2092/91 er blevet revideret i overensstemmelse med punkt 4.15 i del B i bilag I til nævnte forordning.

(2) Visse konventionelle fodermidler af vegetabilsk oprindelse er ikke længere nødvendige i økologisk landbrug i EU. De fleste konventionelle fodermidler og især proteinafgrøder er dog stadig nødvendige i nogle medlemsstater. Desuden er konventionelle mælkebiprodukter stadig nødvendige i økologisk landbrug, og flere mineraler er nødvendige for at sikre økologisk opdrættede husdyrs velfærd.

(3) Brugen af visse konserveringsmidler er kun tilladt i økologisk landbrug som tilsætningsstoffer til ensilage. Brugen af disse stoffer er dog også nødvendige i nogle medlemsstater for at konservere afgrøder. Desuden er flere tilsætningsstoffer fra gruppen af bindemidler, antiklumpningsmidler og koaguleringsmidler nødvendige af tekniske årsager.

(4) Listerne over fodermidler og tilsætningsstoffer bør ændres i overensstemmelse hermed.

(5) De harmoniserede regler for økologisk husdyrproduktion er ret nye. Genpuljen for de forskellige økologisk opdrættede husdyrarter er stadig lille. Desuden er der specielt for fjerkræ et opdelt produktionssystem, der normalt omfatter forskellige produktionsenheder. På grund af disse systemers kompleksitet er hele den økologiske fjerkræproduktions cyklus endnu ikke fuldendt i nogen medlemsstat. For at sikre tilstrækkelig diversitet hos økologisk opdrættede husdyr og lette udviklingen af økologisk husdyrproduktion er det nødvendigt at forlænge den overgangsperiode, hvor konventionelle dyr kan indsættes i det økologiske produktionssystem.

(6) For at supplere den naturlige vækst og sikre fornyelsen af en besætning eller en flok skal der rettes særlig opmærksomhed på konventionelle racer, der er i fare for at forsvinde fra landbruget.

(7) Et af principperne for økologisk landbrug er at sikre en forbindelse mellem husdyrproduktionen og den dyrkede jord. For alle økologisk opdrættede husdyrarter skal foderet hovedsageligt komme fra den økologiske landbrugsbedrift selv eller, hvis dette ikke er muligt, være produceret i samarbejde med andre økologiske landbrugsbedrifter.

(8) Bilag I og II til forordning (EØF) nr. 2092/91 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

(9) De i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er oprettet i overensstemmelse med artikel 14 i forordning (EØF) nr. 2092/91 -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Bilag I og II til forordning (EØF) nr. 2092/91 ændres som angivet i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 22. december 2003.

På Kommissionens vegne

Franz Fischler

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 198 af 22.7.1991, s. 1. Forordning senest ændret ved forordning (EF) nr. 806/2003 (EUT L 122 af 16.5.2003, s. 1).

BILAG

1. I del B i bilag I til forordning (EØF) nr. 2092/91 foretages følgende ændringer:

a) Punkt 3.4 affattes således:

"Når en besætning eller en flok etableres for første gang og økologisk opdrættede dyr ikke er til rådighed i tilstrækkeligt antal, kan der som en anden undtagelse indsættes ikke-økologisk opdrættede dyr i en produktionsenhed for økologisk opdræt, hvis følgende betingelser er opfyldt:

- Kyllinger til æglægning må højst være atten uger gamle.

- Fjerkræ til kødproduktion skal være under tre dage gamle.

- Unge bøfler til avl skal være under seks måneder gamle.

- Kalve og føl til avl skal opdrættes efter reglerne i denne forordning, så snart de er vænnet fra, og skal altid være under seks måneder gamle.

- Lam og gedekid til avl skal opdrættes efter reglerne i denne forordning, så snart de er vænnet fra, og skal altid være under 60 dage gamle.

- Smågrise til avl skal opdrættes efter reglerne i denne forordning, så snart de er vænnet fra, og skal veje under 35 kg."

b) Punkt 3.5 affattes således:

"Denne undtagelse, som kontrolmyndigheden eller kontrolorganet forud skal give tilladelse til, anvendes i en overgangsperiode, der udløber den 31. december 2004."

c) Punkt 3.6 affattes således:

"Fornyelse eller genetablering af en besætning eller en flok kan som en tredje undtagelse, hvis der ikke findes økologisk opdrættede dyr, tillades af kontrolmyndigheden eller kontrolorganet i følgende situationer:

a) ved høj dødelighed hos dyrene som følge af helbredsmæssige årsager eller katastrofer

b) kyllinger til æglægning, som er højst 18 uger gamle

c) fjerkræ til kødproduktion, som er under tre dage gamle

d) smågrise til avl, så snart de er vænnet fra, skal veje under 35 kg.

Tilladelsen i tilfælde b), c) og d) gives for en overgangsperiode, der udløber den 31. december 2004."

d) Punkt 3.10 affattes således:

"Efter anvisning og godkendelse fra kontrolmyndigheden eller kontrolorganet kan disse procentsatser forhøjes til 40 % i følgende særlige tilfælde:

- ved en betydelig udvidelse af opdrættet

- ved udskiftning af race

- ved udvikling af en ny driftsgren

- hvis racer er i fare for at forsvinde fra landbruget. Dyr af sådanne racer skal ikke nødvendigvis være dyr, der ikke har født."

e) Punkt 4.3 affattes således:

"Endvidere skal dyrene være opdrættet efter reglerne i dette bilag og være opfodret med foder fra bedriften eller, hvis dette ikke er muligt, med foder fra andre bedrifter eller virksomheder, der er underkastet bestemmelserne i denne forordning. Desuden skal mindst 50 % af foderet til planteædere (herbivorer) undtagen i perioden hvert år, hvor dyrene er på sæsonbestemt græsningsskifte, komme fra bedriften selv eller, hvis dette ikke er muligt, være produceret i samarbejde med andre økologiske landbrugsbedrifter."

f) Punkt 4.8 affattes således:

"Uanset punkt 4.2 er brugen af en begrænset del af konventionelt foder tilladt i en overgangsperiode, der udløber den 24. august 2005, hvis landmændene til medlemsstatens kontrolmyndigheds eller kontrolorgans tilfredshed godtgør, at de ikke er i stand til at fremskaffe udelukkende økologisk produceret foder. Den højst tilladte andel af konventionelt foder pr. år er 10 % for planteædere (herbivorer) og 20 % for andre arter. Disse tal beregnes på årsbasis som en procentdel af tørstofindholdet i foder af landbrugsoprindelse. Den højst tilladte procentdel af konventionelt foder i den daglige foderration undtagen i perioden hvert år, hvor dyrene er på sæsonbestemt græsningsskifte, er 25 %, beregnet som en procentdel af tørstoffet."

g) Punkt 4.10 udgår.

h) Punkt 4.17 affattes således:

"Kun produkter, der er opført i bilag II, del D, afsnit 1.3 (enzymer), 1.4 (mikroorganismer), 1.5 (konserveringsmidler), 1.6 (bindemidler, antiklumpningsmidler og koaguleringsmidler), 1.7 (antioxidanter), 1.8 (tilsætningsstoffer til ensilage), 2 (visse produkter, der anvendes i foder) og 3 (tekniske hjælpestoffer i foder), kan anvendes i foder til de formål, der er nævnt med hensyn til ovennævnte kategorier. Antibiotika, coccidiostatika, lægemidler, vækstfremmende stoffer eller andre stoffer til fremme af vækst eller produktion må ikke anvendes i foder."

2. Del C i bilag II til forordning (EØF) nr. 2092/91 affattes således:

"1. Fodermidler af vegetabilsk oprindelse

1.1. Korn samt produkter og biprodukter heraf. Kun følgende medtages i denne kategori:

Havre som korn, flager, fodermel, skaller og klid, byg som korn, protein og fodermel, riskimkage, hirse som korn, rug som korn, protein og fodermel, milokorn, hvede som korn, fodermel, klid, glutenklid, gluten og kim, spelt som korn, triticale som korn, majs som korn, klid, fodermel, kimkage og gluten, maltspirer og mask.

1.2. Olieholdige frø og frugter samt produkter og biprodukter heraf. Kun følgende medtages i denne kategori:

Raps som frø, kage og skaller, soja som bønner, ristede, kage og skaller, solsikke som frø og kage, bomuld som frø og kage, hør som frø og kage, sesamfrø som kage, palmekerner som kage, græskarfrø som kage, oliven, olivenkvas og vegetabilske olier (fra fysisk ekstraktion).

1.3. Bælgplantefrø samt produkter og biprodukter heraf. Kun følgende medtages i denne kategori:

Kikærter som frø, fodermel og klid, perlebælgvikke som frø, fodermel og klid, fladbælg som frø, der har været underkastet varmebehandling, fodermel og klid, ærter som frø, fodermel og klid, bønner som frø, fodermel og klid, hestebønner som frø, fodermel og klid, vikker som frø, fodermel og klid og lupiner som frø, fodermel og klid.

1.4. Knolde og rodfrugter samt produkter og biprodukter heraf. Kun følgende medtages i denne kategori:

Sukkerroesnitter, kartoffel, søde kartofler som knold, kartoffelkvas (biprodukt ved ekstraktion af kartoffelstivelse), kartoffelstivelse, kartoffelprotein og maniok.

1.5. Andre frø og frugter samt produkter og biprodukter heraf. Kun følgende medtages i denne kategori:

Johannesbrød og bælge og mel heraf, græskar, citruskvas, æbler, kvæder, pærer, ferskner, figner, druer og kvas heraf; kastanjer, valnøddekage, hasselnøddekage, kakaoskaller og -kage og agern.

1.6. Tørrede planteprodukter og grovfoder. Kun følgende medtages i denne kategori:

Lucerne og lucernemel, kløver og kløvermel, græs (fra foderplanter), græsgrønmel, hø, ensilage, halm fra korn og rodgrøntsager til foder.

1.7. Andre planter samt produkter og biprodukter heraf. Kun følgende medtages i denne kategori:

Melasse, algemel (fremkommet ved tørring og knusning af havalger, der vaskes for at reducere jodindholdet), pulvere og udtræk af planter, vegetabilsk proteinudtræk (udelukkende til unge dyr), krydderier og krydderurter.

1.8. Følgende fodermidler kan anvendes til den 30. juni 2004: riskerner, brudris, risklid, rug som glutenklid og klid, rybs som kage og skaller og tapioka.

2. Fodermidler af animalsk oprindelse

2.1. Mælk og mejeriprodukter. Kun følgende medtages i kategorien:

Rå mælk som defineret i Rådets artikel 2 i direktiv 92/46/EØF(1), mælkepulver, skummetmælk, skummetmælkspulver, kærnemælk, kærnemælkspulver, valle, vallepulver, vallepulver (delvis afsukret), valleproteinpulver (fysisk ekstraktion), kaseinpulver, lactosepulver, ostemasse og surmælk.

2.2. Fisk og andre havdyr samt produkter og biprodukter heraf. Kun følgende medtages i kategorien:

Fisk, fiskeolie og ikke-raffineret torskelevertran, autolysater, hydrolysater og proteolysater fra fisk, bløddyr og skaldyr fremstillet ved enzymproces, også i opløselig form, men udelukkende til unge dyr, fiskemel.

2.3. Æg og ægprodukter til anvendelse som fjerkræfoder, fortrinsvis fra egen bedrift.

3. Fodermidler af mineralsk oprindelse.

Kun følgende medtages i denne kategori:

Natrium:

ikke raffineret havsalt

ubehandlet stensalt

natriumsulfat

natriumcarbonat

natriumbicarbonat

natriumchlorid

Kalium:

kaliumchlorid

Calcium:

lithoamnion og mergel

skaller af vanddyr (herunder sepiaskaller)

calciumcarbonat

calciumlactat

calciumgluconat

Fosfor:

defluoriseret dicalciumphosphat

defluoriseret monocalciumphosphat

mononatriumphosphat

calciummagnesiumphosphat

calciumnatriumphosphat

Magnesium:

magnesiumoxid (vandfrit magnesium)

magnesiumsulfat

magnesiumchlorid

magnesiumcarbonat

magnesiumphosphat

Svovl:

natriumsulfat

Slæmmet dicalciumphosphat fra knogler kan anvendes til den 30. juni 2003."

3. Del D i bilag II til forordning (EØF) nr. 2092/91 affattes således:

"1. Tilsætningsstoffer til foderstoffer

1.1. Sporstoffer. Kun følgende medtages i denne kategori:

E1 Jern:

jern-(II)-carbonat

jern-(II)-sulfat, monohydrat og/eller heptahydrat

jern-(III)-oxid

E2 Jod:

calciumjodat, vandfrit

calciumjodat, hexahydrat

natriumjodid

E3 Kobolt:

kobolt-(II)-sulfat, monohydrat og/eller heptahydrat

basisk kobolt-(II)-carbonat, monohydrat

E4 Kobber:

kobber-(II)-oxid

basisk kobber-(II)-carbonat, monohydrat

kobber-(II)-sulfat, pentahydrat

E5 Mangan:

mangan-(II)-carbonat

mangan-(II og III)-oxid

mangan-(II)-sulfat, mono- og/eller tetrahydrat

E6 Zink:

zinkcarbonat

zinkoxid

zinksulfat, mono- og/eller heptahydrat

E7 Molybdæn:

ammoniummolybdat, natriummolybdat

E8 Selen:

natriumselenat

natriumselenit.

1.2. Vitaminer, provitaminer og kemisk veldefinerede stoffer med tilsvarende virkning. Kun følgende medtages i denne kategori:

Vitaminer, der er tilladt i henhold til Rådets direktiv 70/524/EØF(2):

- fortrinsvis fremstillet på grundlag af råmaterialer, der naturligt indgår i foderstoffer, eller

- syntetiske vitaminer, der er identiske med naturlige vitaminer, kun til enmavede dyr.

Uanset første afsnit kan hver medlemsstats myndigheder i en overgangsperiode, der udløber den 31. december 2005, tillade anvendelse af syntetiske vitaminer af type A, D og E til drøvtyggere, hvis følgende betingelser er opfyldt:

- de syntetiske vitaminer er identiske med naturlige vitaminer, og

- medlemsstaternes tilladelse er baseret på præcise kriterier og meddelt Kommissionen.

Producenterne kan kun benytte tilladelsen, hvis de over for medlemsstatens kontrolmyndigheds eller kontrolorgans tilfredshed godtgør, at deres dyrs sundhed og velfærd ikke kan garanteres uden anvendelse af sådanne syntetiske vitaminer.

1.3. Enzymer. Kun følgende medtages i denne kategori:

Enzymer, der er tilladt i henhold til direktiv 70/524/EØF.

1.4. Mikroorganismer. Kun følgende mikroorganismer medtages i denne kategori:

Mikroorganismer, der er tilladt i henhold til direktiv 70/524/EØF.

1.5. Konserveringsmidler. Kun følgende medtages i denne kategori:

E 200 Sorbinsyre

E 236 Myresyre

E 260 Eddikesyre

E 270 Mælkesyre

E 280 Propionsyre

E 330 Citronsyre

Brugen af mælke-, myre-, propion- og eddikesyre ved produktion af ensilage er kun tilladt, hvis vejrforholdene ikke tillader en passende gæring.

1.6. Bindemidler, antiklumpningsmidler og koaguleringsmidler. Kun følgende medtages i denne kategori:

E 470 Calciumstearat af naturlig oprindelse

E 551b Kolloidal kiselsyre

E 551c Kiselgur

E 558 Bentonit

E 559 Kaolin

E 560 Naturlig blanding af steatit og chlorit

E 561 Vermiculit

E 562 Sepiolit

E 599 Perlit.

1.7. Antioxidanter. Kun følgende medtages i denne kategori:

E 306 Stærke tokopherolrige ekstrakter af naturlig oprindelse.

1.8. Tilsætningsstoffer til ensilage. Kun følgende medtages i denne kategori:

Fra den 19. oktober 2004 enzymer, gær og bakterier, der er tilladt i forordning (EF) nr. 1831/2003 om fodertilsætningsstoffer.

2. Visse stoffer, der anvendes i foderstoffer

Kun følgende medtages i denne kategori:

Ølgær.

3. Tekniske hjælpestoffer, der anvendes i foderstoffer

3.1. Tekniske hjælpestoffer til ensilage. Kun følgende medtages i denne kategori:

- Havsalt, ubehandlet stensalt, valle, sukker, sukkerroesnitter, kornmel og melasse.

- Indtil den 18. oktober 2004 enzymer og gær samt mælkesyre-, eddikesyre-, myresyre- og propionsyrebakterier."

(1) EFT L 268 af 14.9.1992, s. 1.

(2) EFT L 270 af 14.12.1970, s. 1. Direktiv 70/524/EØF vil blive ophævet med virkning fra 19.10.2004. Fra nævnte dato gælder Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1831/2003 af 22. september 2003 om fodertilsætningsstoffer (EFT L 268 af 18.10.2003, s. 29).

Top