EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 32001D0171

2001/171/EF: Kommissionens beslutning af 19. februar 2001 om betingelserne for undtagelse af glasemballage fra de grænseværdier for tungmetaller, der er fastsat i direktiv 94/62/EF om emballage og emballageaffald (EØS-relevant tekst) (meddelt under nummer K(2001) 398)

OJ L 62, 2.3.2001, p. 20–21 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)
Special edition in Czech: Chapter 13 Volume 026 P. 199 - 200
Special edition in Estonian: Chapter 13 Volume 026 P. 199 - 200
Special edition in Latvian: Chapter 13 Volume 026 P. 199 - 200
Special edition in Lithuanian: Chapter 13 Volume 026 P. 199 - 200
Special edition in Hungarian Chapter 13 Volume 026 P. 199 - 200
Special edition in Maltese: Chapter 13 Volume 026 P. 199 - 200
Special edition in Polish: Chapter 13 Volume 026 P. 199 - 200
Special edition in Slovak: Chapter 13 Volume 026 P. 199 - 200
Special edition in Slovene: Chapter 13 Volume 026 P. 199 - 200
Special edition in Bulgarian: Chapter 13 Volume 030 P. 220 - 221
Special edition in Romanian: Chapter 13 Volume 030 P. 220 - 221
Special edition in Croatian: Chapter 13 Volume 057 P. 161 - 162

Legal status of the document In force: This act has been changed. Current consolidated version: 12/05/2006

ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2001/171/oj

32001D0171

2001/171/EF: Kommissionens beslutning af 19. februar 2001 om betingelserne for undtagelse af glasemballage fra de grænseværdier for tungmetaller, der er fastsat i direktiv 94/62/EF om emballage og emballageaffald (EØS-relevant tekst) (meddelt under nummer K(2001) 398)

EF-Tidende nr. L 062 af 02/03/2001 s. 0020 - 0021


Kommissionens beslutning

af 19. februar 2001

om betingelserne for undtagelse af glasemballage fra de grænseværdier for tungmetaller, der er fastsat i direktiv 94/62/EF om emballage og emballageaffald

(meddelt under nummer K(2001) 398)

(EØS-relevant tekst)

(2001/171/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/62/EF af 20. december 1994 om emballage og emballageaffald(1), særlig artikel 11, stk. 3, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Artikel 11 i direktiv 94/62/EF foreskriver gradvis nedtrapning af koncentrationen af tungmetaller i emballage.

(2) Erfaringerne med de første års anvendelse af artikel 11 har vist, at der er et særligt problem i glassektoren, da det genvundne glas er forurenet med glasmateriale, der indeholder store mængder bly.

(3) En fuldstændig overholdelse af grænsen på 100 ppm, som skulle træde i kraft den 30. juni 2001, vil kunne medføre, at brugen af genvundet glas mindskes som følge af kravet i artikel 11. Af miljømæssige årsager ville det ikke være ønskeligt.

(4) Undtagelsen tager sigte på glasemballage ud fra den betragtning, at afgivelsen af tungmetaller fra glasemballage er begrænset, og at genvinding af glas bør fremmes yderligere.

(5) Undtagelsen vedrører grænseværdien på 100 ppm.

(6) Resultaterne af målinger fra produktionsanlæg og de anvendte målemetoder bør efter anmodning stilles til rådighed for de kompetente myndigheder.

(7) Undtagelsen skal udløbe den 30. juni 2006, medmindre fristen udsættes efter proceduren i artikel 21 i direktiv 94/62/EF.

(8) De i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 21 i direktiv 94/62/EF -

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Denne beslutning, som gælder for al emballage, der er omfattet af direktiv 94/62/EF, tager sigte på at fastlægge, under hvilke betingelser de koncentrationsniveauer, der er fastsat i artikel 11 i direktiv 94/62/EF, ikke finder anvendelse.

Artikel 2

I denne beslutning:

- anvendes de i artikel 3 i direktiv 94/62/EF fastsatte definitioner

- forstås ved "forsætlig tilsætning": bevidst anvendelse som bestanddel i en emballage eller emballagekomponent med det formål at give det endelige produkt en bestemt egenskab, et bestemt udseende eller en bestemt kvalitet. Det betragtes ikke som forsætlig tilsætning, når genvundne materialer anvendes som råvare til fremstilling af nye emballagematerialer, selv om en del af de genvundne materialer kan indeholde de regulerede metaller.

Artikel 3

Det tillades, at glasemballager overskrider den i artikel 11 i direktiv 94/62/EF fastsatte grænseværdi på 100 ppm på vægtbasis efter den 30. juni 2001, hvis alle betingelserne i artikel 4 og 5 i denne beslutning er opfyldt.

Artikel 4

Forsætlig tilsætning af bly, cadmium, kviksølv og hexavalent chrom under fremstillingsprocessen er ikke tilladt.

I den pågældende emballage må grænseværdierne kun overskrides når det skyldes tilsætning af genvundne materialer.

Artikel 5

Hvis den månedlige prøvetagning for hver enkelt glasovn over en hvilken som helst sammenhængende tolvmånedersperiode viser gennemsnitlige tungmetalkoncentrationer, der overskrider grænseværdien på 200 ppm, idet prøverne skal være repræsentative for normal og regelmæssig produktionsaktivitet, skal fabrikanten eller hans bemyndigede repræsentant forelægge de kompetente myndigheder i medlemsstaterne en rapport. Denne rapport skal mindst indeholde følgende oplysninger:

- måleværdier

- beskrivelse af de anvendte målemetoder

- mistænkte kilder for tungmetallerne

- detaljeret beskrivelse af de foranstaltninger, der er truffet for at mindske koncentrationsniveauerne for tungmetaller.

Hvis hverken fabrikanten eller hans bemyndigede repræsentant er etableret i Den Europæiske Union, påhviler forpligtelsen til at forelægge de kompetente myndigheder en rapport den person, der markedsfører produktet i Fællesskabet.

Måleresultater fra produktionsanlæg og de anvendte målemetoder skal efter anmodning når som helst stilles til rådighed for de kompetente myndigheder.

Artikel 6

Denne beslutning udløber den 30. juni 2006, medmindre den bl.a. på grundlag af rapporterne omhandlet i artikel 5 i denne beslutning og i artikel 17 i direktiv 94/62/EF, forlænges efter proceduren i artikel 21 i direktiv 94/62/EF.

Artikel 7

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 19. februar 2001.

På Kommissionens vegne

Margot Wallström

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 365 af 31.12.1994, s. 10.

Top