31999R1255

RÅDETS FORORDNING (EF) nr. 1255/1999

af 17. maj 1999

om den fælles markedsordning for mælk og mejeriprodukter

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 36 og 37,

under henvisning til forslag fra Kommissionen(1),

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet(2),

under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg(3),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget(4),

under henvisning til udtalelse fra Revisionsretten(5), og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Det fælles marked for landbrugsprodukters funktion og udvikling bør ledsages af indførelsen af en fælles landbrugspolitik, der navnlig omfatter fælles markedsordninger for landbrugsprodukter, hvis udformning afhænger af produktets art;

(2) den fælles landbrugspolitik tager sigte på at virkeliggøre målene i traktatens artikel 33; i sektoren for mælk og mejeriprodukter er det for at stabilisere markederne og sikre landbrugsbefolkningen en rimelig levestandard nødvendigt, at interventionsorganerne på grundlag af en ensartet prisordning kan træffe interventionsforanstaltninger på markedet, herunder opkøbe smør og skummetmælkspulver og yde støtte til privat oplagring af disse produkter; disse foranstaltninger bør dog gøres ensartede for ikke at lægge hindringer i vejen for de pågældende produkters frie bevægelighed inden for Fællesskabet;

(3) ved Rådets forordning (EØF) nr. 3950/92 af 28. december 1992 om en tillægsafgift på mælk og mejeringprodukter(6) blev der indført en ordning med en tillægsafgift på mælk og mejeriprodukter for at mindske uligevægten mellem udbud og efterspørgsel på markedet for mælk og mejeriprodukter og de deraf følgende strukturelle overskud; denne ordning gælder i otte nye på hinanden følgende tolvmånedersperioder fra den 1. april 2000;

(4) for at fremme forbruget af mælk og mejeriprodukter i Fællesskabet og for at øge disse produkters konkurrenceevne på de internationale markeder bør markedsstøtten indskrænkes, navnlig ved en gradvis nedsættelse af indikativpriserne og interventionspriserne for smør og skummetmælkspulver fra den 1. juli 2005;

(5) gennemførelsen af en interventionsordning for smør bør medvirke til at bevare smørs konkurrencemæssige stilling på markedet og til at gøre oplagringen så effektiv som muligt; de kvalitetskrav, der skal overholdes for smør, er en afgørende faktor, når det gælder virkeliggørelsen af disse mål; interventionsopkøb bør finde sted i det omfang, det er nødvendigt for at bevare markedsstabiliteten, idet der tages udgangspunkt i markedsprisen for smør i medlemsstaterne, og dette opkøb bør foregå ved licitation;

(6) støtte til privat oplagring af smør bør være betinget af, at smørret er fremstillet af fløde og mælk af fællesskabsoprindelse, og en henvisning til nationale kvalitetsklasser bør stadig være en betingelse for støtteberettigelse;

(7) ud over intervention for smør og frisk fløde kræves der andre fællesskabsinterventionsforanstaltninger for at opnå det bedst mulige udbytte af mælkeproteinere og for at støtte priserne for produkter, der er af særlig betydning for prisdannelsen, når det gælder producentpriserne for mælk; disse foranstaltninger bør have form af opkøb af skummetmælkspulver og støtte til privat oplagring af dette produkt; det normale interventionsopkøb af skummetmælkspulver kan dog suspenderes, når det når op på en vis mængde, og kan erstattes af opkøb ved licitation;

(8) for at undgå forskelsbehandling af erhvervsdrivende, der sælger til offentlig intervention, og for at fællesskabsmidlerne kan forvaltes korrekt, bør der fastsættes et minimumskrav til proteinindholdet i skummetmælkspulver, der opkøbes til intervention; indholdet bør fastsættes ud fra gældende handelsnormer og på en sådan måde, at det ikke kan anvendes som kriterium for udelukkelse fra intervention;

(9) for at bidrage til at skabe ligevægt på markedet og for at stabilisere markedspriserne for mælk og mejeriprodukter bør der indføres supplerende foranstaltninger, som skaber øget mulighed for afsætning af mejeriprodukter; disse foranstaltninger bør dels omfatte støtte til privat oplagring af visse ostetyper, dels støtte til afsætning af visse mejeriprodukter til bestemte anvendelsesformål og destinationer;

(10) for at fremme de unges forbrug af mælk bør Fællesskabet kunne afholde en del af udgifterne til støtte til uddeling af mælk til skoleelever;

(11) som følge af den indskrænkende markedsstøtte i sektoren for mælk og mejeriprodukter bør der indføres indkomststøtteforanstaltninger for mælkeproducenterne; disse foranstaltninger bør have form af en malkekopræmie, der stiger i takt med den gradvise indskrænkning af markedsstøtten; den individuelle indkomststøtte bør beregnes på grundlag af de pågældende producenters individuelle referencemængder; for at sikre, at ordningen anvendes korrekt, for at tage hensyn til Fællesskabets multilaterale forpligtelser og for at kunne holde budgettet under kontrol bør den samlede indkomststøtte ikke kunne overstige de gældende samlede referencemængder i medlemsstaterne ved denne forordnings ikrafttrædelse;

(12) vilkårene for mælkeproduktion og producenternes indkomstsituation varierer betydeligt i de forskellige produktionsområder i Fællesskabet; en fællesskabsdækkende ordning med ensartede betalinger for malkekøer til alle producenter ville være for usmidig til, at den på tilfredsstillende måde kunne tilgodese de strukturelle og naturbetingede forskelle og de deraf følgende forskelligartede behov; der bør derfor indføres en fleksibel ordning i form af supplerende fællesskabsbetalinger, som fastlægges og foretages af medlemsstaterne inden for faste globale beløb og efter visse fælles kriterier; de globale beløb bør tildeles medlemsstaterne på grundlag af deres samlede mælkereferencemængde; de fælles kriterier har bl.a. til formål at hindre, at de supplerende betalinger kommer til at virke diskriminerende, og fuldt ud at tage hensyn til Fællesskabets relevante multilaterale forpligtelser; det er navnlig vigtigt, at medlemsstaterne kun vil kunne udøve deres skøn efter objektive kriterier, at sikre lige behandling og at undgå forvridning af markeds- og konkurrencevilkårene; det bør fastsættes, hvilke former for supplerende betalinger der kan komme på tale; de supplerende betalinger bør finde sted i form af præmietillæg og arealbetalinger;

(13) præmietillæggene bør ydes ud over de malkekopræmiebeløb, der ydes pr. ton af de disponible præmiereferencemængder; den samlede støtte, der kan ydes pr. præmiebeløb pr. år, skal også begrænses;

(14) der bør kun foretages supplerende arealbetalinger for græsarealer uden for omdrift, som ikke er omfattet af andre fællesskabsmarkedsstøtteforanstaltninger; arealbetalingerne bør finde sted på grundlag af regionale basisgræsarealer uden for omdrift, som fastlægges af medlemsstaterne ud fra historiske referencedata; arealbetalingen pr. ha, herunder supplerende arealbetalinger under den fælles markedsordning for oksekød, bør højst svare til gennemsnitsstøtten pr. ha under støtteordningen for producenter af visse markafgrøder;

(15) for at opnå den ønskede økonomiske virkning bør direkte betalinger finde sted inden for visse frister;

(16) skulle indgift af bovin somatotropin til malkekøer blive forbudt i henhold til fællesskabsforskrifterne, bør Kommissionen indføre sanktioner svarende til dem, som findes i den fælles markedsordning for oksekød for anvendelse af visse forbudte stoffer i oksekødsproduktionen;

(17) oprettelsen af et enhedsmarked for mælk og mejeriprodukter inden for Fællesskabet forudsætter, at der indføres ensartede regler for handelen over Fællesskabets ydre grænser; ved siden af interventionsforanstaltningerne skulle en handelsordning med importafgifter og eksportrestitutioner i princippet stabilisere Fællesskabets marked; handelsordningen bør baseres på de forpligtelser, der er indgået under de multilaterale handelsforhandlinger i Uruguay-runden;

(18) for at kunne kontrollere omfanget af samhandelen med tredjelande med mælk og mejeriprodukter bør der indføres en ordning med import- og eksportlicenser for visse produkter, herunder en ordning med sikkerhedsstillelse for, at de transaktioner, som licenserne udstedes for, gennemføres;

(19) for at undgå eller afhjælpe skadelige virkninger for Fællesskabets marked af indførsel af bestemte landbrugsprodukter bør indførsel af et eller flere af disse produkter pålægges en tillægsimporttold, hvis visse betingelser er opfyldt;

(20) Kommissionen bør på visse betingelser have beføjelse til at åbne og forvalte toldkontingenter, der følger af internationale aftaler, som er indgået i henhold til traktaten eller af andre af Rådet vedtagne retsakter; Kommissionen bør desuden have tilsvarende beføjelser for så vidt angår visse toldkontingenter, der åbnes af tredjelande;

(21) bestemmelser om ydelse af en restitution ved udførsel til tredjelande, som er baseret på forskellen mellem priserne i Fællesskabet og priserne på verdensmarkedet og er omfattet af WTO-aftalen om landbrug(7), bør gøre det muligt at sikre Fællesskabets deltagelse i den internationale handel med mælk og mejeriprodukter; der bør fastsættes mængde- og kvalitetsgrænser for disse restitutioner;

(22) værdigrænsernes overholdelse kan sikres under restitutionernes fastsættelse og ved den betalingskontrol, der gennemføres i henhold til bestemmelserne for Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget; kontrollen kan lettes ved obligatorisk forudfastsættelse af restitutionerne, uden at dette udelukker muligheden for, at der i tilfælde af differentierede restitutioner foretages en ændring af den forudfastsatte destination inden for et geografisk område, der er omfattet af en enkelt restitutionssats; såfremt destinationen ændres, bør der ske udbetaling af den restitution, der gælder for den virkelige destination, idet restitutionsbeløbet dog ikke bør kunne være større end det, der gælder for den forudfastsatte destination;

(23) for at det kan kontrolleres, at mængdekravet overholdes, er det nødvendigt, at der indføres en pålidelig og effektiv overvågningsordning; derfor bør enhver restitutionsydelse gøres betinget af, at der udstedes en eksportlicens; inden for de tilladte grænser bør restitutionerne ydes afhængigt af den særlige situation for det berørte produkt; der bør kun tillades undtagelser fra denne regel for forarbejdede produkter uden for traktatens bilag II, som der ikke gælder mængdemæssige begrænsninger for, og for fødevarehjælp, som ikke er omfattet af nogen begrænsninger; overvågningen af de mængder, som udføres med restitution i de produktionsår, der er nævnt i WTO-aftalen om landbrug, bør ske på grundlag af de eksportlicenser, der udstedes for det enkelt produktionsår;

(24) ud over den ovennævnte ordning og i det omfang, det er nødvendigt for, at den kan fungere efter hensigten, bør der fastsættes bestemmelser om regulering af eller, når markedssituationen kræver det, forbud mod anvendelse af proceduren for aktiv forædling;

(25) der bør fastsættes foranstaltninger, som skal træffes, når en væsentlig stigning eller nedgang i priserne forstyrrer eller truer med at forstyrre Fællesskabets marked;

(26) ordningen med told og afgifter gør det muligt at give afkald på alle andre beskyttelsesforanstaltninger ved Fællesskabets ydre grænser; i særlige tilfælde kan den ordning, der er indført for det indre marked og for told og afgifter, dog vise sig utilstrækkelig; for at Fællesskabets marked i sådanne tilfælde ikke skal være ubeskyttet over for eventuelle deraf følgende forstyrrelser, bør Fællesskabet have mulighed for omgående at træffe alle nødvendige foranstaltninger; disse foranstaltninger bør være i overensstemmelse med de forpligtelser, der følger af de relevante WTO-aftaler;

(27) begrænsninger af de frie varebevægelser som følge af anvendelsen af foranstaltninger, der skal hindre spredning af dyresygdomme, kan skabe problemer på markedet i en eller flere medlemsstater; der bør derfor kunne indføres særforanstaltninger for at støtte markedet for at afhjælpe sådanne situationer;

(28) oprettelsen af et enhedsmarked kunne bringes i fare ved ydelse af visse former for støtte; derfor bør de bestemmelser i traktaten, som gør det muligt at vurdere støtte, der ydes af medlemsstaterne, og at forbyde støtte, som er uforenelig med det fælles marked, finde anvendelse under den fælles markedsordning for mælk og mejeriprodukter;

(29) medlemsstaterne og Kommissionen bør, efterhånden som det fælles marked for mælk og mejeriprodukter udvikler sig, løbende udveksle de oplysninger, der er nødvendige for at anvende denne forordning;

(30) for at lette gennemførelsen af de påtænkte foranstaltninger bør der fastsættes en procedure for tilrettelæggelse af et nært samarbejde mellem medlemsstaterne og Kommissionen i en forvaltningskomité;

(31) medlemsstaternes udgifter på grund af de forpligtelser, der følger af anvendelsen af denne forordning, bør finansieres af EF i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1258/1999 af 17. maj 1999 om finansiering af den fælles landbrugspolitik(8);

(32) den fælles markedsordning for mælk og mejeriprodukter bør på samme tid tilgodese målene i traktatens artikel 33 og 131;

(33) den fælles markedsordning for mælk og mejeriprodukter, der er fastsat ved Rådets forordning (EØF) nr 804/68 af 27. juni 1968 om den fælles markedsordning for mælk og mejeriprodukter(9), er blevet ændret gentagne gange; på grund af antallet af tekster, deres komplicerede karakter og offentliggørelsen i forskellige numre af De Europæiske Fællesskabers Tidende er disse tekster vanskelige at anvende, og de opfylder således ikke det krav om klarhed, der må stilles til retsforskrifter; de bør derfor kodificeres i en ny forordning, og forordning (EØF) nr. 804/68 bør ophæves; de grundlæggende bestemmelser i Rådets forordning (EØF) nr. 986/68(10), (EØF) nr. 987/68(11), (EØF) nr. 508/71(12), (EØF) nr. 1422/78(13), (EØF) nr. 1723/81(14), (EØF) nr. 2990/82(15), (EØF) nr. 1842/83(16), (EØF) nr. 865/84(17) og (EØF) nr. 777/87(18) er optaget i nærværende forordning, og disse forordninger bør derfor ophæves;

(34) overgangen fra ordningerne i forordning (EØF) nr. 804/68 til ordningerne i denne forordning kan volde problemer, som ikke er behandlet i denne forordning; såfremt sådanne problemer opstår, bør Kommissionen kunne vedtage de nødvendige overgangsforanstaltninger; Kommissionen bør også bemyndiges til at løse specifikke praktiske problemer -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Den fælles markedsordning for mælk og mejeriprodukter gælder for følgende produkter:

>TABELPOSITION>

AFSNIT I

DET INDRE MARKED

KAPITEL I

Priser

Artikel 2

For alle de i artikel 1 nævnte produkter begynder mejeriåret den 1. juli og slutter den 30. juni det følgende år.

Artikel 3

1. Indikativprisen i Fællesskabet udtrykt i EUR/100 kg for mælk med 3,7 % fedtindhold frit leveret til mejeri fastsættes til:

- 30,98 for perioden fra 1. juli 2000 til 30. juni 2005

- 29,23 for perioden fra 1. juli 2005 til 30. juni 2006

- 27,47 for perioden fra 1. juli 2006 til 30. juni 2007

- 25,72 fra 1. juli 2007.

Indikativprisen er den pris, der søges opnået af producenterne for al mælk, der sælges på Fællesskabets marked og på tredjelandsmarkeder.

2. Rådet kan ændre indikativprisen efter proceduren i traktatens artikel 37, stk. 2.

Artikel 4

1. Interventionspriserne i Fællesskabet udtrykt i EUR/100 kg fastsættes:

a) for smør til:

- 328,20 for perioden fra 1. juli 2000 til 30. juni 2005

- 311,79 for perioden fra 1. juli 2005 til 30. juni 2006

- 295,38 for perioden fra 1. juli 2006 til 30. juni 2007

- 278,97 fra 1. juli 2007

b) for skummetmælkspulver til:

- 205,52 for perioden fra 1. juli 2000 til 30. juni 2005

- 195,24 for perioden fra 1. juli 2005 til 30. juni 2006

- 184,97 for perioden fra 1. juli 2006 til 30. juni 2007

- 174,69 fra 1. juli 2007.

2. Rådet kan ændre interventionspriserne efter proceduren i traktatens artikel 37, stk. 2.

Artikel 5

Prisordningen oprettes, uden at det foregriber gennemførelsen af tillægsafgiftsordningen.

KAPITEL II

Intervention

Artikel 6

1. Når markedspriserne for smør i en eller flere medlemsstater ligger under 92 % af interventionsprisen for en repræsentativ periode, foretager interventionsorganerne i den eller de pågældende medlemsstater opkøb ved offentlig licitation efter licitationsbetingelser, der skal fastlægges nærmere.

Opkøbsprisen, der fastsættes af Kommissionen, skal mindst udgøre 90 % af interventionsprisen.

Når markedspriserne i den eller de pågældende medlemsstater er lig med eller højere end 92 % af interventionsprisen for en repræsentativ periode, suspenderes opkøb ved licitation.

2. Interventionsorganernes opkøb efter stk. 1 kan kun omfatte smør, der direkte og udelukkende er fremstillet af pasteuriseret fløde i en godkendt virksomhed i Fællesskabet, og

a) som har følgende karakteristika:

- et smørfedtindhold på mindst 82 vægtprocent og et vandindhold på højst 16 vægtprocent

- en alder, som ved opkøbet ikke overstiger et maksimum, der skal fastlægges nærmere

- opfylder betingelser, der skal fastlægges nærmere, med hensyn til minimumsmængde og emballage

b) som opfylder visse krav, der skal fastlægges nærmere, bl.a. vedrørende:

- holdbarhed; supplerende krav, som interventionsorganerne kan fastsætte

- indhold af frie fedtsyrer

- peroxidtal

- mikrobiologisk kvalitet

- organoleptiske egenskaber (udseende, konsistens, smag og lugt).

Nærmere fastlagte nationale kvalitetsklasser kan anføres på emballagen for smør, der opfylder nationale kvalitetskrav.

Transportomkostningerne afholdes på nærmere fastsatte betingelser med et fast beløb af interventionsorganet, hvis smørret leveres til et kølehus, der er beliggende i en afstand, der er større end en nærmere fastlagt afstand fra det sted, hvor smørret er blevet opbevaret.

3. Støtte til privat oplagring ydes for:

- fløde

- usaltet smør, der er fremstillet af fløde eller mælk i en godkendt virksomhed i Fællesskabet, med et smørfedtindhold på mindst 82 vægtprocent og et vandindhold på højst 16 vægtprocent

- saltet smør, der er fremstillet af fløde eller mælk i en godkendt virksomhed i Fællesskabet, med et smørfedtindhold på mindst 80 vægtprocent, et vandindhold på højst 16 vægtprocent og et saltindhold på højst 2 vægtprocent.

Smørret skal svare til nærmere fastlagte nationale kvalitetsklasser og mærkes i overensstemmelse hermed.

Støtten fastsættes ud fra udgifterne til oplagring og den forventede udvikling i priserne for frisk smør og lagersmør. Har markedet ved udlagringen udviklet sig ugunstigt, og kunne denne udvikling ikke forudses ved indlagringen, kan støtten forhøjes.

Der ydes støtte til privat oplagring på betingelse af, at der på nærmere fastlagte betingelser indgås en oplagringskontrakt af interventionsorganet i den medlemsstat, på hvis område den fløde eller det smør, der er omfattet af støtte, oplagres.

Hvis markedssituationen gør det påkrævet, kan Kommissionen beslutte at sende en del af eller hele den mængde fløde eller smør, der er indgået kontrakt om privat oplagring af, på markedet igen.

4. Afsætning af smør, som interventionsorganerne har opkøbt, sker til en minimumspris og på nærmere fastlagte betingelser, således at markedsligevægten ikke bringes i fare, og at køberne behandles ens og har lige adgang til det udbudte smør. Hvis det udbudte smør sælges med henblik på eksport, kan der fastsættes særlige betingelser for at sikre, at produktets bestemmelsessted ikke ændres, og for at der kan tages hensyn til de særlige krav i forbindelse med sådanne salg.

Hvis det smør, som interventionsorganerne har opkøbt, ikke kan afsættes på normale betingelser i et mejeriår, kan der træffes særlige foranstaltninger. Hvis arten af disse foranstaltninger gør det berettiget, træffes der også særforanstaltninger for at opretholde afsætningsmulighederne for de produkter, for hvilke den i stk. 3 nævnet støtte er blevet ydet.

5. Interventionsordningen anvendes således:

- at smørrets konkurrenceposition på markedet opretholdes

- at smørrets oprindelige kvalitet så vidt muligt bevares

- at den fører til den mest rationelle oplagring.

6. I denne artikel forstås ved:

- "mælk": komælk, der er produceret i Fællesskabet

- "fløde": fløde, der direkte og udelukkende er fremstillet af mælk.

Artikel 7

1. På betingelser, der skal fastsættes nærmere, opkøber det af hver medlemsstat udpegede interventionsorgan til interventionsprisen spraytørret skummetmælkspulver af bedste kvalitet, som direkte og udelukkende er fremstillet af skummetmælk i en i Fællesskabet godkendt virksomhed, og som tilbydes det i perioden fra 1. marts til 31. august, og som:

- har et proteinindhold på mindst 35,6 vægtprocent beregnet på fedtfrit tørstof

- opfylder bestemte krav til holdbarheden, som skal fastsættes nærmere

- opfylder visse betingelser, som skal fastsættes nærmere, med hensyn til minimumsmængde og emballage.

Interventionsorganerne opkøber dog også skummetmælkspulver med et proteinindhold på mindst 31,4 % og under 35,6 % beregnet på fedtfrit tørstof, hvis de øvrige betingelser i første afsnit er opfyldt. I så fald er opkøbsprisen lig med interventionsprisen nedsat med 1,75 % for hvert procentpoint, proteinindholdet ligger under 35,6 %.

Interventionsprisen er den pris, der på dagen for skummetmælkspulverets fremstilling gælder for skummetmælkspulver, som leveres til et af interventionsorganet udpeget lager. Transportomkostningerne afholdes på nærmere fastsatte betingelser med et fast beløb af interventionsorganet, hvis skummetmælkspulveret leveres til et lager, der er beliggende i en afstand, der er større end en nærmere fastlagt afstand fra det sted, hvor skummetmælkspulveret er blevet opbevaret.

Skummetmælkspulveret må kun opbevares på lagre, der opfylder betingelser, som skal fastsættes nærmere.

2. Kommissionen kan suspendere opkøbet af skummetmælkspulver efter stk. 1, så snart de mængder, der tilbydes til intervention i perioden fra. 1. marts til 31. august hvert år, overstiger 109000 tons.

I så fald kan interventionsorganernes opkøb finde sted ved offentlig licitation efter licitationsbetingelser, som skal fastsættes nærmere.

3. Det kan besluttes at yde støtte til privat oplagring af skummetmælkspulver af bedste kvalitet, der direkte og udelukkende er fremstillet af skummetmælk i en i Fællesskabet godkendt virksomhed, især hvis udviklingen i priserne på og lagrene af dette produkt vidner om en alvorlig uligevægt på markedet, som kan fjernes eller mindskes ved oplagring en del af året. For at der kan ydes støtte, skal skummetmælkspulveret opfylde visse betingelser, som skal fastsættes nærmere.

Støtten fastsættes ud fra udgifterne til oplagring og den forventede udvikling i priserne for skummetmælkspulver.

Støtte til privat oplagring er betinget af, at der på nærmere fastlagte betingelser indgås en oplagringskontrakt af interventionsorganet i den medlemsstat, på hvis område det skummetmælkspulver, der er omfattet af støtte, oplagres. Hvis markedssituationen gør det påkrævet, kan Kommissionen beslutte at sende en del af eller hele den mængde skummetmælkspulver, der er indgået kontrakt om privat oplagring af, på markedet igen.

4. Afsætning af skummetmælkspulver, som interventionsorganerne har opkøbt, sker til en minimumspris og på nærmere fastlagte betingelser, således at markedsligevægten ikke bringes i fare, og køberne behandles ens og har lige adgang til det udbudte skummetmælkspulver.

Hvis det udbudte skummetmælkspulver sælges med henblik på eksport, kan der fastsættes særlige betingelser for at sikre, at produktets bestemmelsessted ikke ændres, og for at der kan tages hensyn til de særlige krav i forbindelse med sådanne salg.

Hvis det skummetmælkspulver, som interventionsorganerne har opkøbt, ikke kan afsættes på normale vilkår i et mejeriår, kan der træffes særlige foranstaltninger.

5. I denne artikel forstås ved "skummetmælk" skummetmælk, der direkte og udelukkende er fremstillet af komælk, som er produceret i Fællesskabet.

Artikel 8

1. På visse betingelser, som skal fastlægges nærmere, ydes der støtte til privat oplagring af følgende oste:

a) Grana Padano, mindst ni måneder gammel

b) Parmigiano Reggiano, mindst femten måneder gammel

c) Provolone, mindst tre måneder gammel

hvis disse oste opfylder bestemte betingelser.

2. Støtten til privat oplagring fastsættes ud fra oplagringsomkostningerne og den forventede udvikling i markedspriserne.

3. Gennemførelsen af de foranstaltninger, der er truffet i medfør af stk. 1, påhviler det interventionsorgan, som den medlemsstat, i hvilken de pågældende oste er fremstillet og er berettigede til oprindelsesbetegnelse, har udpeget.

For at der kan ydes støtte til privat oplagring, skal der indgås en oplagringskontrakt med interventionsorganet. En sådan kontrakt skal indgås på betingelser, der skal fastlægges nærmere.

Hvis markedssituationen gør det påkrævet, kan Kommissionen efter proceduren i artikel 41 beslutte, at interventionsorganet kan bringe en del af eller hele den oplagrede mængde ost på markedet igen.

Artikel 9

1. Der kan ydes støtte til privat oplagring af oste, som kan lagres, og af oste, som er fremstillet af fåre- og/eller gedemælk og mindst skal modne i seks måneder, hvis prisudviklingen og lagersituationen for disse oste tyder på en alvorlig uligevægt på markedet, som kan fjernes eller mindskes ved oplagring en del af året.

2. Støtten fastsættes ud fra oplagringsomkostningerne og den ligevægt, der skal opretholdes mellem oste, som der kan ydes støtte for, og andre oste, der kommer på markedet.

3. Hvis situationen på Fællesskabets marked gør det påkrævet, kan Kommissionen beslutte at bringe en del af eller alle de oste, der er omfattet af kontrakter om privat oplagring, på markedet igen.

4. Hvis markedspriserne for lageroste på det tidspunkt, hvor oplagringskontrakten udløber, er højere end prisen på det tidspunkt, hvor kontrakten blev underskrevet, kan der træffes beslutning om at tilpasse støttebeløbet i overensstemmelse hermed.

Artikel 10

Efter proceduren i artikel 42:

a) vedtages gennemførelsesbestemmelserne til dette kapitel, navnlig bestemmelserne for fastsættelse af markedspriserne for smør

b) fastsættes støttebeløbene for privat oplagring i henhold til dette kapitel

c) vedtages de øvrige beslutninger om foranstaltninger, som Kommissionen kan træffe i henhold til dette kapitel.

KAPITEL III

Afsætningsforanstaltninger

Artikel 11

1. Der ydes støtte til skummetmælk og skummetmælkspulver, som anvendes til foder, hvis disse produkter opfylder bestemte betingelser.

Kærnemælk og kærnemælkspulver sidestilles med skummetmælk og skummetmælkspulver i henhold til denne artikel.

2. Støttebeløbene fastsættes under hensyntagen til følgende faktorer:

- interventionsprisen for skummetmælkspulver

- udviklingen i forsyningssituationen for skummetmælk og skummetmælkspulver og udviklingen i anvendelsen heraf til foder

- udviklingen i priserne for kalve

- udviklingen i markedspriserne for konkurrerende proteiner i forhold til markedspriserne for skummetmælkspulver.

Artikel 12

1. På de i henhold til stk. 2 fastsatte betingelser ydes der støtte til skummetmælk, som er produceret i Fællesskabet og forarbejdet til kasein og kaseinater, hvis mælken og den kasein eller de kaseinater, som er fremstillet af den, opfylder bestemte betingelser.

2. Støtten kan differentieres efter, om skummetmælken forarbejdes til kasein eller kaseinater, og efter disse produkters kvalitet.

Støtten fastsættes under hensyntagen til følgende faktorer:

- interventionsprisen for skummetmælkspulver eller markedsprisen for spraytørret skummetmælkspulver af bedste kvalitet, hvis denne pris overstiger interventionsprisen

- markedsprisen for kasein og kaseinater på Fællesskabets marked og verdensmarkedet.

Artikel 13

1. Opstår der eller er der fare for, at der opstår overskud af mejeriprodukter, kan Kommissionen beslutte, at der skal ydes støtte, så fløde, smør og koncentreret smør kan købes til nedsatte priser:

a) af institutioner og samfund, der ikke arbejder med gevinst for øje

b) af medlemsstaternes væbnede styrker og hermed ligestillede enheder

c) af konditorvare- og konsumisfabrikanter

d) af fabrikanter af andre levnedsmidler, der skal fastlægges nærmere

e) til direkte forbrug af koncentreret smør.

Artikel 14

1. Der ydes fællesskabsstøtte til uddeling til skoleelever af visse forarbejdede mejeriprodukter henhørende under KN-kode 0401, 0403, 0404 90 og 0406 eller KN-kode 2202 90.

2. Som supplement til fællesskabsstøtten kan medlemsstaterne yde national støtte til uddeling af de i stk. 1 anførte produkter til skoleelever.

3. For sødmælks vedkommende svarer fællesskabsstøtten til 95 % af indikativprisen for mælk. For andre mejeriprodukters vedkommende fastlægges støttebeløbene ud fra mælkeindholdet i de pågældende produkter.

4. Den i stk. 1 nævnte støtte ydes for en mængde på højst 0,25 l mælkeækvivalent pr. elev og pr. dag.

Artikel 15

Følgende vedtages efter proceduren i artikel 42:

a) gennemførelsesbestemmelserne til dette kapitel og navnlig betingelserne for ydelse af den støtte, der er omhandlet heri

b) støttebeløbene i dette kapitel

c) listen over de produkter, der er omhandlet i artikel 13, litra d), og artikel 14, stk. 1

d) de øvrige afgørelser og foranstaltninger, som Kommissionen kan træffe i henhold til dette kapitel.

KAPITEL IV

Direkte betalinger

Artikel 16

1. Der udbetales en malkekopræmie til producenterne. Den ydes pr. kalenderår, pr. bedrift og pr. ton individuel præmieberettiget referencemængde, som er til rådighed på bedriften.

2. Præmiebeløbet pr. ton individuel præmieberettiget referencemængde fastsættes til:

- 5,75 EUR for kalenderåret 2005

- 11,49 EUR for kalenderåret 2006

- 17,24 EUR for kalenderåret 2007 og de følgende kalenderår.

3. Den individuelle præmieberettigede referencemængde svarer til den individuelle referencemængde for mælk, som er til rådighed på bedriften den 31. marts i det pågældende kalenderår, med forbehold af de nedsættelser, som følger af anvendelsen af bestemmelsen i andet afsnit. Individuelle referencemængder, der midlertidig er afstået i henhold til artikel 6 i forordning (EØF) nr. 3950/92 den 31. marts i det pågældende kalenderår, betragtes som værende til rådighed på overtagerens bedrift i det pågældende kalenderår.

Hvis summen af alle individuelle referencemængder i en medlemsstat den 31. marts i et kalenderår overstiger summen af de tilsvarende samlede mængder i den pågældende medlemsstat, der i artikel 3, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 3950/92 er fastsat for tolvmånedersperioden 1999/2000, tager den pågældende medlemsstat efter objektive kriterier de nødvendige skridt til at foretage en tilsvarende nedsættelse af det samlede antal individuelle præmieberettigede referencemængder på sit område for det pågældende kalenderår.

4. Ved anvendelsen af dette kapitel gælder definitionerne af "producent" og "bedrift" i artikel 9 i forordning (EØF) nr. 3950/92.

Artikel 17

1. Medlemsstaterne foretager på årsbasis supplerende betalinger til producenterne på deres område med i alt de globale beløb, der er opført i bilag I. Disse betalinger finder sted efter objektive kriterier, herunder bl.a. de relevante produktionsstrukturer og -betingelser, og navnlig på en sådan måde, at der sikres lige behandling af producenterne, og forvridning af markeds- og konkurrencevilkårene undgås. Desuden må disse betalinger ikke være knyttet til udsving i markedspriserne.

2. Supplerende betalinger kan finde sted i form af præmietillæg (artikel 18) og/eller arealbetalinger (artikel 19).

Artikel 18

1. Præmietillæg kan kun ydes som et supplerende beløb pr. præmiebeløb som nævnt i artikel 16, stk. 2.

2. Den malkekopræmie og det præmietillæg, der kan udbetales som præmiebeløb pr. ton individuel præmieberettiget referencemængde, må tilsammen ikke overstige:

- 13,9 EUR for kalenderåret 2005

- 27,8 EUR for kalenderåret 2006

- 41,7 EUR for kalenderåret 2007 og de følgende kalenderår.

Artikel 19

1. Der foretages arealbetalinger pr. ha græsareal uden for omdrift:

a) som producenterne kan udnytte i løbet af det pågældende kalenderår

b) som ikke udnyttes for at opfylde de specifikke betingelser med hensyn til belægningsgrad, der er nævnt i artikel 15, stk. 3, i Rådets forordning (EF) nr. 1254/1999 af 17. maj 1999 om den fælles markedsordning for oksekød(19), og

c) for hvilket der ikke for samme år ansøges om støtte i henhold til støtteordningen for producenter af visse markafgrøder i henhold til støtteordningen for tørret foder og i henhold til fællesskabsstøtteordninger for andre flerårige kulturer eller gartnerikulturer.

Græsarealet uden for omdrift i et område, for hvilket der kan foretages arealbetalinger, må ikke overstige det relevante regionale basisareal.

2. De regionale basisarealer fastsættes af medlemsstaterne i henhold til artikel 17 i forordning (EF) nr. 1254/1999.

3. Arealbetalingen pr. ha, herunder arealbetalinger efter artikel 17 i forordning (EF) nr. 1254/1999, må ikke overstige 350 EUR for kalenderåret 2005 og de følgende kalenderår.

Artikel 20

1. Inden den 1. januar 2005 giver medlemsstaterne Kommissionen nærmere oplysninger om deres nationale ordninger for supplerende betalinger. Eventuelle ændringer af disse ordninger meddeles Kommissionen senest en måned efter vedtagelsen.

2. Inden den 1. april 2007 forelægger medlemsstaterne Kommissionen en detaljeret rapport om gennemførelsen af artikel 17, 18 og 19.

Inden den 1. januar 2008 vurderer Kommissionen gennemførelsen af artikel 17, 18 og 19 og undersøger fordelingen af fællesskabsmidlerne mellem medlemsstaterne i henhold til bilag I. Om nødvendigt forelægger Kommissionen Rådet relevante forslag.

Artikel 21

Efter kontrol af retten til betaling finder direkte betalinger efter dette kapitel sted fra den 16. oktober i det pågældende kalenderår og, medmindre der er tale om behørigt begrundede undtagelsestilfælde, senest den 30. juni det følgende år.

Artikel 22

De direkte betalinger i dette kapitel kan ændres efter proceduren i traktatens artikel 37, stk. 2, på baggrund af udviklingen i produktion, produktivitet og markedsforhold.

Artikel 23

Hvis indgift af bovin somatotropin til malkekøer ikke er tilladt efter eller på grundlag af fællesskabsforskrifterne, eller hvis bedrifternes adgang til dette stof er reguleret på anden måde, vedtager Kommissionen efter proceduren i artikel 42 foranstaltninger, der svarer til foranstaltningerne i artikel 23 i forordning (EF) nr. 1254/1999.

Artikel 24

Kommissionen vedtager gennemførelsesbestemmelserne til dette kapitel efter proceduren i artikel 42.

Artikel 25

Udgifterne til de direkte betalinger i dette kapitel betragtes som udgifter til interventionsforanstaltninger i henhold til artikel 2, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1254/1999.

AFSNIT II

SAMHANDELEN MED TREDJELANDE

Artikel 26

1. Ved indførsel i Fællesskabet af de i artikel 1 nævnte produkter kræves der fremlagt en importlicens. Ved udførsel af disse produkter fra Fællesskabet kan der kræves fremlagt en eksportlicens.

2. Licensen udstedes af medlemsstaterne til enhver, der anmoder herom, uanset hvor i Fællesskabet den pågældende er etableret, uden at dette i øvrigt anfægter anvendelsen af artikel 29, 30 og 31.

Import- og eksportlicenserne gælder for hele Fællesskabet. Licensudstedelsen er betinget af, at der stilles sikkerhed for opfyldelsen af forpligtelsen til at gennemføre indførslen eller udførslen inden for licensens gyldighedsperiode. Sikkerheden fortabes helt eller delvis, hvis transaktionen ikke eller kun delvis har fundet sted inden for nævnte frist, undtagen i tilfælde af force majeure.

3. Kommissionen vedtager følgende efter proceduren i artikel 42:

a) listen over de produkter, for hvilke der kræves eksportlicens

b) licensens gyldighedsperiode, og

c) de øvrige gennemførelsesbestemmelser til denne artikel.

Artikel 27

Medmindre andet er fastsat i denne forordning, anvendes toldsatsen i den fælles toldtarif for de i artikel 1 nævnte produkter.

Artikel 28

1. For at undgå eller afhjælpe skadelige virkninger for Fællesskabets marked af indførsel af nogle af de i artikel 1 nævnte produkter pålægges indførsel af et eller flere af disse produkter til den i artikel 27 nævnte toldsats en tillægsimporttold, hvis betingelserne i artikel 5 i den aftale om landbrug, der i henhold til traktatens artikel 300 er indgået under de multilaterale handelsforhandlinger i Uruguay-rundens regi, er opfyldt, undtagen i tilfælde, hvor der ikke er risiko for, at indførslen skaber forstyrrelser på Fællesskabets marked, eller hvor virkningerne ikke står i forhold til det mål, der søges opnået.

2. De udløsningspriser, under hvilke der kan pålægges en tillægsimporttold, er dem, Fællesskabet meddeler Verdenshandelsorganisationen.

De mængder, der skal overskrides, for at der pålægges en tillægsimporttold, fastlægges navnlig på grundlag af indførslen til Fællesskabet i de tre år, der går forud for det år, hvor de i stk. 1 nævnte skadelige virkninger opstår eller vil kunne opstå.

3. De importpriser, der skal tages i betragtning ved pålæggelse af en tillægsimporttold, fastlægges på grundlag af cif-importpriserne for den pågældende sending.

Med henblik herpå kontrolleres cif-importpriserne på grundlag af de repræsentative priser for det pågældende produkt på verdensmarkedet eller Fællesskabets importmarked for nævnte produkt.

4. Kommissionen vedtager gennemførelsesbestemmelserne til denne artikel efter proceduren i artikel 42. De omfatter navnlig:

a) de produkter, for hvilke der kan anvendes tillægsimporttold i henhold til artikel 5 i landbrugsaftalen

b) de øvrige kriterier, som er nødvendige for at sikre, at stk. 1 anvendes i overensstemmelse med artikel 5 i landbrugsaftalen.

Artikel 29

1. De toldkontingenter for de i artikel 1 nævnte produkter, der følger af de aftaler, som er indgået efter traktatens artikel 300, eller af andre af Rådet vedtagne retsakter, åbnes og forvaltes efter bestemmelser, der fastsættes efter proceduren i artikel 42.

2. Forvaltningen af kontingenterne kan gennemføres efter en af følgende metoder eller ved en kombination af disse metoder:

- en metode, der er baseret på den kronologiske rækkefølge af indgivelsen af ansøgninger ("først til mølle"-princippet)

- en metode, der går ud på fordeling i forhold til mængden, der er indgivet ansøgning for (metoden "samtidig behandling")

- en metode, hvor der tages hensyn til de traditionelle handelsstrømme (metoden "traditionelle importører/nye mønstre").

Der kan fastsættes andre hensigtsmæssige metoder.

De må ikke medføre forskelsbehandling af de berørte erhvervsdrivende.

3. Forvaltningsmetoden skal i givet fald tage hensyn til forsyningsbehovene på Fællesskabets marked og nødvendigheden af at sikre ligevægten på dette marked, idet der dog kan tages udgangspunkt i metoder, der tidligere måtte være blevet anvendt til forvaltning af kontingenter svarende til dem, der er omhandlet i stk. 1, jf. dog de rettigheder, der følger af de aftaler, som er indgået inden for rammerne af handelsforhandlingerne under Uruguay-runden.

4. De i stk. 1 omhandlede bestemmelser fastsætter åbning af årlige kontingenter, om nødvendigt med en hensigtsmæssig tidsfordeling, fastlægger den forvaltningsmetode, der skal anvendes, og omfatter, hvis dette er relevant:

a) bestemmelser, der giver sikkerhed for produktets art, afsendelsessted og oprindelse, og

b) bestemmelser om anerkendelse af det dokument, der muliggør kontrol af garantierne med henblik på den i litra a) nævnte sikkerhed, og

c) betingelserne for udstedelse af importlicenser og licensernes gyldighedsperiode.

Artikel 30

1. Hvis der i en aftale, som er indgået efter traktatens artikel 300, er fastsat fuld eller delvis forvaltning af et toldkontingent, som er åbnet af et tredjeland for de i artikel 1 nævnte produkter, vedtages forvaltningsmetoden og de nærmere bestemmelser efter proceduren i artikel 42.

2. Forvaltningen af kontingenterne kan gennemføres efter en af følgende metoder eller ved en kombination af disse metoder:

- en metode, der er baseret på den kronologiske rækkefølge af indgivelsen af ansøgninger ("først til mølle"-princippet)

- en metode, der går ud på fordeling i forhold til de mængder, der er indgivet ansøgning for (metoden "samtidig behandling")

- en metode, hvor der tages hensyn til de traditionelle handelsstrømme (metoden "traditionelle importører/nye mønstre").

Der kan fastsættes andre hensigtsmæssige metoder, især sådanne, der sikrer fuld udnyttelse af de muligheder, som det pågældende kontingent åbner.

De må ikke medføre forskelsbehandling af de berørte erhvervsdrivende.

Artikel 31

1. For at muliggøre udførsel af de i artikel 1 nævnte produkter i uændret stand eller i form af varer, som er opført i bilag II, hvis det drejer sig om produkter, der er nævnt i artikel 1, litra a), b), c), d), e) og g), på grundlag af de priser, der gælder for disse produkter i verdenshandelen, og inden for de grænser, der følger af aftaler, der er indgået i overensstemmelse med traktatens artikel 300, kan forskellen mellem disse priser og priserne i Fællesskabet i fornødent omfang udlignes ved en eksportrestitution.

Eksportrestitutionen for de i artikel 1 nævnte produkter i form af varer, der er opført i bilag II, kan ikke være større end den, der gælder for disse produkter, når de udføres i uændret stand.

2. For så vidt angår tildeling af de mængder, der kan udføres med restitution, skal den fremgangsmåde, der fastlægges, være:

a) den, der passer bedst til produktets art og til situationen på det pågældende marked, således at de disponible ressourcer udnyttes så effektivt som muligt under hensyn til fællesskabseksportens effektivitet og struktur, uden at dette dog må føre til forskelsbehandling mellem store og små erhvervsdrivende

b) den, der administrativt set er mindst byrdefuld for de erhvervsdrivende under hensyn til kravene til forvaltningen

c) af en sådan art, at der ikke sker nogen form for forskelsbehandling mellem de berørte erhvervsdrivende.

3. Restitutionerne er ens for hele Fællesskabet.

De kan differentieres efter destination, når situationen i den internationale handel eller særlige krav på visse markeder gør det nødvendigt.

Restitutionerne fastsættes af Kommissionen efter proceduren i artikel 42. Fastsættelsen kan ske:

a) med regelmæssige tidsintervaller

b) ved licitation for de produkter, som denne metode hidtil har været fastsat for.

Medmindre fastsættelsen sker ved licitaiton, fastsættes listen over produkter, for hvilke der ydes restitution, samt restitutionens størrelse mindst en gang hver fjerde uge. Restitutionen kan dog fastholdes på samme niveau i mere end fire uger eller om fornødent ændres af Kommissionen inden for tidsintervallet efter anmodning herom fra en medlemsstat eller på Kommissionens eget initiativ. For de i artikel 1 nævnte produkter, der udføres i form af varer, som er opført i bilag II til denne forordning, kan der dog fastsættes en anden rytme efter proceduren i artikel 16 i Rådets forordning (EF) nr. 3448/93(20).

4. Restitutionerne for de i artikel 1 nævnte produkter, som udføres i uændret form, fastsættes under hensyn til følgende:

a) situationen og den forventede udvikling i

- priserne for mælk og mejeriprodukter og de disponible mængder på Fællesskabets marked

- priserne for mælk og mejeriprodukter i den internationale handel

b) de gunstigste afsætningsomkostninger og omkostninger i forbindelse med transporten fra Fællesskabets markeder til Fællesskabets eksporthavne eller andre udførselssteder samt transportomkostninger mv. til bestemmelseslandet; efterspørgslen på Fællesskabets marked

c) målet med den fælles markedsordning for mælk og mejeriprodukter, som er at sikre disse markeder en ligevægt og en naturlig udvikling, for så vidt angår priser og handel

d) de begrænsninger, der er en følge af de aftaler, der indgås i henhold til traktatens artikel 300

e) behovet for at undgå forstyrrelser på Fællesskabets marked

f) det økonomiske aspekt i forbindelse med de påtænkte udførsler.

Der tages desuden særligt hensyn til nødvendigheden af at skabe ligevægt mellem anvendelsen af landbrugsbasisprodukter fra Fællesskabet med henblik på udførsel til tredjelande af forarbejdede produkter og anvendelsen af produkter fra disse lande, der tillades indført til forædling.

5. For de i artikel 1 nævnte produkter, som udføres i uændret stand:

a) fastsættes de i stk. 1 nævnte priser i Fællesskabet under hensyn til de priser, som med henblik på udførsel viser sig at være de gunstigste

b) fastsættes de i stk. 1 nævnte priser i den internationale handel særlig under hensyn til:

- priserne på tredjelandenes markeder

- de gunstigste priser ved indførsel i tredjelande, der er bestemmelseslande, fra andre tredjelande

- de i de udførende tredjelande konstaterede producentpriser, i givet fald under hensyn til de tilskud, der ydes af disse lande

- tilbudspriserne franko grænse.

6. For de i artikel 1 nævnte produkter, som udføres i uændret stand, ydes restitutionen kun efter anmodning herom og mod fremlæggelse af den pågældende eksportlicens.

7. Det restitutionsbeløb, der skal anvendes ved udførsel af de i artikel 1 nævnte produkter i uændret stand, er det, der gælde på dagen for licensansøgningen, og, hvis der er tale om differentierede restitutioner, det, der gælder samme dag:

a) for den i licensen angivne destination, eller i givet fald

b) for den faktiske destination, hvis denne afviger fra den destination, der er anført på licensen. I så fald må beløbet ikke overstige det beløb, der gælder for den i licensen angivne destination.

For at undgå misbrug af fleksibiliteten i dette stykke kan der træffes passende foranstaltninger.

8. Stk. 6 og 7 kan efter proceduren i artikel 16 i forordning (EF) nr. 3448/93 udvides til at omfatte de i artikel 1 nævnte produkter, når de udføres i form af varer, som er opført i bilag II.

9. Stk. 6 og 7 kan efter proceduren i artikel 42 fraviges for de i artikel 1 nævnte produkter, hvis der ydes restitution for disse produkter i forbindelse med fødevarehjælp.

10. Restitutionen ydes, når det godtgøres:

- at produkterne har oprindelse i Fællesskabet

- at produkterne er udført fra Fællesskabet, og

- hvis der er tale om en differentieret restitution, at produkterne har nået den destination, der er anført på licensen, eller en anden destination, for hvilken restitutionen var fastsat, uden at dette berører stk. 7, litra b). Der kan gøres undtagelser fra denne bestemmelse efter proceduren i artikel 42, såfremt der fastlægges betingelser, der frembyder tilsvarende garantier.

11. Medmindre der er indrømmet en undtagelse efter proceduren i artikel 42, ydes der ingen eksportrestitution for produkter, der indføres fra tredjelande og genudføres til tredjelande, jf. dog stk. 10, første led.

12. For så vidt angår de i artikel 1 nævnte produkter, som udføres i form af varer, der er opført i bilag II til denne forordning, finder stk. 10 og 11 kun anvendelse på varer med følgende KN-koder:

- 0405 20 30 (smøbare mælkefedtprodukter med fedtindhold på mellem 60 og 75 vægtprocent)

- 1806 90 60 til 1806 90 90 (visse produkter med indhold af kakao)

- 1901 (visse næringsmidler fremstillet af mel osv.)

- 2106 90 98 (visse næringsmidler, ikke nævnt andetsteds)

som har et stort indhold af mejeriprodukter.

13. Overholdelse af de mængdemæssige begrænsninger, der er en følge af de aftaler, som er indgået i henhold til traktatens artikel 300, sikres på grundlag af de eksportcertifikater, der udstedes for de deri fastsatte referenceperioder, og som gælder for de pågældende produkter. For så vidt angår overholdelsen af de forpligtelser, der følger af landbrugsaftalen, berøres eksportlicensernes gyldighed ikke af referenceperiodens udløb.

14. Gennemførelsesbestemmelserne til denne artikel, herunder bestemmelser om genfordeling af ikke tildelte eller ikke opbrugte mængder, der kan eksporteres, vedtages af Kommissionen efter proceduren i artikel 42. Dog vedtages gennemførelsesbestemmelserne til stk. 8, 10, 11 og 12 for de i artikel 1 nævnte produkter, når de udføres i form af varer, der er opført i bilag II til denne forordning, efter proceduren i artikel 16 i forordning (EF) nr. 3448/93.

Artikel 32

1. I det omfang det er nødvendigt for, at den fælles markedsordning for mælk og mejeriprodukter kan fungere bedst muligt, kan Rådet, der træffer afgørelse med kvalificert flertal på forslag af Kommissionen, i særlige tilfælde helt eller delvis udelukke anvendelsen af proceduren for aktiv forædling for de i artikel 1 nævnte produkter, når de er bestemt til fremstilling af produkter, der ligeledes er nævnt i artikel 1, eller af varer, der er opført i bilag II til denne forordning.

2. Hvis den i stk. 1 nævnte situation er af særligt hastende karakter, og Fællesskabets marked forstyrres eller trues af forstyrrelse på grund af proceduren for aktiv forædling, kan bestemmelserne i stk. 1 fraviges, og Kommissionen træffer efter anmodning fra en medlemsstat eller på eget initiativ de nødvendige foranstaltninger, som meddeles Rådet og medlemsstaterne. De pågældende foranstaltninger kan ikke anvendes i mere end seks måneder og træder straks i kraft. Har Kommissionen fået forelagt en anmodning fra en medlemsstat, træffer den afgørelse herom senest en uge efter anmodningens modtagelse.

3. Enhver medlemsstat kan indbringe den af Kommissionen trufne afgørelse for Rådet inden for en frist på en uge efter meddelelsesdagen. Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal, kan bekræfte, ændre eller ophæve Kommissionens afgørelse.

Har Rådet ikke truffet en afgørelse senest tre måneder efter, at det har fået sagen forelagt, anses Kommissionens afgørelse for ophævet.

Artikel 33

1. De almindelige regler for fortolkningen af den kombinerede nomenklatur og de særlige regler for dens anvendelse gælder ved tariferingen af de produkter, der er omfattet af denne forordning. Den toldnomenklatur, der følger af anvendelsen af denne forordning, optages i den fælles toldtarif.

2. Medmindre andet er bestemt i denne forordning eller vedtaget i henhold til en af dens bestemmelser, er følgende forbudt i samhandelen med tredjelande:

- opkrævning af afgifter med samme virkning som told

- anvendelse af kvantitative importrestriktioner eller foranstaltninger med tilsvarende virkning.

Artikel 34

1. Overstiger prisen franko grænse for et eller flere af de i artikel 1 nævnte produkter prisniveauet i Fællesskabet væsentligt, og kan denne situation forventes at vedvare, således at Fællesskabets marked forstyrres eller trues af forstyrrelse, kan der træffes de i stk. 5 nævnte foranstaltninger.

2. Der er tale om en væsentlig overskridelse som omhandlet i stk. 1, når prisen franko grænse overstiger den interventionspris, der er fastsat for det pågældende produkt forhøjet med 15 % eller, for så vidt angår produkter, som der ikke er fastsat nogen interventionspris for, en pris, der er afledt af interventionsprisen, og som skal fastsættes efter proceduren i artikel 42 under hensyntagen til det pågældende produkts art og sammensætning.

3. En situation, hvor prisen franko grænse overstiger prisniveauet væsentligt, kan forventes at vedvare, når der er uligevægt mellem udbud og efterspørgsel, og der er fare for, at denne uligevægt fortsætter i betragtning af den forventede udvikling i produktionen og markedspriserne.

4. Fællesskabets marked forstyrres eller trues af forstyrrelse på grund af den situation, der er nævnt i denne artikel, når det høje prisniveau i den internationale handel:

- hindrer indførsel af mejeriprodukter til Fællesskabet, eller

- medfører udførsel af mejeriprodukter fra Fællesskabet, således at forsyningssikkerheden ikke længere er sikret, eller der er fare for, at den ikke længere kan sikres, inden for Fællesskabet.

5. Hvis de betingelser, der er nævnt i stk. 1-4, er opfyldt, kan der træffes afgørelse om hel eller delvis suspension af importafgifter og/eller opkrævning af eksportafgifter efter proceduren i artikel 42. Gennemførelsesbestemmelserne til denne artikel vedtages om nødvendigt af Kommissionen efter samme procedure.

Artikel 35

1. Bliver Fællesskabets marked for et eller flere af de i artikel 1 nævnte produkter på grund af indførsler eller udførsler udsat for eller truet af alvorlige forstyrrelser, som kan bringe virkeliggørelsen af de i traktatens artikel 33 nævnte mål i fare, kan der anvendes egnede foranstaltninger i samhandelen med tredjelande, indtil forstyrrelsen eller faren herfor er ophørt.

Rådet, der træffer afgørelse med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen, vedtager de almindelige gennemførelsesbestemmelser til dette stykke og fastlægger, i hvilke tilfælde og inden for hvilke grænser medlemsstaterne kan træffe beskyttelsesforanstaltninger.

2. Indtræder den i stk. 1 nævnte situation, træffer Kommissionen på begæring af en medlemsstat eller på eget initiativ bestemmelse om de nødvendige foranstaltninger, som meddeles medlemsstaterne og straks bringes i anvendelse. Har Kommissionen fået forelagt en begæring fra en medlemsstat, træffer den afgørelse herom senest tre arbejdsdage efter begæringens modtagelse.

3. Enhver medlemsstat kan inden for en frist på tre arbejdsdage efter meddelelsesdagen indbringe den af Kommissionen trufne foranstaltning for Rådet. Rådet træder straks sammen. Rådet kan med kvalificeret flertal ændre eller ophæve den pågældende foranstaltning senest en måned efter den dag, hvor den blev indbragt.

4. Denne artikel anvendes under iagttagelse af de forpligtelser, der følger af de aftaler, som er indgået i overensstemmelse med traktatens artikel 300, stk. 2.

AFSNIT III

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 36

For at tage hensyn til de begrænsninger i den frie vareomsætning, som kan følge af anvendelsen af foranstaltninger til bekæmpelse af udbredelsen af sygdomme hos dyr, kan der efter proceduren i artikel 42 træffes undtagelsesforanstaltninger for at støtte det marked, som berøres af disse begrænsninger. Disse foranstaltninger må kun træffes i det omfang og for det tidsrum, det er strengt nødvendigt for at støtte dette marked.

Artikel 37

Medmindre andet er fastsat i denne forordning, finder traktatens artikel 87, 88 og 89 anvendelse på produktion af og handel med de i artikel 1 nævnte produkter.

Artikel 38

1. Med forbehold af bestemmelserne i traktatens artikel 87, stk. 2, er støtte, hvis størrelse fastsættes i forhold til prisen for eller mængden af de i artikel 1 nævnte produkter, forbudt.

2. Nationale foranstaltninger, der muliggør en udligning mellem priserne for de i artikel 1 nævnte produkter, er ligeledes forbudt.

Artikel 39

Uden at de berører anvendelsen af traktatens artikel 87, 88 og 89, kan en medlemsstat hos mælkeproducenterne opkræve en afgift til fremme af forbruget, der betales for de afsatte mængder mælk eller mælkeækvivalenter, med henblik på at finansiere foranstaltninger til fremme af forbruget i Fællesskabet, udvidelse af markederne for mælk og mejeriprodukter og forbedring af kvaliteten.

Artikel 40

Medlemsstaterne og Kommissionen meddeler hinanden de oplysninger, der er nødvendige for gennemførelsen af denne forordning. De nærmere bestemmelser om meddelelse og udbredelse af disse oplysninger vedtages af Kommissionen efter proceduren i artikel 42.

Artikel 41

Der nedsættes en forvaltningskomité for mælk og mejeriprodukter (i det følgende benævnt "komitéen"), som består af repræsentanter for medlemsstaterne og har en repræsentant for Kommissionen som formand.

Artikel 42

1. Når der henvises til proceduren i denne artikel, indbringer formanden sagen for komitéen, enten på eget initiativ eller efter anmodning fra en medlemsstats repræsentant.

2. Kommissionens repræsentant forelægger komitéen et udkast til de foranstaltninger, der skal træffes. Komitéen afgiver en udtalelse om dette udkast inden for en frist, som formanden kan fastsætte under hensyn til, hvor meget spørgsmålet haster. Den udtaler sig med det flertal, som er fastsat i traktatens artikel 205, stk. 2, for vedtagelse af de afgørelser, som Rådet skal træffe på forslag af Kommissionen. Ved afstemninger i komitéen tillægges de stemmer, der afgives af repræsentanterne for medlemsstaterne, den vægt, der er fastlagt i nævnte artikel. Formanden deltager ikke i afstemningen.

3. Kommissionen vedtager foranstaltninger, som straks finder anvendelse. Hvis de ikke er i overensstemmelse med den af komitéen afgivne udtalelse, underrettes Rådet dog straks af Kommissionen om disse foranstaltninger. I så fald kan Kommissionen udsætte gennemførelsen af de foranstaltninger, den har truffet afgørelse om, i et tidsrum på højst en måned regnet fra datoen for denne underretning.

Rådet kan med kvalificeret flertal træffe en anden afgørelse inden for en frist på en måned.

Artikel 43

Komitéen kan undersøge ethvert andet spørgsmål, som formanden forelægger den enten på eget initiativ eller på begæring af en medlemsstats repræsentant.

Artikel 44

Ved denne forordnings anvendelse skal der tages hensyn til både de i traktatens artikel 33 og de i traktatens artikel 131 nævnte mål.

Artikel 45

Forordning (EF) nr. 1254/1999 og gennemførelsesbestemmelserne hertil finder anvendelse på de i artikel 1 nævnte produkter.

AFSNIT IV

OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 46

1. Forordning (EØF) nr. 804/68, (EØF) nr. 986/68, (EØF) nr. 987/68, (EØF) nr. 508/71, (EØF) nr. 1422/78, (EØF) nr. 1723/81, (EØF) nr. 2990/82, (EØF) nr. 1842/83, (EØF) nr. 865/84 og (EØF) nr. 777/87 ophæves.

2. Henvisninger til forordning (EØF) nr. 804/68 betragtes som henvisninger til nærværende forordning og læses i overensstemmelse med sammenligningstabellen i bilag III.

Artikel 47

Kommissionen vedtager efter proceduren i artikel 42:

- de foranstaltninger, der er nødvendige for at lette overgangen fra ordningerne i forordning (EØF) nr. 804/68 til ordningerne i nærværende forordning

- de foranstaltninger, der er nødvendige for at løse specifikke praktiske problemer. Sådanne foranstaltninger kan, i behørigt begrundede tilfælde, afvige fra visse dele af nærværende forordning.

Artikel 48

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Den anvendes fra den 1. januar 2000.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 17. maj 1999.

På Rådets vegne

K.-H. FUNKE

Formand

(1) EFT C 170 af 4.6.1998, s. 38.

(2) Udtalelse afgivet den 6. maj 1999 (endnu ikke offentliggjort i EFT).

(3) EFT C 407 af 28.12.1998, s. 203.

(4) EFT C 93 af 6.4.1999, s. 1.

(5) EFT C 401 af 22.12.1998, s. 3.

(6) EFT L 405 af 31.12.1992, s. 1. Forordning er senest ændret ved forordning (EF) nr. 1256/1999 (se side 73 i denne EFT).

(7) EFT L 336 af 23.12.1994, s. 22.

(8) Se side 103 i denne EFT.

(9) EFT L 148 af 27.6.1968, s. 13. Forordningen er senest ændret ved forordning (EF) nr. 1587/96 (EFT L 206 af 16.8.1996, s. 21).

(10) EFT L 169 af 18.7.1968, s. 4. Forordningen er senest ændret ved forordning (EF) nr. 1802/95 (EFT L 174 af 26.7.1995, s. 31).

(11) EFT L 169 af 18.7.1968, s. 6. Forordningen er senest ændret ved forordning (EØF) nr. 1435/90 (EFT L 138 af 31.5.1990, s. 8).

(12) EFT L 58 af 11.3.1971, s. 1.

(13) EFT L 171 af 28.6.1978, s. 14.

(14) EFT L 172 af 30.6.1981, s. 14. Forordningen er senest ændret ved forordning (EØF) nr. 863/84 (EFT L 90 af 1.4.1984, s. 23).

(15) EFT L 314 af 10.11.1982, s. 26. Forordningen er senest ændret ved forordning (EF) nr. 2442/96 (EFT L 333 af 21.12.1996, s. 1).

(16) EFT L 183 af 7.7.1983, s. 1. Forordningen er senest ændret ved forordning (EF) nr. 1958/97 (EFT L 277 af 10.10.1997, s. 1).

(17) EFT L 90 af 1.4.1984, s. 25.

(18) EFT L 78 af 20.3.1987, s. 10. Forordningen er senest ændret ved forordning (EØF) nr. 1634/91 (EFT L 150 af 15.6.1991, s. 26).

(19) Se side 21 i denne EFT.

(20) EFT L 318 af 20.12.1993, s. 31.

BILAG I

SUPPLERENDE BETALINGER: GLOBALE BELØB I HENHOLD TIL ARTIKEL 17

(udtrykt i mio. EUR)

>TABELPOSITION>

BILAG II

>TABELPOSITION>

BILAG III

SAMMENLIGNINGSTABEL

>TABELPOSITION>