EUR-Lex Access to European Union law
This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 31996R2200
Council Regulation (EC) No 2200/96 of 28 October 1996 on the common organization of the market in fruit and vegetables
Rådets Forordning (EF) nr. 2200/96 af 28. oktober 1996 om den fælles markedsordning for frugt og grøntsager
Rådets Forordning (EF) nr. 2200/96 af 28. oktober 1996 om den fælles markedsordning for frugt og grøntsager
OJ L 297, 21.11.1996, p. 1–28
(ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT, FI, SV)
Special edition in Czech: Chapter 03 Volume 020 P. 55 - 82
Special edition in Estonian: Chapter 03 Volume 020 P. 55 - 82
Special edition in Latvian: Chapter 03 Volume 020 P. 55 - 82
Special edition in Lithuanian: Chapter 03 Volume 020 P. 55 - 82
Special edition in Hungarian Chapter 03 Volume 020 P. 55 - 82
Special edition in Maltese: Chapter 03 Volume 020 P. 55 - 82
Special edition in Polish: Chapter 03 Volume 020 P. 55 - 82
Special edition in Slovak: Chapter 03 Volume 020 P. 55 - 82
Special edition in Slovene: Chapter 03 Volume 020 P. 55 - 82
Special edition in Bulgarian: Chapter 03 Volume 020 P. 29 - 57
Special edition in Romanian: Chapter 03 Volume 020 P. 29 - 57
No longer in force, Date of end of validity: 30/06/2008; ophævet ved 32008R0361
Rådets Forordning (EF) nr. 2200/96 af 28. oktober 1996 om den fælles markedsordning for frugt og grøntsager
EF-Tidende nr. L 297 af 21/11/1996 s. 0001 - 0028
RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 2200/96 af 28. oktober 1996 om den fælles markedsordning for frugt og grøntsager RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 42 og 43, under henvisning til forslag fra Kommissionen (1), under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (2), under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg (3), og ud fra følgende betragtninger: (1) På grund af et samspil af forskellige faktorer og de heraf følgende ændringer befinder frugt- og grøntsagssektoren sig i en ny situation, som producenterne må tilpasse sig; grundreglerne for den fælles markedsordning for denne sektor bør derfor have et andet sigte; da denne ordning er blevet ændret gentagne gange, siden den oprindelig blev vedtaget, bør der for klarheden skyld vedtages en ny forordning; (2) i den nye forordning vil det være hensigtsmæssigt at indsætte de væsentligste bestemmelser i følgende forordninger: Rådets forordning (EØF) nr. 3285/83 af 14. november 1983 om almindelige bestemmelser for udvidelse af anvendelsesområdet for visse regler, der er udstedt af producentorganisationer for frugt og grøntsager (4), Rådets forordning (EØF) nr. 1319/85 af 23. maj 1985 om udbygning af kontrolordningen vedrørende anvendelsen af fællesskabsforskrifterne for frugt og grøntsager (5), Rådets forordning (EØF) nr. 2240/88 af 19. juli 1988 om fastsættelse for så vidt angår ferskner, citroner og appelsiner af gennemførelsesbestemmelserne til artikel 16b i forordning (EØF) nr. 1035/72 om den fælles markedsordning for frugt og grøntsager (6), Rådets forordning (EØF) nr. 1121/89 af 27. april 1989 om indførelse af en interventionstærskel for æbler og blomkål (7) og Rådets forordning (EØF) nr. 1198/90 af 7. maj 1990 om oprettelse af en fortegnelse over citrusfrugtdyrkningsarealer i Fællesskabet (8); disse forordninger bør derfor ophæves; (3) en klassificering af produkterne efter bindende fælles normer, der gælder for frugt og grøntsager, som enten afsættes inden for Fællesskabet eller udføres til tredjelande, udgør en referenceramme, der bidrager til loyal samhandel og markedsgennemsigtighed, ligesom ordningen betyder, at produkter, der ikke er af tilfredsstillende kvalitet, fjernes fra markedet; overholdelse af disse normer medvirker således til at gøre selve produktionen mere rentabel; (4) med henblik på forenkling bør der under hensyntagen til de normer, der er fastlagt inden for De Forenede Nationers Økonomiske Kommission for Europa (ECE/FN), fastlægges normer for de frugter og grøntsager, som har en vis betydning for markedet; det er nødvendigt at fastlægge de nærmere betingelser for, hvorledes de internationale normer kan tilpasses Fællesskabets særlige behov; (5) ordningen med normer kan kun få fuld virkning, hvis normerne uden undtagelse anvendes i alle afsætningsled og ab produktionsområdet; der kan dog fastsættes undtagelser for visse transaktioner, som enten er meget marginale og punktvise eller finder sted ved begyndelsen af markedsføringen, eller for produkter til forarbejdning; der bør endvidere tages hensyn til muligheden for vareknaphed og for et usædvanligt stort udbud; for at kunne sikre den kvalitet, normerne kræver, må ansvaret for, at de overholdes, påhvile produktindehaveren; navnlig forbrugerkravene hvad angår frugternes og grøntsagernes kendetegn nødvendiggør, at mærkningen omfatter oplysninger om produkternes oprindelse helt frem til detailhandelsleddet; (6) ved produktionen og afsætningen af frugt og grøntsager bør der tages hensyn til miljøet, både med hensyn til dyrkningspraksis og ved forvaltningen af udtjent materiale og bortskaffelsen af produkter, som er tilbagekøbt fra markedet; der bør navnlig tages hensyn til beskyttelse af vandkvaliteten, opretholdelse af den biologiske mangfoldighed samt landskabspleje; (7) producentorganisationerne udgør grundelementet i den fælles markedsordning, idet de varetager en decentraliseret forvaltning af ordningen; da efterspørgslen i stigende grad koncentreres, er det mere end nogen sinde en økonomisk nødvendighed, at udbuddet koncentreres inden for disse organisationer for at styrke producenternes markedsposition; sammenslutningen bør ske på frivilligt grundlag og motiveres af den fordel, der kan opnås på grund af omfanget og effektiviteten af de tjenester, producentorganisationerne kan yde deres medlemmer; det er ikke meningen, at der skal gribes ind i leveringer til organisationer for specialiserede produkter, som bestod inden denne forordnings ikrafttræden; (8) en producentorganisation skal anerkendes af medlemsstaten, for at den kan bidrage til virkeliggørelsen af den fælles markedsordnings mål, og anerkendelsen kræver, at organisationen opfylder en række betingelser, som den ved sine vedtægter forpligter sig selv og sine medlemmer til at overholde; ønsker producentsammenslutninger at opnå status som producentorganisation efter denne forordning, bør der kunne indrømmes dem en overgangsperiode, i hvilken der kan ydes finansiel støtte fra medlemsstaten og fra Fællesskabet, såfremt sammenslutningerne påtager sig og overholder visse forpligtelser; (9) der bør gælde en overgangsperiode for de producentorganisationer, der allerede er anerkendt ifølge forordning (EØF) nr. 1035/72 (9), men som ikke straks kan opfylde de krav for at opnå anerkendelse, der er fastsat i nærværende forordning; disse organisationer bør godtgøre, at de har forudsætninger for at kunne gennemføre den fornødne omlægning; (10) for at sikre, at producentorganisationerne handler ansvarsfuldt, især i forbindelse med deres finansielle beslutninger, og at de offentlige midler, der anvendes til organisationerne, udnyttes langsigtet, bør det fastsættes, på hvilke betingelser disse midler kan anvendes; medfinansiering af driftsfonde, som etableres af producentorganisationerne, vil være en hensigtsmæssig løsning; (11) for at sikre driftsfondenes eksistens og korrekte funktion er det nødvendigt, at producentorganisationerne overtager hele den pågældende produktion fra deres medlemmer; (12) med henblik på styring af Fællesskabets udgifter bør der lægges loft over støtten til de producentorganisationer, som opretter en driftsfond; (13) i områder, hvor producenterne kun er organiseret i ringe grad, bør der kunne ydes supplerende nationale økonomiske bidrag; for medlemsstater, der er særlig ugunstigt stillet i strukturel henseende, bør Fællesskabet kunne refundere disse bidrag via EF-støtterammen; (14) for at styrke producentorganisationerne eller sammenslutningerne heraf yderligere og for at sikre, at markedet har den ønskede stabilitet, bør medlemsstaterne på bestemte betingelser kunne pålægge alle de producenter i et område, der ikke er medlem, at følge de regler, som organisationen eller sammenslutningen i det pågældende område har fastsat for sine medlemmer, især reglerne vedrørende produktion, afsætning og miljøbeskyttelse; nogle af de udgifter, der er forbundet med reglernes udvidede anvendelse, bør, når de er dokumenteret, kunne pålægges de pågældende producenter, eftersom disse drager fordel af virkningerne; (15) brancheorganisationer, der er dannet på initiativ af individuelle eller allerede sammensluttede erhvervsdrivende, og som repræsenterer en betydelig del af erhvervskategorierne inden for frugt- og grøntsagssektoren, kan bidrage til en bedre hensyntagen til de faktiske forhold på markedet og fremme en udvikling i den økonomiske adfærd, der tilsigter en forbedring af kendskabet til og tilrettelæggelsen af produktionen samt præsentationen og afsætningen af produkterne; eftersom disse brancheorganisationers virke generelt kan bidrage til, at målene i traktatens artikel 39 og navnlig i denne forordning nås, bør medlemsstaterne, når de forskellige former for indsats er fastlagt, have mulighed for at give en specifik anerkendelse til de organisationer, der godtgør, at de er repræsentative, og som gennemfører aktioner, der er gunstige for ovennævnte mål; bestemmelserne om udvidet anvendelse af de regler, producentorganisationerne eller sammenslutningerne har fastsat, og den delvise dækning af de udgifter, som denne udvidede anvendelse medfører, bør også gælde for branchevirksomhed, da der sigtes mod ensartede mål; (16) for at stabilisere priserne er det ønskeligt, at producentorganisationerne kan intervenere på markedet, især ved at beslutte, at bestemte produktmængder ikke udbydes til salg i bestemte perioder; sådanne tilbagekøb må ikke kunne opfattes som en afsætningsmulighed, der træder i stedet for markedsføring; derfor bør fællesskabsfinansieringen af disse tilbagekøb kun omfatte en bestemt procentdel af produktionen, og der bør kun ydes en nedsat fællesskabsgodtgørelse, uden at dette i øvrigt berører anvendelsen af driftsfondene; med henblik på forenkling bør der anvendes en fælles lineær fællesskabsgodtgørelse for hvert produkt; for at nedsættelsen kan blive sammenlignelig i omfang for produkterne som helhed, er en vis differentiering påkrævet; (17) interventionen kan kun få fuld virkning, hvis de produkter, der er tilbagekøbt fra markedet, ikke på ny bringes ind i den for sådanne produkter sædvanlige handel; det bør derfor fastlægges, hvilke forskellige bestemmelses- eller anvendelsesformer der opfylder denne betingelse, idet det så vidt muligt undgås, at de tilbagekøbte produkter destrueres; (18) den nye forvaltning af tilbagekøb gør det samtidig muligt at ophæve de gældende bestemmelser om konsekvenserne i tilfælde af tærskeloverskridelse; princippet bør dog opretholdes i en overgangsperiode, og Kommissionen bør have beføjelse til at anvende det, hvis det bliver påkrævet; (19) ved forordning (EF) nr. 3290/94 (10) fastsættes de tilpasninger og overgangsforanstaltninger, der er nødvendige inden for landbrugssektoren med henblik på gennemførelsen af de aftaler, som er indgået som led i de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden, herunder en ny ordning for samhandelen med tredjelande med frugt og grøntsager; bestemmelserne i bilag XIII til forordning (EF) nr. 3290/94 bør medtages i nærværende forordning; når produkterne indføres til Fællesskabet til forarbejdningsindustrien, sælges de imidlertid ikke i kommission; indgangsprisen kan da konstateres på grundlag af andre elementer end ansættelse af en fast værdi; der bør fastsættes yderligere bestemmelser herom; (20) den fælles markedsordnings bestemmelser skal overholdes af alle de erhvervsdrivende, de gælder for, da deres virkning ellers fordrejes med alle de følger, dette vil få både for de offentlige midler og for konkurrencen mellem de erhvervsdrivende; der bør derfor oprettes et særligt EF-inspektørkorps for sektoren; af såvel budgetmæssige som effektivitetsmæssige grunde bør korpset bestå af embedsmænd fra Kommissionen og eventuelt andre embedsmænd; der må desuden fastsættes fællesskabssanktioner, så den nye ordning kan blive anvendt ens i hele Fællesskabet; (21) en af de afgørende forudsætninger for en korrekt forvaltning af den fælles markedsordning er et nøjagtigt kendskab til markedet; der bør derfor træffes de fornødne foranstaltninger i denne forbindelse; (22) det indre marked kan ikke fungere korrekt, hvis visse former for støtte ydes; de bestemmelser i traktaten, der gør det muligt at vurdere medlemsstaternes støtteforanstaltninger og forbyde dem, der er uforenelige med det fælles marked, bør derfor anvendes inden for den sektor, der er omfattet af denne forordning; (23) i forbindelse med den fælles markedsordning for frugt og grøntsager bør der på passende måde tages hensyn til de mål, der er fastsat i traktatens artikel 39 og 110; (24) for at lette iværksættelsen af foranstaltningerne i denne forordning bør der fastlægges en procedure for et snævert samarbejde mellem medlemsstaterne og Kommissionen inden for en forvaltningskomité; (25) for at imødegå særligt ugunstige konjunkturer for nødder er det nødvendigt, at der ydes et fast støttebeløb for nødder, som høstes i produktionsårene 1997/1998, 1998/1999 og 1999/2000 - UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING: Artikel 1 1. Ved denne forordning oprettes der en fælles markedsordning for frugt og grøntsager. 2. Markedsordningen gælder for følgende produkter: >TABELPOSITION> 3. Produktionsåret for de i stk. 2 nævnte produkter fastsættes om nødvendigt efter proceduren i artikel 46. AFSNIT I Klassificering af produkterne Artikel 2 1. Produkter, der er bestemt til levering i frisk tilstand til forbrugeren, kan klassificeres ud fra et system af normer. 2. Normerne for de friske frugter og grøntsager, der er opført i bilag I, vedtages efter proceduren i artikel 46 for gennemførelsen af den fælles markedsordning. Der tages med henblik herpå hensyn til de ECE/FN-normer, som er anbefalet af Arbejdsgruppen vedrørende Normer for Letfordærvelige Produkter og Kvalitetsforbedring under Den Økonomiske Kommission for Europa. Indtil der er vedtaget nye normer, finder de normer, som er fastlagt i henhold til artikel 2 i forordning (EØF) nr. 1035/72, fortsat anvendelse. 3. Kommissionen kan efter proceduren i artikel 46 udvide listen i bilag I til også at omfatte andre produkter. Artikel 3 1. Indehavere af produkter, som der er fastsat normer for, må kun udstille disse produkter med henblik på salg, udbyde dem til salg, sælge, levere eller i øvrigt bringe dem i handelen inden for Fællesskabet, såfremt de er i overensstemmelse med disse normer. Produktindehaveren er ansvarlig for overensstemmelse med normerne. Medlemsstaterne kan fritage følgende produkter fra at være undergivet normer eller bestemte nationale bestemmelser: a) produkter, der udstilles med henblik på salg, udbydes til salg, sælges, leveres eller i øvrigt af producenten bringes i handelen på engroshandelscentre, navnlig produktionsmarkeder, beliggende i dyrkningsområdet b) produkter, der fra disse engroshandelscentre sendes til sorterings-, emballerings- eller lagervirksomheder inden for samme dyrkningsområde. Såfremt andet afsnit bringes i anvendelse, underretter den pågældende medlemsstat Kommissionen herom og giver den meddelelse om de foranstaltninger, den har truffet i så henseende. 2. Følgende produkter er ikke undergivet normer inden for dyrkningsområdet: a) produkter, som af producenten sælges eller leveres til sorterings- og emballeringsvirksomheder eller til lagervirksomheder, eller som fra producentens bedrift sendes til disse virksomheder b) produkter, som fra lagervirksomheder sendes til sorterings- og emballeringsvirksomheder. 3. Følgende produkter er ikke undergivet normer: a) produkter, som sendes til forarbejdningsvirksomheder, idet der dog eventuelt efter proceduren i artikel 46 fastsættes minimumskrav til kvaliteten af produkter, som er bestemt til industriel forarbejdning b) produkter, som af producenten på hans bedrift overdrages til forbrugeren til dennes personlige brug c) efter en afgørelse, som Kommissionen på anmodning af en medlemsstat har truffet efter proceduren i artikel 46, produkter fra et bestemt område, som sælges i detailhandelen i dette område for at tilgodese en velkendt lokal forbrugstradition. 4. Det skal godtgøres, at de produkter, der er omhandlet i stk. 2 og stk. 3, litra a), opfylder de fastlagte betingelser, navnlig med hensyn til deres anvendelse. Artikel 4 Er der produkter, der er i overensstemmelse med normerne, som følge af en ekstrem mangel ikke tilstrækkelige til at dække forbrugerbehovet, eller overstiger de langt dette som følge af et usædvanligt stort udbud, træffes der for en begrænset periode og efter proceduren i artikel 46 foranstaltninger, der afviger fra anvendelsen af disse normer, under overholdelse af Fællesskabet internationale forpligtelser. Artikel 5 1. De angivelser, som i henhold til normerne kræves med hensyn til mærkning, skal med letlæselig og synlig skrift være anbragt på en af emballagens sider, enten som et direkte påtryk, der ikke kan slettes, eller som en etiket, der indgår i selve pakken eller er solidt fastgjort til denne. 2. For produkter, som afsendes uemballeret, løst læsset i et transportmiddel, skal de i stk. 1 omhandlede angivelser være anført i et dokument, som ledsager varen, eller på en seddel, der er anbragt synligt i transportmidlet. Artikel 6 Tilbydes produkterne i detailhandelen i emballage, skal de angivelser, som er fastsat med hensyn til mærkning, være anbragt tydeligt og letlæseligt. For færdigpakkede produkter i henhold til direktiv 79/112/EØF (11) skal foruden de angivelser, der er foreskrevet i de fælles normer, nettovægten anføres. For produkter, som normalt sælges stykvis, er der dog ikke pligt til at anføre nettovægten, når antallet af stykker klart kan ses og let kan tælles gennem indpakningen, eller, hvis dette ikke er tilfældet, når antallet er anført i mærkningen. Produkterne kan tilbydes uden emballage, såfremt detailhandleren forsyner de til salg udbudte produkter med et skilt, som med meget tydelig og letlæselig skrift angiver de i normerne foreskrevne oplysninger vedrørende: - sort - produktets oprindelse - klasse. Artikel 7 Til konstatering af, om produkter, som der er fastlagt normer for, opfylder bestemmelserne i artikel 3-6, foretager de af de enkelte medlemsstater udpegede organer i alle handelsled samt under transporten en kontrol ved hjælp af stikprøver i overensstemmelse med bestemmelserne i afsnit VI. Kontrollen skall fortrinsvis finde sted forud for transporten fra dyrkningsområderne, ved produktets emballering eller ved dets indladning. Medlemsstaterne giver de øvrige medlemsstater og Kommissionen meddelelse om, hvilke organer de har udpeget som ansvarlige for kontrollen. Artikel 8 1. Produkter, som der er fastlagt normer for, må kun indføres fra tredjelande, hvis de er i overensstemmelse med disse normer eller normer af mindst tilsvarende art. 2. Artikel 3-7 anvendes for produkter, som er indført til Fællesskabet efter opfyldelse af formaliteterne ved indførsel i henhold til de gældende fællesskabsbestemmelser for indførsel. Artikel 9 1. Produkter, som der er fastlagt normer for, må kun udføres til tredjelande, hvis de er i overensstemmelse med disse normer. Under hensyntagen til kravene på destinationsmarkederne kan der dog indrømmes undtagelser efter proceduren i artikel 46. 2. For produkter, som er bestemt til udførsel til tredjelande, skal det, inden de forlader Fællesskabets toldområde, kontrolleres, at de er i overensstemmelse med normerne. Artikel 10 Foranstaltninger, der skal sikre en ensartet anvendelse af bestemmelserne i dette afsnit, vedtages efter proceduren i artikel 46. Foranstaltningerne kan for produkter, som skal indføres til Fællesskabet, omfatte godkendelse af officielle kontroltjenester i eksporttredjelandet. AFSNIT II Producentorganisationer Artikel 11 1. I denne forordning forstås ved »producentorganisation« en juridisk person: a) der er oprettet på initiativ af producenter af følgende kategorier af de i artikel 1, stk. 2, opførte produkter: i) frugt og grøntsager ii) frugt iii) grøntsager iv) produkter bestemt til forarbejdning v) citrusfrugter vi) nødder vii) svampe b) som navnlig har det formål: 1) at sikre planlægning af produktionen og tilpasning til efterspørgslen, navnlig hvad angår mængde og kvalitet 2) at fremme koncentrationen af udbuddet og markedsføringen af medlemmernes produktion 3) at reducere produktionsomkostningerne og regulere produktionspriserne 4) at fremme dyrkningsformer, produktionsmetoder og affaldshåndteringer, der er miljøvenlige, navnlig hvad angår beskyttelse af kvaliteten af vand, jord og landskab og bevarelse og/eller fremme af biologisk mangfoldighed c) hvis vedtægter bl.a. forpligter de tilsluttede producenter til: 1) at anvende de regler, producentorganisationen har vedtaget for kendskab til produktionen, for produktion, for afsætning og for miljøbeskyttelse 2) for så vidt angår produktion af hver af de i litra a) nævnte produktkategorier i en given bedrift kun at være medlem af én enkelt af de i litra a) nævnte producentorganisationer 3) at afsætte hele deres produktion af de pågældende produkter gennem producentorganisationen. Hvis producentorganisationen tillader det, kan producenter, der er medlem, dog på vilkår, som fastsættes af organisationen: - foretage salg fra deres bedrift direkte til forbrugeren til dennes personlige brug af højst 25 % af deres produktion for så vidt angår producentorganisationer for frugt og grøntsager som nævnt i litra a), nr. i), og af højst 20 % for så vidt angår producenter, der er medlem af andre former for producentorganisationer, og derudover - selv eller gennem en anden producentorganisation, der er udpeget af deres egen producentorganisation, afsætte produkter, som udgør en beskeden mængde i forhold til den mængde, der kan afsættes gennem deres egen producentorganisation - gennem en anden producentorganisation, der er udpeget af deres egen producentorganisation, afsætte produkter, som på grund af deres kendetegn ikke normalt hører med til deres egen organisations forretningsmæssige aktiviteter - efter proceduren i artikel 46 få tilladelse til undtagelsesvis, i aftagende grad og som en overgangsforanstaltning indtil den 31. december 1999 at indgå direkte kontrakter med forarbejdningsvirksomheder for visse produkter 4) at give producentorganisationen de oplysninger, den ønsker til statistiske formål, og som bl.a. kan vedrøre areal, høst, udbytte og direkte salg 5) at betale de vedtægtsbestemte finansielle bidrag til iværksættelse og finansiering af driftsfonden, jf. artikel 15 d) hvis vedtægter har bestemmelser: 1) om nærmere regler for fastlæggelse, vedtagelse og ændring af bestemmelserne i litra c), nr. 1 2) om, at medlemmerne skal erlægge de finansielle bidrag, der er nødvendige til finansieringen af producentorganisationen 3) til sikring af, at de tilsluttede producenter på demokratisk vis udøver kontrol med deres organisation og dens beslutninger 4) om sanktioner såvel for overtrædelse af de vedtægtsbestemte forpligtelser, bl.a. manglende betaling af finansielle bidrag, som for overtrædelse af producentorganisationens regler 5) om optagelse af nye medlemmer, herunder en minimumsperiode for medlemskab 6) om de regnskabsmæssige og budgetmæssige regler, der kræves, for at organisationen kan fungere, og e) som er anerkendt af den pågældende medlemsstat i henhold til stk. 2. 2. Medlemsstaterne anerkender producentsammenslutninger, der anmoder herom, som producentorganisationer i henhold til denne forordning, såfremt: a) de opfylder betingelserne i stk. 1 og i den henseende bl.a. godtgør, at de repræsenterer et mindste antal producenter og en mindste mængde af den markedsegnede produktion, som fastlægges efter proceduren i artikel 46 b) de frembyder tilstrækkelig garanti med hensyn til gennemførelsen, varigheden og effektiviteten af deres indsats c) de reelt gør det muligt for deres medlemmer at opnå fornøden teknisk bistand til anvendelse af miljøvenlige dyrkningsmetoder d) de reelt dels stiller sådanne tekniske faciliteter til rådighed for deres medlemmer, som er nødvendige til oplagring, emballering og afsætning af produkterne, dels sikrer en passende handels-, regnskabs- og budgetmæssig forvaltning af de opgaver, de påtager sig. 3. Som producentorganisationer i henhold til denne forordning kan medlemsstaterne tillige anerkende andre producentorganisationer end dem, der er omhandlet i stk. 1, litra a), som bestod inden denne forordnings ikrafttræden, og som inden nærværende forordnings iværksættelse var anerkendt i henhold til forordning (EØF) nr. 1035/72. Når medlemsstaterne anerkender ovennævnte producentorganisationer i medfør af første afsnit, finder betingelserne i stk. 1, bortset fra litra a) og, hvis relevant, litra c), nr. 2, og i stk. 2 anvendelse. Artikel 12 1. Medlemsstaterne: a) træffer beslutning om anerkendelse senest tre måneder efter indgivelsen af ansøgningen med samtlige støttedokumenter b) kontrollerer regelmæssigt, om producentorganisationerne overholder betingelserne for anerkendelse, og anvender, hvis dette ikke er tilfældet, sanktionerne over for disse organisationer og træffer om nødvendigt beslutning om tilbagekaldelse af anerkendelsen c) giver inden to måneder Kommissionen meddelelse om alle beslutninger om udstedelse, nægtelse eller tilbagekaldelse af anerkendelser. 2. Reglerne for, hvordan og hvor ofte medlemsstaterne aflægger beretning til Kommissionen om producentorganisationernes aktiviteter, vedtages efter proceduren i artikel 46. Kommissionen sikrer ved kontrol efter afsnit VI, at artikel 11 og stk. 1, litra b), i nærværende artikel overholdes, og den anmoder på grundlag af kontrollen eventuelt medlemsstaterne om at tilbagekalde udstedte anerkendelser. Artikel 13 1. Producentorganisationer, der inden nærværende forordnings ikrafttræden er anerkendt i henhold til forordning (EØF) nr. 1035/72, og som ikke uden en overgangsperiode kan anerkendes i henhold til artikel 11 i nærværende forordning, er omfattet af bestemmelserne i afsnit IV i de to år, der følger efter nærværende forordnings ikrafttræden, såfremt de pågældende organisationer fortsat opfylder betingelserne i de relevante artikler i forordning (EØF) nr. 1035/72. 2. Den i stk. 1 omhandlede periode på to år kan forlænges til fem år, hvis den pågældende organisation: a) senest på en given dato inden udløbet af den i stk. 1 nævnte periode forelægger en handlingsplan for anerkendelse i henhold til artikel 11, stk. 2, for medlemsstaten, som enten skal godkende den eller afvise den b) i forbindelse med fremlæggelsen af planen godtgør, at den har oprettet en driftsfond, jf. artikel 15 c) forpligter sig til at gennemføre handlingsplanen, inden de fem år er gået, idet den ved manglende gennemførelse udsætter sig for sanktioner, der fastlægges af medlemsstaten. 3. En producentorganisation, som ikke længere opfylder betingelserne i stk. 2, mister uanset årsagen og tidspunktet sin status på de betingelser, der er fastsat i artikel 12, stk. 1, litra b). Anvendelsen af første afsnit berører dog ikke de individuelle rettigheder, som producentorganisationen måtte have erhvervet i medfør af forordning (EØF) nr. 1035/72. Artikel 14 1. Der kan indrømmes producentsammenslutninger, som er nye, eller som ikke inden nærværende forordnings ikrafttræden er anerkendt i henhold til forordning (EØF) nr. 1035/72, en overgangsperiode på højst fem år til at opfylde betingelserne i artikel 11. Med henblik herpå forelægger de medlemsstaten en anerkendelsesplan med en tidsplan, hvis godkendelse bevirker, at den i første afsnit nævnte frist på fem år begynder, idet godkendelsen gælder som en foreløbig anerkendelse. 2. I de fem år, der følger efter datoen for den foreløbige anerkendelse, kan medlemsstaterne yde de i stk. 1 omhandlede producentsammenslutninger: a) støtte for at fremme deres oprettelse og forenkle deres administration b) støtte, som ydes direkte eller gennem kreditinstitutter, i form af særlige lån til delvis dækning af de investeringer, der er nødvendige for anerkendelsen, og som er opført som sådanne i den anerkendelsesplan, der er nævnt i stk. 1, andet afsnit. 3. Den i stk. 2 nævnte støtte refunderes af Fællesskabet i overensstemmelse med artikel 52, stk. 2 og 3. 4. Inden medlemsstaten giver den foreløbige anerkendelse, underretter den Kommissionen om sin hensigt og de finansielle følger heraf. 5. At en producentsammenslutning forelægger medlemsstaten en anerkendelsesplan, indebærer for sammenslutningen, at den forpligter sig til at underkaste sig national kontrol og fællesskabskontrol ifølge afsnit VI, navnlig hvad angår den korrekte forvaltning af de offentlige midler. 6. Medlemsstaterne anvender sanktionerne over for producentsammenslutninger, som ikke overholder deres forpligtelser. 7. De gennemførelsesbestemmelser til denne artikel, som vedtages i henhold til artikel 48, skal omfatte bestemmelser, som sikrer, at den støtte, der betales til de portugisiske producentorganisationer, udtrykt i procent af værdien af den produktion, producentorganisationen har markedsført, ikke er mindre end støtten i henhold til forordning (EØF) nr. 746/93 (12). Artikel 15 1. På de i denne artikel fastsatte betingelser ydes der finansiel fællesskabsstøtte til producentorganisationer, som opretter en driftsfond. Denne fond finansieres af finansielle bidrag fra de producenter, der er medlem, på grundlag af de frugt- og grøntsagsmængder, som reelt er markedsført, eller værdien heraf, og af den finansielle støtte, der er nævnt i første afsnit. 2. Den i stk. 1 nævnte driftsfond har følgende formål: a) finansiering efter stk. 3 af tilbagekøb fra markedet b) finansiering af et driftsprogram, der er forelagt de nationale myndigheder og godkendt efter artikel 16, stk. 1. Fonden kan dog helt eller delvis anvendes til finansiering af den handlingsplan, producentorganisationerne fremlægger, jf. artikel 13. 3. Driftsfonden kan kun anvendes til finansiering af tilbagekøb fra markedet, hvis der foreligger et driftsprogram, som er godkendt af de kompetente nationale myndigheder. Anvendelsen kan ske på en eller flere af følgende måder: a) udbetaling af godtgørelse ved tilbagekøb af produkter, der ikke er nævnt i bilag II, og som opfylder de gældende normer, dersom sådanne normer er vedtaget i medfør af artikel 2 b) ydelse af et tillæg til EF-tilbagekøbsgodtgørelsen. Medlemsstaterne kan fastsætte loftet for godtgørelsen eller tillæggene, uden at beløbet for de således fastsatte tillæg sammen med beløbet for fællesskabsgodtgørelsen ved tilbagekøb overstiger grænserne for de maksimale tilbagekøbspriser, der anvendes for produktionsåret 1995/96 i overensstemmelse med artikel 16, stk. 3a, artikel 16a og 16b og artikel 18, stk. 1, litra a), første led, i forordning (EØF) nr. 1035/72. Den del af driftsfonden, der kan anvendes til finansiering af tilbagekøb, må ikke overstige 60 % det første år, 55 % det andet år, 50 % det tredje år, 45 % det fjerde år, 40 % det femte år og 30 % fra det sjette år regnet fra den dato, hvor de nationale myndigheder har godkendt det første driftsprogram, som den pågældende producentorganisation har forelagt for myndighederne, og som disse har godkendt. De i artikel 23, stk. 3, 4 og 5, fastsatte begrænsninger finder anvendelse på de tilbagekøb, der er nævnt i første afsnit, litra a), i nærværende stykke. 4. Det i stk. 2, litra b), nævnte driftsprogram skal: a) omfatte flere af de formål, der er nævnt i artikel 11, stk. 1, litra b), og endvidere også nogle af følgende: forbedre produkternes kvalitet, øge deres handelsværdi, iværksætte salgsfremmende foranstaltninger over for forbrugerne, etablere driftsgrene med økologiske produkter, fremme integreret produktion eller andre miljøvenlige produktionsmetoder og nedbringe tilbagekøbene b) omfatte foranstaltninger til fremme af, at producenter, der er medlem, anvender miljøvenlige teknikker både inden for dyrkningspraksis og ved forvaltningen af udtjent materiale. Ved miljøvenlige teknikker forstås navnlig sådanne, der gør det muligt at nå de mål, der er fastsat i artikel 1, litra a), b) og c), i forordning (EØF) nr. 2078/92 (13) c) i finansieringsbestemmelserne fastsætte de fornødne tekniske og menneskelige midler til at sikre kontrollen med overholdelsen af normerne og bestemmelserne om plantesundhed og tilladte maksimalgrænseværdier for restkoncentrationer. 5. Den i stk. 1 nævnte finansielle støtte er lig med beløbet for de i samme stykke nævnte finansielle bidrag, der faktisk er betalt, idet den dog begrænses til 50 % af beløbet for de udgifter, der reelt er afholdt efter stk. 2. Denne procentsats forhøjes til 60 %, hvis et program eller en del af et driftsprogram forelægges: a) enten af flere producentorganisationer i Fællesskabet, der udøver deres virksomhed i forskellige medlemsstater, for tværnationale foranstaltninger, bortset fra de i stk. 2, litra a), nævnte transaktioner b) eller af en eller flere producentorganisationer for foranstaltninger, der skal gennemføres af en branche. Den finansielle støtte kan dog højst udgøre 4 % af værdien af hver producentorganisations afsatte produktion, hvis den samlede finansielle støtte udgør mindre end 2 % af alle producentorganisationers omsætning. For at sikre, at denne grænse overholdes, udbetales der et forskud på 2 %, og reststøtten udbetales, så snart det samlede beløb for støtteansøgningerne er kendt. Fra 1999 forhøjes satsen på 4 % til 4,5 %, og satsen for den samlede omsætning forhøjes fra 2 % til 2,5 %. 6. For regioner i Fællesskabet, hvor producenterne kun er organiseret i ringe grad, kan medlemsstaterne på behørigt begrundet anmodning få adgang til at yde producentorganisationerne en national finansiel støtte, som ikke må overstige halvdelen af producenternes finansielle bidrag. Denne støtte skal lægges til driftsfonden. For medlemsstater, i hvilke mindre end 15 % af frugt- og grøntsagsproduktionen afsættes gennem producentorganisationerne, og hvor produktionen af frugt og grøntsager udgør mindst 15 % af den samlede landbrugsproduktion, kan den i første afsnit omhandlede støtte efter anmodning fra vedkommende medlemsstat refunderes af Fællesskabet via EF-støtterammen. Artikel 16 1. Det i artikel 15, stk. 2, litra b), nævnte driftsprogram forelægges for de nationale myndigheder, som godkender det, afviser det eller kræver det ændret under iagttagelse af bestemmelserne i nærværende forordning. Medlemsstaterne fastsætter nationale regler for udarbejdelse af betingelserne for de i artikel 15, stk. 4, litra b), omhandlede foranstaltninger. De fremsender udkastet til sådanne regler til Kommissionen, som kan kræve det ændret inden for en frist på tre måneder, hvis den konstaterer, at udkastet ikke gør det muligt at nå de mål, der er fastsat i traktatens artikel 130 R og i Det Europæiske Fællesskabs program for politik og handling i forbindelse med miljøet og bæredygtig udvikling. 2. Producentorganisationerne meddeler senest inden årets udgang medlemsstaten et overslag over driftsfonden for det følgende år og fremlægger passende dokumentation, der er baseret på overslaget i driftsprogrammet, udgifterne for det igangværende år og eventuelt for de forudgående år samt, i givet fald, på vurderinger af produktionsmængder for det følgende år. Medlemsstaten meddeler inden den 1. januar det følgende år producentorganisationen et overslag over den finansielle støtte inden for de i artikel 15, stk. 5, fastsatte lofter. Udbetalingerne af den finansielle støtte foretages på grundlag af de udgifter, der er afholdt til de aktioner, som er nævnt i driftsprogrammet. Til disse aktioner kan der ydes forskud, forudsat der stilles garanti eller sikkerhed. I begyndelsen af hvert år og senest den 31. januar meddeler producentorganisationen medlemsstaten det endelige beløb for udgifterne i det foregående år med behørig dokumentation for at modtage resten af den finansielle fællesskabsstøtte. 3. En sammenslutning af producentorganisationer, som er anerkendt af den pågældende medlemsstat, kan træde i stedet for sine medlemmer ved forvaltningen af deres driftsfonde, jf. artikel 15, stk. 1, samt ved udarbejdelsen, iværksættelsen og forelæggelsen af de driftsprogrammer, der er nævnt i artikel 15, stk. 2, litra b). I så fald modtager sammenslutningen den finansielle støtte og foretager de i stk. 2 i nærværende artikel nævnte meddelelser. 4. Driftsprogrammet og dets finansiering enten af producenterne og producentorganisationerne eller af fællesskabsmidler er flerårig inden for mindst tre år og højst fem år. 5. At en producentorganisation eller, jf. stk. 3, en sammenslutning af producentorganisationer forelægger medlemsstaten et driftsprogram, indebærer, at denne organisation eller sammenslutning forpligter sig til at underkaste sig national kontrol og fællesskabskontrol efter afsnit VI, bl.a. for så vidt angår korrekt forvaltning af de offentlige midler. Artikel 17 Hvis den fælles markedsordnings almindelige instrumenter ikke er tilstrækkelige eller er uegnede for produkter nævnt i artikel 1, stk. 2, der er af stor økonomisk, økologisk, lokal eller regional betydning, og som er udsat for varige vanskeligheder på fællesskabsmarkedet, navnlig på grund af en stærk international konkurrence, kan der efter proceduren i artikel 46 vedtages særlige foranstaltninger til fremme af disse produkters konkurrenceevne og deres afsætning. Artikel 18 1. Såfremt en producentorganisation eller sammenslutning af producentorganisationer, der har vedtaget de samme regler, og som udøver sin virksomhed i et bestemt økonomisk område, anses for at være repræsentativ for produktionen og producenterne af et givet produkt i dette område, kan den pågældende medlemsstat efter anmodning fra denne organisation eller sammenslutning forpligte de producenter, der er etableret i området, og som ikke er medlem af en af de ovennævnte organisationer, til at anvende: a) reglerne i artikel 11, stk. 1, litra c), nr. 1 b) de regler, organisationen eller sammenslutningen har fastsat for tilbagekøb, under forudsætning af at disse regler: - har været anvendt i mindst et produktionsår - er anført i den udtømmende liste i bilag III - er gjort bindende for højst tre produktionsår. 2. I denne artikel forstås ved »økonomisk område« et geografisk område, der omfatter dyrkningsområder, som grænser op til eller ligger nær ved hinanden, og som har ensartede produktions- og afsætningsvilkår. 3. En producentorganisation eller en sammenslutning af producentorganisationer anses for at være repræsentativ efter artikel 1, hvis den omfatter mindst to tredjedele af producenterne i det økonomiske område, hvor den virker, og mindst to tredjedele af produktionen i dette område. 4. Regler, der bliver gjort bindende for alle producenter i et bestemt økonomisk område: a) må ikke skade andre producenter, hverken i medlemsstaten eller i Fællesskabet b) gælder ikke, medmindre det specielt er tilsigtet, for produkter, som leveres til forarbejdning ifølge en kontrakt, der er underskrevet inden produktionsårets begyndelse, undtagen hvad angår reglerne for kendskab til produktionen, jf. stk. 1, litra a) c) må ikke stride mod fællesskabsforskrifterne og de nationale forskrifter. 5. Medlemsstaterne giver straks Kommissionen meddelelse om de regler, de har gjort bindende for alle producenter i et bestemt økonomisk område. Disse regler offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende, C-udgaven. Kommissionen beslutter, at medlemsstaten skal tilbagekalde den udvidelse af reglernes anvendelsesområde, den har vedtaget: a) hvis den konstaterer, at en sådan udvidelse medfører, at konkurrencen udelukkes inden for en væsentlig del af det indre marked, eller at den frie samhandel skades, eller at målene i traktatens artikel 39 bringes i fare b) hvis den konstaterer, at traktatens artikel 85, stk. 1, finder anvendelse på den aftale, vedtagelse eller samordnede praksis, for hvilken udvidelsen er vedtaget. Kommissionens beslutning vedrørende denne aftale, vedtagelse eller samordnede praksis anvendes først fra tidspunktet for konstateringen c) hvis den på grundlag af den efterfølgende kontrol i henhold til afsnit VI konstaterer, at bestemmelserne i nærværende artikel ikke er overholdt. 6. Anvendes stk. 1, kan den pågældende medlemsstat på grundlag af dokumentation beslutte, at de producenter, der ikke er medlem, skal bidrage til at betale organisationen eller efter omstændighederne sammenslutningen den del af de finansielle bidrag, som de producenter, der er medlem, betaler, og som anvendes til at dække: a) de administrative omkostninger i forbindelse med den i stk. 1 omhandlede ordning b) de udgifter til forskning, markedsundersøgelser og salgsfremmende foranstaltninger, som organisationen eller sammenslutningen gennemfører, og som hele områdets produktion drager fordel af. 7. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen den i stk. 2 nævnte liste over økonomiske områder. Senest en måned efter meddelelsen godkender Kommissionen listen eller træffer efter samråd med den pågældende medlemsstat beslutning om de ændringer, medlemsstaten skal foretage heri. Den godkendte liste offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende, C-udgaven. AFSNIT III Brancheorganisationer og brancheaftaler Artikel 19 1. I denne forordning forstås ved »anerkendt brancheorganisation«, i det følgende benævnt »brancheorganisation«, en juridisk person: a) der er en sammenslutning af repræsentanter for erhvervsaktiviteter inden for produktion og/eller afsætning og/eller forarbejdning af de produkter, der er nævnt i artikel 1, stk. 2 b) der er oprettet på initiativ af alle eller en del af de organisationer eller sammenslutninger, den består af c) der i en eller flere af Fællesskabets regioner udøver en række af nedenstående aktiviteter, under hensyntagen til forbrugernes interesser: - forbedring af kendskabet til og gennemsigtigheden af produktionen og markedet - medvirken til en bedre koordinering af markedsføringen af frugt og grøntsager, bl.a. ved markedsforskning eller markedsundersøgelser - udarbejdelse af standardkontrakter, der er i overensstemmelse med fællesskabsforskrifterne - bedre udnyttelse af værdien af frugt og grøntsager - informationer og forskning, der er nødvendig for produktionsomlægning til produkter, som er bedre tilpasset markedets behov og forbrugernes smag og ønsker, navnlig hvad angår produktkvalitet og miljøbeskyttelse - forskning i metoder, der gør det muligt at begrænse anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler og andre rå- og hjælpestoffer, samtidig med at produktkvaliteten sikres, og jorden og vandet beskyttes - udvikling af metoder og midler til forbedring af produktkvaliteten - bedre udnyttelse og beskyttelse af økologisk landbrug, oprindelsesbetegnelser, kvalitetsmærker og geografiske betegnelser - fremme af integreret produktion eller andre miljøvenlige produktionsmetoder - for så vidt angår de regler for produktion og afsætning, som er opregnet i bilag III, fastsættelse af strengere regler end de nationale forskrifter eller fællesskabsforskrifterne d) der er anerkendt ifølge stk. 2. 2. Hvis strukturerne i en medlemsstat berettiger dertil, kan medlemsstaterne anerkende organisationer, der anmoder herom, og som er etableret på deres område, som brancheorganisationer i henhold til denne forordning, såfremt: a) de udøver deres aktiviteter i en eller flere regioner i dette område b) de repræsenterer en betydelig andel af produktionen og/eller afsætningen og/eller forarbejdningen af frugt og grøntsager og af forarbejdede frugter og grøntsager i den eller de pågældende regioner, og, i tilfælde af at de dækker flere regioner, såfremt de fremlægger bevis for en mindste repræsentativitet for hver af de erhvervsgrene, de repræsenterer, i hver af de pågældende regioner c) de varetager flere af de i stk. 1, litra c), nævnte aktiviteter d) de ikke selv foretager hverken produktion, forarbejdning eller afsætning af frugt og grøntsager eller af forarbejdede frugter og grøntsager e) de ikke udøver nogen af de aktiviteter, der er omhandlet i artikel 20, stk. 3. 3. Inden anerkendelsen meddeler medlemsstaterne Kommissionen, hvilke brancheorganisationer der har ansøgt om anerkendelse, og giver alle relevante oplysninger om, hvor repræsentative de er, hvilke aktiviteter de udøver, samt alle øvrige oplysninger, der er nødvendige for en vurdering. Kommissionen kan gøre indsigelse mod anerkendelsen inden for en frist på to måneder regnet fra det tidspunkt, hvor den får meddelelsen. 4. Medlemsstaterne: a) træffer beslutning om anerkendelse senest tre måneder efter indgivelsen af ansøgningen med samtlige støttedokumenter b) kontrollerer regelmæssigt, om brancheorganisationerne overholder betingelserne for anerkendelse, og anvender, hvis dette ikke er tilfældet, sanktionerne over for disse organisationer og træffer om nødvendigt beslutning om tilbagekaldelse af anerkendelsen c) tilbagekalder anerkendelsen: i) hvis betingelserne for anerkendelse i henhold til denne forordning ikke længere er til stede ii) hvis brancheorganisationen overtræder et eller flere af forbuddene i artikel 20, stk. 3, uden at dette i øvrigt berører strafforfølgning i medfør af national lovgivning iii) hvis brancheorganisationen ikke foretager den påbudte meddelelse som omhandlet i artikel 20, stk. 2 d) giver inden for to måneder Kommissionen meddelelse om alle beslutninger om udstedelse, nægtelse eller tilbagekaldelse af anerkendelser. 5. Reglerne for, hvordan og hvor hyppigt medlemsstaterne aflægger beretning til Kommissionen om brancheorganisationernes aktiviteter, vedtages efter proceduren i artikel 46. Kommissionen sikrer sig ved kontrol efter afsnit VI, at stk. 2 og stk. 4, litra b), overholdes, og kan på grundlag af kontrollen anmode medlemsstaterne om at tilbagekalde udstedte anerkendelser. 6. Anerkendelsen indebærer tilladelse til at varetage de i stk. 1, litra c), anførte aktiviteter på de i denne forordning fastsatte betingelser. 7. Kommissionen foranlediger offentliggørelse i De Europæiske Fællesskabers Tidende, C-udgaven, af anerkendte brancheorganisationer med angivelse af det økonomiske område eller området for deres virksomhed samt deres aktiviteter i henhold til artikel 21. Tilbagekaldelse af anerkendelser offentliggøres ligeledes. Artikel 20 1. Som en undtagelse fra artikel 1 i forordning nr. 26 (14) finder traktatens artikel 85, stk. 1, ikke anvendelse på aftaler, vedtagelser og samordnet praksis vedtaget af anerkende brancheorganisationer med henblik på gennemførelse af de i artikel 19, stk. 1, litra c), opregnede aktiviteter. 2. Stk. 1 finder kun anvendelse på betingelse af: - at aftalerne, vedtagelserne og den samordnede praksis er meddelt Kommissionen, og - at Kommissionen ikke inden for en frist på to måneder regnet fra meddelelsen af alle de oplysninger, der er nødvendige for en vurdering, har erklæret aftalerne, vedtagelserne eller den samordnede praksis for uforenelig med fællesskabsbestemmelserne. De omhandlede aftaler, vedtagelser og en sådan samordnet praksis må først bringes i anvendelse efter udløbet af denne frist. 3. Aftaler, vedtagelser og samordnet praksis erklæres under alle omstændigheder for uforenelige med fællesskabsforskrifterne, hvis de: - kan medføre nogen form for opdeling af markederne i Fællesskabet - kan bevirke, at den fælles markedsordning ikke fungerer tilfredsstillende - kan medføre en konkurrenceforvridning, som ikke er absolut nødvendig for opnåelsen af de mål for den fælles landbrugspolitik, der tilsigtes med brancheforanstaltningen - omfatter fastsættelse af priser, uden at dette dog indskrænker anvendelsen af foranstaltninger, som brancheorganisationer vedtager i henhold til specifikke ordninger fastsat ved fællesskabsforskrifterne - kan medføre forskelsbehandling eller udelukke konkurrencen for en væsentlig del af de pågældende produkter. 4. Konstaterer Kommissionen efter udløbet af den i stk. 2, andet led, omhandlede frist på to måneder, at betingelserne for anvendelsen af denne forordning ikke er opfyldt, vedtager den en beslutning, ved hvilken det erklæres, at traktatens artikel 85, stk. 1, finder anvendelse på den pågældende aftale, vedtagelse eller samordnede praksis. Kommissionens beslutning kan ikke have virkning fra en dato, som ligger forud for datoen for beslutningens meddelelse til den pågældende brancheorganisation, medmindre denne har givet unøjagtige oplysninger eller har misbrugt den i stk. 1 omhandlede undtagelse. 5. For flerårige aftaler gælder den forudgående meddelelse for det første år også for aftalens følgende år; i dette tilfælde kan Kommissionen dog på eget initiativ eller på anmodning af en anden medlemsstat til enhver tid afgive en udtalelse om manglende overensstemmelse, jf. stk. 4. Artikel 21 1. Hvis en brancheorganisation, der udøver sin virksomhed i en eller flere bestemte regioner i en medlemsstat, for et bestemt produkt anses for at være repræsentativ for produktionen og/eller afsætningen og/eller forarbejdningen af dette produkt, kan den pågældende medlemsstat efter anmodning fra organisationen i en begrænset periode forpligte de i regionen/regionerne etablerede erhvervsdrivende - uanset om de er individuelle - som ikke er medlem af organisationen, til at følge bestemte aftaler, vedtagelser eller en bestemt samordnet praksis, som der er opnået enighed om inden for organisationen. 2. En brancheorganisation anses for at være repræsentativ efter stk. 1, når den omfatter mindst to tredjedele af produktionen og/eller afsætningen og/eller forarbejdningen af det eller de pågældende produkter i den eller de pågældende regioner i en medlemsstat. Dækker en ansøgning om at udvide reglernes anvendelsesområde flere regioner, skal brancheorganisationen fremlægge bevis for en mindste repræsentativitet for hver af de erhvervsgrene, den repræsenterer, i hver af de pågældende regioner. 3. De regler, hvis anvendelsesområde kan søges udvidet: a) må kun vedrøre et af følgende emneområder: - kendskab til produktionen og markedet - strengere regler for produktion end dem, der i givet fald er fastsat i fællesskabsforskrifterne og de nationale forskrifter - udarbejdelse af standardkontrakter, som er i overensstemmelse med forskrifterne - regler for afsætning - regler for miljøbeskyttelse - foranstaltninger til salgsfremme og bedre udnyttelse af produktionen - indsats for beskyttelse af økologisk landbrug, oprindelsesbetegnelser, kvalitetsmærker og geografiske betegnelser. Reglerne i andet, fjerde og femte led må kun være de i bilag III anførte b) skal have været gældende i mindst ét produktionsår c) må kun være bindende i højst tre produktionsår d) må ikke skade andre erhvervsdrivende, hverken i medlemsstaten eller i Fællesskabet. Artikel 22 1. Medlemsstaterne giver straks Kommissionen meddelelse om de regler, de har gjort bindende for alle erhvervsdrivende i en eller flere regioner. Reglerne offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende, C-udgaven. Inden ovennævnte offentliggørelse underretter Kommissionen den i artikel 45 omhandlede komité om enhver meddelelse om udvidelse af brancheaftalerne. Kommissionen beslutter i de i artikel 18, stk. 5, andet afsnit, omhandlede tilfælde, at medlemsstaten skal tilbagekalde den udvidelse af reglerne, den har vedtaget. 2. Udvides reglerne til at omfatte et eller flere produkter, og er en eller flere af de i artikel 21, stk. 3, litra a), nævnte aktiviteter, der varetages af en anerkendt brancheorganisation, af generel økonomisk interesse for erhvervsdrivende, hvis virksomhed har forbindelse med det eller de pågældende produkter, kan den medlemsstat, der har udstedt anerkendelsen, beslutte, at individuelle erhvervsdrivende eller sammenslutninger, som ikke er medlem af organisationen, men som drager fordel af disse aktiviteter, over for organisationen helt eller delvis skal udrede de finansielle bidrag, medlemmerne betaler, såfremt bidragene skal dække de udgifter, som er en direkte følge af varetagelsen af de pågældende aktiviteter. AFSNIT IV Interventionsordning Artikel 23 1. Producentorganisationerne eller sammenslutningerne heraf kan undlade at udbyde produkter, som er leveret af medlemmerne, til salg, idet de selv afgør, hvilke af de i artikel 1 nævnte produkter, hvilke mængder og hvilke perioder der skal være omfattet. 2. Producentorganisationerne eller sammenslutningerne heraf skal disponere over de i henhold til stk. 1 tilbagekøbte produkter på en sådan måde, at den normale afsætning af de pågældende produkter ikke hindres, og således at miljøet beskyttes, navnlig vandets og landskabets kvalitet. 3. Anvendes stk. 1, betaler producentorganisationerne eller sammenslutningerne heraf for hvert af de produkter, der er opført i bilag II, og som er i overensstemmelse med normerne, de producenter, der er medlem, den EF-tilbagekøbsgodtgørelse, der er fastsat i henhold til artikel 26, for indtil 10 % af den markedsførte mængde. Loftet på 10 % i første afsnit anvendes for den mængde af hvert produkt, der afsættes udelukkende af medlemmerne af den pågældende producentorganisation eller, i tilfælde af anvendelse af artikel 11, stk. 1, litra c), af en anden organisation, men eksklusive tilbagekøb, der foretages efter artikel 24. 4. Loftet på 10 % i stk. 3 gælder fra det sjette produktionsår regnet fra denne forordnings ikrafttrædelsesdato. De tilbagekøb, der foretages i overgangsperioden i de fem foregående produktionsår, må i det første, andet, tredje, fjerde og femte produktionsår højst omfatte henholdsvis 50 %, 45 %, 40 %, 30 % og 20 % af den markedsførte produktion som fastsat efter proceduren i artikel 46. For citrusfrugter er procentsatsen dog 35 % i det første produktionsår, 30 % i det andet, 25 % i det tredje, 20 % i det fjerde og 15 % i det femte. Bestemmelserne i stk. 3, andet afsnit, anvendes på dette stykke. 5. Den i stk. 3 og 4 nævnte sats på 10 % er et gennemsnit over en treårsperiode med en årlig margen for overskridelse på 3 %. 6. For æbler og pærer nedsættes grænsen på 10 % i stk. 3, 4 og 5 i denne artikel og i artikel 24 til 8,5 %. For meloner og vandmeloner finder grænsen på 10 % anvendelse fra produktionsåret 1997/98. Artikel 24 For de produkter, der er nævnt i bilag II, skal producentorganisationerne lade artikel 23 gælde for de landbrugere, der ikke er medlem af nogen af de i denne forordning omhandlede organisationer, og som anmoder herom. EF-tilbagekøbsgodtgørelsen nedsættes dog med 10 %. Endvidere tages der ved det betalte beløb, på grundlag af dokumentation, hensyn til de samlede tilbagekøbsudgifter, der afholdes af medlemmerne. Godtgørelsen kan højst ydes for 10 % af landbrugerens markedsførte produktion. Artikel 25 Producentorganisationerne eller sammenslutningerne heraf giver alle oplysninger om anvendelse af artikel 23 og 24, navnlig om foranstaltningerne til beskyttelse af miljøet ved tilbagekøb, til de kompetente nationale myndigheder, der meddeler dem til Kommissionen. De oplysninger, der skal meddeles, vedtages om fornødent efter proceduren i artikel 46. Medlemsstaterne fastsætter nationale regler for udarbejdelse af betingelserne for miljøvenlige tilbagekøbsmetoder. De fremsender udkastet til sådanne regler til Kommissionen, som kan kræve det ændret inden for en frist på tre måneder, hvis den konstaterer, at udkastet ikke gør det muligt at nå de mål, der er fastsat i traktatens artikel 130 R og i Det Europæiske Fællesskabs femte program for politik og handling i forbindelse med miljøet og bæredygtig udvikling. Artikel 26 1. EF-tilbagekøbsgodtgørelsen for de enkelte produkter fremgår af bilag V. 2. EF-tilbagekøbsgodtgørelsen er et enhedsbeløb, der gælder for hele Fællesskabet. Artikel 27 1. Hvis markedet for et produkt, der er nævnt i bilag II, er ramt af eller kan forudses at blive ramt af generel og strukturel uligevægt, som medfører eller kan medføre for store tilbagekøb efter artikel 23, fastsættes der efter proceduren i artikel 46 inden begyndelsen af produktionsåret for dette produkt en interventionstærskel, hvis overskridelse, der vurderes for hvert produkt på grundlag af tilbagekøbene i et produktionsår eller en tilsvarende periode eller ud fra den gennemsnitlige intervention i flere produktionsår, gør producenterne finansielt medansvarlige. En overskridelse af interventionstærsklen medfører, at EF-tilbagekøbsgodtgørelsen nedsættes for det følgende produktionsår. Denne nedsættelse tages ikke i betragtning i senere produktionsår. 2. Efter proceduren i artikel 46 vedtages: a) følgerne af tærskeloverskridelsen for hvert af de berørte produkter b) om fornødent den nedsatte EF-tilbagekøbsgodtgørelse og gennemførelsesbestemmelserne til denne artikel. 3. Denne artikel anvendes kun for de fem produktionsår, der følger efter nærværende forordnings ikrafttræden. Artikel 28 1. Medlemsstaterne underretter for hver markedsdag i hvert af de pågældende produktionsår Kommissionen om de noteringer, som konstateres på deres repræsentative produktionsmarkeder for bestemte produkter, der fastlægges med hensyn til handelskendetegn såsom sort eller type, klasse, størrelsessortering og emballering. 2. Fortegnelsen over disse markeder og de i stk. 1 nævnte produkter samt den hyppighed, hvormed oplysningerne skal indberettes, vedtages efter proceduren i artikel 46. Som repræsentative efter stk. 1 anses de af medlemsstaternes markeder, på hvilke der i hele produktionsåret eller i et af de tidsafsnit, hvori produktionsåret er opdelt, afsættes en væsentlig del af den indenlandske produktion af et givet produkt. Artikel 29 1. Medlemsstaterne yder den i artikel 26 fastsatte EF-tilbagekøbsgodtgørelse til de producentorganisationer eller sammenslutninger heraf, der har gennemført tilbagekøb i henhold til artikel 23 og 24, og som skal udbetale godtgørelsen til deres medlemmer eller til landbrugere, som ikke er medlem. Udbetalingerne sker på betingelser, der vedtages efter proceduren i artikel 46. 2. EF-tilbagekøbsgodtgørelsen udbetales, uden at de eventuelle økonomiske følger af en overskridelse af en interventionstærskel berøres heraf. Godtgørelsen nedsættes desuden med de nettoindtægter, de produkter, der er tilbagekøbt fra markedet, har givet producentorganisationerne eller sammenslutningerne heraf. 3. For de produkter, producentorganisationerne eller sammenslutningerne heraf ikke kan disponere over til et af de anvendelsesformål, som er nævnt i artikel 30, stk. 1, er ydelse af EF-tilbagekøbsgodtgørelsen afhængig af, at produkterne anvendes i overensstemmelse med de bestemmelser, medlemsstaterne vedtager i henhold til de øvrige bestemmelser i artikel 30. Artikel 30 1. De produkter, der inden for rammerne af artikel 23, stk. 1, er tilbagekøbt fra markedet og ikke er blevet solgt, afsættes på en af følgende måder: a) for så vidt angår alle produkter: - ved gratis uddeling til velgørende institutioner eller stiftelser, der har medlemsstaternes godkendelse til at tage sig af personer, som i henhold til deres lands lovgivning har ret til offentlig understøttelse, navnlig fordi de ikke råder over tilstrækkelige midler til deres underhold - ved gratis uddeling til fængsler, feriekolonier, hospitaler og alderdomshjem, som medlemsstaterne udpeger, idet de træffer de nødvendige foranstaltninger, så disse mængder uddeles som supplement til de mængder, der normalt indkøbes af disse institutioner - ved gratis uddeling uden for Fællesskabet gennem velgørende organisationer, der er godkendt hertil af medlemsstaterne, til fordel for trængende befolkningsgrupper i tredjelande og subsidiært - ved anvendelse til andre formål end ernæringsformål - ved anvendelse som foderstoffer i frisk tilstand eller efter forarbejdning i foderstofindustrien b) for så vidt angår frugt, ved gratis uddeling til skolebørn som supplement til de måltider, der serveres i skolekantinerne, samt til elever i skoler, som ikke råder over en kantine til servering af måltider c) for så vidt angår æbler, pærer, ferskner, nektariner og blodferskner, ved forarbejdning til alkohol med en styrke på over 80 % vol. ved direkte destillation af produktet d) for så vidt angår alle produkter, ved overdragelse af visse kategorier af produkterne til forarbejdningsindustrien, på betingelse af, at dette ikke fører til konkurrencefordrejninger for de pågældende industrier i Fællesskabet eller for de indførte produkter. Der træffes beslutning om anvendelsen af denne bestemmelse efter proceduren i artikel 46. 2. Kan intet af de i stk. 1 nævnte anvendelsesformål komme på tale, kan de tilbagekøbte produkter komposteres eller underkastes en af den pågældende medlemsstat godkendt biologisk nedbrydningsproces. 3. Gratis uddeling ifølge stk. 1, litra a), første, andet og tredje led, og litra b), foretages af de relevante producentorganisationer under medlemsstaternes tilsyn. Med hensyn til gratis uddeling af frugt til skolebørn kan Kommissionen dog inden for rammerne af foranstaltningerne vedrørende forskning og salgsfremstød tage initiativ til og ansvaret for lokale pilotaktioner. 4. Medlemsstaterne bidrager til at formidle kontakt mellem producentorganisationerne og de velgørende foreninger eller andre organisationer, som kan anvende de produkter, der er tilbagekøbt fra markedet inden for deres område, til en af de former for gratis uddeling, der er nævnt i stk. 1, litra a) og b). 5. Overdragelse af produkterne til foderstofindustrien foretages, som det skønnes mest hensigtsmæssigt af det organ, der er udpeget af den pågældende medlemsstat. Destillation i henhold til stk. 1, litra c), foretages af destillationsvirksomhederne, enten for egen regning eller for det organs regning, som udpeges af den pågældende medlemsstat. I begge tilfælde gennemfører det nævnte organ transaktionerne på den måde, det skønner mest hensigtsmæssig. 6. Fællesskabet afholder på betingelser, der skal fastsættes efter proceduren i artikel 13 i forordning (EØF) nr. 729/70 (15), dels transportudgifterne i forbindelse med gratis uddeling efter stk. 1, litra a), dels sorterings- og emballeringsomkostningerne i forbindelse med gratis uddeling af æbler og citrusfrugter, når uddelingen foretages over et længere tidsrum som led i kontraktlige aftaler mellem producentorganisationer og de velgørende foreninger eller andre organer, der er nævnt i stk. 3. 7. Gennemførelsesbestemmelserne til denne artikel, særlig dem, der vedrører gratis uddeling og overdragelse af tilbagekøbte produkter, samt dem, der gør det muligt at undgå, at destillation af tilbagekøbte produkter skaber forstyrrelser på markedet for alkohol, vedtages efter proceduren i artikel 46. AFSNIT V Ordning for samhandelen med tredjelande Artikel 31 1. Ved indførsel til eller udførsel fra Fællesskabet af de i artikel 1, stk. 2, nævnte produkter kan der kræves fremlagt en import- eller eksportlicens. Import- eller eksportlicensen udstedes af medlemsstaterne til enhver, der anmoder herom, uanset hvor i Fællesskabet han er etableret, uden at dette i øvrigt anfægter anvendelsen af artikel 36 og 37. Import- eller eksportlicensen gælder for hele Fællesskabet. Licensudstedelsen kan gøres betinget af, at der stilles sikkerhed for opfyldelsen af forpligtelsen til at gennemføre indførslen eller udførslen inden for licensens gyldighedsperiode; sikkerheden fortabes helt eller delvis, hvis transaktionen ikke eller kun delvis har fundet sted inden for nævnte frist, undtagen i tilfælde af force majeure. 2. Import- og eksportlicensernes gyldighedsperiode og de øvrige gennemførelsesbestemmelser til denne artikel fastsættes efter proceduren i artikel 46. Artikel 32 1. Medmindre andet er fastsat i denne forordning, anvendes toldsatserne i den fælles toldtarif for de i artikel 1, stk. 2, nævnte produkter. 2. Afhænger anvendelsen af toldsatserne i den fælles toldtarif af indgangsprisen for det indførte parti, skal rigtigheden af denne pris kontrolleres ved hjælp af en fast importværdi, som beregnes af Kommissionen for hvert enkelt oprindelsesland og hvert enkelt produkt på grundlag af et vejet gennemsnit af priserne på de pågældende produkter på medlemsstaternes repræsentative importmarkeder eller på andre markeder, hvis det er relevant. Der kan dog efter proceduren i artikel 46 vedtages særlige bestemmelser til kontrol af indgangspriserne ved indførsel af produkter, som hovedsagelig er bestemt til forarbejdning. 3. Hvis den oplyste indgangspris for det pågældende parti er højere end den faste importværdi forhøjet med en margen, der fastsættes i overensstemmelse med stk. 5, og som højst må være 10 % over den faste værdi, skal der deponeres en sikkerhed, som svarer til importtolden, og som fastsættes på grundlag af den faste importværdi. 4. Hvis indgangsprisen for det pågældende parti ikke oplyses i forbindelse med toldbehandlingen, afhænger anvendelsen af toldsatserne i den fælles toldtarif af den faste importværdi eller af anvendelsen af de relevante bestemmelser i toldforskrifterne på betingelser, der fastlægges i overensstemmelse med stk. 5. 5. Gennemførelsesbestemmelserne til denne artikel fastsættes efter proceduren i artikel 46. Artikel 33 1. For at undgå eller afhjælpe skadelige virkninger for Fællesskabets marked af indførsel af nogle af de i artikel 1, stk. 2, nævnte produkter pålægges indførsel til satsen i den fælles toldtarif af et eller flere af disse produkter en tillægsimporttold, hvis betingelserne i artikel 5 i den aftale om landbrug (16), der er indgået som led i de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden, er opfyldt, undtagen i tilfælde, hvor der ikke er risiko for, at indførslen skaber forstyrrelser på Fællesskabets marked, eller virkningerne ikke står i forhold til det mål, der søges opnået. 2. De udløsningspriser, under hvilke der kan pålægges en tillægsimporttold, er dem, Fællesskabet meddeler Verdenshandelsorganisationen. De mængder, der skal overskrides, for at der pålægges en tillægsimporttold, fastlægges navnlig på grundlag af indførslen til Fællesskabet i de tre år, der går forud for det år, hvor de i stk. 1 nævnte skadelige virkninger opstår eller vil kunne opstå. 3. De importpriser, der tages i betragtning ved pålæggelse af en tillægsimporttold, fastlægges på grundlag af cif-importpriserne for den pågældende sending. Med henblik herpå kontrolleres cif-importpriserne på grundlag af de repræsentative priser for det pågældende produkt på verdensmarkedet eller Fællesskabets importmarked. 4. Gennemførelsesbestemmelserne til denne artikel vedtages efter proceduren i artikel 46. De omfatter navnlig: a) de produkter, for hvilke der anvendes tillægsimporttold i henhold til artikel 5 i den landbrugsaftale, der er nævnt i stk. 1 i nærværende artikel b) de øvrige kriterier, som er nødvendige for at sikre, at stk. 1 anvendes i overensstemmelse med artikel 5 i nævnte aftale. Artikel 34 1. De toldkontingenter for de i artikel 1, stk. 2, nævnte produkter, der følger af de aftaler, der er indgået som led i de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden, åbnes og forvaltes efter bestemmelser, der er fastlagt efter proceduren i artikel 46. 2. Forvaltningen af kontingenterne kan gennemføres efter en af følgende metoder eller ved en kombination af disse metoder: a) en metode, der er baseret på den kronologiske rækkefølge af indgivelsen af ansøgninger (efter »først til mølle«-princippet) b) en metode, der går ud på fordeling i forhold til de mængder, der er indgivet ansøgning for (efter den såkaldte metode med »samtidig behandling«) c) en metode, hvor der tages hensyn til de traditionelle handelsstrømme (efter den såkaldte metode med »traditionelle/nye mønstre«). Der kan fastsættes andre metoder. De må ikke medføre forskelsbehandling af de berørte erhvervsdrivende. 3. Forvaltningsmetoden skal, når det er relevant, tage hensyn til forsyningsbehovene på Fællesskabets marked og nødvendigheden af at sikre ligevægten på dette marked, idet der dog kan tages udgangspunkt i metoder, der tidligere er blevet anvendt til forvaltning af kontingenter svarende til dem, der er omhandlet i stk. 1, jf. dog de rettigheder, der følger af de aftaler, der er indgået som led i handelsforhandlingerne under Uruguay-runden. 4. De i stk. 1 omhandlede bestemmelser fastsætter åbning af årlige kontingenter, fastlægger om nødvendigt, med en hensigtsmæssig tidsfordeling, den forvaltningsmetode, der skal anvendes, og omfatter, hvis dette er relevant: a) bestemmelser, der giver sikkerhed for produktets art, afsendelsessted og oprindelse b) bestemmelser om anerkendelse af det dokument, der muliggør kontrol af garantierne med henblik på den i litra a) nævnte sikkerhed, og c) betingelserne for udstedelse af importlicenser og disses gyldighedsperiode. Artikel 35 1. For at muliggøre en økonomisk set betydelig udførsel af de i artikel 1, stk. 2, nævnte produkter på grundlag af priserne for disse produkter i den internationale handel og inden for de grænser, der følger af aftaler, som er indgået i overensstemmelse med traktatens artikel 228, kan forskellen mellem disse priser og priserne i Fællesskabet i fornødent omfang udlignes ved en eksportrestitution. 2. For tildeling af de mængder, der kan udføres med restitution, skal den fremgangsmåde, der fastlægges, være: a) den, der passer bedst til produktets art og til situationen på det pågældende marked, således at de disponible ressourcer udnyttes så effektivt som muligt under hensyn til EF-eksportens effektivitet og struktur, uden at dette dog må føre til forskelsbehandling mellem små og store erhvervsdrivende b) den, der administrativt set er mindst byrdefuld for de erhvervsdrivende under hensyn til de forvaltningsmæssige krav c) af en sådan art, at der ikke sker nogen form for forskelsbehandling mellem de berørte erhvervsdrivende. 3. Restitutionen er ens for hele Fællesskabet. Når situationen i den internationale handel eller særlige krav på visse markeder gør det nødvendigt, kan restitutionen for et bestemt produkt differentieres efter det pågældende produkts destination. Restitutionerne fastsættes efter proceduren i artikel 46. Fastsættelsen sker med regelmæssige mellemrum. Restitutioner, der fastsættes med regelmæssige mellemrum, kan om fornødent ændres af Kommissionen i løbet af en mellemliggende periode på begæring af en medlemsstat eller på Kommissionens eget initiativ. 4. Restitutionerne fastsættes under hensyn til: a) situationen og den forventede udvikling med hensyn til: - priserne for frugt og grøntsager på Fællesskabets marked og de disponible mængder - priserne i den internationale handel b) de laveste omkostninger i forbindelse med afsætning og transport fra Fællesskabets markeder til Fællesskabets havne eller øvrige eksportsteder samt omkostningerne i forbindelse med transport mv. til bestemmelseslandet c) det økonomiske aspekt i forbindelse med den påtænkte udførsel d) de begrænsninger, der følger af aftaler indgået i henhold til traktatens artikel 228. 5. De i stk. 1 nævnte gældende priser på Fællesskabets marked fastsættes under hensyn til de priser, som med henblik på udførsel viser sig at være de gunstigste. De i stk. 1 nævnte gældende priser i den internationale handel fastsættes under hensyn til: a) noteringerne på tredjelandenes markeder b) de gunstigste importpriser i de tredjelande, der er bestemmelseslande, ved indførsel fra andre tredjelande c) de i de eksporterende tredjelande konstaterede producentpriser d) tilbudspriserne ved Fællesskabets grænse. 6. Restitutionen ydes kun på begæring og mod fremlæggelse af den pågældende eksportlicens. 7. Det restitutionsbeløb, der skal anvendes, er det, der gælder på dagen for licensansøgningen, og, hvis der er tale om en differentieret restitution, som samme dag gælder: a) for den i licensen angivne destination b) for den faktiske destination, hvis denne afviger fra den destination, der er anført i licensen. I så fald må beløbet ikke overstige det beløb, der gælder for den i licensen angivne destination. For at undgå misbrug af fleksibiliteten i dette stykke kan der træffes passende foranstaltninger. 8. Stk. 6 og 7 kan efter proceduren i artikel 46 fraviges for de i artikel 1, stk. 2, nævnte produkter, hvis der ydes restitutioner for disse i forbindelse med fødevarehjælp. 9. Restitutionen betales, når det godtgøres, at produkterne: - er udført fra Fællesskabet - har oprindelse i Fællesskabet og - hvis der er tale om en differentieret restitution, har nået den destination, der er anført i licensen, eller en anden destination, for hvilken der har været fastsat en restitution, uden at dette berører stk. 7, litra b). Undtagelser fra denne bestemmelse kan dog fastsættes efter proceduren i artikel 46, såfremt der fastlægges betingelser, der frembyder tilsvarende garantier. 10. Overholdelse af de mængdemæssige begrænsninger, der er en følge af de aftaler, der er indgået i henhold til traktatens artikel 228, sikres på grundlag af de eksportlicenser, der udstedes for de deri fastsatte referenceperioder, og som gælder for de pågældende produkter. For så vidt angår overholdelsen af de forpligtelser, der følger af de aftaler, der er indgået som led i handelsforhandlingerne under Uruguay-runden, berøres eksportlicensernes gyldighed ikke af referenceperiodens udløb. 11. Gennemførelsesbestemmelserne til denne artikel, herunder bestemmelser vedrørende genfordeling af de ikke tildelte eller ikke opbrugte mængder, der kan udføres, vedtages efter proceduren i artikel 46. Artikel 36 1. Medmindre andet er fastsat i denne forordning eller vedtaget i henhold til en af dens bestemmelser, er følgende forbudt ved indførsel af de i artikel 1, stk. 2, nævnte produkter fra tredjelande: - opkrævning af afgifter med en virkning svarende til told - anvendelse af kvantitative restriktioner eller foranstaltninger med tilsvarende virkning. 2. De almindelige regler for fortolkningen af den kombinerede nomenklatur og de særlige regler for dens anvendelse gælder ved tariferingen af de produkter, der er omfattet af denne forordning; den toldnomenklatur, der følger af anvendelsen af denne forordning, optages i den fælles toldtarif. Artikel 37 1. Der kan i samhandelen med tredjelande anvendes egnede foranstaltninger, hvis markedet inden for Fællesskabet for et eller flere af de i artikel 1, stk. 2, nævnte produkter på grund af indførsel eller udførsel rammes eller trues af alvorlige forstyrrelser, som kan bringe virkeliggørelsen af de i traktatens artikel 39 nævnte mål i fare. Disse foranstaltninger kan kun anvendes, enten indtil den faktiske forstyrrelse eller truslen herom er ophørt, eller indtil de mængder, der er trukket ud af handelen eller er opkøbt, er formindsket mærkbart. Rådet, der træffer afgørelse på forslag af Kommissionen efter afstemningsproceduren i traktatens artikel 43, stk. 2, vedtager de generelle gennemførelsesbestemmelser til dette stykke og fastsætter de tilfælde, hvor medlemsstaterne kan træffe beskyttelsesforanstaltninger, samt grænserne herfor. 2. Indtræder den i stk. 1 nævnte situation, træffer Kommissionen på begæring af en medlemsstat eller på eget initiativ bestemmelse om de nødvendige foranstaltninger, som meddeles medlemsstaterne og straks finder anvendelse. Har Kommissionen fået forelagt en begæring fra en medlemsstat, træffer den afgørelse herom senest tre arbejdsdage efter begæringens modtagelse. 3. Enhver medlemsstat kan inden for en frist på tre arbejdsdage efter meddelelsesdagen indbringe den af Kommissionen trufne foranstaltning for Rådet. Rådet træder straks sammen. Det kan med kvalificeret flertal bekræfte, ændre eller annullere den pågældende foranstaltning. 4. Denne artikel anvendes under iagttagelse af de forpligtelser, der følger af de internationale aftaler, som er indgået i overensstemmelse med traktatens artikel 228, stk. 2. AFSNIT VI National kontrol og fællesskabskontrol Artikel 38 1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre kontrollen med overholdelsen af fællesskabsforskrifterne for markederne for frugt og grøntsager, navnlig inden for de områder, der er anført i bilag IV. 2. Når det er relevant at foretage kontrol i form af stikprøver, skal medlemsstaterne gennem arten og hyppigheden af de foretagne prøver og på grundlag af risikoanalyser sørge for, at kontrollen er repræsentativ for den kontrollerede foranstaltning og for hele deres område, samt at den står i et passende forhold til mængden af de frugt- og grøntsagsprodukter, der markedsføres eller opbevares med henblik på markedsføring. Modtagere af de offentlige midler skal kontrolleres systematisk, uden at kontrollen på andre områder berøres heraf. 3. Kommissionen og medlemsstaterne påser, at de ansvarlige instanser råder over et tilstrækkeligt stort, kvalificeret og erfarent personale til effektivt at kunne udføre kontrollen af navnlig de i bilag IV anførte områder. Artikel 39 1. Uden at dette i øvrigt berører den kontrol, de nationale myndigheder foretager i henhold til artikel 38, kan Kommissionen i samarbejde med de kompetente instanser i den pågældende medlemsstat gennemføre kontrol på stedet eller anmode en medlemsstat om at gøre det, for at sikre, at fællesskabsforskrifterne for markederne for frugt og grøntsager anvendes ensartet, navnlig på de i bilag IV anførte områder. 2. Kommissionen giver på forhånd den pågældende medlemsstat skriftlig meddelelse om, hvad den planlagte kontrol gælder, hvorfor og hvor den gennemføres, og på hvilken dato den begynder samt om inspektørernes identitet og beføjelser. Artikel 40 1. Til gennemførelse af bestemmelserne i artikel 39 oprettes der et særligt inspektørkorps for markederne for frugt og grøntsager sammensat af embedsmænd fra Kommissionen med den fornødne faglige viden, uddannelse og erfaring til at gennemføre deres opgaver og eventuelt embedsmænd, der på anmodning af Kommissionen og med den pågældende medlemsstats samtykke udpeges blandt det personale, der er omhandlet i artikel 38, stk. 3, med henblik på deltagelse i særlige undersøgelser. 2. Det særlige inspektørkorps udfører følgende opgaver under ledelse af Kommissionen: a) deltagelse i kontrol, som tilrettelægges og gennemføres af medlemsstaternes ansvarlige instanser b) gennemførelse på Kommissionens initiativ af den i artikel 39 omhandlede kontrol, som den pågældende medlemsstats embedsmænd opfordres til at deltage i c) evaluering af de etablerede nationale kontrolordninger, udførte procedurer og opnåede resultater d) indsamling af alle oplysninger om de retlige eller andre foranstaltninger, de kompetente myndigheder har truffet for at forbedre overholdelsen af fællesskabsforskrifterne for markederne for frugt og grøntsager e) udvikling af samarbejdet og informationsudvekslingen mellem instanserne i de forskellige medlemsstater med henblik på at medvirke til, at forskrifterne for markederne for frugt og grøntsager anvendes ensartet, og at lette omsætningen af sektorens produkter. 3. Kommissionen underretter i god tid, inden den kontrol, der er omhandlet i stk. 2, litra b), påbegyndes, den ansvarlige instans i den medlemsstat, på hvis område kontrollen skal finde sted. 4. Kommissionen fastlægger selv de steder, hvor dens kontrol skal foretages, og fastsætter i samarbejde med de pågældende medlemsstater de praktiske bestemmelser vedrørende kontrollen. Artikel 41 1. Kontrollen i henhold til artikel 40, stk. 2, litra b), gennemføres i overensstemmelse med artikel 9, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 729/70. Kommissionens inspektører udviser under deres kontrolvirksomhed en optræden, som er forenelig med de regler og den praksis, der gælder for faget i den pågældende medlemsstat, og de har tavshedspligt. 2. Kommissionen opretter relevante kontakter med den kompetente instanser i medlemsstaterne med henblik på i fællesskab at udarbejde kontrolprogrammer. Medlemsstaterne samarbejder med Kommissionen, så den lettere kan løse denne opgave. 3. Kommissionen sender snarest muligt en meddelelse om resultaterne af inspektørernes arbejde til den pågældende medlemsstats kompetente instans. I meddelelsen gøres der rede for de vanskeligheder og overtrædelser af den gældende bestemmelser for markederne for frugt og grøntsager, der måtte være konstateret. 4. Den pågældende medlemsstat meddeler snarest muligt Kommissionen, hvilke foranstaltninger den har truffet for at bringe de pågældende vanskeligheder og overtrædelser til ophør. Artikel 42 Enhver uregelmæssighed, som konstateres i forbindelse med en kontrol, og som kunne få finansielle følger for EUGFL, Garantisektionen, behandles efter bestemmelserne i forordning (EØF) nr. 595/91 (17). Den medlemsstat, på hvis område uregelmæssigheden er konstateret, skal foretage den indberetning, der er fastsat i artikel 3 i nævnte forordning. Enhver ukorrekt anvendelse af fællesskabsreglerne fra en medlemsstats side, som konstateres i forbindelse med Kommissionens kontrol, og som kunne få finansielle følger for EUGFL, Garantisektionen, behandles efter bestemmelserne i artikel 5, stk. 2, litra c), i forordning (EØF) nr. 729/70. AFSNIT VII Almindelige bestemmelser Artikel 43 Medmindre andet er bestemt i denne forordning, finder traktatens artikel 92, 93 og 94 anvendelse på produktionen og afsætningen af de i artikel 1, stk. 2, nævnte produkter. Artikel 44 1. Medlemsstaterne og Kommissionen udveksler de oplysninger, der er nødvendige for anvendelsen af denne forordning. Det fastlægges efter proceduren i artikel 46, hvilke oplysninger der skal udveksles. Efter samme procedure vedtages de nærmere bestemmelser vedrørende meddelelse og udbredelse af disse oplysninger. 2. De i stk. 1 omhandlede oplysninger skal mindst omfatte oplysninger om de dyrkede arealer og de mængder, der høstes, afsættes eller ikke markedsføres i henhold til artikel 23. Oplysningerne indsamles: - af producentorganisationerne for så vidt angår disses medlemmer, jf. dog artikel 11 og 19 - af medlemsstaternes ansvarlige instanser for så vidt angår de producenter, som ikke er medlem af nogen af de organisationer, der er omhandlet i denne forordning. Den pågældende medlemsstat kan helt eller delvis overdrage denne opgave til en eller flere producentorganisationer. 3. Medlemsstaterne træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre indsamlingen af de i stk. 2 nævnte oplysninger; de sikrer endvidere, at oplysningerne er korrekte, at de underkastes statistisk behandling, og at de regelmæssigt indberettes til Kommissionen. De fastsætter bestemmelser om anvendelse af sanktioner, hvis de pågældende opgaver ikke udføres som foreskrevet som følge af uacceptable forsinkelser eller systematisk forsømmelighed. De giver Kommissionen meddelelse om foranstaltningerne. 4. Kommissionen underretter regelmæssigt på den mest hensigtsmæssige måde medlemsstaterne om de i stk. 1 omhandlede oplysninger samt om de konklusioner, den har draget på grundlag heraf. Gennemførelsesbestemmelserne fastlægges efter proceduren i artikel 46. Artikel 45 Der nedsættes en forvaltningskomité for friske frugter og grøntsager, i det følgende benævnt »komitéen«, som består af repræsentanter for medlemsstaterne og har en repræsentant for Kommissionen som formand. Artikel 46 1. Når der henvises til proceduren i denne artikel, indbringer formanden sagen for komitéen, enten på eget initiativ eller efter anmodning fra en medlemsstats repræsentant. 2. Kommissionens repræsentant forelægger komitéen et udkast til de foranstaltninger, der skal træffes. Komitéen afgiver udtalelse om dette udkast inden for en frist, som formanden kan fastsætte under hensyn til, hvor meget det pågældende spørgsmål haster. Den udtaler sig med det flertal, der er fastsat i traktatens artikel 148, stk. 2, for vedtagelse af de afgørelser, som Rådet skal træffe på forslag af Kommissionen. Under afstemninger i komitéen tillægges de stemmer, der afgives af repræsentanterne for medlemsstaterne, den vægt, der er fastlagt i nævnte artikel. Formanden deltager ikke i afstemningen. 3. a) Kommissionen vedtager foranstaltninger, der straks finder anvendelse. b) Hvis de ikke er i overensstemmelse med den af komitéen afgivne udtalelse, underrettes Rådet dog straks af Kommissionen om disse foranstaltninger. Kommissionen kan i så fald udsætte gennemførelsen af de foranstaltninger, den har truffet afgørelse om, i et tidsrum på højst en måned regnet fra datoen for denne underretning. Rådet kan med kvalificeret flertal træffe en anden afgørelse inden for en frist på en måned. Artikel 47 Komitéen kan undersøge ethvert andet spørgsmål, som formanden forelægger den enten på eget initiativ eller på begæring af en medlemsstats repræsentant. Artikel 48 Gennemførelsesbestemmelserne til denne forordning, herunder også de finansielle og ikke finansielle administrative sanktioner vedtages efter proceduren i artikel 46, afhængigt af, hvilke behov der gør sig gældende i sektoren. Artikel 49 Ved anvendelsen af denne forordning skal der på passende måde tages hensyn til både de i traktatens artikel 39 og artikel 110 fastsatte mål. Artikel 50 Medlemsstaterne træffer passende foranstaltninger til at straffe overtrædelser af denne forordning og forebygge og bekæmpe svig. Artikel 51 Medlemsstaterne meddeler Kommissionen de love og administrative bestemmelser, som de vedtager med henblik på anvendelsen af eller i henhold til denne forordning, senest en måned efter deres vedtagelse. Det samme gælder for ændringer af disse bestemmelser. Artikel 52 1. Udgifterne i forbindelse med udbetalingen af EF-tilbagekøbsgodtgørelsen og med fællesskabsfinansieringen af driftsfonden, af særforanstaltningerne efter artikel 17 og artikel 53, 54 og 55 samt af de kontrolforanstaltninger, som udføres af de eksperter fra medlemsstaterne, der er stillet til rådighed for Kommissionen i henhold til artikel 40, stk. 1, betragtes som interventioner til regulering af landbrugsmarkederne efter artikel 1, stk. 2, litra b), i forordning (EØF) nr. 729/70. 2. Støtte, som ydes af medlemsstaterne i henhold til artikel 14 og 15, stk. 6, sidste afsnit, udgør en fælles aktion, jf. artikel 2, stk. 1, i forordning (EØF) nr. 4256/88 (18). De skal indgå i de overslag over de årlige udgifter, der er omhandlet i artikel 31, stk. 1, i forordning (EØF) nr. 2328/91 (19). Artikel 1, stk. 3, i forordning (EØF) nr. 2328/91 gælder for støtte, der er nævnt i nærværende stykke. Udbetalingen af støtten foregår i overensstemmelse med artikel 21 i Rådets forordning (EØF) nr. 4253/88 (20). Betalingen af restbeløbet eller refusionen sker dog ud over betingelserne i stk. 4 i nævnte artikel på grundlag af: a) en erklæring om de udgifter, medlemsstaterne har afholdt i et kalenderår, og b) en rapport om anvendelsen af foranstaltningerne i det pågældende kalenderår udarbejdet ifølge artikel 25, stk. 4, i nævnte forordning som forelægges for Kommissionen inden den 1. juli i det efterfølgende år. 3. Kommissionen vedtager gennemførelsesbestemmelserne til stk. 2 efter høring af den komité, der er nævnt i artikel 29 i forordning (EØF) nr. 4253/88. 4. Bestemmelserne i afsnit VI anvendes, uden at dette berører anvendelsen af forordning (EØF) nr. 4045/89 (21). Artikel 53 De rettigheder, som producentorganisationerne inden denne forordnings ikrafttræden har erhvervet i henhold til artikel 14 og afsnit IIa i forordning (EØF) nr. 1035/72, består, indtil de udløber. Artikel 54 1. Fællesskabet deltager med op til 50 % i finansieringen af aktioner, der tager sigte på at øge og forbedre forbruget og anvendelsen af nødder i Fællesskabet. 2. De i stk. 1 omhandlede aktioner har til formål: - at forbedre produkternes kvalitet, navnlig ved at foretage markedsundersøgelser og finde nye anvendelsesmuligheder, herunder midler til at tilpasse produktionen hertil - indførelse af nye pakningsmåder - udsendelse af råd om markedsføring til de forskellige virksomheder inden for sektoren - afholdelse af og deltagelse i messer og andre handelsforanstaltninger. 3. Kommissionen fastlægger aktionerne i stk. 2 efter proceduren i artikel 46 eller definerer nye aktioner. Artikel 55 For hasselnødder, der høstes i produktionsårene 1997/98, 1998/99 og 1999/2000, ydes der et tilskud på 15 ECU/100 kg til producentorganisationer, der er anerkendt i henhold til forordning (EØF) nr. 1035/72 eller i henhold til nærværende forordning, og som i 1997 iværksætter en plan for forbedring af kvaliteten som omhandlet i artikel 14d i forordning (EØF) nr. 1035/72 eller et driftsprogram som omhandlet i nærværende forordning. Artikel 56 Kommissionen forelægger senest den 31. december 2000 Rådet en rapport om, hvorledes denne forordning virker, eventuelt ledsaget af relevante forslag. Artikel 57 Skal der træffes foranstaltninger for at lette overgangen fra den gamle ordning til den ordning, der indføres ved nærværende forordning, træffes disse efter proceduren i artikel 46. Artikel 58 1. Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende. Den anvendes fra den 1. januar 1997. Afsnit IV finder dog først anvendelse for de enkelte produkter i bilag I fra begyndelsen af produktionsåret 1997/98. 2. Forordning (EØF) nr. 1035/72, (EØF) nr. 3285/83, (EØF) nr. 1319/85, (EØF) nr. 2240/88, (EØF) nr. 1121/89 og (EØF) nr. 1198/90 ophæves med virkning fra tidspunktet for iværksættelsen af de tilsvarende bestemmelser i nærværende forordning. Henvisninger til de ophævede forordninger gælder som henvisninger til nærværende forordning og læses i overensstemmelse med sammenligningstabellen i bilag VI. Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Udfærdiget i Luxembourg, den 28. oktober 1996. På Rådets vegne I. YATES Formand (1) EFT nr. C 52 af 21. 2. 1996, s. 1. (2) EFT nr. C 96 af 1. 4. 1996, s. 269. (3) EFT nr. C 82 af 19. 3. 1996, s. 21. (4) EFT nr. L 325 af 22. 11. 1983, s. 8. Forordningen er senest ændret ved forordning (EØF) nr. 220/92 (EFT nr. L 24 af 1. 2. 1992, s. 7). (5) EFT nr. L 137 af 27. 5. 1985, s. 39. Forordningen er ændret ved forordning (EØF) nr. 404/93 (EFT nr. L 47 af 25. 2. 1993, s. 1). (6) EFT nr. L 198 af 26. 7. 1988, s. 9. Forordningen er senest ændret ved forordning (EF) nr. 1327/95 (EFT nr. L 128 af 13. 6. 1995, s. 8). (7) EFT nr. L 118 af 29. 4. 1989, s. 21. Forordningen er senest ændret ved forordning (EF) nr. 1327/95 (EFT nr. L 128 af 13. 6. 1995, s. 8). (8) EFT nr. L 119 af 11. 5. 1990, s. 59. (9) Rådets forordning (EØF) nr. 1035/72 af 18. maj 1972 om den fælles markedsordning for frugt og grøntsager (EFT nr. L 118 af 20. 5. 1972, s. 1, specialudgave 1972 (II) s. 423). Forordningen er senest ændret ved forordning (EF) nr. 1363/95 (EFT nr. L 132 af 16. 6. 1995, s. 1). (10) EFT nr. L 349 af 31. 12. 1994, s. 105. Forordningen er ændret ved forordning (EF) nr. 1193/96 (EFT nr. L 161 af 29. 6. 1996, s. 1). (11) Rådets direktiv af 18. december 1978 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om mærkning af og præsentationsmåder for levnedsmidler samt om reklame for sådanne (EFT nr. L 33 af 8. 2. 1979, s. 1). Direktivet er senest ændret ved tiltrædelsesakten af 1994. (12) Rådets forordning (EØF) nr. 746/93 af 17. marts 1993 om ydelse i Portugal af den støtte til tilskyndelse til dannelse af producentorganisationer og lettelse af disses virke, der blev indført ved forordning (EØF) nr. 1035/72 og (EØF) nr. 1360/78 (EFT nr. L 77 af 31. 3. 1993, s. 14). (13) Rådets forordning (EØF) nr. 2078/92 af 30. juni 1992 om miljøvenlige produktionsmetoder i landbruget, samt om naturpleje (EFT nr. L 215 af 30. 7. 1992, s. 85). Forordningen er senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 2722/95 (EFT nr. L 288 af 1. 12. 1995, s. 35). (14) Forordning nr. 26 om anvendelse af visse konkurrenceregler inden for produktion og handel med landbrugsvarer (EFT nr. 30 af 20. 4. 1962, s. 993/62, specialudgave 1959-1962 s. 120). Forordningen er ændret ved forordning nr. 49 (EFT nr. 53 af 1. 7. 1962, s. 1571/62, specialudgave 1959-1962 s. 178). (15) Rådets forordning (EØF) nr. 729/70 af 21. april 1970 om finansiering af den fælles landbrugspolitik (EFT nr. L 94 af 28. 4. 1970, s. 13, specialudgave 1970 (I) s. 196). Forordningen er senest ændret ved forordning (EF) nr. 1287/95 (EFT nr. L 125 af 8. 6. 1995, s. 1). (16) EFT nr. L 336 af 23. 12. 1994, s. 22. (17) Rådets forordning (EØF) nr. 595/91 af 4. marts 1991 om uregelmæssigheder og tilbagebehandling af beløb, der uberettiget er udbetalt inden for rammerne af finansieringen af den fælles landbrugspolitik samt om oprettelse af et informationssystem på dette område (EFT nr. L 67 af 14. 3. 1991, s. 11). (18) Rådets forordning (EØF) nr. 4256/88 af 19. december 1988 om gennemførelsesbestemmelser til forordning (EØF) nr. 2052/88 for så vidt angår EUGFL, Udviklingssektionen (EFT nr. L 374 af 31. 12. 1988, s. 25). Forordningen er ændret ved forordning (EØF) nr. 2085/93 (EFT nr. L 193 af 31. 7. 1993, s. 44). (19) Rådets forordning (EØF) nr. 2328/91 af 15. juli 1991 om forbedring af landbrugsstrukturernes effektivitet (EFT nr. L 218 af 6. 8. 1991, s. 1). Forordningen er senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 2387/95 (EFT nr. L 244 af 12. 10. 1995, s. 50). (20) Rådets forordning (EØF) nr. 4253/88 af 19. december 1988 om gennemførelsesbestemmelser til forordning (EØF) nr. 2052/88 for så vidt angår samordningen af de forskellige strukturfondes interventioner indbyrdes såvel som med interventionerne fra Den Europæiske Investeringsbank og de øvrige eksisterende finansielle instrumenter (EFT nr. L 374 af 31. 12. 1988, s. 1). Forordningen er senest ændret ved forordning (EF) nr. 3193/94 (EFT nr. L 337 af 24. 12. 1994, s. 11). (21) Rådets forordning (EØF) nr. 4045/89 af 21. december 1989 om medlemsstaternes kontrol med de foranstaltninger, der indgår i ordningen for finansiering gennem Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget, Garantisektionen, og om ophævelse af direktiv 77/435/EØF (EFT nr. L 388 af 30. 12. 1989, s. 18). Forordningen er senest ændret ved forordning (EF) nr. 3235/94 (EFT nr. L 338 af 28. 12. 1994, s. 16). BILAG I Produkter, der er bestemt til levering i frisk tilstand til forbrugeren, og som er omfattet af normer Abrikoser Citrusfrugter Mandler Artiskokker Asparges Avocadoer Auberginer Hvidløg Gulerødder Blegselleri Kirsebær Julesalat Blomkål Hovedkål Rosenkål Agurker Courgetter Spinat Jordbær Bønner Kiwier Hovedsalat, kruset endivie og bredbladet endivie Meloner Hasselnødder Valnødder Spiseløg Vandmeloner Ferskner Porrer Ærter til udbælgning Sød peber Æbler og pærer Blommer Druer til spisebrug Tomater BILAG II Produkter, for hvilke der kan ydes EF-tilbagekøbsgodtgørelse, jf. artikel 23, stk. 3 Blomkål Tomater Auberginer Abrikoser Ferskner Nektariner (herunder blodferskner) Citroner Pærer (undtagen pærer til fremstilling af pærecider eller pæresaft) Druer til spisebrug Æbler (undtagen æbler til fremstilling af æblecider eller æblesaft) Satsumas Mandariner Klementiner Appelsiner Meloner Vandmeloner BILAG III Udtømmende liste over regler, der anvendes af producentorganisationerne, og hvis anvendelsesområde kan udvides til at omfatte producenter, der ikke er medlemmer, jf. artikel 18, stk. 1 1. Regler for kendskab til produktionen a) Erklæring om dyrkningshensigter pr. produkt og eventuelt pr. sort b) Meddelelse om iværksat dyrkning c) Erklæring om de samlede dyrkede arealer med opdeling af arealerne efter produkt og om muligt efter sort d) Erklæring om de forventede høstmængder og de sandsynlige høstdatoer pr. produkt og om muligt pr. sort e) Regelmæssig erklæring om høstmængder og lagre pr. sort f) Oplysning om lagerkapacitet 2. Regler for produktion a) Overholdelse af krav om valg af udsæd efter produktets planlagte anvendelse: friskvaremarkedet eller industriforarbejdning b) Overholdelse af forskrifterne om udtynding af plantager 3. Regler for afsætning a) Overholdelse af datoer, der er fastsat for høstens begyndelse, og overholdelse af afsætningens tidsmæssige fordeling b) Overholdelse af minimumskriterier for kvalitet og størrelse c) Overholdelse af regler om klargøring, præsentation, emballering og mærkning i første afsætningsled d) Angivelse af produktets oprindelse 4. Regler for miljøbeskyttelse a) Regler om gødskning b) Regler om brug af plantebeskyttelsesmidler og andre metoder til beskyttelse af afgrøderne c) Regler om maksimumsforekomst af reststoffer af plantebeskyttelsesmidler og gødningsstoffer i forbindelse med frugt og grøntsager d) Regler om bortskaffelse af biprodukter og udtjent materiel e) Regler om destruktion af tilbagekøbte produkter 5. Regler vedrørende tilbagekøb - Regler, der er vedtaget efter artikel 22 på de i artikel 24 fastsatte betingelser. BILAG IV Ikke-udtømmende liste over områder, der er omfattet af national kontrol og fællesskabskontrol Kontrol af, at produkterne er i overensstemmelse med normerne (artikel 7 og 8) Kontrol af, at betingelserne for producentorganisationernes anerkendelse er overholdt (artikel 12) Kontrol af handlingsplanens iværksættelse (artikel 13) Kontrol af anerkendelsesplanens iværksættelse og støttens anvendelse (artikel 14) Kontrol af, at driftsfonden og driftsprogrammet iværksættes, og navnlig systematisk kontrol af midlernes anvendelse (artikel 15) Kontrol af, at betingelserne for udvidet regelanvendelse overholdes (artikel 18) Kontrol af, at betingelserne for oprettelse af brancheorganisationer og iværksættelse af brancheaftaler og for udvidet regelanvendelse overholdes (artikel 19, 20 og 21) Kontrol af tilbagekøb (artikel 23 ff.) Kontrol af, at udbetalingen af EF-tilbagekøbsgodtgørelse sker korrekt (artikel 29) Kontrol af tilbagekøbte produkters anvendelse (artikel 30) Kontrol af anvendelsen af reglerne om samhandel med tredjelande (artikel 31 ff.) BILAG V >TABELPOSITION> BILAG VI >TABELPOSITION>