31994L0079

KOMMISSIONENS DIREKTIV 94/79/EF af 21. december 1994 om aendring af Raadets direktiv 91/414/EOEF om markedsfoering af plantebeskyttelsesmidler

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPAEISKE FAELLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europaeiske Faellesskab,

under henvisning til Raadets direktiv 91/414/EOEF af 15. juli 1991 om markedsfoering af plantebeskyttelsesmidler (1), senest aendret ved direktiv 94/43/EF (2), saerlig artikel 18, stk. 2, og

ud fra foelgende betragtninger:

Bilag II og III til direktiv 91/414/EOEF indeholder kravene til det dossier, ansoegere skal indsende med henblik paa henholdsvis optagelse af et aktivt stof i bilag I og godkendelse af et plantebeskyttelsesmiddel;

i bilag II og III maa ansoegerne saa praecist som muligt kunne se, hvilke oplysninger der kraeves, og der boer derfor gives en naermere beskrivelse af, under hvilke omstaendigheder og vilkaar og efter hvilke tekniske protokoller visse test skal udfoeres; saadanne praeciseringer boer gives, saa snart de foreligger, saa ansoegerne har mulighed for at benytte dem ved udarbejdelsen af deres dossier;

der kan nu gives flere praeciseringer med hensyn til datakravene i forbindelse med toksicitetstest og metabolismetest af det aktive stof, jf. afsnit 5 i del A i bilag II;

det er ogsaa muligt at give flere praeciseringer med hensyn til datakravene i forbindelse med toksicitetstest af plantebeskyttelsesmidlet, jf. afsnit 7 i del A i bilag III;

de i dette direktiv fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Staaende Komité for Plantesundhed -

UDSTEDT FOELGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

I direktiv 91/414/EOEF foretages foelgende aendringer:

1) I del A i bilag II affattes afsnittet »5. Toksikologiske undersoegelser og metabolismeundersoegelser af det aktive stof« som angivet i bilag I til naervaerende direktiv.

2) I del A i bilag III affattes afsnittet »7. Toksikologiske undersoegelser« som angivet i bilag II til naervaerende direktiv.

3) Punkt 1.2 i indledningen til bilag II og III affattes saaledes:

»1.2. skal i relevante tilfaelde fremskaffes ved at foelge de retningslinjer i den senest vedtagne version, som der er henvist til eller beskrevet i dette bilag; naar der er tale om test indledt inden ikrafttraedelsen af bilagets aendring, skal oplysningerne fremskaffes ved at foelgende passende internationalt eller nationalt validerede retningslinjer eller, saafremt saadanne ikke foreligger, retningslinjer godkendt af den kompetente myndighed«.

4. I punkt 1.3 i indledningen til bilag II og III tilfoejes foelgende i slutningen:

»Navnlig i tilfaelde, hvor der i dette bilag henvises til en EOEF-metode, som bestaar i overfoersel af en metode, der er udviklet af en international organisation (f.eks. OECD), kan medlemsstaterne godkende, at de kraevede oplysninger fremskaffes efter den seneste version af paagaeldende metode, hvis EOEF-metoden ved testindledningen endnu ikke var ajourfoert«.

Artikel 2

Medlemsstaterne saetter de noedvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 31. januar 1996. De underretter straks Kommissionen herom.

Naar medlemsstaterne vedtager disse bestemmelser, henvises der deri til dette direktiv, eller de ledsages ved offentliggoerelsen af en saadan henvisning. De naermere regler for denne henvisning fastsaettes af medlemsstaterne.

Artikel 3

Dette direktiv traeder i kraft den 1. februar 1995.

Artikel 4

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfaerdiget i Bruxelles, den 21. december 1994.

Paa Kommissionens vegne

René STEICHEN

Medlem af Kommissionen

(1) EFT nr. L 230 af 19. 8. 1991, s. 1.(2) EFT nr. L 227 af 1. 9. 1994, s. 31.

BILAG I

»5. TOKSICITETSTEST OG METABOLISMETEST

Indledning

i) De meddelte oplysninger skal sammen med dem, der er givet for et eller flere midler, som indeholder det aktive stof, vaere tilstraekkelige til, at der kan foretages en vurdering af risici for mennesker ved haandtering og brug af plantebeskyttelsesmidler, som indeholder det aktive stof, og risiko for mennesker paa grund af rester, der forbliver i foede og vand. Oplysningerne skal endvidere vaere tilstraekkelige til at

- goere det muligt at traeffe beslutning om, hvorvidt det aktive stof kan optages i bilag I

- specificere de relevante betingelser og begraensninger i forbindelse med optagelse i bilag I

- anbringe det aktive stof i en fareklasse

- etablere en relevant acceptabel daglig indtagelse (ADI) for mennesker

- etablere AOEL('s): acceptable operator exposure level(s) (acceptabel eksponering af sproejtepersonale)

- bestemme faresymbolerne, farebetegnelserne og risiko- og sikkerhedssaetningerne med henblik paa beskyttelse af mennesker, dyr og miljoeet, som skal findes paa emballagen (beholderne)

- identificere relevante foerstehjaelpsregler saavel som passende diagnostike og terapeutiske forholdsregler, der skal foelges i tilfaelde af forgiftning hos mennesker

- goere det muligt at vurdere arten og omfanget af risici for mennesker, dyr (arter, som mennesker normalt fodrer, holder eller fortaerer) og risici for andre hvirveldyrarter, der ikke er maalarter.

ii) Der er behov for at efterforske og rapportere alle potentielt uheldige virkninger, der paavises under toksikologiske rutinetest (herunder virkninger paa organer og specielle systemer saasom immunotoksicitet og neurotoksicitet), samt at foretage og rapportere saadanne supplerende tester, som kan vaere noedvendige for at efterforske den mekanisme, der sandsynligvis er involveret, at etablere NOAEL's (no observed adverse effect levels) og at bedoemme betydningen af disse virkninger. Alle foreliggende biologiske data og oplysninger, som er relevante for vurderingen af det testede stofs toksicitetsprofil, skal rapporteres.

iii) I forbindelse med den indflydelse, som urenheder kan have paa toksikologiske egenskaber, er det vaesentligt, at der for hver meddelt test gives en detaljeret beskrivelse (specifikation) af det benyttede materiale, jf. afsnit I, punkt 11. Testene boer udfoeres med et aktivt stof, som har de specifikationer, der skal benyttes ved fabriksfremstillingen af de midler, som skal godkendes, undtagen naar der kraeves eller tillades radioaktivt maerket materiale.

iv) Naar der foretages test med brug af et aktivt stof fremstillet paa laboratoriet eller i et pilotanlaegsproduktionssystem, skal testene gentages med brug af det aktive stof som fremstillet paa fabrik, medmindre det kan begrundes, at det benyttede testmateriale i det vaesentlige er det samme med henblik paa toksikologisk afproevning og vurdering. Hvis der hersker usikkerhed, skal der indgives relevante »bridging studies«, som kan danne grundlag for en beslutning om det eventuelle behov for gentagelse af testene.

v) Ved test, hvor doseringen straekker sig over en periode, foretages doseringen helst med en og samme batch af det aktive stof, hvis dets stabilitet tillader det.

vi) Der skal for alle test rapporteres den faktisk opnaaede dosis i mg/kg legemsvaegt saavel som i andre bekvemme enheder. Hvis doseringen sker via foderet, skal testforbindelsen fordeles jaevnt i foderet.

vii) Hvis restkoncentrationen (som forbrugere eller arbejdere, jf. punkt 7.2.3 i bilag III, vil blive eksponeret for) som resultat af metabolisme eller andre processer i eller paa behandlede planter eller som resultat af forarbejdning af behandlede produkter indeholder et stof, der ikke er selve det aktive stof og ikke er identificeret som en metabolit hos pattedyr, vil det vaere noedvendigt at udfoere toksicitetstest paa disse bestanddele af restkoncentrationen, medmindre det kan paavises, at forbruger- eller arbejdereksponering for disse stoffer ikke udgoer en relevant sundhedsrisiko. Toksikokinetiske test og metabolismetest vedroerende metabolitter og nedbrydningsprodukter boer kun foretages, hvis metabolittens toksicitet ikke kan vurderes ud fra de foreliggende resultater vedroerende det aktive stof.

viii) Det afhaenger af de vigtigste eksponeringsveje, hvorledes teststoffet skal administreres. I tilfaelde, hvor eksponeringen vaesentligst sker i gasfasen, kan det vaere mere hensigtsmaessigt at foretage inhalationstest end orale test.

5.1. Test af absorption, distribution, udskillelse og metabolisme hos pattedyr

Eventuelt kan ganske faa data som beskrevet nedenfor og begraenset til en enkelt testart (normalt rotten) vaere alt, hvad der kraeves paa dette felt. Saadanne data kan vaere nyttige for senere toksicitetstests design og fortolkning. Det maa imidlertid erindres, at oplysninger om forskelle arterne imellem kan vaere af afgoerende betydning ved ekstrapolering af data fra dyr til mennesker, og oplysninger om optagelse gennem huden, absorption, distribution, udskillelse og metabolisme kan vaere nyttige til vurdering af sproejtefoererrisiko. Det er ikke muligt at angive detaljerede databehov paa alle felter, da de eksakte krav vil afhaenge af de resultater, der er opnaaet for hvert enkelt teststof.

Testens formaal

Testene skal give tilstraekkelige data til at muliggoere:

- en vurdering af hastigheden og omfanget af absorption

- en vurdering af fordelingen i vaevet samt hastigheden og omfanget af udskillelse af teststoffet og de relevante metabolitter

- identificering af metabolitterne og den metaboliske reaktionsvej.

Desuden boer man undersoege virkningen af dosisniveauet paa disse parametre, og om resultaterne efter enkeltdoser er anderledes end efter gentagne doser.

Omstaendigheder, hvorunder oplysningerne kraeves

Der skal foretages og rapporteres en toksikokinetisk test med enkeltdosis i rotter (oral indgift) med mindst to dosisniveauer saavel som en toksikokinetisk test med gentagen dosis i rotter (oral indgift) med et enkelt dosisniveau. Det kan i nogle tilfaelde vaere noedvendigt at foretage supplerende test i en anden dyreart (for eksempel ged eller kylling).

Testretningslinjer

Kommissionens direktiv 87/302/EOEF af 18. november 1987 om niende tilpasning til den tekniske udvikling af Raadets direktiv 67/548/EOEF om tilnaermelse af lovgivning om klassificering, emballering og etikettering af farlige stoffer (1), afsnit B, Toksikokinetik

5.2. Akut toksicitet

De test, data og oplysninger, der skal meddeles og vurderes, skal vaere tilstraekkelige til, at man kan identificere virkningerne efter en enkelt eksponering for det aktive stof og navnlig at konstatere eller indicere:

- det aktive stofs toksicitet

- virkingernes tidsforloeb og egenskaber med fuldstaendige detaljer om adfaerdsaendringer og eventuelle makropatologiske obduktionsfund

- om muligt, den toksiske virkningsmekanisme

- den relative fare i forbindelse med de forskellige eksponeringsveje.

Mens vaegten maa ligge paa at skoenne de involverede toksicitetsintervaller, skal de fremkomme oplysninger ogsaa goere det muligt at klassificere det aktive stof i overensstemmelse med direktiv 67/548/EOEF. De oplysninger, der fremkommer ved test af akut toksicitet, er af ganske saerlig vaerdi for vurdering af de farer, der sandsynligvis kan opstaa i tilfaelde af uheld.

5.2.1. Oral indgift

Omstaendigheder, hvorunder oplysningerne kraeves

Det aktive stofs akutte orale toksicitet skal altid rapporteres.

Testretningslinjer

Testen skal udfoeres efter metode B.1 eller B.1 a i bilaget til Kommissionens direktiv 92/69/EOEF af 31. juli 1992 om syttende tilpasning til den tekniske udvikling af Raadets direktiv 67/548/EOEF om tilnaermelse af lovgivning om klassificering, emballering og etikettering af farlige stoffer (2).

5.2.2. Indgift gennem huden

Omstaendigheder, hvorunder oplysningerne kraeves

Det aktive stofs akutte perkutane toksicitet skal altid rapporteres.

Testretningslinjer

Baade lokale og systemiske virkning skal undersoeges. Testen skal udfoeres efter metode B.3 i direktiv 92/69/EOEF.

5.2.3. Inhalation

Omstaendigheder, hvorunder oplysningerne kraeves

Det aktive stofs toksicitet ved inhalation skal rapporteres, hvis det aktive stof:

- er en gas eller flydende gas

- skal bruges som rygemiddel

- skal indgaa i et middel, der danner roeg, aerosol eller damp

- skal bruges i en taagesproejte

- har et damptryk >1×10-2 Pa og skal indgaa i midler, der anvendes i lukkede rum som lagre eller vaeksthuse

- skal indgaa i midler i pulverform med en signifikant andel af partikler med en diameter paa <50 µM (>1 % paa vaegtbasis) eller

- skal indgaa i midler, der anvendes paa en maade, som giver en signifikant andel af partikler eller draaber med en diameter paa >50 µm (>1 % paa vaegtbasis).

Testretningslinjer

Testen skal udfoeres efter metode B.2 i direktiv 92/69/EOEF.

5.2.4. Hudirritation

Testens formaal

Testen vil vise det aktive stofs evne til at fremkalde hudirritation, herunder den potentielle reversibilitet af de observerede virkninger.

Omstaendigheder, hvorunder oplysningerne kraeves

Det aktive stofs hudirritationsevne skal bestemmes, undtagen naar det som angivet i testretningslinjerne er sandsynligt, at der kan fremkaldes alvorlige virkninger paa huden, eller at virkningerne kan udelukkes.

Testretningslinjer

Testen for akut hudirritation skal udfoeres efter metode B.4 i direktiv 92/69/EOEF.

5.2.5. OEjenirritation

Testens formaal

Testen vil vise det aktive stofs evne til at fremkalde oejenirritation, herunder den potentielle reversibilitet af de observerede virkninger.

Omstaendigheder, hvorunder oplysningerne kraeves

Der skal foretages oejenirritationstest, undtagen hvis det som angivet i testretningslinjerne er sandsynligt, at der kan fremkomme alvorlige virkninger paa oejnene.

Testretningslinjer

Akut oejenirritation skal bestemmes efter metode B.5 i direktiv 92/69/EOEF.

5.2.6. Hudsensibilisering

Testens formaal

Testen vil give tilstraekkelige oplysninger til at vurdere det aktive stofs evne til at fremkalde overfoelsomhedsreaktioner paa huden.

Omstaendigheder, hvorunder oplysningerne kraeves

Testen skal altid foretages, medmindre stoffet vides at vaere sensibiliserende.

Testretningslinjer

Testen skal udfoeres efter metode B.6 i direktiv 92/69/EOEF.

5.3. Korttidstoksicitet

Testdesign for korttidstoksicitetstest skal vaere saaledes, at de giver oplysninger om den maengde aktivt stof, der kan tolereres uden toksiske virkninger under de givne testbetingelser. Saadanne test giver nyttige data om risici for dem, som haandterer og bruger midler, der indeholder det aktive stof. Korttidstest giver navnlig et vigtigt indblik i det aktive stofs eventuelle kumulative virkninger og risikoen for arbejdere, som kan vaere intensivt eksponeret. Desuden giver korttidstest oplysninger, som er nyttige for design af kroniske toksicitetstest.

Testene og de data og oplysninger, der skal frembringes og vurderes, skal vaere tilstraekkelige til, at man kan identificere virkningerne efter gentagen eksponering for det aktive stof, og navnlig til senere at konstatere eller indicere:

- forholdet mellem dosis og uheldige virkninger

- det aktive stofs toksicitet, herunder om muligt NOAEL

- i relevante tilfaelde maalorganer

- forgiftningens tidsforloeb og egenskaber med fuldstaendige detaljer om adfaerdsaendringer og eventuelle patologiske obduktionsfund

- fremkomne specifikke toksiske virkninger og patologiske forandringer

- i relevante tilfaelde persistensen og reversibiliteten af visse observerede toksiske virkninger efter doseringsophoer

- naar muligt, den toksiske virkningsmekanisme og

- den relative fare i forbindelse med de forskellige eksponeringsveje.

5.3.1. Oral 28-dages test

Omstaendigheder, hvorunder oplysningerne kraeves

Selvom der ikke er pligt til at foretage 28-dages korttidstest, kan de vaere nyttige som »range finding tests«. Hvis de bliver foretaget, skal de rapporteres, da resultaterne kunne vaere af saerlig vaerdi for identifikationen af adaptive responser, som kan vaere maskeret i kroniske toksicitetstest.

Testretningslinjer

Testen skal udfoeres efter metode B.7 i direktiv 92/69/EOEF

5.3.2. Oral 90-dages test

Omstaendigheder, hvorunder oplysningerne kraeves

Det aktive stofs orale korttidstoksicitet (90 dage) i saavel rotte som hund skal altid rapporteres. Hvis der foreligger tegn paa, at hunden er signifikant mere foelsom, og hvis saadanne data sandsynligvis kan vaere af vaerdi for ekstrapolering af de opnaaede resultater til mennesker, skal der foretages og rapporteres en tolv-maaneders toksicitetstest i hunde.

Testretningslinjer

Direktiv 87/302/EOEF, afsnit B, subkronisk toksicitet, oral indgift.

5.3.3. Andre administrationsveje

Omstaendigheder, hvorunder oplysningerne kraeves

Supplerende perkutane test kan vaere nyttige til bedoemmelse af eksponering af sproejtepersonale.

For flygtige stoffers vedkommende (damptryk >10-2 Pa) kraeves der ekspertbedoemmelse for at beslutte, om korttidstestene skal foretages ved oral eksponering eller ved inhalation.

Testretningslinjer

- 28 dage dermal: direktiv 92/69/EOEF, metode B.9

- 90 dage dermal: direktiv 87/302/EOEF, afsnit B, subkronisk toksicitet, optagelse gennem huden

- 28 dage inhalation: direktiv 92/69/EOEF, metode B.8

- 90 dage inhalation: direktiv 87/302/EOEF, afsnit B, subkronisk toksicitet, inhalation

5.4. Genotoksicitetstest

Testens formaal

Disse test er af vaerdi for

- forudsigelse af genotoksisk potentiale

- tidlig identificering af genotoksiske kraeftfremkaldende stoffer

- klarlaegning af virkningsmekanismen hos visse kraeftfremkaldende stoffer

For at undgaa reaktioner, der er artefakter for testsystemet, maa der ikke anvendes alt for toksiske doser i mutagenicitetstest hverken in vitro eller in vivo. Denne fremgangsmaade boer betragtes som en generel retningslinje. Det er vigtigt, at der vedtages en fleksibel fremgangsmaade, hvor valget af yderligere test afhaenger af fortolkningen af resultaterne paa hvert trin.

5.4.1. In vitro-test

Omstaendigheder, hvorunder oplysningerne kraeves

Der skal altid foretages mutagenicitetstest in vitro (bakterieforsoeg for genmutation, clastogenicitetstest i pattedyrsceller og genmutationstest i pattedyrsceller).

Testretningslinjer

Som eksempler paa acceptable test kan naevnes:

Direktiv 92/69/EOEF, metode B.14 - Salmonella typhimurium tilbagemutationstest

Direktiv 92/69/EOEF, metode B.10 - In vitro cytogenetisk test paa pattedyrsceller

Direktiv 87/302/EOEF, afsnit B - Genmutationstest - pattedyrsceller in vitro

5.4.2. In vivo-test i somatiske celler

Omstaendigheder, hvorunder oplysningerne kraeves

Hvis samtlige resultater af test in vitro er negative, skal der foretages yderligere test under hensyntagen til anden tilgaengelig relevant information (inklusiv toksikokinetiske - toksikodynamiske - og fysisk-kemiske data og data om analoge stoffer). Testen kan vaere en in vivo-test eller en in vitro-test med benyttelse af et anderledes metaboliseringssystem end det/dem, der tidligere er benyttet.

Hvis den cytogenetiske test in vitro er positiv, skal der foretages en test in vivo med brug af somatiske celler (metafaseanalyse i gnaverknoglemarv eller mikrokernetest i gnavere).

Hvis den ene af genmutationstestene in vitro er positiv, skal der foretages en test in vivo for at undersoege unscheduled DNA-syntese eller en musespottest.

Testretningslinjer

Som eksempler paa acceptable test kan naevntes:

- Direktiv 92/69/EOEF, metode B.12 - Mikronucleustest

- Direktiv 87/302/EOEF, afsnit B - Spottest - mus

- Direktiv 92/69/EOEF, metode B.11 - In vivo cytogenetisk test paa knoglemarv fra pattedyr - kromosomanalyse

5.4.3. In vivo-test i kimceller

Omstaendigheder, hvorunder oplysningerne kraeves

Hvis resultaterne af en test in vivo i somatiske celler er positive, kan test in vivo for kimcellevirkninger vaere berettigede. Noedvendigheden af at foretage saadanne test maa overvejes i det enkelte tilfaelde ud fra oplysninger om toksikokinetik, brug og forventet eksponering. Passende test ville indebaere, at man undersoeger interaktionen med DNA (for eksempel dominant letal test), betragter potentialet for nedarvede virkninger og om muligt foretager en kvantitativ vurdering af arvelige virkninger. Det anerkendes, at benyttelsen af kvantitative test paa grund af, at de er saa komplekse, vil kraeve staerk begrundelse.

5.5. Langtidstoksicitet og carcinogenicitet

Testens formaal

De langtidstest, der foretages og rapporteres, skal sammen med oevrige relevante data og oplysninger om det aktive stof vaere tilstraekkelige til, at man kan identificere virkningerne efter gentagen eksponering for det aktive stof, og navnlig tilstraekkelige til at

- identificere uheldige virkninger efter eksponering for det aktive stof

- identificere maalorganer, naar dette er relevant

- fastslaa forholdet mellem dosis og respons

- identificere forandringer i observerede tokiske tegn og manifestationer

- fastslaa NOAEL.

Carcinogenicitetstestene skal ligeledes sammen med oevrige relevante data og oplysninger om det aktive stof vaere tilstraekkelige til, at man kan vurdere risici for mennesker efter gentagen eksponering for det aktive stof, og de skal navnlig vaere tilstraekkelige til at

- identificere kraeftfremkaldende virkninger som foelge af eksponering for det aktive stof

- fastslaa arts- og organspecificitet af inducerede tumorer

- fastslaa forholdet mellem dosis og respons

- for ikke-genotoksiske kraeftfremkaldende stoffers vedkommende identificere den stoerste dosis, der ikke giver uheldig virkning (taerskeldosis).

Omstaendigheder, hvorunder oplysningerne kraeves

Langtidstoksiciteten og carcinogeniciteten af alle aktive stoffer skal bestemmes. Hvis det i helt saerlige tilfaelde fremfoeres, at saadanne proever er overfloedige, skal en saadan paastand vaere fuldt underbygget, nemlig at toksikokinetiske data viser, at det aktive stof ikke absorberes fra tarmen, gennem huden eller via lungesystemet.

Testbetingelser

En oral langtidstoksicitetstest og carcinogenicitetstest (to aar) af det aktive stof skal foretages med rotten som testart; testene kan kombineres.

Der skal foretages en carcinogenicitetstest af det aktive stof med musen som testart.

Hvis der foreslaas en ikke-genotoksisk mekanisme for carcinogenicitet, skal der forelaegges en velargumenteret sag med relevante forsoegsdata, herunder saadanne som er noedvendige for at belyse den eventuelt involverede mekanisme.

Mens standardreferencepunkterne for behandlingsreaktioner er sideloebende kontroldata, kan historiske kontroldata vaere til hjaelp ved fortolkningen af visse carcinogenicitetstest. Naar der meddeles historiske kontroldata, boer de vaere fra samme art og stamme, der er holdt under samme betingelser, og de skal komme fra samtidige test. Oplysningerne om historiske kontroldata skal omfatte:

- identifikation af art og stamme, leverandoerens navn og specifik koloniidentifikation, hvis leverandoeren har mere end en geografisk lokalisering

- laboratoriets navn og de datoer, hvor testen blev udfoert

- herunder fodertype eller -maerke og om muligt den indtagne maengde

- kontroldyrenes omtrentlige alder (i doegn) ved testens paabegyndelse og paa aflivnings- eller doedstidspunktet

- beskrivelse af mortalitetsmoenstret som observeret i kontrolgruppen i loebet af eller ved afslutningen af testen samt andre relevante observationer (for eksempel sygdomme, infektioner)

- laboratoriets navn og navn paa de videnskabsmaend, der udfoerer testen og er ansvarlige for at indsamle og fortolke de patologiske data fra testen

- en redegoerelse for arten af tumorer, der kan have vaeret kombineret for at give incidensdataene.

De testede doser, herunder den stoerste dosis, der testes, skal udvaelges paa grundlag af resultaterne af korttidstest og paa grundlag af dataene om metabolisme og toksikokinetisk, hvis saadanne data foreligger paa tidspunktet for planlaegning af de paagaeldende test. Det hoejeste dosisniveau i carcinogenicitetstesten boer vise tegn paa minimumstoksicitet som for eksempel en mindre svaekkelse af kropstilvaeksten (under 10 %) uden at foraarsage vaevsnekrose eller metabolisk maetning og uden at aendre livslaengden vaesentligt paa grund af andre virkninger end tumorer. Hvis langtidstoksicitetstesten foretages separat, boer det hoejeste dosisniveau vise definitive tegn paa toksicitet uden at foraarsage overdreven letalitet. Stoerre doser, der foraarsager overdreven toksicitet, betragtes ikke som relevante for de vurderinger, der skal foretages.

Ved indsamling af data og kompilering af rapporter maa forekomsten af godartede og ondartede tumorer ikke kombineres, medmindre der foreligger klart bevis for, at godartede tumorer med tiden bliver ondartede. Forskelligartede tumorer uden forbindelse, hvad enten de er godartede eller ondartede, som forekommer i samme organ, maa heller ikke kombineres med henblik paa rapportering. For at undgaa forvirring boer der benyttes terminologi som den, der er udviklet af American Society of Toxicologic Pathologists (3) eller Hannover Tumour Registry (RENI), i nomenklaturen for og rapporteringen af tumorer. Det skal oplyses, hvilket system der er benyttet.

Det er vaesentligt, at biologisk materiale udvalgt til histopatologisk undersoegelse omfatter materiale, der er udvalgt for at give yderligere oplysninger om laesioner, der er konstateret under den makropatologiske test. Hvis det er noedvendigt (og muligt) for at belyse virkningsmekanismen, skal der foretages og rapporteres specielle histologiske (farvnings-)metoder, histokemiske metoder og elektromikroskopiske undersoegelser.

Testretningslinjer

Testene skal udfoeres efter direktiv 87/302/EOEF, afsnit B, kronisk toksicitetstest, carcinogenicitetstest eller kombineret kronisk toksicitets-/carcinogenicitetstest.

5.6. Reproduktionstoksicitet

De uheldige reproduktionsvirkninger falder i to hovedtyper:

- forringelse af hanfertilitet eller hunfertilitet og

- indvirkning paa afkommets normale udvikling (udviklingstoksicitet).

Eventuelle virkninger paa alle aspekter af reproduktionsfysiologien hos baade handyr og hundyr saavel som eventuelle virkninger paa udviklingen foer og efter foedslen skal undersoeges og rapporteres. Hvis det i helt saerlige tilfaelde fremfoeres, at en saadan test er overfloedig, skal paastanden vaere fuldt underbygget.

Mens standardreferencepunkterne for behandlingsreaktioner er sideloebende kontroldata, kan historiske kontroldata vaere til hjaelp ved fortolkningen af visse reproduktionstest. Naar der meddeles historiske kontroldata, boer de vaere fra samme art og stamme, som er holdt under samme betingelser, og de skal komme fra samtidige test. Oplysningerne om historiske kontroldata skal omfatte:

- identifikation af art og stamme, leverandoerens navn og specifik koloniidentifikation, hvis leverandoeren her mere end en geografisk lokalisering

- laboratoriets navn og de datoer, hvor testen blev udfoert

- beskrivelse af de generelle betingelser, som dyrene blev holdt paa, herunder fodertype eller -maerke og om muligt den indtagne maengde

- kontroldyrenes omtrentlige alder (i doegn) ved testens paabegyndelse og paa aflivnings- eller doedstidspunktet

- beskrivelse af mortalitetsmoenstret som observeret i kontrolgruppen i loebet af eller ved afslutningen af testen samt andre relevante observationer (for eksempel sygdomme, infektioner)

- laboratoriets navn og navnet paa den videnskabsmand, der udfoerer testen og er ansvarlig for at indsamle og fortolke de toksikologiske data fra testen.

5.6.1. Flergenerationstest

Testens formaal

De rapporterede test skal sammen med de oevrige relevante data og oplysninger om det aktive stof vaere tilstraekkelige til, at man kan identificere virkningerne paa reproduktionen efter gentagen eksponering for det aktive stof, og de skal navnlig vaere tilstraekkelige til at

- identificere direkte og indirekte virkninger paa reproduktionen som foelge af eksponering for det aktive stof

- identificere eventuelle oegede generelle toksiske virkninger (bemaerket under korttids- og kronisk toksicitetstest)

- fastslaa forholdet mellem dosis og respons

- identificere forandringer i observerede toksiske tegn og manifestationer og

- fastslaa NOAEL.

Omstaendigheder, hvorunder oplysningerne kraeves

Der skal altid rapporteres en test for reproduktionstoksicitet i rotter over mindst to generationer.

Testretningslinjer

Testene skal udfoeres efter direktiv 87/302/EOEF, afsnit B, reproduktionstoksicitetsundersoegelse i to generationer. Desuden skal organvaegten af reproduktionsorganerne rapporteres.

Supplerende test

Naar det er paakraevet for en bedre fortolkning af virkningerne paa reproduktion, kan det, saafremt saadanne oplysninger endnu ikke foreligger, vaere noedvendigt at foretage supplerende test for at fremskaffe foelgende oplysninger:

- separate test af hanner og hunner

- »three segment designs«

- dominant letal test for hanfertilitet

- krydsning af behandlede handyr med ubehandlede hundyr og omvendt

- histopatologisk undersoegelse og organvaegt af reproduktionsorganerne

- virkning paa spermatogenese

- virkning paa oogenese

- saedens motilitet, mobilitet og morfologi og

- undersoegelse af hormonaktivitet.

5.6.2. Udviklingstoksicitetstest

Testens formaal

De rapporterede test skal sammen med oevrige relevante data og informationer om det aktive stof vaere tilstraekkelige til, at man kan vurdere virkninger paa embryo- og fosterudvikling efter gentagen eksponering for det aktive stof, og de skal navnlig vaere tilstraekkelige til at

- identificere direkte og indirekte virkninger paa embryo- og fosterudvikling som foelge af eksponering for det aktive stof

- identificere eventuel maternel toksicitet

- fastslaa forholdet mellem observerede responser og dosis hos baade moderdyr og afkom

- identificere forandringer i observerede toksiske tegn og manifestationer og

- fastslaa NOAEL.

Testene vil desuden give supplerende oplysninger om eventuel oegning af generelle toksiske virkninger hos draegtige dyr.

Omstaendigheder, hvorunder oplysningerne kraeves

Testene skal altid foretages.

Testbetingelser

Udviklingstoksicitet skal bestemmes i baade rotte og kanin ved oral indgift. Misdannelser og variationer boer rapporteres saerskilt. Der skal i rapporten gives et glossar over terminologi og diagnostiske principper for alle misdannelser og variationer.

Testretningslinjer

Testene skal udfoeres efter direktiv 87/302/EOEF, afsnit B, teratogenicitetsundersoegelse i gnavere og ikke-gnavere.

5.7. Test for forsinket neurotoksicitet

Testens formaal

Testen skal give tilstraekkelige data til at vurdere, om det aktive stof vil kunne fremkalde forsinket neurotoksicitet efter akut eksponering.

Omstaendigheder, hvorunder oplysningerne kraeves

Disse test skal foretages for stoffer med lignende eller relaterede strukturer som dem, der kan medfoere forsinket neurotoksicitet, for eksempel organofosfater.

Testretningslinjer

Testene skal udfoeres efter OECD guideline 418.

5.8. Andre toksicitetstests

5.8.1. Toksicitetstest af metabolitter som omhandlet i indledningens nr. vii)

Supplerende test, der vedroerer andre stoffer end det aktive stof, er ikke et rutinekrav.

Beslutninger om behovet for supplerende test skal traeffes i det enkelte tilfaelde.

5.8.2. Supplerende test af det aktive stof

Det kan i nogle tilfaelde vaere noedvendigt at foretage supplerende test for bedre at klarlaegge observerede virkninger. Saadanne test kunne omfatte:

- undersoegelser af absorption, distribution, udskillelse og metabolisme

- undersoegelser af det neurotoksiske potentiale

- undersoegelser af det immunotoksikologiske potentiale

- undersoegelser af andre administrationsveje.

Beslutninger om behovet for supplerende test maa traeffes i det enkelte tilfaelde ud fra resultaterne af foreliggende toksicitetstest og metabolismetest samt de vigtigste eksponeringsveje.

Testdesign skal vaere paa individuel basis ud fra de saerlige parametre, der skal undersoeges, og de maal, der skal naas.

5.9. Medicinske data

Uden at dette beroerer artikel 5 i Raadets direktiv 80/1107/EOEF af 27. november 1980 om beskyttelse af arbejdstagere mod farerne ved at vaere udsat for kemiske, fysiske og biologiske agenser under arbejdet (4), skal der meddeles data og oplysninger fra praksis om genkendelse af forgiftningssymptomerne og effektiviteten af foerstehjaelp og terapeutiske forholdsregler, saafremt saadanne data og oplysninger foreligger. Der boer gives mere specifikke henvisninger til undersoegelsen for antidotfarmakologi eller sikkerhedsfarmakologi med brug af dyr. Naar det er relevant, boer effektiviteten af potentielle antagonister ved forgiftning undersoeges og rapporteres.

Data og oplysninger om virkningerne af human eskponering er, naar de foreligger og er af fornoeden kvalitet, af ganske saerlig vaerdi for bekraeftelse af validiteten af foretagne ekstrapoleringer og konklusioner med hensyn til maalorganer, forholdet mellem dosis og respons og reversibiliteten af toksiske virkninger. Saadanne data kan fremskaffes efter eksponering ved uheld eller i en arbejdsmiljoesituation.

5.9.1. Laegetilsyn med personalet paa fabriksanlaeg

Der skal indgives rapporter over programmer for bedriftssundhedsovervaagning bilagt detaljerede oplysninger om programmets udformning, eksponering for det aktive stof og eksponering for andre kemikalier. Saadanne rapporter boer om muligt omfatte data om det aktive stofs virkningsmekanisme. Rapporterne skal, naar der foreligger saadanne data, omfatte data om personer eksponeret i fabriksanlaeg eller efter anvendelse af det aktive stof (for eksempel i effektivitetsforsoeg).

Foreliggende oplysninger om sensibilisering, herunder allergiske reaktioner hos arbejdere og andre, som eksponeres for det aktive stof, skal meddeles og naar relevant omfatte detaljer om eventuelle tilfaelde af overfoelsomhed. Oplysningerne boer omfatte detaljer om hyppighed, omfang og varighed af eksponering, observerede symptomer og andre relevante kliniske oplysninger.

5.9.2. Direkte observation, for eksempel kliniske tilfaelde og forgiftningstilfaelde

Rapporter fra den alment tilgaengelige litteratur om kliniske tilfaelde og forgiftningstilfaelde skal, hvis de kommer fra censurerede tidsskrifter eller officielle rapporter, indgives sammen med rapporter om eventuelle opfoelgningstest. Saadanne rapporter boer indeholde fuldstaendige beskrivelser af eksponeringens art, omfang og varighed samt de observerede kliniske symptomer, foerstehjaelp og terapeutiske foranstaltninger, der er anvendt, samt foretagne maalinger og observationer. Oplysninger i form af resuméer eller abstracts er vaerdiloese.

Naar saadan dokumentation er stoettet af detaljer i fornoedent omfang, kan den vaere af ganske saerlig vaerdi for beskraeftelse af validiteten af ekstrapoleringer af data fra dyr til mennesker og til identificering af uventede uheldige virkninger, som er specifikke for mennesker.

5.9.3. Observationer af eksponering af befolkningen i almindelighed og epidemiologiske undersoegelser, hvis relevante

Hvis der foreligger epidemiologiske undersoegelser, som er underbygget af data om eksponeringens omfang og varighed og udfoert i overensstemmelse med anerkendte normer (5), er de af ganske saerlig vaerdi og skal meddeles.

5.9.4. Diagnosticering af forgiftning (bestemmelse af det aktive stof, metabolitter), specifikke forgiftningssymptomer, kliniske test

Der skal gives en detaljeret beskrivelse af de kliniske tegn og symptomer paa forgiftning, herunder de tidlige tegn og symptomer, samt - hvis de foreligger - fuldstaendige detaljer om kliniske test, som er nyttige til diagnosticeringsformaal, og materialet skal omfatte fuldstaendige detaljer om de involverede tidsforloeb med hensyn til indtagelse, hudeksponering eller indaanding af forskellige maengder af det aktive stof.

5.9.5. Forslag til behandling: foerstehjaelp, antidot, laegebehandling

De foranstaltninger til foerstehjaelp, der skal anvendes i tilfaelde af forgiftning (faktisk eller mistaenkt) og i tilfaelde af forurening af oejnene, skal anfoeres.

Terapeutiske foranstaltninger, der skal anvendes i tilfaelde af forgiftning eller forurening af oejnene, herunder brug af antidot, naar der er adgang hertil, skal beskrives noeje. Oplysninger baseret paa praktiske erfaringer, naar saadanne findes og er tilgaengelige, og ellers paa teoretisk grundlag om effektiviteten af alternative behandlinger skal naar relevant angives. Kontraindikationer i forbindelse med bestemte behandlinger, navnlig saadanne som vedroerer generelle helbredsproblemer og betingelser, skal beskrives.

5.9.6. Forventede virkninger af forgiftning

De forventede virkninger og varigheden af saadanne virkninger efter forgiftning skal, hvis de er kendt, beskrives og omfatte betydningen af:

- eksponeringens eller indtagelsens art, omfang og varighed og

- forskellige tidsperioder mellem eksponering eller indtagelse og paabegyndelsen af behandling.

5.10. Resumé af pattedyrstoksicitet og generel vurdering

Der skal indgives et resumé over alle data og oplysninger i henhold til punkt 5.1 til 5.10; det skal omfatte en detaljeret, kritisk vurdering af dataene i forbindelse med relevante kriterier for vurdering og beslutningstagning og retningslinjer med saerlig henvisning til risici for mennesker og dyr, der kan eller vil opstaa, samt datagrundlagets omfang, kvalitet og paalidelighed.

Naar det i lyset af resultater med hensyn til den analytiske profil af batcher af det aktive stof (punkt 1.11) og eventuelle »bridging studies« (punkt 5, nr. iv)) er relevant, skal de meddelte datas relevans for vurdering af det fabriksfremstillede aktive stofs toksicitetsprofil diskuteres.

Ud fra en vurdering af datagrundlaget og de relevante kriterier og retningslinjer for beslutningstagning skal der gives begrundelse for foreslaaede NOAEL('s) for hver relevant test.

Der skal paa grundlag af disse data forelaegges videnskabeligt argumenterede forslag til fastsaettelse af ADI og AOEL('s) for det aktive stof.«

(1) EFT nr. L 133 af 30. 5. 1988, s. 1.(2) EFT nr. L 383A af 29. 12. 1992, s. 1.(3) Standardized System of Nomenclature and Diagnostic Criteria - Guides for Toxicologic Pathology(4) EFT nr. L 327 af 3. 12. 1980, s. 8.(5) »Guidelines for Good Epidemiology Practices for Occupational and Environmental Research« udarbejdet af Chemical Manufacturers Association's Epidemiology Task Group som led i pilotprojektet 1991 fra Epidemiology Resource and Information Center (ERIC).

BILAG II

»7. TOKSICITETSTEST

Der boer til korrekt vurdering af midlers toksicitet foreligge tilstraekkelige oplysninger om det indeholdte aktive stofs akutte toksicitet, irritation og sensibilisering. Om muligt boer der meddeles supplerende oplysninger om det aktive stofs toksiske virkningsmekanisme, toksicitetsprofil og alle andre kendte toksikologiske aspekter.

Det er i forbindelse med den indflydelse, urenheder og andre bestanddele kan have paa toksikologiske egenskaber, vaesenligt, at der for hver meddelt test gives en detaljeret beskrivelse (specifikation) af det benyttede materiale. Der skal foretages test med brug af det plantebeskyttelsesmiddel, som skal godkendes.

7.1. Akut toksicitet

De test, data og oplysninger, der meddeles og vurderes, skal vaere tilstraekkelige til, at man kan identificere virkningerne efter en enkelt eksponering for plantebeskyttelsesmidlet og navnlig til at konstatere eller indicere:

- plantebeskyttelsesmidlets toksicitet

- plantebeskyttelsesmidlets toksicitet i forhold til toksiciteten af det aktive stof

- virkningens tidsforloeb og egenskaber med fuldstaendige detaljer om adfaerdsaendringer og eventuelle makropatologiske observationsfund

- om muligt den toksiske virkningsmekanisme og

- den relevante fare i forbindelse med de forskellige eksponeringsveje.

Mens vaegten maa ligge paa at skoenne de involverede toksicitetsintervaller, skal de frembragte oplysninger ogsaa goere det muligt at klassificere plantebeskyttelsesmidlet i henhold til direktiv 78/631/EOEF. De oplysninger, der fremkommer ved akut toksicitetstest, er af saerlig vaerdi for bedoemmelse af de farer, der sandsynligvis kan opstaa i tilfaelde af uheld.

7.1.1. Oral indgift

Omstaendigheder, hvorunder oplysningerne kraeves

Der boer altid foretages en akut oral test, medmindre ansoegeren over for den kompetente myndighed kan godtgoere, at artikel 3, stk. 2, i direktiv 78/631/EOEF kan paaberaabes.

Testretningslinjer

Testen skal udfoeres efter metode B.1 eller B.1a direktiv 92/69/EOEF.

7.1.2. Indgift gennem huden

Omstaendigheder, hvorunder oplysningerne kraeves

Der boer altid foretages en akut perkutan test, medmindre ansoegeren over for den kompetente myndighed kan godtgoere, at artikel 3, stk. 2, i direktiv 78/631/EOEF kan paaberaabes.

Testretningslinjer

Testen skal udfoeres efter metode B.3 i direktiv 92/69/EOEF.

7.1.3. Inhalation

Testens formaal

Testen vil vise toksiciteten for rotter ved indaanding af plantebeskyttelsesmidlet eller af den roeg, det udvikler.

Omstaendigheder, hvorunder oplysningerne kraeves

Testen skal foretages, hvis plantebeskyttelsesmidlet:

- er en gas eller flydende gas

- er en roegudviklende formulering eller et rygemiddel

- bruges i taagesproejte

- er et dampudloesende middel

- er en aerosol

- er et pulver med en signifikant andel af partikler med en diameter paa >50 µm (>1 % paa vaegtbasis)

- skal udbringes fra fly i tilfaelde, hvor inhalationseksponering er relevant

- indeholder et aktivt stof med et damptryk paa >1×10-2 Pa og skal bruges i lukkede rum som lagre eller vaeksthuse

- skal anvendes paa en maade, som giver en signifikant andel af partikler eller draaber med en diameter paa <50 µM (>1 % paa vaegtbasis).

Testretningslinjer

Testen skal udfoeres efter metode B.2 i direktiv 92/69/EOEF.

7.1.4. Hudirritation

Testens formaal

Testen vil vise plantebeskyttelsesmidlets hudirritationsevne, herunder den potentielle reversibilitet af de observerede virkninger.

Omstaendigheder, hvorunder oplysningerne kraeves

Plantebeskyttelsesmidlets hudirritation skal bestemmes, undtagen hvis det som angivet i testretningslinjerne er sandsynligt, at der kan fremkaldes alvorlige hudeffekter, eller at effekter kan udelukkes.

Testretningslinjer

Testen skal udfoeres efter metode B.4 i direktiv 92/69/EOEF.

7.1.5. OEjenirritation

Testens formaal

Testen vil vise plantebeskyttelsesmidlets oejenirritationsevne, herunder den potentielle reversibilitet af de observerede virkninger.

Omstaendigheder, hvorunder oplysningerne kraeves

Der skal foretages oejenirritationstest, undtagen naar det som angivet i testretningslinjerne er sandsynligt, at der vil blive udloest alvorlige virkninger paa oejnene.

Testretningslinjer

OEjenirritation skal bestemmes efter metode B.5 i direktiv 92/69/EOEF.

7.1.6. Hudsensibilisering

Testens formaal

Testen vil give tilstraekkelige oplysninger til at vurdere plantebeskyttelsesmidlets evne til at fremkalde overfoelsomhedsreaktioner paa huden.

Omstaendigheder, hvorunder oplysningerne kraeves

Der skal altid foretages test, undtagen hvis det aktive stof eller hjaelpestofferne vides at have sensibiliserende egenskaber.

Testretningslinjer

Testene skal udfoeres efter metode B.6 i direktiv 92/69/EOEF.

7.1.7. Supplerende test af kombinationer af plantebeskyttelsesmidler

Testens formaal

Det kan i nogle tilfaelde vaere noedvendigt at foretage de test, der omhandles i punkt 7.1.1 til 7.1.6, for en kombination af plantebeskyttelsesmidler, hvis deres etiket indeholder krav til brugen af plantebeskyttelsesmidlet sammen med andre plantebeskyttelsesmidler og/eller med adjuvanter som en tankblanding. Det maa i det enkelte tilfaelde besluttes, om der er behov for supplerende test ud fra resultaterne af de akutte toksicitetstest af de enkelte plantebeskyttelsesmidler, muligheden for eksponering for kombinationen af de paagaeldende midler samt foreliggende oplysninger eller praktisk erfaring med de paagaeldende eller lignende midler.

7.2. Eksponeringsdata

7.2.1. Eksponering af sproejtepersonale

Risici for dem, der benytter plantebeskyttelsesmidler, afhaenger af plantebeskyttelsesmidlets fysiske, kemiske og toksikologiske egenskaber saavel som dets type (ufortyndet/fortyndet) og af eksponeringsvejen, -omfanget og -varigheden. Der skal frembringes og rapporteres tilstraekkelige data og oplysninger til, at der kan foretages en vurdering af omfanget af eksponering for det aktive stof (eller stoffer) og/eller for toksikologisk relevante forbindelser i plantebeskyttelsesmidlet, der sandsynligvis vil forekomme under de paataenkte brugsbetingelser. Samtidig skal der skabes grundlag for valg af passende beskyttelsesforanstaltninger, herunder personlige vaernemidler, som sproejtefoerere skal bruge, og som skal specificeres paa etiketten.

7.2.1.1. Skoennet eksponering af sproejtepersonale

Skoennets formaal

Der skal foretages et skoen, idet der om muligt benyttes en egnet beregningsmodel, for at give en vurdering af den eksponering af sproejtefoereren, der sandsynligvis kan ske under de paataenkte brugsbetingelser.

Omstaendigheder, hvorunder oplysningerne kraeves

Der skal altid udarbejdes et skoen over eksponering af sproejtepersonale.

Betingelser for skoen

Der skal foretages et skoen for hver type udbringningsmetode og udbringningsudstyr, der foreslaas til anvendelse af plantebeskyttelsesmidlet, idet der tages hensyn til de krav, der foelger af gennemfoerelsen af klassificerings- og maerkningsbestemmelserne i direktiv 78/631/EOEF i forbindelse med haandtering af ufortyndede eller fortyndede produkter, samt de forskellige typer og stoerrelser beholdere, der skal bruges, blanding, paafyldningsbetingelser, udbringning af plantebeskyttelsesmidlet, vejrforholdene og hvis relevant rengoering og rutinevedligeholdelse af udbringningsudstyret.

I foerste omgang foretages et skoen ud fra den antagelse, at sproejtefoereren ikke bruger personlige vaernemidler.

Naar relevant, foretages et andet skoen ud fra den antagelse, at sproejtefoereren bruger effektive vaernemidler, som let kan skaffes, og som sproejtefoereren sandsynligvis vil bruge. Hvis der paa etiketten er specificeret beskyttelsesforanstaltninger, skal disse tages i betragtning ved skoennet.

7.2.1.2. Maaling af eksponering af sproejtepersonale

Testens formaal

Testen skal give tilstraekkelige data til, at man kan vurdere den eksponering af sproejtefoereren, der sandsynligvis vil ske under de paataenkte brugsbetingelser.

Omstaendigheder, hvorunder oplysningerne kraeves

Der skal rapporteres faktiske data for den relevante eksponeringsvej (eller veje), hvis risikovurderingen indicerer, at en helbredsbaseret graensevaerdi er overskredet. Det vil for eksempel vaere tilfaeldet, hvis resultaterne af skoennet over eksponering af sproejtepersonale, jf. punkt 7.2.1.1, indicerer, at

- den acceptable eksponering af sproejtepersonale (AOEL('s)) fastlagt i forbindelse med optagelse af det aktive stof (eller stoffer) i bilag I kan blive overskrevet og/eller

- de graensevaerdier, der er etableret for det aktive stof og/eller toksikologisk relevante forbindelser i plantebeskyttelsesmidlet, kan blive overskredet, jf. direktiv 80/1107/EOEF om beskyttelse af arbejdstagere mod farerne ved at vaere udsat for kemiske, fysiske og biologiske agenser under arbejdet og Raadets direktiv 90/394/EOEF af 28. juni 1990 om beskyttelse af arbejdstagere mod risici for under arbejdet at vaere udsat for kraeftfremkaldende stoffer (1).

Der skal ogsaa rapporteres faktiske eksponeringsdata, hvis der ikke findes nogen passende beregningsmodel eller data til at foretage skoennet som omhandlet i punkt 7.2.1.1.

I tilfaelde, hvor hudeksponering er den vigtigste eksponeringsvej, kan en dermal absorptionstest eller resultaterne af en subakut dermal test, hvis saadanne ikke allerede findes, vaere en nyttig alternativ test til at frembringe data, saa skoennet som omhandlet i punkt 7.2.1.1 kan forbedres.

Testbetingelser

Testen skal foretages under realistiske eksponeringsforhold under iagttagelse af de paataenkte brugsbetingelser.

7.2.2. Eksponering af andre tilstedevaerende

Andre end sproejtepersonale kan blive eksponeret under udbringningen af plantebeskyttelsesmidler. Der skal rapporteres tilstraekkelige data og oplysninger til at danne grundlag for valget af passende brugsbetingelser, herunder udelukkelse af uvedkommende fra arealer under behandling og sikkerhedsafstande.

Formaal med skoennet

Der foretages et skoen, hvor der om muligt benyttes en passende beregningsmodel, saa man kan vurdere den eksponering af andre, der sandsynligvis kan ske under de paataenkte brugsbetingelser.

Omstaendigheder, hvorunder oplysningerne kraeves

Der skal altid udarbejdes et skoen over eksponering af andre tilstedevaerende.

Betingelser for skoen

Der skal foretages et skoen over eksponering af andre tilstedevaerende for hver type udbringningsmetode. Skoennet skal foretages ud fra den antagelse, at uvedkommende ikke bruger personlige vaernemidler.

Der kan kraeves maalinger af eksponering af andre tilstedevaerene, hvis skoennene indicerer, at der er grund til uro.

7.2.3. Eksponering af arbejdere

Arbejdere kan blive eksponeret efter udbringning af plantebeskyttelsesmidler, naar de gaar ind paa behandlede marker eller i behandlede lokaler eller haandterer behandlede planter eller planteprodukter, som der sidder rester paa. Der skal rapporteres tilstraekkelige data og oplysninger til at danne grundlag for valget af passende beskyttelsesforanstaltninger, herunder vente- og re-entryperioder.

7.2.3.1. Skoen over eksponering af arbejdere

Formaal med skoennet

Der foretages et skoen, hvor der om muligt benyttes en passende beregningsmodel, saa man kan vurdere den eksponering af arbejdere, der sandsynligvis kan ske under de paataenkte brugsbetingelser.

Omstaendigheder, hvorunder oplysningerne kraeves

Der skal altid udarbejdes et skoen over eksponering af arbejdere.

Betingelser for skoennet

Der foretages et skoen over eksponering af arbejdere for hver afgroede og for hver opgave, der skal udfoeres.

I foerste omgang foretages et skoen ved brug af foreliggende data om forventet eksponering ud fra den antagelse, at arbejderen ikke bruger personlige vaernemidler.

Naar relevant, foretages et andet skoen ud fra den antagelse, at arbejderen bruger effektive vaernemidler, som let kan skaffes, og som er mulige at bruge under de givne betingelser.

Naar relevant, foretages endnu et skoen ved brug af fremkomne data om maengden af »dislodgeable« rester under de foreslaaede brugsbetingelser.

7.2.3.2. Maaling af eksponering af arbejdere

Testens formaal

Testen skal give tilstraekkelige data til, at man kan vurdere den eksponering af arbejdere, der sandsynligvis vil ske under de paataenkte brugsbetingelser

Omstaendigheder, hvorunder oplysningerne kraeves

Der skal rapporteres faktiske data for den relevante eksponeringsvej (eller veje), hvis risikovurderingen indicerer, at en helbredsbaseret graensevaerdi er overskredet. Det vil for eksempel vaere tilfaeldet, hvis resultaterne af skoennet over eksponering af arbejdere, jf. punkt 7.2.3.1, indicerer, at

- den AOEL (eller AOEL's), der er fastlagt i forbindelse med optagelse af det aktive stof (eller stoffer) i bilag I, kan blive overskredet og/eller

- de graensevaerdier, der er etableret for det aktive stof og/eller toksikologisk relevante forbindelser i plantebeskyttelsesmidlet, kan blive overskredet, jf. direktiv 80/1107/EOEF og direktiv 90/394/EOEF.

Der skal ogsaa rapporteres faktiske eksponeringsdata, hvis der ikke findes nogen passende beregningsmodel eller data til at foretage skoennet som omhandlet i punkt 7.2.3.1.

I tilfaelde, hvor hudeksponering er den vigtigste eksponeringsvej, kan en dermal absorptionstest, hvis en saadan ikke allerede findes, vaere en nyttig alterantiv test til at frembringe data, saa skoennet som omhandlet i punkt 7.2.3.1 kan forbedres.

Testbetingelser

Testen skal foretages under realistiske eksponeringsforhold under iagttagelse af de paataenkte brugsbetingelser.

7.3. Optagelse gennem huden

Testen skal give en maaling af absorptionen af det aktive stof og toksikologisk relevante forbindelser gennem huden.

Omstaendigheder, hvorunder oplysningerne kraeves

Testen skal foretages, naar dermal eksponering er en signifikant eksponeringsvej, og hvis risikovurderingen indicerer, at en helbredsbaseret graensevaerdi er overskredet. Det vil for eksempel vaere tilfaeldet, hvis resultaterne af skoennet over eller maalingen af eksponering af sproejtepersonale, jf. punkt 7.2.1.1 eller 7.2.1.2, indicerer, at:

- den AOEL (eller AOEL's), der er fastlagt i forbindelse med optagelse af det aktive stof (eller stoffer) i bilag I kan blive overskredet og/eller

- de graensevaerdier, der er etableret for det aktive stof og/eller toksikologisk relevante forbindelser i plantebeskyttelsesmidlet, kan blive overskredet, jf. direktiv 80/1107/EOEF og direktiv 90/394/EOEF.

Testbetingelser

Principielt skal data fra en absorptionstest in vivo paa rottehud rapporteres. Hvis der, naar resultaterne af skoennene ved benyttelse af disse data fra absorptionstest in vivo indgaar i risikovurderingen, foreligger tegn paa for hoej eksponering, kan det vaere noedvendigt at foretage sammenlignende absorptionstest in vitro paa rottehud og menneskehud.

Testretningslinjer

De relevante afsnit i OECD guideline 417 skal benyttes. Det kan til udarbejdelse af testdesign vaere noedvendigt at tage hensyn til resultaterne af hudabsorptionstestene med det aktive stof (eller stoffer).

7.4. Foreliggende toksikologiske data i forbindelse med ikke-aktive stoffer

Om muligt skal der for hvert hjaelpestof indgives en kopi af anmeldelsen og sikkerhedsdatabladet, som er indsendt i henhold til direktiv 67/548/EOEF og Kommissionens direktiv 91/155/EOEF af 5. marts 1991 om fastsaettelse i henhold til artikel 10 i Raadets direktiv 89/379/EOEF af de naermere bestemmelser for en saerlig informationsordning vedroerende farlige praeparater (2). Alle andre tilgaengelige oplysninger boer meddeles.

(1) EFT nr. L 196 af 26. 7. 1990, s. 1.(2) EFT nr. L 76 af 22. 3. 1991, s. 35.«