EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 31993L0014

Rådets direktiv 93/14/EØF af 5. april 1993 om bremser for to- og trehjulede motordrevne køretøjer

OJ L 121, 15.5.1993, p. 1–19 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT)
Special edition in Finnish: Chapter 13 Volume 024 P. 57 - 73
Special edition in Swedish: Chapter 13 Volume 024 P. 57 - 73
Special edition in Czech: Chapter 13 Volume 012 P. 39 - 57
Special edition in Estonian: Chapter 13 Volume 012 P. 39 - 57
Special edition in Latvian: Chapter 13 Volume 012 P. 39 - 57
Special edition in Lithuanian: Chapter 13 Volume 012 P. 39 - 57
Special edition in Hungarian Chapter 13 Volume 012 P. 39 - 57
Special edition in Maltese: Chapter 13 Volume 012 P. 39 - 57
Special edition in Polish: Chapter 13 Volume 012 P. 39 - 57
Special edition in Slovak: Chapter 13 Volume 012 P. 39 - 57
Special edition in Slovene: Chapter 13 Volume 012 P. 39 - 57
Special edition in Bulgarian: Chapter 13 Volume 011 P. 200 - 219
Special edition in Romanian: Chapter 13 Volume 011 P. 200 - 219
Special edition in Croatian: Chapter 13 Volume 004 P. 250 - 268

Legal status of the document No longer in force, Date of end of validity: 31/12/2015; ophævet ved 32013R0168

ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/1993/14/oj

15.5.1993   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 121/1


RÅDETS DIREKTIV 93/14/EØF

af 5. april 1993

om bremser for to- og trehjulede motordrevne køretøjer

RÅDET FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til Traktaten om Oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab, særlig artikel 100 A,

under henvisning til Rådets direktiv 92/61/EØF af 30. juni 1992 om standardtypegodkendelse af to- og trehjulede motordrevne køretøjer (1),

under henvisning til forslag fra Kommissionen (2),

i samarbejde med Europa-Parlamentet (3),

under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg (4),

og ud fra følgende betragtninger:

Der skal vedtages foranstaltninger med henblik på gradvis oprettelse af det indre marked i løbet af tidsrummet indtil den 31. december 1992; det indre marked indebærer et område uden indre grænser med fri bevægelighed for varer, personer, tjenesteydelser og kapital;

to- og trehjulede motordrevne køretøjer skal i alle medlemsstaterne opfylde visse tekniske krav med hensyn til bremser; disse tekniske krav, som er fastsat ved ufravigelige forskrifter, er forskellige fra den ene medlemsstat til den anden og udgør derved en hindring for samhandelen inden for Fællesskabet;

disse hindringer for det indre markeds oprettelse og funktion kan fjernes, hvis medlemsstaterne indfører de samme forskrifter i stedet for deres nuværende nationale bestemmelser;

gennemførelse af procedurerne i direktiv 92/61/EØF for standardtypegodkendelse og typegodkendelse af alle typer to- og trehjulede motordrevne køretøjer forudsætter harmoniserede forskrifter for bremser for disse køretøjer;

for at lette adgangen til tredjelandes markeder forekommer det nødvendigt at indføre ækvivalens mellem forskrifterne i dette direktiv og i regulativ nr. 78 fra ECE/FN —

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

Dette direktiv gælder for bremser for alle motordrevne køretøjer som fastlagt i artikel 1 i direktiv 92/61/EØF.

Artikel 2

Fremgangsmåden for meddelelse af typegodkendelse af et to- eller trehjulet motordrevet køretøj for så vidt angår bremser samt betingelserne for fri bevægelighed for nævnte køretøjer er de samme som de i henholdsvis kapitel II og III i direktiv 92/61/EØF fastsatte.

Artikel 3

I henhold til artikel 11 i direktiv 92/61/EØF anerkendes ækvivalensen mellem forskrifterne i dette direktiv og forskrifterne i regulativ nr. 78 fra ECE/FN (dok. E/ECE/324 og E/ECE/TRANS/505 REV 1 ADD 77 af 20. oktober 1988).

De myndigheder i medlemsstaterne, der udsteder typegodkendelsen, accepterer typegodkendelser, der er udstedt i henhold til forskrifterne i ovennævnte regulativ nr. 78, og typegodkendelsesmærker i stedet for tilsvarende typegodkendelser og typegodkendelsesmærker, der er udstedt i henhold til forskrifterne i dette direktiv.

Artikel 4

Dette direktiv kan ændres i henhold til artikel 13 i direktiv 70/156/EØF (5) for at

tage hensyn til ændringer i det ECE/FN-regulativ, der er nævnt i artikel 3

tilpasse bilaget til den tekniske udvikling.

Artikel 5

1.   Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv inden den 5. oktober 1994. De underretter straks Kommissionen herom.

Når medlemsstaterne vedtager disse love og administrative bestemmelser, skal de indeholde en henvisning til dette direktiv, eller de skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for denne henvisning fastsættes af medlemsstaterne.

Fra datoen i første afsnit kan medlemsstaterne ikke af grunde, der vedrører bremserne, forbyde den første ibrugtagning af køretøjer, der opfylder kravene i dette direktiv.

De anvender bestemmelserne i første afsnit fra 5. april 1995.

2.   Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de vedtager på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 6

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Luxembourg, den 5. april 1993.

På Rådets vegne

J. TRØJBORG

Formand


(1)  EFT nr. L 225 af 10. 8. 1992, s. 72.

(2)  EFT nr. C 93 af 13. 4. 1992, s. 24.

(3)  EFT nr. C 305 af 23. 11. 1992, s. 114 og EFT nr. C 72 af 15. 3. 1993.

(4)  EFT nr. C 313 af 30. 11. 1992, s. 7.

(5)  EFT nr. L 42 af 23. 2. 1970, s. 1. Direktivet er senest ændret ved direktiv 92/53/EØF (EFT nr. L 225 af 10. 8. 1992, s.1).


BILAG

1.   DEFINITIONER

I dette direktiv forstås ved:

1.1.   Type køretøj hvad angår bremsen

Køretøjer, som ikke frembyder væsentlige indbyrdes forskelle, for så vidt angår navnlig:

1.1.1.

køretøjsklasse som defineret i direktivets artikel 1

1.1.2.

største masse, som defineret i punkt 1.13

1.1.3.

massens fordeling på akslerne

1.1.4.

konstruktivt bestemt største hastighed

1.1.5.

type bremseapparat

1.1.6.

antal og placering af aksler

1.1.7.

type motor

1.1.8.

antal gear og disses totale udvekslingsforhold

1.1.8 a

slutudveksling

1.1.9.

dækkenes dimensioner.

1.2.   Bremseapparat

De komponenter ud over motoren, hvis funktion er at nedsætte køretøjets fart eller bringe det til standsning eller at holde det standset, når det allerede er standset; disse funktioner er beskrevet i punkt 2.1.2. Bremseapparatet består af betjeningsorganet, transmissionen og selve bremsen.

1.3.   Betjeningsorgan

Den komponent, som direkte betjenes af føreren, for at transmissionen kan tilføres den nødvendige energi til bremsning, eller for at kontrollere denne energi. Energien kan enten hidrøre fra førerens muskelkraft eller en anden energikilde, styret af føreren, eller fra en kombination af disse former for energifrembringelse.

1.4.   Bremsetransmission

De dele, der findes mellem betjeningsorganet og bremsen og forbinder disses funktion med hinanden. Såfremt bremsning sker ved brug af en energikilde, der er uafhængig af føreren, men kontrolleres af denne, regnes bremseapparatets energireserve ligeledes for en del af bremsetransmissionen.

1.5.   Bremse

De dele af bremseapparatet, i hvilke de kræfter, der gør modstand mod køretøjets bevægelse, udvikles.

1.6.   Forskelligartede typer af bremseapparater

Bremseapparater, som frembyder væsentlige indbyrdes forskelle for så vidt angår navnlig:

1.6.1.

bremseapparater med forskelligartede komponenter

1.6.2.

bremseapparater, hvori der er anvendt forskellige materialer til en given komponent, eller som har komponenter af forskellig størrelse

1.6.3.

bremseapparater, hvis komponenter er kombineret på forskellig måde.

1.7.   Bremseapparatets komponent(er)

En eller flere af de enkeltkomponenter, der tilsammen udgør bremseapparatet.

1.8.   Kombineret bremsesystem

1.8.1.

for tohjulede knallerter samt motorcykler uden sidevogn: et system, som muliggør, at mindst to bremser på forskellige hjul kan aktiveres sammen ved brug af ét betjeningsorgan

1.8.2.

for trehjulede knallerter og trehjulede motorcykler: et bremseapparat, der virker på alle hjul

1.8.3.

for motorcykler med sidevogn: et bremseapparat, der i det mindste virker på forhjulet og baghjulet. Et bremseapparat, der virker samtidig på baghjulet og på sidevognens hjul, anses da for en baghjulsbremse.

1.9.   Trinløs variabel bremsevirkning

Bremsevirkning, for hvilken der gælder følgende inden for bremseapparatets normale arbejdsområde, såvel når bremsen aktiveres, som når bremsevirkningen udløses:

1.9.1.

føreren kan til enhver tid øge eller mindske bremsekraften ved brug af betjeningsorganet

1.9.2.

bremsekraften ændres i samme retning som påvirkningen af betjeningsorganet (monoton funktion), og

1.9.3.

der kan let foretages en tilstrækkelig fin afpasning af bremsekraften.

1.10.   Konstruktivt bestemt maksimalhastighed

Hastighed, som køretøjet ikke må kunne overskride, på vandret grund og uden vilkårlige ydre påvirkninger, med hensyntagen til eventuelle særlige begrænsninger som følge af køretøjets konstruktion og udformning.

1.11.   Belastet køretøj

Medmindre andet er angivet, et køretøj, der er belastet op til totalmassen.

1.12.   Ubelastet køretøj

Køretøjet alene, således som det fremstilles til prøvning, med fører alene og alt udstyr og apparatur, som er nødvendigt til prøvningen.

1.13.   Største masse

Den af fabrikanten angivne teknisk tilladte totalmasse (denne kan være større end den totalmasse, som er godkendt af de nationale myndigheder).

1.14.   Våd(e) bremse(r)

Bremse(r), som har undergået den i tillæg 1, punkt 1.3, foreskrevne behandling.

2.   SPECIFIKATIONER

2.1.   Almindelige forhold

2.1.1.   Bremseapparat

2.1.1.1.

Bremseapparatet skal være konstrueret, udført og monteret således, at det ved normal brug opfylder kravene i dette bilag, uanset de vibrationer, det kan blive udsat for.

2.1.1.2.

Navnlig skal bremseapparatet være konstrueret, udført og monteret således, at det kan modstå de korrosions- og ældningsfænomener, det udsættes for under driften.

2.1.2.   Bremseapparatets funktioner

Bremseapparatet, der er defineret i punkt 1.2 ovenfor, skal kunne udføre følgende funktioner:

2.1.2.1.   Driftsbremse

Driftsbremsen skal tillade kontrol af køretøjets bevægelse og sikker, hurtig og effektiv standsning af køretøjet ved enhver hastighed, under alle belæsningsforhold og på en hvilken som helst hældning af den vej, hvorpå køretøjet anvendes. Dens virkning skal være trinløs variabel. Føreren skal kunne frembringe bremsevirkningen fra førerpladsen unden at tage hænderne af styreorganet.

2.12.2.   Nødbremse (såfremt en sådan forefindes)

Nødbremsen skal kunne standse køretøjet inden for rimelig afstand, hvis driftsbremsen svigter. Dens virkning skal være trinløs variabel. Føreren skal kunne frembringe bremsevirkningen fra førerpladsen og samtidig med mindst én hånd beholde kontrollen over styreorganet. Med hensyn til denne bestemmelse antages det, at der ikke ved driftsbremsning kan optræde flere end én mangel samtidig.

2.1.2.3.   Parkeringsbremse (såfremt en sådan forfindes)

Parkeringsbremsen skal kunne holde køretøjet standset på såvel nedad- som opadskrånende vej, også i førerens fravær, idet de virksomme bremseelementer fastholdes i bremsestilling af en rent mekanisk virkende anordning. Føreren skal kunne frembringe denne bremsevirkning fra førerpladsen.

2.2.   Bremseapparaternes egenskaber

2.2.1.

Enhver tohjulet knallert samt enhver motorcykel uden sidevogn skal være udstyret med to driftsbremseapparater med uafhængige betjeningsorganer og transmissioner, hvoraf den ene virker i det mindste på forhjulet, og den anden i det mindste på baghjulet.

2.2.1.1.

De to driftsbremseapparater kan have fælles bremsevirkning, såfremt svigt af det ene bremseapparat ikke nedsætter funktionsevnen af den anden. Visse dele, såsom selve bremsen, hjulcylindrene og deres stempler (med undtagelse af stempelpakningerne), trykstængerne og bremsenøglerne, anses for at være sikre mod brud, såfremt de er tilstrækkeligt dimensioneret, er let tilgængelige for vedligeholdelse og er af en tilstrækkelig sikker konstruktion.

2.2.1.2.

Parkeringsbremse kræves ikke.

2.2.2.

Enhver motorcykel med sidevogn skal være udstyret med samme bremseapparat, som ville blive krævet, hvis motorcyklen ikke havde sidevogn; såfremt der dermed kan opnås den krævede bremsevirkning under afprøvning af køretøjet med sidevogn, kræves ingen bremse på sidevognen; parkeringsbremse kræves ikke.

2.2.3.

Trehjulede knallerter skal være udstyret med:

2.2.3.1.

enten to indbyrdes uafhængige driftsbremseapparater, der samtidig aktiverer bremserne på alle hjul

2.2.3.2.

eller både et driftsbremseapparat, som aktiverer bremserne på alle hjul, og et nødbremseapparat, som kan være parkeringsbremsen.

2.2.3.3.

Herudover skal enhver trehjulet knallert være udstyret med et parkeringsbremseapparat virkende på hjulet (hjulene) på mindst én aksel. Parkeringsbremsen, som kan være en af de to anordninger nævnt i punkt 2.2.3.1, skal være uafhængig af den anordning, der virker på de(n) anden (andre) aksel (aksler).

2.2.4.

Trehjulede motorcykler skal være udstyret med:

2.2.4.1.

et fodbetjent bremseapparat, som aktiverer bremserne på alle hjul, og et sekundært (nød)bremseapparat, som kan være parkeringsbremsen, og

2.2.4.2.

et parkeringsbremseapparat som virker på hjulene på mindst én akse Parkeringsbremsens betjeningsorgan skal være uafhængigt af betjeningsorganet for driftsbremsen.

2.2.5.

Bremseapparaterne skal virke på bremseflader, som er permanent og stift fastgjort til hjulene ved hjælp af tilstrækkeligt brudsikre dele.

2.2.6.

Alle bremsedele, der er fastgjort på køretøjet, skal være solidt fastgjort, således at enhver risiko for svigt af bremseapparatet ved normal brug er udelukket.

2.2.7.

Bremseapparaterne skal fungere let og frit, når de er korrekt smurt og justeret.

2.2.7.1.

Slitage på bremserne skal let kunne udlignes med en manuelt betjent eller automatisk virkende justeranordning. Justering skal være mulig, indtil bremsebelægninger skal udskiftes, uden at bremsevirkningen nedsættes.

2.2.7.2.

Betjeningsanordningen og delene i bremsetransmission og bremser skal have en vandringsreserve, således at effektiv bremsning er mulig i tilfælde af overophedning eller maksimal slitage af bremserne, uden at øjeblikkelig justering er nødvendig.

2.2.7.3.

Korrekt justeret må bremseapparatets dele ikke ved aktivering kunne komme i berøring med andre end de dertil beregnede komponenter.

2.2.8.

På bremseapparater med hydraulisk bremsetransmission skal bremsevæskebeholderen være konstrueret og udformet således, at bremsevæskens niveau let kan kontrolleres.

Denne bestemmelse gælder ikke for knallerter med en maksimalhastighed på 25 km/h eller derunder.

Tillæg 1

Bremseprøver og bremsepræstationer

1.   BREMSEPRØVER

1.1.   Almindelige forhold

1.1.1.

Den virkning, der foreskrives for bremseapparater, baseres på bremselængden. Et apparats bremseevne bedømmes enten ved, at man måler bremselængden i forhold til udgangshastigheden, eller på grundlag af apparatets reaktionstid og gennemsnitlige deceleration.

1.1.2.

Bremselængden er den afstand, køretøjet tilbagelægger fra det øjeblik, føreren begynder at aktivere betjeningsorganet, og indtil køretøjet står stille; udgangshastigheden er køretøjets hastighed i det øjeblik, hvor føreren begynder at aktivere betjeningsorganet. I nedenstående formler for måling af bremsevirkningen er:

V

=

udgangshastigheden i km/h

S

=

bremselængden i m.

1.1.3.

Ved typegodkendelse måles bremsevirkningen ved prøver på vej; disse prøver foretages under følgende betingelser:

1.1.3.1.

køretøjets masse skal være som foreskrevet i forbindelse med den enkelte type prøve og skal angives i prøverapporten

1.1.3.2.

prøverne skal foretages ved de hastigheder og øvrige betingelser, som foreskrives for hver type prøve; svarer køretøjets maksimalhastighed ikke til den foreskrevne hastighed, skal prøverne udføres ved de øvrige specielle betingelser, der er foreskrevet

1.1.3.3.

den foreskrevne bremsevirknig skal opnås uden hjulet (hjulene) blokeres, uden at køretøjet afviger fra sin kurs, og uden unormale vibrationer

1.1.3.4.

under prøverne må den kraft, hvormed betjeningsorganet aktiveres for at opnå den krævede virkning, ikke overskride den værdi, der er fastlagt for den pågældende køretøjsklasse.

1.1.4.   Afprøvningsbetingelser

1.1.4.1.

Afprøvning af driftsbremsen skal udføres under følgende betingelser:

1.1.4.1.1.

ved påbegyndelse af prøven eller prøveserien skal dækkene være kolde og oppumpet til det tryk, som foreskrives til hjulenes faktiske belastning ved holdende køretøj

1.1.4.1.2.

ved prøver, der skal gennemføres med belastet køretøj, skal vægtens fordeling på køretøjet være i overensstemmelse med fabrikantens anvisninger

1.1.4.1.3.

ved alle type-0 prøver skal bremserne være kolde; en bremse betragtes som kold, når temperaturen af bremseskiven eller af bremsetromlens ydre overflade er under 100° C

1.1.4.1.4.

føreren skal sidde på førersædet under hele prøven

1.1.4.1.5.

prøvearealet skal være plant, tørt og frembyde god friktion

1.1.4.1.6.

prøverne må kun finde sted, når vinden ikke kan påvirke resultaterne.

1.2.   Type-0 prøve (bremsevirkning med kolde bremser)

1.2.1.   Almindelige forhold

1.2.1.1.

Forskrifter for virkningen af driftsbremsen er de for hver køretøjstype angivne.

1.2.2.   Type-0 prøve med frakoblet motor

1.2.2.1.

Prøven skal gennemføres ved den hastighed, som er foreskrevet for den pågældende køretøjsklasse; denne kan være genstand for visse tolerancer. For køretøjer, på hvilke de to driftsbremser kan aktiveres særskilt, skal bremseapparaterne afprøves særskilt. Hvert bremseapparat på hver køretøjsklasse skal opfylde minimumskravene til virkning.

1.2.2.1.1.

Såfremt køretøjet er udstyret med manuelt eller automatisk gearkasse, der kan frakobles, skal prøven udføres, mens gearkassen er ude af funktion og/eller motoren ved udkobling eller på anden måde er frakoblet.

1.2.2.1.2.

Såfremt køretøjet er udstyret med en anden type automatisk kraftoverføring, skal prøverne gennemføres efter den normale fremgangsmåde.

1.2.3.   Type 0-prøve med motor tilkoblet for to- og trehjulede motorcykler (herunder motorcykel med sidevogn)

1.2.3.1.

Prøverne udføres med ubelastet køretøj og ved forskellige hastigheder, hvoraf den laveste skal være 30 % af køretøjets maksimalhastighed, den højeste 80 % af maksimalhastigheden, dog ikke over 160 km/h. Den maksimale bremsevirkning samt køretøjets opførsel skal måles og angives i prøverapporten.

I tilfælde, hvor driftsbremseapparater kan aktiveres særskilt, skal de to bremseapparater afprøves sammen og samtidigt, mens køretøjet er ubelastet.

1.2.4.   Type 0-prøve med frakoblet motor og våde bremser

1.2.4.1.

Denne prøve skal (med den i punkt 1.3.1 nævnte undtagelse) udføres på knallerter og motorcykler. Fremgangsmåden er den samme som ved type 0-prøve med frakoblet motor, med tilføjelse af forskrifterne for fugtning af bremserne i punkt 1.3.

1.3.   Særlige forskrifter for prøver med våde bremser

1.3.1.

Beskyttede bremser: har køretøjet tromlebremser af konventionel type eller fuldstændigt beskyttede bremser, er det ikke nødvendigt at gennemføre denne type 0-prøveserie, eftersom disse bremsetyper ikke kan blive våde ved normal brug.

1.3.2.

Prøver på våde bremser skal udføres under samme betingelser som prøver på tørre bremser. Der må hverken foretages justeringer eller ændringer af bremseapparatet, bortset fra montering af udstyret til fugtning af bremserne.

1.3.3.

Under hver prøve skal hver bremse befugtes med en konstant tilførsel på 15 l/h. Har et hjul to bremseskiver, skal hver skive anses for en bremse.

1.3.4.

For bremseskiver, der er ubeskyttede eller kun delvis beskyttede, skal den foreskrevne vandmængde sprøjtes på den roterende bremseskive på en sådan måde, at den fordeles ligeligt på de(n) del(e) af skivens overflade(r), som bestryges af bremseklodsen (-klodserne).

1.3.4.1.

For bremseskiver helt uden beskyttelse skal vandet sprøjtes på skivens bremseflade 45° før bremseklodsen (-klodserne).

1.3.4.2.

For delvis beskyttede bremseskiver skal vandet sprøjtes på skivens bremseflade(r) 45° før skærmplade eller hus.

1.3.4.3.

Vandet skal tilføres skivens (skivernes) overflade(r) i en konstant stråle, vinkelret på skivens overflade, gennem enkeltstrålehuller, placeret ud for den inderste tredjedel af den del af skiven, der bestryges af bremseklodsen (-klodserne) (se diagram 1).

1.3.5.

For fuldstændigt beskyttede bremseskiver, for hvilke bestemmelserne i punkt 1.3.1 ikke kan anvendes, skal vandet sprøjtes på begge sider af beskyttelsesplade eller hus i et punkt, som er givet ved bestemmelserne i punkt 1.3.4.1 og 1.3.4.3. Såfremt strålerørets munding herved er ud for en ventilationsåbning eller et inspektionshul, skal vandet tilføres en kvart omdrejning før denne åbning.

1.3.6.

I tilfælde, hvor vandet ikke kan tilføres som foreskrevet i punkt 1.3.3 og 1.3.4 på grund af en fast del af køretøjet, skal vandet tilføres i det første punkt, hvor en konstant vandtilførsel er mulig, uanset om dette punkt er mere end 45° foran bremseklodsen (klodserne).

1.3.7.

For tromlebremser, for hvilke bestemmelserne i punkt 1.3.1 ikke kan anvendes, skal den foreskrevne vandmængde tilføres ligeligt på hver side af bremsen (dvs. på ankerpladen og selve tromlen) gennem et strålerør, hvis munding er placeret i højde med den inderste tredjedel af tromlens radius.

1.3.8.

Med forbehold af bestemmelserne i punkt 1.3.7 og af den forskrift, at intet strålerørs munding må være placeret mindre end 15° fra en ventilationsåbning eller et inspektionshul i ankerpladen, skal befugtningsanordningen for bremsetromlerne anbringes således, at den giver den bedst mulige uafbrudte vandstråle.

1.3.9.

For at sikre korrekt befugtning af bremsen (bremserne) skal køretøjet, umiddelbart før påbegyndelse af prøveserien, køres på følgende måde:

mens befugtningsanordningen arbejder konstant som foreskrevet i dette tillæg

ved den foreskrevne afprøvningshastighed

uden at man aktiverer bremsen (bremserne), som skal afprøves

over en afstand på mindst 500 m indtil det punkt, hvor prøven skal gennemføres.

1.3.10.

Ved fælgbremser, som de findes på visse knallerter med en maksimalhastighed på 25 km/h eller derunder, skal vandet sprøjtes ind på hjulfælgen som vist i diagram 2.

Diagram 1

Befugtningsmetode for skivebremser

Image

Diagram 2

Befugtningsmetode (fælgbremser)

Image

1.4.   Type I-fadingprøve

1.4.1.   Særlige bestemmelser

1.4.1.1.

Driftsbremsen på to- eller trehjulede motorcykler herunder på motorcykler med sidevogn, skal afprøves med belastet køretøj ved flere på hinanden følgende bremsninger, og på nedenstående måde. For køretøjer med kombineret bremsesystem er det tilstrækkeligt at foretage type I-prøve på denne driftsbremse.

1.4.1.2.

Type I-prøven består af tre afsnit:

1.4.1.2.1.

en enkelt type 0-prøve, som udføres efter forskrifterne i punkt 2.1.2 eller 2.2.3.1

1.4.1.2.2.

en serie bestående af ti gentagne bremsninger, udført efter forskrifterne i punkt 1.4.2

1.4.1.2.3.

en enkelt type 0-prøve, udført under samme betingelser som prøven i punkt 1.4.1.2.2 (navnlig således, at aktiveringskraften på betjeningsorganet er så konstant som muligt og i gennemsnit ikke større end den gennemsnitlige kraft anvendt i punkt 1.4.1.2.1); denne prøve skal udføres snarest muligt og i hvert fald inden for et minut efter prøven i punkt 1.4.1.2.2.

1.4.2.   Afprøvningsbetingelser

1.4.2.1.

Køretøjet og de(n) bremse(r), som skal afprøves, skal være praktisk talt tørre, og bremsen (bremserne) skal være kold(e) (≤ 100° C).

1.4.2.2.

Udgangshastigheden skal være:

1.4.2.2.1.

ved afprøvning af forhjulsbremse(r), den mindste af følgende hastigheder: 70 % af køretøjets maksimalhastighed og 100 km/h

1.4.2.2.2.

ved afprøvning af baghjulsbremse(r), den mindste af følgende hastigheder: 70 % af køretøjets maksimalhastighed og 80 km/h

1.4.2.2.3.

ved afprøvning af kombineret bremsesystem, den mindste af følgende hastigheder: 70 % af køretøjets maksimalhastighed og 100 km/h

1.4.2.3.

afstanden mellem stedet, hvor en bremsning begynder, og stedet, hvor den påfølgende bremsning begynder, skal være 1 000 meter.

1.4.2.4.

Gearkasse og/eller kobling skal anvendes på følgende måde:

1.4.2.4.1.

har køretøjet manuelt betjent gearkasse eller automatisk gearkasse, som kan frakobles, skal bremsningen foretages i det højeste gear, som gør det muligt at nå udgangshastigheden; hvis køretøjets hastighed aftager til 50 % af udgangshastigheden for prøven, skal motoren frakobles

1.4.2.4.2.

har køretøjet fuldautomatisk gearkasse, skal prøven udføres med denne i dens normale funktionstilstand; under tilløbet anvendes det gear, som er egnet for prøvens udgangshastighed.

1.4.2.5.

Efter hver standsning skal køretøjet straks bringes til at accelerere maksimalt for at nå prøvens udgangshastighed, som opretholdes, indtil den efterfølgende bremsning påbegyndes. Om nødvendigt kan køretøjet vendes på prøvebanen før accelerationen.

1.4.2.6.

Aktiveringskraften på betjeningsorganet skal reguleres således, at den mindste af følgende to decelerationshastigheder opnås: en middeldeceleration på 3 m/s2, eller den maksimale deceleration, som kan opnås med denne bremse under den første bremsning; aktiveringskraften skal holdes konstant under alle de på hinanden følgende bremsninger, som foreskrives i punkt 1.4.1.2.2.

1.4.3.   Tilbageværende bremsevirkning

1.4.3.1.

Ved afslutningen af type I-prøven skal driftsbremsens tilbageværende virkning måles under samme betingelser som ved type 0-prøven med frakoblet motor (navnlig således, at aktiveringskraften på betjeningsorganet er så konstant som muligt og ikke i gennemsnit større end den i gennemsnit faktisk anvendte kraft) (temperaturforskelle er dog mulige).

1.4.3.2.

Denne tilbageværende bremsevirkning må ikke være:

1.4.3.2.1.

mindre end 60 % af den under type 0-prøven opnåede deceleration, såfremt decelerationen udtrykkes som deceleration

eller

1.4.3.2.2.

større end den med følgende formel beregnede bremselængde, såfremt decelerationen udtrykkes som bremselængde:

S2 ≤ 1,67 S1 – 0,67 aV

hvor:

S1

=

den under type 0-prøven opnåede bremselængde

S2

=

målt bremselængde under prøven for tilbageværende bremsevirkning

a

=

0,1

V

=

udgangshastighed ved bremsningens påbegyndelse som defineret i punkt 2.1.1 eller 2.2.2.

2.   BREMSEAPPARATERNES PRÆSTATIONER

2.1.   Forskrifter for afprøvning af køretøjer, hvis bremser kun virker på enten for- eller baghjul.

2.1.1.

Afprøvningshastighed V = 40 km/h (1) for knallerter

afprøvningshastighed V = 60 km/h (1) for tohjulede motorcykler, herunder motorcykel med sidevogn.

2.1.2.   Bremsevirkning med belastet køretøj

2.1.2.1.

For type I-fadingprøve (tohjulede motorcykler, herunder motorcykler med sidevogn) skal prøverapporten indeholde de målte værdier af bremselængde, frembragt middeldeceleration samt aktiveringskraften på betjeningsorganet.

2.1.2.2.   Bremsning med forhjulsbremse alene

Køretøjsklasse

Bremselængde

(m)

Tilsvarende frembragt middeldeceleration

(m/s2)

Tohjulet knallert

S ≤ 0,1V + V2/90

3,4 (2)

Trehjulet knallert

S ≤ 0,1V + V2/70

2,7 (3)

Motorcykel uden sidevogn

S ≤ 0,1V + V2/115

4,4 (3)

Motorcykel med sidevogn

S ≤ 0,1V + V2/95

3,6

2.1.2.3.   Bremsning med baghjulsbremse alene

Køretøjsklasse

Bremselængde

(m)

Tilsvarende frembragt middeldeceleration

(m/s2)

Tohjulet knallert

S ≤ 0,1V + V2/70

2,7

Trehjulet knallert

S ≤ 0,1.V + V2/70

2,7 (4)

Motorcykel uden sidevogn

S ≤ 0,1V + V2/75

2,9 (4)

Motorcykel med sidevogn

S ≤ 0,1V + V2/95

3,6

2.1.3.   Bremseevne af ubelastet køretøj

2.1.3.1.

En prøve med fører alene kræves ikke, såfremt det med støtte i talmateriale kan godtgøres, at massefordelingen mellem de med bremser udstyrede hjul er således, at hvert bremseapparat er i stand til at bibringe køretøjet en middeldeceleration på mindst 2,5 m/s2, eller

S ≤ 0,1.V + V2/65.

2.2.   Bestemmelser for afprøvning af køretøjer, på hvilke mindst ét bremseapparat er et kombineret bremsesystem.

2.2.1.

For type I-fadingprøven (to- og trehjulede motorcykler) skal prøverapporten indeholde de målte præstationer, således bremselængde, frembragt middeldeceleration og aktiveringskraften på kontrolorganet.

2.2.2.

Afprøvningshastighed V = 40 km/h (5) for knallerter

afprøvningshastighed V = 60 km/h (5) for to- og trehjulede motorcykler.

2.2.3.

Køretøjet skal afprøves ubelastet og belastet.

2.2.3.1.   Bremsning med kombineret bremsesystem alene

Køretøjsklasse

Bremselængde

(m)

Tilsvarende frembragt middeldeceleration

(m/s2)

Knallert

S ≤ 0,1V + V2/115

4,4

Motorcykel uden sidevogn

S ≤ 0,1V + V2/132

5,1

Motorcykel med sidevogn

S ≤ 0,1V + V2/140

5,4

Trehjulet motorcykel

S ≤ 0,1V + V2/130

5,0

2.2.3.2.   Bremsning med ekstra driftsbremse eller med nødbremse, for alle køretøjsklasser

bremselængden skal være følgende:

S ≤ 0,1 V + V2/65

(svarende til en frembragt middeldeceleration på 2,5 m/s2).

2.3.   Virkningen af parkeringsbremse (hvis en sådan forefindes)

2.3.1.

Parkeringsbremsen skal, uanset om den er kombineret med et af de andere bremseapparater, kunne holde det belæssede køretøj på en skråning med 18 % hældning.

2.4.   Bestemmelser for bremsernes betjeningsorgan:

2.4.1.   Aktiveringskraft på driftsbremsens betjeningsorgan:

med håndbetjening

≤ 200 N

med fodbetjening

≤ 350 N (knallerter og tohjulede motorcykler)

med fodbetjening

≤ 500 N (trehjulede motorcykler).

2.4.2.   Betjeningsorgan for parkeringsbremse (hvis en sådan forefindes):

med håndbetjening

≤ 400 N

med fodbetjening

≤ 500 N.

2.4.3.

For håndbremser forudsættes, at disse påvirkes i et punkt 50 mm fra enden af grebet.

2.5.   Minimal og maksimal bremsevirkning, som skal frembringes med våde bremser

2.5.1.

De middeldecelerationer, som opnås med våde bremser 0,5 til 1,0 sekund efter aktivering af disse, skal mindst være lig 60 % (6) af dem, der opnås med tørre bremser, i samme tidsrum og med samme kraft.

2.5.2.

Betjeningsorganet skal påvirkes med en kraft svarende til den, som er nødvendig til opnåelse af en middeldeceleration på 2,5 m/s2 med tørre bremser; denne kraft skal bringes til udøvelse så hurtigt som muligt.

2.5.3.

Ved bremsning med våde bremser må decelerationen ikke på noget tidspunkt overstige 120 % af den, der opnås med tørre bremser.


(1)  Knallerter med maksimalhastighed under 45 km/h samt tohjulede motorcykler, med eller uden sidevogen, med maksimalhastighed under 67 km/h skal afprøves ved en hastighed på 0,9 Vmax.

(2)  For knallerter med en maksimalhastighed på 25 km/h eller derunder og med en fælg på 45 mm (kode 1.75) eller derunder er denne værdi 2,8 eller S 0,1V + V2/73. Hvis denne værdi ikke kan opnås for hvert bremseapparat som følge af begrænset friktion, skal værdien 4,0 m/S2 anvendes ved prøve med belastet køretøj og med brug af begge bremser samtidig.

(3)  Hvis disse værdier som følge af begrænset friktion ikke kan opnås for et enkelt bremseapparat, gælder i stedet følgende værdier for prøve med belæsset køretøj og med brug af begge bremser samtidig:

:

trehjulet knallert

:

4,4 m/s2

:

motorcykel uden sidevogn

:

5,8 m/s2.

(4)  Hvis disse værdier for et enkelt bremseapparat ikke kan opnås som følge af begrænset friktion, gælder i stedet følgende værdier for prøve med belæsset køretøj og anvendelse af begge bremser samtidig:

:

trehjulet knallert

:

4,4 m/s2

:

motorcykel uden sidevogn

:

5,8 m/s2.

(5)  Knallerter med maksimalhastighed under 45 km/h samt tohjulede motorcykler med maksimalhastighed under 67 km/h skal afprøves ved en hastighed på 0,9 Vmax.

(6)  For knallerter med en maksimalhastighed på 25 km/h eller derunder er denne værdi 40 %.

Tillæg 2

Forskrifter for tohjulede knallerter, tohjulede motorcykler uden sidevogn og trehjulede motorcykler, udstyret med blokeringsfrit bremsesystem

1.   ALMINDELIGE BEMÆRKNINGER

1.1.

Formålet med disse bestemmelser er at fastlægge minimumsvirkning af bremsesystemer med anordning til sikring mod blokering (blokeringsfri bremsesystemer), monteret på tohjulede knallerter, tohjulede motorcykler uden sidevogn og trehjulede motorcykler. Anordning til sikring mod blokering er ikke påbudt efter disse bestemmelser. Såfremt et køretøj er udstyret med en sådan anordning, skal denne imidlertid opfylde kravene i nedenstående bestemmelser.

1.2.

De for tiden kendte anordninger omfatter en eller flere følere, en eller flere styreenheder, og en eller flere modulatorer. Anordninger af anden konstruktion anses for anordninger til sikring mod blokering i den i dette tillæg anvendte forstand, såfremt deres præstationer mindst svarer til dem, der foreskrives i dette tillæg.

2.   DEFINITIONER

I denne forordning forstås ved:

2.1.   Anordning til sikring mod blokering

En komponent i driftsbremseapparatet, som automatisk regulerer hjulets (hjulenes) slip i rotationsretningen på et eller flere hjul under bremsning.

2.2.   Føler

En komponent, der har til opgave at registrere hjulets (hjulenes) rotationstilstand eller køretøjets dynamiske tilstand og overføre denne til styreenheden.

2.3.   Styreenhed

En komponent, der behandler de fra føleren (følerne) modtagne data og afgiver styresignaler til modulatoren.

2.4.   Modulator

En komponent, som har til opgave at modulere bremsekraften efter styresignalerne fra styreenheden.

3.   SYSTEMETS EGENSKABER OG SPECIFIKATIONER

3.1.

Hvert hjul, som kontrolleres af styreenheden, skal kunne udløse i hvert fald sin egen anordning.

3.2.

Fejl i strømforsyningen til anordningen og/eller i systemet uden for styreenheden (-enhederne) skal tilkendegives over for føreren ved et optisk signal, som skal være synligt i dagslys; føreren skal let kunne kontrollere dets funktionsdygtighed (1).

3.3.

I tilfælde af svigt af anordningen til sikring mod blokering må det belastede køretøjs bremseevne ikke være ringere end svarende til det mindste af de to krav vedrørende køretøjet, som er fastlagt i tillæg 1, punkt 2.1.2.2, hhv. 2.1.2.3.

3.4.

Anordningens funktion må ikke kunne forstyrres af interferens fra elektromagnetiske felter (2).

3.5.

Anordninger til sikring mod blokering skal bevare deres virkning, når bremsen aktiveres med maksimal kraft under en standsning af vilkårlig varighed.

4.   UDNYTTELSE AF FRIKTIONEN

4.1.   Almindelige bemærkninger

4.1.1.

For tohjulede motorcykler uden sidevogn og trehjulede motorcykler skal blokeringsfri bremsesystemer anses for tilfredsstillende, når der gælder ε ≥ 0,70, hvor ε er den udnyttede friktion, således som defineret i addendum til dette tillæg (3).

4.1.2.

Den udnyttede friktion ε skal måles på vejbelægninger med en friktionskoefficient på mindst 0,45 og højst 0,8.

4.1.3.

Prøverne skal gennemføres med ubelastet køretøj.

4.1.4.

Fremgangsmåden ved bestemmelse af friktionskoefficienten (K) og ved beregning af den udnyttede friktion skal være den i addendummet til dette tillæg foreskrevne.

5.   SUPPLERENDE KONTROLFORANSTALTNINGER

5.1.

Nedenstående supplerende kontrolforanstaltninger skal udføres, mens køretøjet er ubelastet.

5.1.1.

Intet hjul, som kontrolleres af en anordning til sikring mod blokering, må blokeres, når bremseapparatet aktiveres med maksimal kraft (4) på de to typer af vejbelægning omhandlet i punkt 4.1.2; denne prøve skal udføres ved udgangshastigheder indtil 0,8 Vmax, men ikke over 80 km/h (5).

5.1.2.

Når et hjul, som er kontrolleret af en anordning til sikring mod blokering, under bremsning med maksimal kraft (4) skifter fra vejbelægning med høj friktionskoefficient til belægning med lav friktionskoefficient, jf. punkt 4.1.2, må hjulet ikke blokere. Kørehastigheden og tidspunktet for aktivering af bremserne skal afpasses således, at man fra en belægning med høj friktionskoefficient, hvor blokeringssikringen er fuldt aktiveret, skifter til en belægning med en anden friktionskoefficient ved en fart på ca. 0,5 Vmax, dog ikke over 50 km/h.

5.1.3.

Når et køretøj under bremsning med maksimal kraft (4) skifter fra vejbelægning med lav friktionskoefficient til belægning med høj friktionskoefficient, jf. punkt 4.1.2, skal køretøjs deceleration nå den tilhørende høje værdi inden for rimelig tid, og køretøjet må ikke afvige fra sin kurs. Kørehastigheden og tidspunktet for aktivering af bremserne skal afpasses således, at man fra belægningen med lav friktionskoefficient, hvor blokeringssikringen er fuldt aktiveret, skifter til en belægning med en anden friktionskoefficient ved en fart på ca. 0,5 Vmax, dog ikke over 50 km/h.

5.1.4.

Såfremt to indbyrdes uafhængige bremseapparater er udstyret med et system til sikring mod blokering, skal de i punkt 5.1.1, 5.1.2 og 5.1.3 foreskrevne prøver tillige udføres under samtidig aktivering af de to bremseapparater; herunder skal køretøjet forblive stabilt.

5.1.5.

I de i punkt 5.1.1, 5.1.2, 5.1.3 og 5.1.4 foreskrevne prøver kan perioder med blokering eller ekstremt hjulslip dog tillades, forudsat at køretøjets stabilitet ikke berøres deraf. Blokering af hjulene kan tillades, når køretøjets hastighed er under 10 km/h.


(1)  Den tekniske tjeneste skal undersøge den elektroniske styreenhed og/eller alle reguleringssystemer med henblik på bestemmelse af mulige årsager til svigtende funktion.

(2)  Indtil der er fastsat ensartede afprøvningsprocedurer, skal fabrikanterne oplyse de tekniske tjenester om de anvendte kontrolforanstaltninger.

(3)  For tohjulede knallerter gælder, at så længe ingen minimumsværdi af ε er fastlagt, skal den målte værdi anføres i prøverapporten.

(4)  Den på bremsen udøvede kraft er den maksimale kraft, som foreskrives i punkt 2.4 i tillæg 1 for køretøjsklassen; større kraft kan om nødvendigt anvendes for at aktivere blokeringssikringen.

(5)  På belægninger med lav friktion (≤ 0,35) kan udgangshastigheden nedsættes af sikkerhedsgrunde; i så tilfælde skal værdien af K samt udgangshastigheden anføres i prøverapporten.

Addendum

1.   BESTEMMELSE AF FRIKTIONSKOEFFICIENTEN (K)

1.1.

Friktionskoefficienten K er defineret ud fra køretøjets maksimale bremseforhold uden hjulblokering, med anordning(er) til sikring mod blokering afbrudt og ved samtidig bremsning på alle hjul (1).

1.2.

Bremseprøverne skal udføres således, at bremserne aktiveres ved en udgangshastighed på ca. 60 km/h (eller hvis køretøjet ikke kan nå op på 60 km/h, ved en hastighed på ca. 0,9 Vmax), med ubelastet køretøj (bortset fra prøveinstrumenter og nødvendigt sikkerhedsudstyr). Aktiveringskraften på bremsens betjeningsorgan skal være konstant under alle prøverne

1.3.

Der kan udføres en serie prøver indtil det kritiske punkt, som nås umiddelbart før hjulene blokere, idet bremsekraften på for- og baghjul varieres for at bestemme køretøjets maksimale bremseforhold (2).

1.4.

Bremseforholdet (Z) bestemmes på grundlag af den tid, køretøjets hastighed er om at aftage fra 40 km/h til 20 km/h, ved hjælp af formlen:

Formula

hvor t måles i sekunder.

For køretøjer, som ikke kan opnå en hastighed på 50 km/h, bestemmes bremseforholdet på grundlag af den tid, køretøjets hastighed er om at aftage fra 0,8 Vmax til (0,8 Vmax – 20), hvor Vmax måles i km/h.

Den maksimale størrelse af Z er K.

2.   BESTEMMELSE AF DEN UDNYTTEDE FRIKTION (ε)

2.1.

Ved den udnyttede friktion forstås forholdet mellem det maksimale bremseforhold, henholdsvis når blokeringssikringen er aktiv (Zmax), og det maksimale bremseforhold, når blokeringssikringen er afbrudt (Zm). Der skal udføres separate prøver på hvert hjul, som er udstyret med blokeringssikring.

2.2.

Zmax skal beregnes på grundlag af gennemsnitsværdien fra tre forsøg, idet beregningen sker på grundlag af den tid, der kræves for at opnå de i punkt 1.4 fastsatte hastighedsreduktioner.

2.3.

Den udnyttede friktion er givet ved formlen:

Formula


(1)  For køretøjer med kombineret bremseapparat skal der muligvis fastsættes yderligere forskrifter.

(2)  For at lette disse indledende prøver kan man først bestemme den maksimale bremsekraft, som kan anvendes på hvert hjul, før det kristiske punkt nås.

Tillæg 3

Image

Tillæg 4

Image


Top