1.1.1.

Den virkning, der foreskrives for bremseapparater, baseres på bremselængden. Et apparats bremseevne bedømmes enten ved, at man måler bremselængden i forhold til udgangshastigheden, eller på grundlag af apparatets reaktionstid og gennemsnitlige deceleration.

1.1.2.

Bremselængden er den afstand, køretøjet tilbagelægger fra det øjeblik, føreren begynder at aktivere betjeningsorganet, og indtil køretøjet står stille; udgangshastigheden er køretøjets hastighed i det øjeblik, hvor føreren begynder at aktivere betjeningsorganet. I nedenstående formler for måling af bremsevirkningen er:

1.1.3.

Ved typegodkendelse måles bremsevirkningen ved prøver på vej; disse prøver foretages under følgende betingelser:

1.1.3.1.

køretøjets masse skal være som foreskrevet i forbindelse med den enkelte type prøve og skal angives i prøverapporten

1.1.3.2.

prøverne skal foretages ved de hastigheder og øvrige betingelser, som foreskrives for hver type prøve; svarer køretøjets maksimalhastighed ikke til den foreskrevne hastighed, skal prøverne udføres ved de øvrige specielle betingelser, der er foreskrevet

1.1.3.3.

den foreskrevne bremsevirknig skal opnås uden hjulet (hjulene) blokeres, uden at køretøjet afviger fra sin kurs, og uden unormale vibrationer

1.1.3.4.

under prøverne må den kraft, hvormed betjeningsorganet aktiveres for at opnå den krævede virkning, ikke overskride den værdi, der er fastlagt for den pågældende køretøjsklasse.

1.1.4.1.

Afprøvning af driftsbremsen skal udføres under følgende betingelser:

1.1.4.1.1.

ved påbegyndelse af prøven eller prøveserien skal dækkene være kolde og oppumpet til det tryk, som foreskrives til hjulenes faktiske belastning ved holdende køretøj

1.1.4.1.2.

ved prøver, der skal gennemføres med belastet køretøj, skal vægtens fordeling på køretøjet være i overensstemmelse med fabrikantens anvisninger

1.1.4.1.3.

ved alle type-0 prøver skal bremserne være kolde; en bremse betragtes som kold, når temperaturen af bremseskiven eller af bremsetromlens ydre overflade er under 100° C

1.1.4.1.4.

føreren skal sidde på førersædet under hele prøven

1.1.4.1.5.

prøvearealet skal være plant, tørt og frembyde god friktion

1.1.4.1.6.

prøverne må kun finde sted, når vinden ikke kan påvirke resultaterne.

1.2.1.1.

Forskrifter for virkningen af driftsbremsen er de for hver køretøjstype angivne.

1.2.2.1.

Prøven skal gennemføres ved den hastighed, som er foreskrevet for den pågældende køretøjsklasse; denne kan være genstand for visse tolerancer. For køretøjer, på hvilke de to driftsbremser kan aktiveres særskilt, skal bremseapparaterne afprøves særskilt. Hvert bremseapparat på hver køretøjsklasse skal opfylde minimumskravene til virkning.

1.2.2.1.1.

Såfremt køretøjet er udstyret med manuelt eller automatisk gearkasse, der kan frakobles, skal prøven udføres, mens gearkassen er ude af funktion og/eller motoren ved udkobling eller på anden måde er frakoblet.

1.2.2.1.2.

Såfremt køretøjet er udstyret med en anden type automatisk kraftoverføring, skal prøverne gennemføres efter den normale fremgangsmåde.

1.2.3.1.

Prøverne udføres med ubelastet køretøj og ved forskellige hastigheder, hvoraf den laveste skal være 30 % af køretøjets maksimalhastighed, den højeste 80 % af maksimalhastigheden, dog ikke over 160 km/h. Den maksimale bremsevirkning samt køretøjets opførsel skal måles og angives i prøverapporten.

I tilfælde, hvor driftsbremseapparater kan aktiveres særskilt, skal de to bremseapparater afprøves sammen og samtidigt, mens køretøjet er ubelastet.

1.2.4.1.

Denne prøve skal (med den i punkt 1.3.1 nævnte undtagelse) udføres på knallerter og motorcykler. Fremgangsmåden er den samme som ved type 0-prøve med frakoblet motor, med tilføjelse af forskrifterne for fugtning af bremserne i punkt 1.3.

1.3.1.

Beskyttede bremser: har køretøjet tromlebremser af konventionel type eller fuldstændigt beskyttede bremser, er det ikke nødvendigt at gennemføre denne type 0-prøveserie, eftersom disse bremsetyper ikke kan blive våde ved normal brug.

1.3.2.

Prøver på våde bremser skal udføres under samme betingelser som prøver på tørre bremser. Der må hverken foretages justeringer eller ændringer af bremseapparatet, bortset fra montering af udstyret til fugtning af bremserne.

1.3.3.

Under hver prøve skal hver bremse befugtes med en konstant tilførsel på 15 l/h. Har et hjul to bremseskiver, skal hver skive anses for en bremse.

1.3.4.

For bremseskiver, der er ubeskyttede eller kun delvis beskyttede, skal den foreskrevne vandmængde sprøjtes på den roterende bremseskive på en sådan måde, at den fordeles ligeligt på de(n) del(e) af skivens overflade(r), som bestryges af bremseklodsen (-klodserne).

1.3.4.1.

For bremseskiver helt uden beskyttelse skal vandet sprøjtes på skivens bremseflade 45° før bremseklodsen (-klodserne).

1.3.4.2.

For delvis beskyttede bremseskiver skal vandet sprøjtes på skivens bremseflade(r) 45° før skærmplade eller hus.

1.3.4.3.

Vandet skal tilføres skivens (skivernes) overflade(r) i en konstant stråle, vinkelret på skivens overflade, gennem enkeltstrålehuller, placeret ud for den inderste tredjedel af den del af skiven, der bestryges af bremseklodsen (-klodserne) (se diagram 1).

1.3.5.

For fuldstændigt beskyttede bremseskiver, for hvilke bestemmelserne i punkt 1.3.1 ikke kan anvendes, skal vandet sprøjtes på begge sider af beskyttelsesplade eller hus i et punkt, som er givet ved bestemmelserne i punkt 1.3.4.1 og 1.3.4.3. Såfremt strålerørets munding herved er ud for en ventilationsåbning eller et inspektionshul, skal vandet tilføres en kvart omdrejning før denne åbning.

1.3.6.

I tilfælde, hvor vandet ikke kan tilføres som foreskrevet i punkt 1.3.3 og 1.3.4 på grund af en fast del af køretøjet, skal vandet tilføres i det første punkt, hvor en konstant vandtilførsel er mulig, uanset om dette punkt er mere end 45° foran bremseklodsen (klodserne).

1.3.7.

For tromlebremser, for hvilke bestemmelserne i punkt 1.3.1 ikke kan anvendes, skal den foreskrevne vandmængde tilføres ligeligt på hver side af bremsen (dvs. på ankerpladen og selve tromlen) gennem et strålerør, hvis munding er placeret i højde med den inderste tredjedel af tromlens radius.

1.3.8.

Med forbehold af bestemmelserne i punkt 1.3.7 og af den forskrift, at intet strålerørs munding må være placeret mindre end 15° fra en ventilationsåbning eller et inspektionshul i ankerpladen, skal befugtningsanordningen for bremsetromlerne anbringes således, at den giver den bedst mulige uafbrudte vandstråle.

1.3.9.

For at sikre korrekt befugtning af bremsen (bremserne) skal køretøjet, umiddelbart før påbegyndelse af prøveserien, køres på følgende måde:

1.3.10.

Ved fælgbremser, som de findes på visse knallerter med en maksimalhastighed på 25 km/h eller derunder, skal vandet sprøjtes ind på hjulfælgen som vist i diagram 2.

1.4.1.1.

Driftsbremsen på to- eller trehjulede motorcykler herunder på motorcykler med sidevogn, skal afprøves med belastet køretøj ved flere på hinanden følgende bremsninger, og på nedenstående måde. For køretøjer med kombineret bremsesystem er det tilstrækkeligt at foretage type I-prøve på denne driftsbremse.

1.4.1.2.

Type I-prøven består af tre afsnit:

1.4.1.2.1.

en enkelt type 0-prøve, som udføres efter forskrifterne i punkt 2.1.2 eller 2.2.3.1

1.4.1.2.2.

en serie bestående af ti gentagne bremsninger, udført efter forskrifterne i punkt 1.4.2

1.4.1.2.3.

en enkelt type 0-prøve, udført under samme betingelser som prøven i punkt 1.4.1.2.2 (navnlig således, at aktiveringskraften på betjeningsorganet er så konstant som muligt og i gennemsnit ikke større end den gennemsnitlige kraft anvendt i punkt 1.4.1.2.1); denne prøve skal udføres snarest muligt og i hvert fald inden for et minut efter prøven i punkt 1.4.1.2.2.

1.4.2.1.

Køretøjet og de(n) bremse(r), som skal afprøves, skal være praktisk talt tørre, og bremsen (bremserne) skal være kold(e) (≤ 100° C).

1.4.2.2.

Udgangshastigheden skal være:

1.4.2.2.1.

ved afprøvning af forhjulsbremse(r), den mindste af følgende hastigheder: 70 % af køretøjets maksimalhastighed og 100 km/h

1.4.2.2.2.

ved afprøvning af baghjulsbremse(r), den mindste af følgende hastigheder: 70 % af køretøjets maksimalhastighed og 80 km/h

1.4.2.2.3.

ved afprøvning af kombineret bremsesystem, den mindste af følgende hastigheder: 70 % af køretøjets maksimalhastighed og 100 km/h

1.4.2.3.

afstanden mellem stedet, hvor en bremsning begynder, og stedet, hvor den påfølgende bremsning begynder, skal være 1 000 meter.

1.4.2.4.

Gearkasse og/eller kobling skal anvendes på følgende måde:

1.4.2.4.1.

har køretøjet manuelt betjent gearkasse eller automatisk gearkasse, som kan frakobles, skal bremsningen foretages i det højeste gear, som gør det muligt at nå udgangshastigheden; hvis køretøjets hastighed aftager til 50 % af udgangshastigheden for prøven, skal motoren frakobles

1.4.2.4.2.

har køretøjet fuldautomatisk gearkasse, skal prøven udføres med denne i dens normale funktionstilstand; under tilløbet anvendes det gear, som er egnet for prøvens udgangshastighed.

1.4.2.5.

Efter hver standsning skal køretøjet straks bringes til at accelerere maksimalt for at nå prøvens udgangshastighed, som opretholdes, indtil den efterfølgende bremsning påbegyndes. Om nødvendigt kan køretøjet vendes på prøvebanen før accelerationen.

1.4.2.6.

Aktiveringskraften på betjeningsorganet skal reguleres således, at den mindste af følgende to decelerationshastigheder opnås: en middeldeceleration på 3 m/s2, eller den maksimale deceleration, som kan opnås med denne bremse under den første bremsning; aktiveringskraften skal holdes konstant under alle de på hinanden følgende bremsninger, som foreskrives i punkt 1.4.1.2.2.

1.4.3.1.

Ved afslutningen af type I-prøven skal driftsbremsens tilbageværende virkning måles under samme betingelser som ved type 0-prøven med frakoblet motor (navnlig således, at aktiveringskraften på betjeningsorganet er så konstant som muligt og ikke i gennemsnit større end den i gennemsnit faktisk anvendte kraft) (temperaturforskelle er dog mulige).

1.4.3.2.

Denne tilbageværende bremsevirkning må ikke være:

1.4.3.2.1.

mindre end 60 % af den under type 0-prøven opnåede deceleration, såfremt decelerationen udtrykkes som deceleration

eller

1.4.3.2.2.

større end den med følgende formel beregnede bremselængde, såfremt decelerationen udtrykkes som bremselængde:

S2 ≤ 1,67 S1 – 0,67 aV

hvor:

2.1.1.

Afprøvningshastighed V = 40 km/h (1) for knallerter

afprøvningshastighed V = 60 km/h (1) for tohjulede motorcykler, herunder motorcykel med sidevogn.

2.1.2.1.

For type I-fadingprøve (tohjulede motorcykler, herunder motorcykler med sidevogn) skal prøverapporten indeholde de målte værdier af bremselængde, frembragt middeldeceleration samt aktiveringskraften på betjeningsorganet.

2.1.3.1.

En prøve med fører alene kræves ikke, såfremt det med støtte i talmateriale kan godtgøres, at massefordelingen mellem de med bremser udstyrede hjul er således, at hvert bremseapparat er i stand til at bibringe køretøjet en middeldeceleration på mindst 2,5 m/s2, eller

S ≤ 0,1.V + V2/65.

2.2.1.

For type I-fadingprøven (to- og trehjulede motorcykler) skal prøverapporten indeholde de målte præstationer, således bremselængde, frembragt middeldeceleration og aktiveringskraften på kontrolorganet.

2.2.2.

Afprøvningshastighed V = 40 km/h (5) for knallerter

afprøvningshastighed V = 60 km/h (5) for to- og trehjulede motorcykler.

2.2.3.

Køretøjet skal afprøves ubelastet og belastet.

2.3.1.

Parkeringsbremsen skal, uanset om den er kombineret med et af de andere bremseapparater, kunne holde det belæssede køretøj på en skråning med 18 % hældning.

med håndbetjening

≤ 200 N

med fodbetjening

≤ 350 N (knallerter og tohjulede motorcykler)

med fodbetjening

≤ 500 N (trehjulede motorcykler).

med håndbetjening

≤ 400 N

med fodbetjening

≤ 500 N.

2.4.3.

For håndbremser forudsættes, at disse påvirkes i et punkt 50 mm fra enden af grebet.

2.5.1.

De middeldecelerationer, som opnås med våde bremser 0,5 til 1,0 sekund efter aktivering af disse, skal mindst være lig 60 % (6) af dem, der opnås med tørre bremser, i samme tidsrum og med samme kraft.

2.5.2.

Betjeningsorganet skal påvirkes med en kraft svarende til den, som er nødvendig til opnåelse af en middeldeceleration på 2,5 m/s2 med tørre bremser; denne kraft skal bringes til udøvelse så hurtigt som muligt.

2.5.3.

Ved bremsning med våde bremser må decelerationen ikke på noget tidspunkt overstige 120 % af den, der opnås med tørre bremser.

—

:

trehjulet knallert

:

4,4 m/s2

—

:

motorcykel uden sidevogn

:

5,8 m/s2.

—

:

trehjulet knallert

:

4,4 m/s2

—

:

motorcykel uden sidevogn

:

5,8 m/s2.

1.1.

Formålet med disse bestemmelser er at fastlægge minimumsvirkning af bremsesystemer med anordning til sikring mod blokering (blokeringsfri bremsesystemer), monteret på tohjulede knallerter, tohjulede motorcykler uden sidevogn og trehjulede motorcykler. Anordning til sikring mod blokering er ikke påbudt efter disse bestemmelser. Såfremt et køretøj er udstyret med en sådan anordning, skal denne imidlertid opfylde kravene i nedenstående bestemmelser.

1.2.

De for tiden kendte anordninger omfatter en eller flere følere, en eller flere styreenheder, og en eller flere modulatorer. Anordninger af anden konstruktion anses for anordninger til sikring mod blokering i den i dette tillæg anvendte forstand, såfremt deres præstationer mindst svarer til dem, der foreskrives i dette tillæg.

3.1.

Hvert hjul, som kontrolleres af styreenheden, skal kunne udløse i hvert fald sin egen anordning.

3.2.

Fejl i strømforsyningen til anordningen og/eller i systemet uden for styreenheden (-enhederne) skal tilkendegives over for føreren ved et optisk signal, som skal være synligt i dagslys; føreren skal let kunne kontrollere dets funktionsdygtighed (1).

3.3.

I tilfælde af svigt af anordningen til sikring mod blokering må det belastede køretøjs bremseevne ikke være ringere end svarende til det mindste af de to krav vedrørende køretøjet, som er fastlagt i tillæg 1, punkt 2.1.2.2, hhv. 2.1.2.3.

3.4.

Anordningens funktion må ikke kunne forstyrres af interferens fra elektromagnetiske felter (2).

3.5.

Anordninger til sikring mod blokering skal bevare deres virkning, når bremsen aktiveres med maksimal kraft under en standsning af vilkårlig varighed.

4.1.1.

For tohjulede motorcykler uden sidevogn og trehjulede motorcykler skal blokeringsfri bremsesystemer anses for tilfredsstillende, når der gælder ε ≥ 0,70, hvor ε er den udnyttede friktion, således som defineret i addendum til dette tillæg (3).

4.1.2.

Den udnyttede friktion ε skal måles på vejbelægninger med en friktionskoefficient på mindst 0,45 og højst 0,8.

4.1.3.

Prøverne skal gennemføres med ubelastet køretøj.

4.1.4.

Fremgangsmåden ved bestemmelse af friktionskoefficienten (K) og ved beregning af den udnyttede friktion skal være den i addendummet til dette tillæg foreskrevne.

5.1.

Nedenstående supplerende kontrolforanstaltninger skal udføres, mens køretøjet er ubelastet.

5.1.1.

Intet hjul, som kontrolleres af en anordning til sikring mod blokering, må blokeres, når bremseapparatet aktiveres med maksimal kraft (4) på de to typer af vejbelægning omhandlet i punkt 4.1.2; denne prøve skal udføres ved udgangshastigheder indtil 0,8 Vmax, men ikke over 80 km/h (5).

5.1.2.

Når et hjul, som er kontrolleret af en anordning til sikring mod blokering, under bremsning med maksimal kraft (4) skifter fra vejbelægning med høj friktionskoefficient til belægning med lav friktionskoefficient, jf. punkt 4.1.2, må hjulet ikke blokere. Kørehastigheden og tidspunktet for aktivering af bremserne skal afpasses således, at man fra en belægning med høj friktionskoefficient, hvor blokeringssikringen er fuldt aktiveret, skifter til en belægning med en anden friktionskoefficient ved en fart på ca. 0,5 Vmax, dog ikke over 50 km/h.

5.1.3.

Når et køretøj under bremsning med maksimal kraft (4) skifter fra vejbelægning med lav friktionskoefficient til belægning med høj friktionskoefficient, jf. punkt 4.1.2, skal køretøjs deceleration nå den tilhørende høje værdi inden for rimelig tid, og køretøjet må ikke afvige fra sin kurs. Kørehastigheden og tidspunktet for aktivering af bremserne skal afpasses således, at man fra belægningen med lav friktionskoefficient, hvor blokeringssikringen er fuldt aktiveret, skifter til en belægning med en anden friktionskoefficient ved en fart på ca. 0,5 Vmax, dog ikke over 50 km/h.

5.1.4.

Såfremt to indbyrdes uafhængige bremseapparater er udstyret med et system til sikring mod blokering, skal de i punkt 5.1.1, 5.1.2 og 5.1.3 foreskrevne prøver tillige udføres under samtidig aktivering af de to bremseapparater; herunder skal køretøjet forblive stabilt.

5.1.5.

I de i punkt 5.1.1, 5.1.2, 5.1.3 og 5.1.4 foreskrevne prøver kan perioder med blokering eller ekstremt hjulslip dog tillades, forudsat at køretøjets stabilitet ikke berøres deraf. Blokering af hjulene kan tillades, når køretøjets hastighed er under 10 km/h.