31990L0425

RAADETS DIREKTIV af 26. juni 1990 om veterinaerkontrol og zooteknisk kontrol i samhandelen med visse levende dyr og produkter inden for Faellesskabet med henblik paa gennemfoerelse af det indre marked (90/425/EOEF)

RAADET FOR DE EUROPAEISKE

FAELLESSKABER HAR -

under henvisning til Traktaten om Oprettelse af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab, saerlig artikel 43,

under henvisning til forslag fra Kommissionen (1),

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (2),

under henvisning til udtalelse fra Det OEkonomiske og Sociale Udvalg (3), og

ud fra foelgende betragtninger:

Faellesskabet skal fastsaette foranstaltninger for gradvis at gennemfoere det indre marked i loebet af en periode, der udloeber den 31. december 1992;

hvis de faelles markedsordninger for dyr og animalske produkter skal fungere harmonisk, forudsaetter det, at de veterinaere og zootekniske hindringer for udviklingen af samhandelen inden for Faellesskabet med de paagaeldende dyr og produkter forsvinder; med henblik herpaa udgoer den frie bevaegelighed for dyr og landbrugsprodukter et grundlaeggende element i de faelles markedsordninger og boer muliggoere en rationel udvikling af landbrugsproduktionen samt en optimal anvendelse af produktionsfaktorerne;

paa veterinaeromraadet benyttes graenserne for oejeblikket til at foretage kontrol, der gaar ud paa at sikre beskyttelsen af menneskers og dyrs sundhed;

det endelige maal er at begraense veterinaerkontrollen til afsendelsesstedet; gennemfoerelsen af dette maal indebaerer en harmonisering af de vaesentlige krav med hensyn til beskyttelse af dyrs sundhed;

med henblik paa gennemfoerelsen af det indre marked boer der, indtil dette maal faktisk er gennmemfoert, laegges vaegt paa den kontrol, der skal foretages ved afsendelsen, og organiseres kontrol, som kan finde sted paa bestemmelsesstedet; med denne loesning fjernes muligheden for at foretage veterinaerkontrol ved Faellesskabets indre graenser, og paa baggrund heraf er det berettiget at bibeholde et sundhedscertifikat eller et identifikationsdokument som foreskrevet i EF-bestemmelserne;

denne loesning oeger tilliden til den veterinaerkontrol, der foretages af afsendelsesmedlemsstaten, navnlig gennem indfoerelse af en ordning med hurtig udveksling af oplysninger; det er vigtigt, at afsendelsesmedlemsstaten drager omsorg for, at veterinaerkontrollen foretages paa passende maade;

i bestemmelsesmedlemsstaten kan veterinaerkontrollen foretages ved stikproever paa bestemmelsesstedet; i tilfaelde af grov mistanke om uregelmaessigheder kan veterinaerkontrollen dog foretages under transporten af dyrene eller produkterne, og inden for de ikke harmoniserede omraader kan muligheden for karantaene opretholdes;

det er vigtigt at fastsaette, hvad der kan goeres, hvis en veterinaerkontrol viser, at forsendelsen ikke er forskriftsmaessig;

der boer fastsaettes en procedure for bilaeggelse af tvister, der kan opstaa vedroerende forsendelser fra en bedrift, et center eller et organ;

det er vigtigt at fastsaette en beskyttelsesordning; paa dette felt boer ansvaret isaer af hensyn til effektiviteten i foerste omgang paahvile afsendelsesmedlemsstaten; Kommissionen boer kunne gribe ind, bl.a. ved at undersoege forholdene paa stedet og ved at traeffe foranstaltninger, der er afpasset efter situationen;

for at bestemmelserne i dette direktiv kan virke hensigtsmaessigt, skal de omfatte samtlige dyr og produkter, der i samhandelen inden for Faellesskabet er underkastet veterinaere krav;

paa det nuvaerende harmoniseringstrin, og indtil der foreligger EF-regler, boer dyr og produkter, som ikke er omfattet af harmoniserede regler, stadig opfylde bestemmelseslandets krav, for saa vidt som disse er i overensstemmelse med Traktatens artikel 36;

ovennaevnte regler boer gaelde for den zootekniske kontrol;

bestemmelserne i de eksisterende direktiver boer tilpasses de nye regler i naervaerende direktiv;

disse regler boer tages op til ny behandling inden 1993;

det boer overlades til Kommissionen at fastsaette gennemfoerelsesbestemmelser til dette direktiv; i dette oejemed boer der

fastsaettes procedurer, hvorved der indfoeres et snaevert og effektivt samarbejde mellem Kommissionen og medlemsstaterne i Den Staaende Veterinaerkomité -

UDSTEDT FOELGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

Medlemsstaterne soerger for, at veterinaerkontrollen med levende dyr eller produkter, der er omfattet af de i bilag A anfoerte direktiver, eller med de dyr og produkter, der er omhandlet i artikel 21, stk. 1, og som skal indgaa i samhandelen, ikke laengere foretages ved graenserne, men efter bestemmelserne i dette direktiv, jf. dog artikel 7.

Medlemsstaterne skal endvidere soerge for, at reglerne i dette direktiv kommer til at gaelde for kontrollen af de zootekniske dokumenter.

Dette direktiv beroerer hverken kontrollen af dyrs velfaerd under transport eller den kontrol, der foretages under de inspektioner, som paa ikke-diskriminerende vis gennemfoeres af de myndigheder, der har ansvaret for den generelle anvendelse af lovene i en medlemsstat.

Artikel 2

I dette direktiv forstaas ved:

1) veterinaerkontrol: fysiske kontol af og/eller administrative formaliteter vedroerende de i artikel 1 naevnte dyr eller produkter med henblik paa direkte eller indirekte at beskytte menneskers eller dyrs sundhed

2) zooteknisk kontrol: fysisk kontrol af og/eller administrative formaliteter vedroerende dyr, der er omfattet af de i bilag A, punkt II, naevnte direktiver og som direkte eller indirekte tager sigte paa at forbedre dyreracerne

3) samhandel: handel mellem medlemsstater i henhold til Traktatens artikel 9, stk. 2

4) bedrift: landbrugsejendom eller handelsstald i henhold til gaeldende nationale bestemmelser, der er beliggende paa en medlemsstats omraade, og paa hvilken de i bilag A og B omhandlede dyr, bortset fra enhovede dyr, holdes eller opdraettes paa saedvanlig maade, samt bedrifter som defineret i artikel 2, litra a), i direktiv 90/426/EOEF om dyresundhedsmaessige betingelser for enhovede dyrs bevaegelser og indfoersel af enhovede dyr fra tredjelande (4)

5) center eller organ: enhver virksomhed, som producerer, oplagrer, behandler eller haandterer de i artikel 1 naevnte produkter

6) kompetent myndighed: en medlemsstats centrale myndighed, der er kompetent til at udfoere veterinaerkontrol eller zooteknisk kontrol, eller enhver myndighed, til hvem den har delegeret denne kompetence

7) embedsdyrlaege: dyrlaege udpeget af den kompetente myndighed.

KAPITEL I

Kontrol paa oprindelsesstedet

Artikel 3

1. Medlemsstaterne soerger for, at de i artikel 1 naevnte dyr og produkter kun kan indgaa i samhandelen, hvis de opfylder foelgende betingelser:

a) de i bilag A naevnte dyr og produkter skal opfylde kravene i de i dette bilag naevnte relevante direktiver, og de i bilag B omhandlede dyr og produkter skal opfylde de dyresundhedsmaessige normer i bestemmelsesmedlemsstaten

b) de skal stamme fra en bedrift eller et center eller et organ, der er underlagt den i stk. 3 naevnte regelmaessige officielle veterinaerkontrol

c) de skal dels vaere identificeret i overensstemmelse med kravene i EF-bestemmelserne, dels vaere registreret paa en saadan maade, at de kan foeres tilbage til oprindelsesbedriften, -centret eller -organet eller den bedrift, det center eller ogan, som dyrene passerer igennem; Kommissionen skal inden for en frist paa tre maaneder fra meddelelsen af dette direktiv have meddelelse om de nationale identifikations- og registreringsordninger.

Medlemsstaterne skal inden den 1. januar 1993 traeffe de noedvendige foranstaltninger for at sikre, at de identifikations- og registreringsordninger, der gaelder for samhandelen inden for Faellesskabet, udvides til ogsaa at omfatte dyrenes bevaegelser inden for deres omraade

d)

de skal under transport vaere ledsaget af de sundhedscertificater og/eller ethvert andet dokument, der kraeves i de i bilag A naevnte direktiver og naar der er tale om andre dyr og produkter, i bestemmelsesmedlemsstatens forskrifter.

Disse certifikater eller dokumenter, som udstedes af den embedsdyrlaege, der har ansvaret for oprindelsesbedriften, -centret, eller -organet, eller, naar der er tale om de dokumenter, der kraeves i den i bilag A, punkt II, omhandlede zootekniske lovgivning, af den kompetente myndighed, skal ledsage dyrene eller produkterne til modtager(en)(ne)

e)

dyr eller produkter af dyr, som er modtagelige for smitte, maa ikke

iii) stamme fra bedrifter, centre, organer, distrikter eller omraader, der er omfattet af restriktioner i henhold til EF-bestemmelserne, naar disse gaelder for de paagaeldende dyr eller produkter heraf, som foelge af mistanke om udbrud eller forekomst af en af de i bilag C anfoerte sygdomme eller som foelge af anvendelse af beskyttelsesforanstaltninger

iii)

stamme fra en bedrift, et center, organ, distrikt eller omraade, hvor der gaelder officielle restriktioner som foelge af mistanke om, udbrud eller forekomst af andre end de i bilag C anfoerte sygdomme, eller hvor der anvendes beskyttelsesforanstaltninger

iii)

naar de er bestemt til bedrifter, centre eller organer, der er beliggende i medlemsstater, der har opnaaet garantier i henhold til artikel 9 i direktiv 64/432/EOEF eller andre tilsvarende EF-regler, som er vedtaget eller senere vedtages, eller i en stat, som efter gaeldende EF-bestemmelser er blevet anerkendt som vaerende helt eller delvis smittefri, stamme fra en bedrift, der ikke opfylder de garantier, som disse stater kan kraeve for andre sygdomme end dem, der er naevnt i bilag C.

iv)

naar de er bestemt til en medlemsstat eller en del af en medlemsstats omraade, der er omfattet af supplerende garantier i henhold til artikel 9 i direktiv 64/432/EOEF eller andre tilsvarende EF-regler, som er vedtaget eller senere vedtages, stamme fra en bedrift, et center eller organ og eventuelt en del af et omraade, som ikke opfylder de fastsatte supplerende garantier.

Den kompetente myndighed i oprindelseslandet skal inden udstedelsen af certifikatet eller ledsagedokumentet sikre sig, at bedrifterne, centrene eller organerne opfylder kravene i denne litra

f)

naar en transport omfatter flere forskellige bestemmelsessteder, skal dyrene og produkterne samles i et antal varepartier, der svarer til antallet af bestemmelsessteder. Hvert vareparti skal ledsages af de i litra d) naevnte certifikater og/eller dokumenter

g)

naar de dyr eller produkter, der er omfattet af de i bilag A naevnte direktiver, og som opfylder EF-reglerne, skal udfoeres til et tredjeland via en anden medlemsstats omraade, skal transporten - medmindre den kompetente myndighed godkender, at der foreligger tvingende omstaendigheder, hvis dyrenes velfaerd skal sikres - vaere under toldkontrol helt frem til det sted, hvor Faellesskabets omraade forlades i overensstemmelse med naermere bestemmelser herom, som Kommissionen skal fastsaette efter fremgangsmaaden i artikel 18 eller eventuelt artikel 19.

Naar der er tale om dyr eller produkter, som ikke opfylder EF-reglerne, eller de i bilag B naevnte dyr eller produkter,

kan transit kun finde sted, hvis den kompetente myndighed i transitmedlemsstaten giver udtrykkelig tilladelse hertil.

2. Medlemsstaterne skal endvidere soerge for,

- at de i artikel 1 omhandlede dyr og produkter, som maatte skulle slaas ned i forbindelse med et nationalt program for udryddelse af sygdomme, der ikke er naevnt i bilag C, ikke videreforsendes til en anden medlemsstats omraade

- at de i bilag A omhandlede dyr og produkter eller de i bilag B omhandlede dyr og produkter ikke videreforsendes til en anden medlemsstats omraade, hvis de ikke kan afsaettes paa deres eget omraade af de sundhedsmaessige eller dyresundhedsmaessige aarsager, som er naevnt i Traktatens artikel 36.

3. Uden at det i oevrigt beroerer de kontrolopgaver, som ifoelge EF-bestemmelserne paahviler embedsdyrlaegerne, foretager den kompetente myndighed kontrol af bedrifter, autoriserede markeder eller opsamlingscentre samt centre og organer med henblik paa at sikre, at de dyr eller produkter, der skal indgaa i samhandelen, er i overensstemmelse med EF-kravene, og navnlig at de opfylder de i stk. 1, litra c) og d), fastsatte betingelser med hensyn til identifikation.

Naar der er begrundet mistanke om, at EF-betingelserne ikke overholdes, foretager den kompetente myndighed de fornoedne undersoegelser, og bekraeftes mistanken, traeffer den passende foranstaltninger, som i givet fald kan indebaere isolering af den paagaeldende bedrift eller det paagaeldende center eller organ.

4. Kommissionen kan efter fremgangsmaaden i artikel 18 eller eventuelt artikel 19 fastlaegge gennemfoerelsesbestemmelser til denne artikel navnlig for at tage hensyn til den paagaeldende art.

Artikel 4

1. Afsendelsesmedlemsstaterne traeffer de noedvendige foranstaltninger for at sikre,

a) at personer, der holder dyr og ligger inde med produkter, der er naevnt i artikel 1, opfylder de i dette direktiv omhandlede nationale krav eller EF-krav vedroerende dyrs sundhed og zooteknik under hele produktionen og afsaetningen

b)

at de i bilag A naevnte dyr og produkter veterinaermaessigt kontrolleres lige saa omhyggeligt, som hvis de var bestemt til det nationale marked, medmindre EF-bestemmelserne indeholder saerlige undtagelser herfor

c)

at dyrene transporteres paa en saadan maade, at reglerne om hygiejne overholdes.

2. Naar oprindelsesmedlemsstatens kompetente myndighed har udstet det certifikat eller dokument, som ledsager dyrene eller produkterne, meddeler den den dag, hvor de udstedes gennem det i artikel 20 omhandlede edb-system, den centrale kompetente myndighed i bestemmelsesmedlemsstaten og den kompetente myndighed paa bestemmelsesstedet de oplysninger, som Kommissionen skal fastlaegge efter fremgangsmaaden i artikel 18.

3. Afsendelsesmedlemsstaterne traeffer passende foranstaltninger mod enhver overtraedelse af veterinaer- og

zootekniklovgivningen, der begaas af fysiske eller juridiske personer, naar det konstateres, at EF-bestemmelserne overtraedes, eller isaer naar det fastslaas, at de udstedte certifikater, dokumenter eller identifikationsmaerker ikke er et korrekt udtryk for dyrenes eller deres oprindelsesbedrifts status eller for produkternes virkelige karakteristika.

KAPITEL II

Kontrol paa bestemmelsesstedet

Artikel 5

1. Bestemmelsesmedlemsstaten ivaerksaetter foelgende kontrolforanstaltninger:

a) Den kompetente myndighed kan paa dyrenes eller produkternes bestemmelsessted ved ikke-diskriminerende veterinaer stikproevekontrol undersoege, om kravene i artikel 3 er opfyldt; den kan i den forbindelse udtage proever.

Der kan ligeledes foretages kontrol under dyrenes og produkternes transport paa den paagaeldende medlemsstats omraade, naar transit- eller bestemmelsesmedlemsstatens kompetente myndighed ligger inde med oplysninger, som tyder paa, at der er sket en overtraedelse.

b) Saafremt de i artikel 1 omhandlede dyr, der stammer fra en anden medlemsstat, er bestemt til:

iii) et autoriseret marked eller opsamlingscenter som defineret i EF-bestemmelserne, er den, der driver dette marked eller opsamlingssted, ansvarlig for modtagelsen af dyr, der ikke opfylder kravene i artikel 3, stk. 1

den kompetente myndighed skal ved ikke-diskriminerende kontrol af certifikaterne eller ledsagedokumenterne paase, at dyrene opfylder disse krav

iii)

et slagteri, der er under tilsyn af en embedsdyrlaege, skal denne bl.a. ved hjaelp af certifikatet eller ledsagedokumentet soerge for, at kun dyr, der opfylder kravene i artikel 3, stk. 1, slagtes

den, der driver slagteriet, er ansvarlig for slagtningen af dyr, der ikke opfylder kravene i artikel 3, stk. 1, litra c) og d)

iii)

en registreret handlende, som foretager en opdeling af varepartierne, eller enhver virksomhed, der ikke til stadighed er underkastet kontrol, skal den kompetente myndighed anse disse handlende eller virksomheder for at vaere modtagere af dyrene, og de i andet afsnit naevnte betingelser finder anvendelse

iv)

bedrifter, et center eller ogan, bl.a. i tilfaelde af aflaesning af en del af varepartiet under transporten, skal hvert dyr eller hver gruppe af dyr i overensstemmelse med artikel 3, stk. 1, vaere ledsaget af det originale sundhedscertifikat eller ledsagedokument indtil ankomsten hos den modtager, der er naevnt i dokumentet.

De i foerste afsnit, nr. iii) og iv) naevnte modtagere skal, inden der foretages nogen yderligere opdeling eller afsaetning, sikre sig, at de i artikel 3, stk. 1, litra c) og d), naevnte identifikationsmaerker, certifikater eller dokumenter forefindes, og underrette den kompetente myndighed om enhver forsoemmelse eller uoverensstemmelse, og skal i saa fald isolere de paagaeldende dyr, indtil den kompetente myndighed har truffet afgoerelse om, hvad der skal ske med dem.

Den garanti, som de i foerste afsnit, nr. iii) og iv), omhandlede modtagere skal fastlaegges i en aftale, der indgaas med den kompetente myndighed i forbindelse med den i artikel 12 omhandlede forudgaaende registrering. Den kompetente myndighed kontrollerer ved hjaelp af stikproever, om disse garantier overholdes.

Denne litra finder tilsvarende anvendelse paa modtagerne af de i artikel 1 omhandlede produkter.

2. De modtagere, der er anfoert paa det certifikat eller dokument, som er omhandlet i artikel 3, stk. 1, litra d)

a) skal paa anmodning af den kompetente myndighed i bestemmelsesmedlemsstaten og i det omfang, det er noedvendigt for udfoerelsen af den i stk. 1 omhandlede kontrol, paa forhaand give meddelelse om indfoerelsen af dyr eller produkter fra en anden medlemsstat, herunder navnlig forsendelsens karakter og den forventede ankomstdato.

Fristen for underretning maa normalt ikke overstige én dag; dog kan medlemsstaterne under usaedvanlige forhold kraeve en underretningsfrist paa to dage.

Denne underretning kraeves ikke for registrerede heste, som er forsynet med et identifikationsdokument som fastsat i direktiv 90/427/EOEF

b) skal i en periode, der fastsaettes af den kompetente myndighed, men i mindst seks maaneder, opbevare de i

artikel 3 naevnte sundhedscertifikater eller dokumenter med henblik paa forevisning for den kompetente myndighed paa dennes anmodning.

3. Gennemfoerelsesbestemmelserne til denne artikel fastlaegges efter fremgangsmaaden i artikel 18 eller eventuelt artikel 19.

Artikel 6

1. Skal levende dyr efter EF-bestemmelserne eller nationale forskrifter paa omraader, der endnu ikke er harmoniseret, og under overholdelse af Traktatens almindelige regler, anbringes i karantaene, sker dette normalt paa bestemmelsesbedriften.

2. Naar karantaenen er berettiget ud fra et veterinaermaessigt synspunkt, kan den finde sted paa en karantaenestation. Denne station skal betragtes som forsendelsens bestemmelsessted. Den paagaeldende medlemsstat meddeler Kommissionen begrundelserne for denne foranstaltning.

3. Forpligtelserne vedroerende karantaene og stedet herfor angives naermere i de veterinaermaessige betingelser, der er omhandlet i artikel 21, stk. 2.

Artikel 7

1. Medlemsstaterne paaser ved den kontrol, der foretages paa steder, hvor de i artikel 1 omhandlede dyr og produkter fra tredjelande kan indfoeres til Faellesskabets omraade, saasom havne, lufthavne og graenseovergangssteder faelles med

tredjelande, at foelgende foranstaltninger traeffes:

a) de certifikater eller dokumenter, der ledsager dyrene eller produkterne, skal kontrolleres

b) hvis der er tale om dyr eller produkter indfoert fra tredjelande, skal de under toldkontrol sendes til inspektionsstederne for dér at underkastes veterinaerkontrol.

De i bilag A naevnte dyr eller produkter kan ikke toldklareres, medmindre kontrollen viser, at de er i overensstemmelse med EF-bestemmelserne

c) dyr og produkter fra Faellesskabet underkastes de kontrolregler, som er fastsat i artikel 5.

2. De i bilag B naevnte dyr eller produkter eller dyr og produkter, som indfoeres paa grundlag af nationale dyresundhedsmaessige bestemmelser, skal indfoeres direkte paa Faellesskabets omraade til et af kontrolstederne i den medlemsstat, som oensker at foretage denne indfoersel, og skal her kontrolleres i overensstemmelse med stk. 1, litra b)

Medlemsstaterne, som indfoerer dyr fra tredjelande paa grundlag af nationale dyresundhedsmaessige regler, underretter

Kommissionen og de oevrige medlemsstater - herunder navnlig transitmedlemsstaterne - om en saadan import og om de krav, der stilles hertil.

Bestemmelsesmedlemsstaterne forbyder videreforsendelse fra deres omraade af dyr, som ikke har opholdt sig der i de tidsrum, der er fastsat i de saerlige EF-bestemmelser, eller af produkter som omhandlet i andet afsnit, medmindre bestemmelsesstedet er en anden medlemsstat, der ligeledes foretager import fra tredjelande uden transit.

Disse dyr eller produkter kan imidlertid, indtil der vedtages EF-bestemmelser, indfoeres i en anden medlemsstat end den, der er omhandlet i andet afsnit, efter at denne medlemsstat og eventuelt en transitmedlemsstat forinden har godkendt kontrolvilkaarene. De paagaeldende medlemsstater underretter Kommissionen og de oevrige medlemsstater i Den Staaende Veterinaerkomité om anvendelsen af denne undtagelse og om de aftalte kontrolvilkaar.

3. Uanset stk. 1 skal alle dyr eller produkter, som transporteres med transportmidler, der regelmaessigt og direkte forbinder to geografiske punkter i Faellesskabet, dog fra den 1. januar 1993 underkastes de i artikel 5 omhandlede kontrolbestemmelser.

Artikel 8

1. Hvis en medlemsstats kompetente myndigheder ved en kontrol paa forsendelsens bestemmelsessted eller under transporten konstaterer,

a) at der forekommer stoffer, som har foraarsaget en af de sygdomme, der er naevnt i direktiv 82/894/EOEF (5), senest aendret ved Kommissionens afgoerelse 90/134/EOEF (6), eller en zoonose eller sygdom, eller at et hvilket som helst andet forhold, der kan udgoere en alvorlig fare for dyr eller mennesker, goer sig gaeldende, eller at produkterne kommer fra et omraade, der er smittet med en epizootisk sygdom, paabyder de, at dyret eller dyrene anbringes i karantaene paa naermeste karantaenestation, slaas ned og/eller destrueres.

Udgifterne i forbindelse med de i foerste afsnit fastsatte foranstaltninger paahviler afsenderen, dennes repraesentant eller den person, der har ansvaret for produkterne eller dyrene.

De kompetente myndigheder i bestemmelsesmedlemsstaten giver straks paa den mest hensigtsmaessige maade og skriftligt de kompetente myndigheder i de oevrige medlemsstater og Kommissionen meddelelse om de konstaterede forhold samt om de afgoerelser, de har truffet, og begrundelsen herfor.

Der kan ivaerksaettes beskyttelsesforanstaltninger som fastsat i artikel 10.

Endvidere kan Kommissionen paa anmodning af en medlemsstat og efter fremgangsmaaden i artikel 17 for at imoedegaa situationer, der ikke er forudset i EF-bestemmelserne, traeffe enhver foranstaltning, der er noedvendig for at naa frem til en samordnet politik i medlemsstaterne;

b) at dyrene eller produkterne ikke opfylder betingelserne i EF-direktiverne, jf. dog litra a), eller, dersom medlemsstaten opnaar garantier i henhold til artikel 9 i direktiv 64/432/EOEF eller andre tilsvarende EF-regler, som er vedtaget eller senere vedtages, i de nationale dyresundhedsmaessige bestemmelser, kan de, medmindre der fra et sundhedsmaessigt eller dyresundhedsmaessigt synspunkt er noget til hinder herfor, give afsenderen eller dennes repraesentant valget mellem

- hvis der forekommer restkoncentrationer, opretholdelse af kontrol med dyrene eller produkterne, indtil det bekraeftes, at EF-reglerne er overholdt, og, saafremt disse regler ikke er overholdt, anvendelse af de foranstaltninger, der er fastsat i EF-lovgivningen

- nedslagning af dyrene eller destruktion af produkterne

- tilbagesendelse med tilladelse fra den kompetente myndighed i afsendelsesmedlemsstaten, og forhaandsunderretning af transitmedlemsstaten eller transitmedlemsstaterne.

Dog kan der, hvis der konstateres forsoemmelser vedroerende certifikatet eller dokumenterne, gives ejeren eller dennes repraesentant en frist til at faa bragt dokumenterne i orden, foer sidstnaevnte mulighed benyttes.

2. Kommissionen opstiller efter fremgangsmaaden i artikel 18 en liste over de i stk. 1 omhandlede sygdomme samt gennemfoerelsesbestemmelserne til naervaerende artikel.

Artikel 9

1. I de i artikel 8 omhandlede tilfaelde saetter den kompetente myndighed i en bestemmelsesmedlemsstat sig straks i forbindelse med de kompetente myndigheder i afsendelsesmedlemsstaten. Sidstnaevnte myndigheder traeffer de noedvendige foranstaltninger og meddeler den kompetente myndighed i bestemmelsesmedlemsstaten, hvilken kontrol der er udfoert, hvilke afgoerelser der er truffet, samt begrundelsen for disse.

Hvis bestemmelsesmedlemsstatens kompetente myndighed naerer frygt for, at disse foranstaltninger ikke er tilstraekkelige, soeger den sammen med den kompetente myndighed i afsendelsesmedlemsstaten at rette op paa situationen, idet der eventuelt aflaegges et besoeg paa stedet.

Hvis der efter den i artikel 8 omhandlede kontrol konstateres gentagne forsoemmelser, underretter den kompetente myn-

dighed i bestemmelsesmedlemsstaten Kommissionen og de oevrige medlemsstaters kompetente myndigheder herom.

Kommissionen kan paa anmodning af den kompetente myndighed i bestemmelsesmedlemsstaten eller paa eget initiativ under hensyn til arten af de konstaterede overtraedelser

- i samarbejde med de kompetente nationale myndigheder sende et inspektionshold til stedet

- paalaegge en embedsdyrlaege, som er godkendt af de involverede parter, og hvis navn skal staa paa en liste, der udarbejdes af Kommissionen efter indstilling fra medlemsstaterne, at kontrollere forholdene paa stedet

- paalaegge den kompetente myndighed at skaerpe kontrollen med bedriften, centret, organet, det autoriserede marked eller opsamlingssted eller oprindelsesomraadet.

Den meddeler medlemsstaterne sine konklusioner.

Indtil Kommissionens konklusioner foreligger, skal afsendelsesmedlemsstaten paa anmodning af bestemmelsesmedlemsstaten skaerpe kontrollen med dyrene eller produkterne fra den paagaeldende bedrift, det paagaeldende center, organ, autoriserede marked eller opsamlingssted eller omraade, og naar tungtvejende dyresundhedsmaessige hensyn taler herfor, indstille udstedelsen af certifikater eller transportdokumenter.

Bestemmelsesmedlemsstaten kan for sit vedkommende skaerpe kontrollen med dyr med samme oprindelse.

Paa anmodning af en af de to beroerte medlemsstater skal Kommissionen, hvis den sagkyndiges udtalelse bekraefter forsoemmelserne, efter fremgangsmaaden i artikel 17 traeffe passende foranstaltninger, som kan vaere saa vidtraekkende som at give medlemsstaterne tilladelse til midlertidigt at naegte indfoersel paa deres omraade af dyr eller produkter fra den paagaeldende bedrift eller det paagaeldende center, organ, autoriserede marked eller opsamlingssted eller omraade. Foranstaltningerne skal hurtigst muligt stadfaestes eller aendres efter fremgangsmaaden i artikel 17.

2. Undtagen i de i stk. 4 omhandlede tilfaelde beroeres de klagemuligheder, der i henhold til gaeldende lovgivning i medlemsstaterne findes over for de afgoerelser, der traeffes af de kompetente myndigheder, ikke af dette direktiv.

De afgoerelser, der traeffes af bestemmelsesmedlemsstatens kompetente myndighed, skal med angivelse af begrundelsen derfor meddeles afsenderen eller dennes repraesentant samt den kompetente myndighed i afsendelsesmedlemsstaten.

Paa anmodning af afsenderen eller dennes repraesentant skal de begrundede afgoerelser meddeles den paagaeldende skriftligt

med angivelse af de klagemuligheder, der efter gaeldende lov i bestemmelsesmedlemsstaten staar til hans raadighed, samt af form og frister for indgivelse af klage.

Dog kan de to parter i tilfaelde af tvist, hvis de er enige herom, inden for en frist paa hoejst 1 maaned, forelaegge tvisten for en sagkyndig, som skal vaere opfoert paa en liste over Faellesskabets sagkyndige, der udarbejdes af Kommissionen, idet udgifterne i forbindelse med denne sagkyndige bistand paahviler Faellesskabet.

Den sagkyndige skal afgive udtalelse inden for en frist paa hoejst 72 timer eller efter, at resultatet af eventuelle analyser foreligger. Parterne underkaster sig den sagkyndiges udtalelse under overholdelse af EF-veterinaerbestemmelserne.

3. Udgifterne til tilbagesendelse af forsendelsen, til anbringelse i fold eller isolering af dyrene, eller om noedvendigt til nedslagning eller destruktion af dem paahviler afsenderen, dennes repraesentant eller den, som har ansvaret for dyrene eller produkterne.

4. Gennemfoerelsesbestemmelserne til denne artikel vedtages efter fremgangsmaaden i artikel 18 eller i givet fald efter fremgangsmaaden i artikel 19.

KAPITEL III

Faelles bestemmelser

Artikel 10

1. En medlemsstat underretter straks de oevrige medlemsstater og Kommissionen, naar det konstateres, at der paa dens omraade forekommer en af de i direktiv 82/894/EOEF omhandlede sygdomme, samt naar der konstateres zoonoser, sygdomme eller andre forhold, der kan udgoere en alvorlig fare for dyrs eller menneskers sundhed.

Afsendelsesmedlemsstaten ivaerksaetter straks de bekaempelsesforanstaltninger eller forebyggende foranstaltninger, der er fastsat i EF-bestemmelserne, navnlig afgraensning af de heri foreskrevne iagttagelsesdistrikter, eller traeffer enhver anden foranstaltning, som den finder hensigtsmaessig.

En bestemmelses- eller transitmedlemsstat, der ved den i artikel 5 omhandlede kontrol har konstateret en af de sygdomme eller andre forhold, som er naevnt i foerste afsnit, kan om noedvendigt traeffe forebyggende foranstaltninger, der er fastsat i EF-bestemmelserne, herunder anbringe dyrene i karantaene.

Indtil der er truffet foranstaltninger i overensstemmelse med stk. 4, kan bestemmelsesmedlemsstaten, naar tungtvejende hensyn til menneskers og dyrs sundhed taler herfor, traeffe beskyttelsesforanstaltninger over for de beroerte bedrifter,

centre eller organer eller i tilfaelde af en epizooti oprette

det iagttagelsesdistrikt, som er foreskrevet i EF-bestemmelserne.

De foranstaltninger, som medlemsstaterne traeffer, meddeles straks Kommissionen og de oevrige medlemsstater.

2. En eller flere repraesentanter for Kommissionen kan paa anmodning af den i stk. 1, foerste afsnit, naevnte medlemsstat eller paa Kommissionens initiativ straks tage til stedet for

i samarbejde med de kompetente myndigheder at undersoege, hvilke foranstaltninger der er truffet, og afgive en udtalelse om foranstaltningerne.

3. Hvis Kommissionen ikke er blevet informeret om disse foranstaltninger, eller hvis den finder de trufne foranstaltninger utilstraekkelige, kan den i samarbejde med den beroerte medlemsstat traeffe beskyttelsesforanstaltninger med hensyn til dyrene eller produkterne fra det epizooti-ramte omraade eller fra en bestemt bedrift, et bestemt center eller organ, indtil Den Staaende Veterinaerkomité traeder sammen. Disse foranstaltninger skal saa hurtigt som muligt forelaegges Den Staaende Veterinaerkomité for at blive stadfaestet, aendret eller ophaevet efter fremgangsmaaden i artikel 17.

4. Under alle omstaendigheder lader Kommissionen

snarest muligt Den Staaende Veterinaerkomité undersoege situationen. Den traeffer efter fremgangsmaaden i artikel 17 de noedvendige foranstaltninger for de i artikel 1 omhandlede dyr og produkter og, hvis situationen kraever det, for produkter afledt af disse. Den foelger udviklingen i situationen og aendrer eller ophaever de trufne afgoerelser efter samme fremgangsmaade paa baggrund af denne udvikling.

5. Gennemfoerelsesbestemmelserne til denne artikel samt listen over zoonoser og andre forhold, der kan udgoere en alvorlig fare for menneskers sundhed, vedtages efter fremgangsmaaden i artikel 18.

Artikel 11

Den enkelte medlemsstat og Kommissionen udpeger hver for sig den eller de tjenester med kompetence paa veterinaerkontrolomraadet, der skal foretage veterinaerkontrollen og varetage samarbejdet med kontroltjenesterne i de oevrige medlemsstater.

Artikel 12

Medlemsstaterne soerger for, at alle erhvervsdrivende, der inden for Faellesskabet handler med dyr og/eller produkter, som er omhandlet i artikel 1,

a) paa anmodning af den kompetente myndighed forinden registreres i et offentligt register

b) foerer et register over leveringer og, for de modtagere, som er omhandlet i artikel 5, stk. 1, litra b), nr. iii), det senere bestemmelsessted for dyrene eller produkterne.

Registret skal opbevares i et tidsrum, der fastsaettes af den kompetente nationale myndighed, saa det paa forlangende kan forevises for denne.

Artikel 13

Medlemsstaterne soerger ligeledes for, at befuldmaegtigede fra deres veterinaertjenester, i givet fald i samarbejde med andre tjenesters befuldmaegtigede paa dette omraade, bl.a. kan

- foere tilsyn med bedrifter, anlaeg, transportmidler og metoder til maerkning og identifikation af dyrene

- for saa vidt angaar de i bilag A naevnte produkter kontrollere, at personalet overholder de i samme bilag fastsatte krav

- udtage proever af

ii) dyr, som er bestemt til salg, er markedsfoert eller er under transport

ii) produkter, som er bestemt til oplagring eller til salg, er markedsfoert eller er under transport

- gennemgaa den dokumentation eller de edb-oplysninger, der anvendes ved den kontrol, som foelger af de i henhold til dette direktiv trufne foranstaltninger.

Medlemsstaterne kraever, at de kontrollerede bedrifter, centre eller organer samarbejder med de paagaeldende befuldmaegtigede i det omfang, det er noedvendigt for udfoerelsen af disse opgave.

Artikel 14

1. I direktiv 64/432/EOEF (7), senest aendret ved direktiv 89/662/EOEF (8), foretages foelgende aendringer:

a) Artikel 6 affattes saaledes:

»Artikel 6

Slagtedyr, som straks efter ankomsten til bestemmelseslandet, er blevet foert til et slagteri enten direkte eller via et autoriseret marked eller opsamlingscenter, skal slagtes her saa hurtigt som muligt i overensstemmelse med de dyresundhedsmaessige krav.

Slagtedyr, som straks efter ankomsten til bestemmelseslandet er blevet foert til et i umiddelbar naerhed af et slagteri beliggende marked, hvis bestemmelser kun giver tilladelse til, at alle dyrene, isaer ved afslutningen af markedet, bringes til et slagteri, der er godkendt af den kompetente centrale myndighed, skal slagtes paa dette slagteri senest fem dage efter deres ankomst til markedet.

Den kompetente myndighed i modtagerlandet kan af dyresundhedsmaessige grunde udpege det slagteri, til hvilket dyrene skal transporteres.«

b) Artikel 7, stk. 3, og artikel 8, stk. 2, andet afsnit, udgaar.

c) Artikel 9 og 10 affattes saaledes:

»Artikel 9

1. En medlemsstat, der raader over et nationalt program til bekaempelse af en af de smitsomme sygdomme, der ikke er anfoert i bilag E, for hele eller en del af dens omraade, kan forelaegge Kommissionen dette program bl.a. med oplysning om foelgende:

- situationen med hensyn til den paagaeldende sygdom paa dens omraade

- begrundelsen for programmet under hensyn til sygdommens alvor og programmets cost/benefit-fordele

- det geografiske omraade, hvor programmet skal anvendes

- de forskellige former for status, der gaelder for virksomhederne, og de normer, der skal opfyldes i hver kategori, samt undersoegelsesprocedurerne

- kontrollen med programmet

- konsekvenserne af, at en virksomhed mister sin status, uanset aarsagen

- de foranstaltninger, der skal traeffes, saafremt der som foelge af kontrol, der gennemfoeres i henhold til bestemmelserne i programmet, konstateres positive resultater.

2. Kommissionen gennemgaar de programmer, som medlemsstaterne har forelagt. Programmerne kan under overholdelse af kriterierne i stk. 1 godkendes efter fremgangsmaaden i artikel 12. Efter samme fremgangsmaade praeciseres de generelle eller begraensede supplerende garantier, som kan kraeves i samhandelen inden for Faellesskabet, samtidig eller senest tre maaneder efter, at programmerne er godkendt. Disse garantier maa ikke vaere mere omfattende end dem, som medlemsstaten anvender paa sit eget omraade.

3. Det af medlemsstaten forelagte program kan

aendres eller suppleres efter fremgangsmaaden i artikel 12. Efter samme fremgangsmaade kan der godkendes

aendringer af eller tillaeg til et tidligere godkendt program eller garantier fastsat i henhold til stk. 2.

Artikel 10

1. En medlemsstat, der mener at vaere helt eller delvis fri for en af de sygdomme, som kan ramme kvaeg og svin, forelaegger Kommissionen behoerigt bevismateriale herfor. Den goer navnlig rede for foelgende:

- sygdommens art og udviklingen i dens forekomst paa medlemsstatens omraade

- resultaterne af kontroltest baseret paa en serologisk, mikrobiologisk, patologisk eller epidemiologisk undersoegelse og paa det forhold, at der er pligt til

at anmelde denne sygdom til de kompetente myndigheder

- kontrollens varighed

- i givet fald den periode, i hvilken der har vaeret forbud mod at vaccinere mod sygdommen, og det geografiske omraade omfattet af forbuddet

- reglerne for kontrol med, at sygdommen ikke forekommer.

2. Kommissionen gennemgaar det bevismateriale, som medlemsstaterne har fremsendt. De generelle eller begraensede supplerende garantier, der kan kraeves i samhandelen inden for Faellesskabet, kan praeciseres efter fremgangsmaaden i artikel 12. Disse garantier maa ikke vaere mere omfattende end dem, som medlemsstaten anvender paa sit eget omraade. Hvis bevismaterialet forelaegges foer den 1. juli 1991, skal der traeffes afgoerelser om de supplerende garantier inden den 1. januar 1992.

3. Den paagaeldende medlemsstat giver Kommissionen meddelelse om enhver aendring af det i stk. 1 naevnte bevismateriale vedroerende sygdommen. Paa baggrund af de meddelte oplysninger kan de garantier, der er fastsat i henhold til stk. 2, aendres eller ophaeves efter fremgangsmaaden i artikel 12.«

2. Artikel 5, stk. 2, andet til fjerde afsnit, og artikel 7 og 15 i direktiv 88/407/EOEF (9) udgaar.

3. Artikel 5, stk. 2, andet til fjerde afsnit, og artikel 14 i direktiv 89/556/EOEF (10) udgaar.

4. I fjerde linje i artikel 13, stk. 1, i direktiv 72/462/EOEF (11), senest aendret ved direktiv 89/227/EOEF (12),

aendres tallet »tre« til »fem«.

Artikel 15

1. I direktiv 64/432/EOEF og 89/556/EOEF indsaettes som artikel 14:

»Artikel14

Bestemmelserne i Raadets direktiv 90/425/EOEF af den 26. juni 1990 om veterinaerkontrol og zooteknisk kontrol i samhandelen med visse levende dyr og produkter inden for Faellesskabet med henblik paa gennemfoerelse af det indre marked (*) finder isaer anvendelse med hensyn til

kontrol paa oprindelsesstedet, tilrettelaeggelse og opfoelgning af den kontrol, som bestemmelseslandet skal foretage, samt med hensyn til de beskyttelsesforanstaltninger, der skal ivaerksaettes.«

(*) EFT nr. L 224 af 18. 8. 1990, s. 29.

2. I direktiv 88/407/EOEF indsaettes som artikel 15;

»Artikel 15

Bestemmelserne i Raadets direktiv 90/425/EOEF af den 26. juni om veterinaerkontrol og zooteknisk kontrol i samhandelen med visse levende dyr og produkter inden for Faellesskabet med henblik paa gennemfoerelse af det indre marked (*) finder isaer anvendelse med hensyn til kontrol paa oprindelsesstedet, tilrettelaeggelse og opfoelgning af den kontrol, som bestemmelsesmedlemsstaten skal foretage, samt med hensyn til de beskyttelsesforanstaltninger, der skal ivaerksaettes.«

(*) EFT nr. L 224 af 18. 8. 1990, s. 29.

3. I direktiv 90/426/EOEF affattes artikel 9 saaledes:

»Artikel 9

Bestemmelserne i Raadets direktiv 90/425/EOEF af den 26. juni om veterinaerkontrol i samhandelen med visse levende dyr og produkter inden for Faellesskabet med henblik paa gennemfoerelse af det indre marked (*) finder isaer anvendelse med hensyn til kontrol paa oprindelsesstedet, tilrettelaeggelse og opfoelgning af den kontrol, som bestemmelsesmedlemsstaten skal foretage, samt med hensyn til de beskyttelsesforanstaltninger, der skal ivaerksaettes.«

(*) EFT nr. L 224 af 18. 8. 1990, s. 29.

Artikel 16

Kommissionen kan efter fremgangsmaaden i artikel 18 aendre listen over sygdomme i bilag C.

Artikel 17

Naar der henvises til fremgangsmaaden i denne artikel, traeffer Den Staaende Veterinaerkomité, der er nedsat ved afgoerelse 68/361/EOEF (13), afgoerelse i overensstemmelse med de regler, der er fastsat i artikel 17 i direktiv 89/662/EOEF.

Artikel 18

Naar der henvises til fremgangsmaaden i denne artikel, traeffer Den Staaende Veterinaerkomité afgoerelse i overensstemmelse med de regler, der er fastsat i artikel 18 i direktiv 89/662/EOEF.

Artikel 19

Naar der henvises til fremgangsmaaden i denne artikel, traeffer Den Staaende Zootekniske Komité, der er nedsat ved afgoerelse 77/505/EOEF (14), afgoerelse i overensstemmelse med de regler, der er fastsat i artikel 11 i direktiv 88/661/EOEF (15).

KAPITEL IV

Afsluttende bestemmelser og overgangsbestemmelser

Artikel 20

1. Kommissionen udarbejder efter fremgangsmaaden i artikel 18 et edb-system for forbindelserne mellem veterinaermyndighederne, navnlig med henblik paa at lette udvekslingen af oplysninger mellem de kompetente myndigheder i de omraader, hvor der er udstedt et sundhedscertifikat eller -dokument, som ledsager dyrene og de animalske produkter, og de kompetente myndigheder paa bestemmelsesstedet.

2. De regler for Faellesskabets finansielle deltagelse, der er fastsat i artikel 37 i beslutning 90/424/EOEF, og som er noedvendige for gennemfoerelsen af dette program, vedtages efter fremgangsmaaden i artikel 42 i dene bestutning.

3. Efter fremgangsmaaden i artikel 18 vedtager Kommissionen gennemfoerelsesbestemmelserne til denne artikel, herunder relevante normer for udveksling af data og regler for saa vidt angaar sikkerhed i forbindelse med de udvekslede data.

Artikel 21

Indtil den 31. december 1992 er samhandelen med de i bilag B omtalte dyr og produkter, indtil der vedtages EF-bestemmelser, underkastet de kontrolregler, der er anfoert i dette direktiv, saerlig reglerne i artikel 3, stk. 1, litra a), andet saetningsled, idet haandhaevelsen af nationale regler med henblik paa identifikation af partier dog ikke beroeres heraf.

Medlemsstaterne meddeler inden den i artikel 26 fastsatte dato Kommissionen og de oevrige medlemsstater de betingelser og regler, som for oejeblikket gaelder for indfoersel paa deres omraade af de i stk. 1 omhandlede dyr og produkter, herunder regler med henblik paa identifikation.

Kommissionen fastsaetter efter fremgangsmaaden i artikel 17 de noedvendige foranstaltninger med henblik paa at udarbejde en datamatiseret oversigt over de i stk. 2 naevnte betingelser.

Kontrolreglerne for de i bilag A omhandlede dyr og produkter udvides til at omfatte dyr og animalske produkter, som endnu ikke er omfattet af dette bilag, naar der vedtages

harmoniserede regler for samhandelen med dem. Inden den 1. januar 1992 traeffer Raadet afgoerelse om, hvorvidt dyr og animalske produkter, der ikke er omfattet af direktiv 89/662/EOEF og naervaerende direktiv, skal medtages i disse direktivers anvendelsesomraade pr. 31. december 1992.

Artikel 22

1. Medlemsstaterne forelaegger inden den 1. oktober 1991 et program for Kommissionen med oplysning om de nationale foranstaltninger, som de agter at ivaerksaette for at gennemfoere maalsaetningerne i naervaerende direktiv, navnlig kontrolhyppigheden.

2. Kommissionen gennemgaar de programmer, som medlemsstaterne forelaegger den i henhold til stk. 1.

3. Kommissionen tilstiller hvert aar og foerste gang i 1992 medlemsstaterne en henstilling vedroerende et kontrolprogram for det foelgende aar, som Den Staaende Veterinaerkomité forinden udtaler sig om. Henstillingen kan senere tilpasses.

Artikel 23

1. Inden den 1. januar 1991 traeffer Raadet med kvalificeret flertal paa forslag af Kommissionen afgoerelse om de generelle regler og principper for kontrollen med import fra tredjelande af dyr og produkter, som er omfattet af dette direktiv. Kontrolstederne ved de ydre graenser, og de krav, som disse kontrolsteder skal opfylde, fastlaegges inden naevnte dato.

2. Inden 1. januar 1993 tager Raadet bestemmelserne i dette direktiv, navnlig artikel 10 og artikel 5, stk. 2, litra a), op til fornyet behandling paa grundlag af en rapport fra Kommissionen om den indvundne erfaring ledsaget af eventuelle forslag, hvorom Raadet traeffer afgoerelse med kvalificeret flertal.

Artikel 24

Indtil den 31. december 1993 eller senest 12 maaneder efter den dato, hvor medlemsstaterne skal efterkomme direktiv 90/423/EOEF, kan medlemsstaterne uanset artikel 5, stk. 1, for at muliggoere en gradvis ivaerksaettelse af kontrolordningen i dette direktiv

- fortsat kontrollere dokumenter under transporten af de i bilag A og B omhandlede dyr og produkter for at sikre overholdelse af de saerlige krav i EF-bestemmelserne eller de nationale bestemmelser

- kontrollere dokumenter under transporten af dyr og produkter indfoert fra tredjelande til medlemsstaterne.

Artikel 25

Inden den 1. oktober 1992 fastsaetter Raadet med kvalificeret flertal paa forslag af Kommissionen den ordning, der skal gaelde efter udloebet af gyldigheden af overgangsbestemmelserne i artikel 24.

Artikel 26

Medlemsstaterne saetter de noedvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme

ii) artikel 10 i naervaerende direktiv og artikel 9 i direktiv 89/662/EOEF to maaneder efter meddelelsen af dette direktiv

ii) de oevrige bestemmelser i naervaerende direktiv inden en dato, der skal fastsaettes ved den afgoerelse, som skal traeffes inden den 31. december 1990, dog senest den

31. december 1991.

Den Hellenske Republik har dog en yderligere frist paa et aar til at efterkomme de oevrige bestemmelser.

Artikel 27

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfaerdiget i Luxembourg, den 26. juni 1990.

Paa Raadets vegne

M. O'KENNEDY

Formand

(1) EFT nr. C 225 af 31. 8. 1988, s. 4.

(2) EFT nr. C 326 af 19. 12. 1988, s. 28.

(3) EFT nr. C 56 af 6. 3. 1989, s. 20.(4) Se side 42 i denne udgave af EFT.(5) EFT nr. L 378 af 31. 12. 1982, s. 58.

(6) EFT nr. L 76 af 22. 3. 1990, s. 23.(7) EFT nr. 121 af 29. 7. 1964, s. 1977/64.

(8) EFT nr. L 395 af 30. 12. 1989, s. 13.(9) EFT nr. L 121 af 29. 7. 1988, s. 10.

(10) EFT nr. L 302 af 19. 10. 1989, s. 1.

(11) EFT nr. L 302 af 31. 12. 1972, s. 28.

(12) EFT nr. L 93 af 6. 4. 1989, s. 25.(13) EFT nr. L 255 af 18. 10. 1968, s. 23.(14) EFT nr. L 206 af 12. 8. 1977, s. 11.

(15) EFT nr. L 382 af 31. 12. 1988, s. 16.

BILAG A I. VETERINAERFORSKRIFTER Raadets direktiv 64/432/EOEF af 26. juni 1964 om veterinaerpolitimaessige problemer ved handel inden for Faellesskabet med kvaeg og svin

EFT nr. 121 af 29. 7. 1964, s. 1977/64.

Raadets direktiv 88/407/EOEF af 14. juni 1988 om fastsaettelse af de veterinaerpolitimaessige krav i forbindelse med handelen inden for Faellesskabet med frosset tyresaed og indfoersel heraf

EFT nr. L 194 af 22. 7. 1988, s. 10.

Raadets direktiv 89/556/EOEF af 25. september 1989 om fastsaettelse af veterinaerpolitimaessige betingelser i forbindelse med handel inden for Faellesskabet med embryoner af tamkvaeg samt med indfoersel heraf fra tredjelande

EFT nr. L 302 af 19. 10. 1989, s. 1.

Direktiv 90/426/EOEF af 26. juni 1990 om dyresundhedsmaessige betingelser for enhovede dyrs bevaegelser og indfoersel af enhovede dyr fra tredjelande (;)

EFT nr. L 224 af 18. 8. 1990, s. 42.

Raadets direktiv 90/429/EOEF af 26. juni 1990 om fastsaettelse af de dyresundhedsmaessige krav i forbindelse med handelen inden for Faellesskabet med ornesaed og indfoersel heraf

EFT nr. L 224 af 18. 8. 1990. s. 62.

II. ZOOTEKNISKE FORSKRIFTER Raadets direktiv 77/504/EOEF af 25. juli 1977 om racerent avlskvaeg

EFT nr. L 206 af 12. 8. 1977, s. 8.

Raadets direktiv 88/661/EOEF af 19. december 1988 om zootekniske normer for avlssvin

EFT nr. L 382 af 31. 12. 1988, s. 36.

Raadets direktiv 89/361/EOEF af 30. maj 1989 om racerene avlsfaar og -geder

EFT nr. L 153 af 8. 6. 1989, s. 30.

Raadets direktiv 90/427/EOEF af 26. juni 1990 om zootekniske og genealogiske betingelser for samhandelen inden for Faellesskabet med enhovede dyr.

EFT nr. L 224 af 18. 8. 1990, s. 55.

(;) Fra 1. januar 1992.

BILAG B DYR OG PRODUKTER, SOM IKKE ER UNDERKASTET HARMONISERING, MEN FOR HVILKE SAMHANDELEN SKAL VAERE UNDERKASTET DEN KONTROL, DER ER FASTSAT I DETTE DIREKTIV A. Levende dyr af foelgende arter

- faar og geder

- levende fjerkrae

- tamkaniner.

- bier

B.

Produkter

- dyreaffald, der er forarbejdet til ingredienser til foder

- rugeaeg.

BILAG C LISTE OVER SYGDOMME OG EPIZOOTIER, DER ER OMFATTET AF HASTEFORANSTALTNINGER MED OMRAADERESTRIKTIONER (MEDLEMSSTATER, REGIONER ELLER DISTRIKTER) - Mund- og klovesyge

- Klassisk svinepest

- Afrikansk svinepest

- Blaereudslaet hos svin (SVD)

- Newcastledisease

- Kvaegpest

- Pest hos mindre droevtyggende dyr

- Vesikulaer stomatitis

- Bluetongue

- Hestepest

- Viral hestencephalitis

- Teschenersyge

- Fjerkraeinfluenza

- Faare- og gedekopper

- Lumpy skin disease

- Rift Valley fever

- Oksens ondartede lungesyge