31989R1576

RAADETS FORORDNING (EOEF) Nr. 1576/89 af 29. maj 1989 om fastlaeggelse af almindelige regler for definition, betegnelse og praesentation af spiritus

RAADET FOR DE EUROPAEISKE

FAELLESSKABER HAR -

under henvisning til Traktaten om Oprettelse af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab, saerlig artikel 43

og 100 A,

under henvisning til forslag fra Kommissionen (1),

i samarbejde med Europa-Parlamentet (2),

under henvisning til udtalelse fra Det OEkonomiske og Sociale Udvalg (3), og

ud fra foelgende betragtninger:

Paa nuvaerende tidspunkt findes der ingen saerlige faellesskabsbestemmelser for spiritus, blandt andet for saa vidt angaar definitionen af disse produkter og forskrifter vedroerende deres betegnelse og praesentation; i betragtning af disse produkters oekonomiske betydning boer der vedtages faellesbestemmelser paa dette omraade for at bidrage til det faelles markeds funktion;

spiritus er et vigtigt landbrugsprodukt i Faellesskabet paa grund af dets afsaetningsmuligheder; disse afsaetningsmuligheder skyldes for en stor del det gode omdoemme, som disse produkter har vundet i Faellesskabet og paa verdensmarkedet; omdoemmet er forbundet med de traditionelle produkters kvalitetsniveau; for at afsaetningen kan opretholdes, maa de paagaeldende produkter fortsat svare til et vist kvalitetsniveau; bevarelsen af dette kvalitetsniveau sker bedst ved at definere produkterne under hensyntagen til de traditionelle saedvaner, som ligger til grund for omdoemmet; endvidere boer de saaledes

definerede betegnelser forbeholdes produkter, hvis kvalitetsniveau svarer til de traditionelle produkters, saa det undgaas, at betegnelserne devalueres;

det boer i faellesskabsbestemmelserne bestemmes, at brugen af geografiske betegnelser, der henviser til visse omraader, som undtagelsesvis kan vaere visse lande, forbeholdes disse omraader, for saa vidt den produktionsfase for faerdigvaren, i hvilke denne opnaar sin karakter og sine endelige kvaliteter, har haft sit forloeb i det paagaeldende geografiske omraade; med disse faellesskabsbestemmelser indroemmes der saaledes de paagaeldende producenter visse enerettigheder, og de paagaeldende betegnelser bevarer deres karakter af herkomstangivelse, idet det forhindres, at de ved at blive almeneje bliver generiske betegnelser; de paagaeldende betegnelser har ligeledes den funktion, at de giver forbrugeren oplysninger om herkomsten af et produkt, der er karakteriseret ved de anvendte raavarer eller ved de saerlige fremstillingsmetoder;

den normale og saedvanlige maade at oplyse forbrugerne paa er at anbringe en raekke angivelser paa etiketten; spiritus er, for saa vidt angaar maerkningen, underkastet de almindelige regler i Raadets direktiv 79/112/EOEF af 18. december 1978 om tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning om maerkning af og praesentationsmaader for levnedsmidler samt om reklame for saadanne (4), senest aendret ved direktiv 86/197/EOEF (5); paa grund af de paagaeldende produkters art boer der med henblik paa en bedre forbrugeroplysning vedtages supplerende saerlige bestemmelser til disse almindelige regler og navnlig indsaettes udtryk om aeldning og om minimumsalkoholindholdet for afsaetning til konsum i definition af produkterne;

selv om direktiv 79/112/EOEF foreskriver, at maerkningen skal indeholde visse obligatoriske angivelser, er det ret upraecist, hvad angaar fremstillingsstedet; angivelsen heraf er af en ganske saerlig betydning for de paagaeldende drikkevarer, da forbrugeren ofte forbinder drikkevaren med fremstillingsstedet; manglende angivelse heraf kan paa dette omraade medfoere risiko for, at forbrugeren opfatter oprindelsen som en anden; under disse omstaendigheder boer denne risiko

undgaas ved i saerlige tilfaelde at goere angivelse af fremstillingsstedet obligatorisk i forbindelse med maerkningen;

endvidere boer der i visse tilfaelde fastsaettes supplerende bestemmelser; i saerdeleshed boer det ved anvendelse af ethanol kraeves, at der udelukkende anvendes landbrugs-

ethanol, saaledes som det allerede er saedvane i Faellesskabet,

for fortsat at sikre et vigtigt marked for landbrugets basis-

produkter;

ved Raadets direktiv 80/778/EOEF af 15. juli 1980 om kvaliteten af drikkevand (1) og Raadets direktiv 80/777/EOEF af 15. juli 1980 om indbyrdes tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning om udvinding og markedsfoering af naturligt mineralvand (2), senest aendret ved akten vedroerende Spaniens og Portugals tiltraelse, fastlaegges de egenskaber, som vand skal have for at kunne anvendes til levnedsmidler; der boer henvises hertil;

ved Raadets direktiv 88/388/EOEF af 22. juni 1988 om indbyrdes tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning om aromaer, som maa anvendes i levnedsmidler, og om udgangsmaterialer til fremstilling af disse (3) defineres de forskellige udtryk, som vil kunne anvendes, naar der er tale om aromatisering; i naervaerende forordning boer den samme terminologi finde anvendelse;

der boer vedtages saerlige bestemmelser for betegnelse og praesentation af indfoert spiritus under hensyntagen til Faellesskabets forpligtelser i forholdet til tredjelande;

for at beskytte faellesskabsprodukternes omdoemme paa verdensmarkedet boer de samme regler ogsaa gaelde for produkter, der udfoeres, medmindre andet er bestemt og under hensyntagen til traditionel skik og brug;

for at sikre en ensartet og samtidig anvendelse af de foreslaaede foranstaltninger boer der udstedes en forordning;

med henblik paa at forenkle og fremskynde proceduren boer det overlades til Kommissionen at vedtage gennemfoerelsesforanstaltninger af teknisk karakter; i saa henseende boer der fastsaettes hensigtsmaessige procedurer, som sikrer et snaevert samarbejde mellem medlemsstaterne og Kommissionen i en gennemfoerelseskomité;

det er noedvendigt at vedtage overgangsforanstaltninger for at lette overgangen til den ordning, der indfoeres ved naervaerende forordning -

UDSTEDT FOELGENDE FORORDNING:

Artikel 1

1. I denne forordning fastlaegges almindelige regler for definition, betegnelse og praesentation af spiritus.

2. I denne forordning forstaas ved spiritus en alkoholholdig vaeske:

- som er bestemt til konsum

- som har saerlige organoleptiske egenskaber og, bortset fra de i nr. 1 i bilag III anfoerte produkter, et minimumsalkoholindhold paa 15 % vol, og

- som er fremstillet:

- enten direkte ved destillation, med eller uden aromaer, af naturlige gaerede produkter og/eller ved udbloedning af vegetabilske stoffer og/eller ved tilsaetning til landbrugsethanol og/eller til et landbrugsdestillat og/eller til en braendevin som defineret i denne forordning af aromaer, sukker eller andre soedemidler anfoert i stk. 3, litra a), og/eller andre landbrugsprodukter

- eller ved blanding af en spiritus med:

- en eller flere andre former for spiritus

- landbrugsethanol, landbrugsdestillat eller braendevin

- en eller flere alkoholholdige drikkevarer

- en eller flere drikkevarer.

Drikkevarer henhoerende under KN-kode 2203 00, 2204, 2205, 2206 00 og 2207 betragtes dog ikke som spiritus.

3. Foreloebige definitioner

I denne forordning forstaas ved:

a)

Soedning:

Behandling, som bestaar i under tilberedningen af spiritus at tilsaette et eller flere af foelgende produkter:

halvhvidt sukker, hvidt sukker, raffineret hvidt sukker, dextrose, fructose, glucosesirup, flydende sukker, flydende invertsukker, sirup af invertsukker, koncentreret rektificeret druemost, koncentreret druemost, most af friske druer, karamelliseret sukker (burned sugar), honning, sirup af johannesbroed samt andre naturlige kulhydratstoffer med tilsvarende virkning som ovennaevnte produkter.

Ved karamelliseret sukker forstaas det produkt, der opnaas udelukkende ved kontrolleret opvarmning af saccharose uden tilsaetning af baser, uorganiske syrer eller nogen anden form for kemiske tilsaetningsstoffer.

b)

Blanding:

Behandling, der bestaar i at sammenblande to eller flere forskellige drikkevarer med henblik paa at fremstille en ny drikkevare.

c)

Forskaering:

Behandling, som bestaar i at tilsaette landbrugsethanol til spiritus.

d)

Sammenstikning (blending):

Behandling, som bestaar i at sammenblande to eller flere former for spiritus, der tilhoerer samme kategori, men som kun adskiller sig fra hinanden ved nuancer i sammensaetningen paa basis af et eller flere af nedennaevnte kriterier:

- selve fremstillingsmetoderne

- de anvendte destillationsapparater

- produkternes alder

- det geografiske produktionsomraade.

Den saaledes fremkomne spiritus tilhoerer samme kategori som de oprindelige former for spiritus foer sammenstikningen.

e)

Modning eller aeldning:

Behandling, som bestaar i at lade visse reaktioner udvikle sig naturligt paa passende beholdere, hvorved den paagaeldende spiritus faar organoleptiske egenskaber, den ikke havde foer.

f)

Aromatisering:

Behandling, som bestaar i under tilberedningen af spiritus at tilsaette en eller flere aromaer som defineret i artikel 1, stk. 2, litra a), i direktiv 88/388/EOEF.

g)

Farvning:

Behandling, som bestaar i under tilberedningen af spiritus at tilsaette et eller flere farvestoffer.

h)

Landbrugsethanol:

Ethanol, hvis kendetegn er de i bilag I til denne forordning anfoerte, fremstillet ved destillation, efter alkoholgaering af landbrugsprodukter anfoert i bilag II til Traktaten, bortset fra spiritus som defineret i stk. 2. Saafremt den anvendte raavare er naevnt, maa den paagaeldende ethanol udelukkende vaere fremstillet af denne raavare.

i)

Landbrugsdestillat:

Den alkoholholdige vaeske, der er fremstillet ved destillation, efter alkoholgaering, af landbrugsprodukter anfoert i bilag II til Traktaten, og som ikke besidder egenskaberne ved ethanol saaledes som defineret under litra h), eller egenskaberne ved en spiritus, men som har

bevaret aroma og smag fra de anvendte raavarer. Saafremt den anvendte raavare er naevnt, maa destillatet udelukkende vaere fremstillet af denne raavare.

j)

Alkoholindhold udtrykt i volumen:

Forholdet mellem volumen af alkohol i ren tilstand i produktet ved 20g C og produktets samlede volumen ved samme temperatur.

k)

Indhold af flygtige stoffer:

Det indhold i spiritus, der er fremstillet udelukkende ved destillation, af andre flygtige stoffer end ethanol og methanol, som udelukkende stammer fra destillation eller gendestillation af de anvendte raavarer.

l)

Fremstillingssted:

Den lokalitet eller det omraade, hvor den fase i fremstillingen af faerdigvaren, der giver spiritussen dens vigtigste egenskaber og endelige kvaliteter, finder sted.

m)

Kategori af spiritus:

Al spiritus, som falder ind under samme definition.

4. Definition af de forskellige kategorier af spiritus

I denne forordning forstaas ved:

a)

Rom:

1) Spiritus, der udelukkende er fremstillet ved alkoholgaering og destillation enten af melasse eller sirup, der stammer fra fremstilling af roersukker, eller af saft af sukkerroer, og som er destilleret til under 96 % vol, saaledes at destillatet i maerkbar grad har de organoleptiske egenskaber, der er karakteristiske for rom.

2) Braendevin, der udelukkende er fremstillet ved alkoholgaering og destillation af saft af sukkerroer, og som har roms karakteristiske aromatiske egenskaber og et indhold af flygtige stoffer paa 225 g/hl alkohol (100 % vol) eller derover. Denne braendevin kan markedsfoeres med benaevnelsen »agricole« som supplement til betegnelsen »rhum« ledsaget af en af de geografiske betegnelser fra de franske oversoeiske departementer, der er anfoert i bilag II.

b)

Whisky eller whiskey:

Spiritus, der er fremstillet ved destillation af mask af korn:

- hvori sukkerdannelse har fundet sted ved hjaelp af diastase af den indeholdte malt, med eller uden

andre naturlige enzymer

- der er gaeret under paavirkning af gaersvampe

- der er destilleret til under 94,8 % vol, saaledes at destillatet faar aroma og smag af de anvendte raavarer, og

som er aeldet i mindst tre aar paa traefade med en kapacitet paa hoejst 700 liter.

c)

Kornspiritus:

1) Spiritus, der er fremstillet ved destillation af gaeret mask af korn, og som har organoleptiske egenskaber, der stammer fra de anvendte raavarer.

Betegnelsen »kornspiritus« kan erstattes af »Korn« eller »Kornbrand« for drikkevarer, der er fremstillet i Tyskland og i de omraader i Faellesskabet, hvor tysk er et af de officielle sprog, forudsat at fremstillingen af denne drikkevare er en tradition i disse omraader, og saafremt den paagaeldende kornspiritus er fremstillet dér uden nogen tilsaetningsstoffer:

- enten udelukkende ved destillation af gaeret mask af hele kerner af hvede, byg, havre, rug eller boghvede med alle bestanddele

- eller ved gendestillation af et destillat, der er fremstillet i overensstemmelse med foerste led.

2) For at kornspiritus kan betegnes »kornbraendevin«, skal den vaere fremstillet ved destillation til under 95 % vol af gaeret mask af korn, som har organoleptiske egenskaber, der stammer fra de anvendte raavarer.

d)

Vinbraendevin:

Spiritus

- der er fremstillet udelukkende ved destillation til under 86 % vol af vin, af vin tilsat alkohol, eller ved gendestillation til under 86 % vol af et vindestillat

- der har et indhold af flygtige stoffer paa 125 g/hl alkohol (100 % vol) eller derover, og

- som har et maksimumsindhold af methanol paa 200 g/hl alkohol (100 % vol).

Naar denne spiritus er aeldet, kan den fortsat markedsfoeres under betegnelsen »vinbraendevin«, hvis aeldningstiden er lig med eller laengere end den, der er fastsat for det i litra e) naevnte produkt.

e)

Brandy eller Weinbrand:

Spiritus

- der er fremstillet af vinbraendevin eventuelt sammenstukket med et vindestillat, der er destilleret til under 94 % vol, saafremt dette destillat ikke overskrider en maksimumsgraense paa 50 % vol alkoholstyrke af slutproduktet, og

- som er aeldet i egetraesbeholdere i mindst et aar eller i mindst seks maaneder, saafremt egetraesfadenes kapacitet er mindre end 1 000 liter

- som har et indhold af flygtige stoffer paa 125 g/hl alkohol (100 % vol) eller derover, der udelukkende hidroerer fra destillation eller gendestillation af de anvendte raavarer

- som har et maksimumsindhold af methanol paa 200 g/hl alkohol (100 % vol).

f)

Braendevin af presserester af druer eller marc:

1) a) Spiritus

- der er fremstillet af presserester af druer, der er gaeret eller destilleret enten direkte ved vanddamp eller efter tilsaetning af vand og med eventuel tilsaetning af baerme i et forhold, der fastsaettes efter fremgangsmaaden i artikel 15, idet destillationen foretages med presseresterne selv til under 86 % vol. Gendestillation til samme alkoholindhold er tilladt

- der har et indhold af flygtige stoffer paa over 140 g/hl alkohol (100 % vol) eller derover og et maksimumsindhold af methanol paa 1 000 g/hl alkohol (100 % vol).

b) I den overgangsperiode, der for Portugal er fastsat i tiltraedelsesakten af 1985, er litra a) dog ikke til hinder for, at der i Portugal kan markedsfoeres braendevin af presserester fremstillet i dette land og med et maksimumsindhold af methanol paa 1 500 g/hl alkohol (100 % vol).

2) Betegnelsen »marc« eller »braendevin af presserester af druer« kan erstattes af betegnelsen grappa, dog kun for spiritus fremstillet i Italien.

g)

Braendevin af presserester af frugter:

Spiritus, der er fremstillet ved gaering og destillation af presserester af frugter. Betingelserne for destillation, produktets egenskaber og de oevrige bestemmelser fastsaettes efter fremgangsmaaden i artikel 15.

h)

Braendevin af toerrede druer eller raisin brandy:

Spiritus, der er fremstillet ved destillation af det produkt, som fremkommer ved alkoholgaering af ekstraktet af toerrede druer af vinstoksorterne »noir de Corinthe« eller »muscat de Malaga«, destilleret til under 94,5 % vol, saaledes at destillatet faar aroma og smag af de anvendte raavarer.

i)

Frugtbraendevin:

1) a) Spiritus

- der er fremstillet udelukkende ved alkoholgaering og destillation af en koedet frugt eller most af denne frugt, med eller uden sten

- der er destilleret til under 86 % vol, saaledes at destillatet faar aroma og smag af frugten

- der har et indhold af flygtige stoffer paa 200 g/hl alkohol (100 % vol) eller derover

- der har et maksimumsindhold af methanol paa 1 000 g/hl alkohol (100 % vol), og

- hvis indhold af cyanbrinte i braendevin af stenfrugter ikke maa overstige 10 g/hl alkohol (100 % vol).

b) Undtagelser fra bestemmelserne i litra a), tredje, fjerde og femte led, kan vedtages efter fremgangsmaaden i artikel 15, isaer for traditionelle produkter, hvis fremstilling og salg udgoer en vaesentlig del af indkomsterne for visse frugtproducenter i Faellesskabet.

c) Saaledes defineret spiritus betegnes med frugtnavnet efterfulgt af »-braendevin«: kirsebaerbraendevin eller kirsch, blommebraendevin eller slivovits, mirabel-, fersken-, aeble-, paere-, abrikos-, figen-, citrusfrugt-, drue- eller anden frugtbraendevin. Den kan ligeledes betegnes med frugtnavnet efterfulgt af -wasser.

Udtrykket Williams er forbeholdt paerebraendevin, der udelukkende er fremstillet af paerer af sorten Williams.

Hvis to eller flere slags frugter destilleres sammen, betegnes produktet »frugtbraendevin«. Denne benaevnelse kan suppleres med navnet paa hver slags frugt i raekkefoelge efter anvendt maengde.

d) De tilfaelde, hvor frugtens navn som saadant kan erstatte betegnelsen med frugtnavnet efterfulgt af »-braendevin«, og betingelserne herfor fastlaegges efter fremgangsmaaden i artikel 15.

2) Spiritus, der er fremstillet ved udbloedning inden for et minimumsforhold paa 100 kg frugt pr. 20 liter alkohol (100 % vol) af visse baer og andre frugter saasom hindbaer, brombaer, blaabaer m.fl., der er delvis gaeret eller ugaeret, i landbrugsethanol eller i braendvin eller i et destillat, som defineret i denne forordning, efterfulgt af en destillation, kan ligeledes betegnes med frugtnavnet efterfulgt af »-braendevin«.

Betingelserne for at anvende betegnelsen »-braendevin« efter frugtnavnet med henblik paa at undgaa en forveksling med de frugtbraendevine, der er omhandlet i nr. 1), og med de paagaeldende frugter, fastsaettes efter fremgangsmaaden i artikel 15.

3) Spiritus, der er fremstillet ved udbloedning af hele, ugaerede frugter, som omhandlet i nr. 2), i landbrugs-

ethanol efterfulgt af en destillation, kan betegnes

med frugtnavnet efterfulgt af -geist.

j)

Braendevin af aeble- eller paerecider:

Spiritus

- der stammer fra destillation udelukkende af aeble- eller paerecider, og

- som opfylder de betingelser for frugtbraendevin, der er anfoert i litra i), nr. 1), litra a), andet, tredje og fjerde led.

k)

Ensianbraendevin:

Spiritus, der er fremstillet paa basis af et destillat af ensian, der selv er fremstillet ved gaering af ensianroedder med eller uden tilsaetning af landbrugsethanol.

l)

Frugtspiritus:

1) Spiritus, der er fremstillet ved udbloedning af en frugt i landbrugsethanol og/eller landbrugsdestillat og/eller braendevin som defineret i denne forordning og inden for et minimumsforhold, der skal fastsaettes efter fremgangsmaaden i artikel 15.

Aromatiseringen af denne spiritus kan suppleres med andre aromastoffer og/eller aromapraeparater end dem, der hidroerer fra den anvendte frugt. Disse aromastoffer og/eller -praeparater er defineret i artikel 1, stk. 2, henholdsvis litra b), nr. i), og litra c), i artikel 1, stk. 2, i direktiv 88/388/EOEF. Drikkevarens karakteristiske smag og dens farve skal dog udelukkende skyldes den anvendte frugt.

2) Den saaledes definerede spiritus betegnes med frugtnavnet efterfulgt af »-spiritus«. De tilfaelde, hvor frugtens navn som saadant kan erstatte de omhandlede betegnelser, og betingelserne herfor fastlaegges efter fremgangsmaaden i artikel 15.

Betegnelsen Pacharán kan dog udelukkende anvendes for den »frugtspiritus«, der fremstilles i Spanien ved udbloedning af slaaen (Prunus espinosa) i et minimumsforhold paa 250 g frugt pr. liter ren alkohol.

m)

Spiritus med enebaersmag:

1) a) Spiritus, der er fremstillet ved, at landbrugsethanol og/eller kornbraendevin og/eller korndestillat aromatiseres med enebaer (Juniperus communis).

Andre naturlige aromastoffer og/eller naturidentiske aromastoffer som defineret i artikel 1, stk. 2, litra b), nr. i) og ii), i direktiv 88/388/EOEF, og/eller aromapraeparater som defineret i artikel 1, stk. 2, litra c), i samme direktiv, og/eller aromatiske planter eller plantedele kan tillige anvendes, men enebaerrets organoleptiske egenskaber skal vaere tydelige, selv om de undertiden bliver noget svaekket.

b) Den paagaeldende spiritus kan betegnes som Wacholder, ginebra eller genebra. Anvendelsen af disse betegnelser afgoeres efter fremgangsmaaden i artikel 15.

c) Alkohol, der anvendes til spiritus med betegnelsen geniévre, jenever, genever eller peket, skal vaere organoleptisk egnet til fremstilling af de paagaeldende produkter og have et maksimumsindhold af methanol paa 5 g/hl alkohol (100 % vol) og et maksimumsindhold af aldehyder, udtrykt i acetaldehyd, paa 0,2 g/hl alkohol (100 % vol). For disse produkters vedkommende behoever enebaersmagen ikke at vaere tydelig.

2) a) Den paagaeldende spiritus kan betegnes som gin, hvis den er fremstillet ved, at organoleptisk egnet landbrugsethanol aromatiseres med naturlige aromastoffer og/eller naturidentiske aromastoffer som defineret i artikel 1, stk. 2, litra b), nr. i) og ii), i direktiv 88/388/EOEF og/eller aromapraeparater som defineret i artikel 1, stk. 2, litra c), i samme direktiv, saaledes at enebaersmagen er fremherskende.

b) Den paagaeldende spiritus kan betegnes som »destilleret gin«, hvis den udelukkende er fremstillet ved gendestillation af organoleptisk egnet landbrugsethanol af passende kvalitet med et oprindeligt alkoholindhold paa mindst 96 % vol i traditionelle gin-klarepander, idet der tilsaettes enebaer og andre naturlige planteprodukter, forudsat at enebaersmagen er den fremherskende. Betegnelsen »destilleret gin« kan ligeledes anvendes paa en blanding af det produkt, der fremstilles ved ovennaevnte destillation, og landbrugsethanol med samme sammensaetning, renhed og alkoholindhold. Til aromatisering af destilleret gin kan tillige anvendes naturlige aromastoffer og/eller naturidentiske aromastoffer og/eller aromapraeparater som praeciseret i litra a). London gin er en type destilleret gin.

Gin, som fremstilles ved blot at tilsaette essenser eller aromastoffer til landbrugsethanol, maa ikke betegnes som destilleret gin.

n)

Spiritus med kommensmag:

1) Spiritus, der er fremstillet ved, at landbrugsethanol aromatiseres med kommen (Carum carvi L.).

Andre naturlige aromastoffer og/eller naturidenti-

ske aromastoffer som defineret i artikel 1, stk. 2,

litra b), nr. i) og ii), i direktiv 88/388/EOEF og/

/eller aromapraeparater som defineret i artikel 1, stk.

2, litra c), i samme direktiv kan tillige anvendes, men kommensmagen skal vaere fremherskende.

2) a) Den i nr. 1) definerede spiritus kan ogsaa betegnes som akvavit eller aquavit, hvis den er aromatiseret ved anvendelse af et urte- eller krydderidestillat.

Andre aromastoffer som praeciseret i nr. 1),

andet afsnit, kan tillige anvendes, men de paagaeldende drikkevarers aroma skal for en stor dels vedkommende hidroere fra destillater af froe af kommen og/eller froe af dild (Anethum graveolens L.), idet tilsaetning af essensolier er forbudt.

b) Bitterstofferne maa ikke paavirke smagen afgoerende; toerstofekstraktet maa ikke overstige 1,5 g/100 ml.

o)

Spiritus med anissmag:

1) Spiritus, der er fremstillet ved aromatisering af landbrugsethanol med naturlige ekstrakter af stjerneanis (Illicium verum), groen anis (Pimpinella anisum), fennikel (Foeniculum vulgare) eller enhver anden plante, der indeholder den samme aromatiske hovedbestanddel, efter en af foelgende metoder:

- udbloedning og/eller destillation

- gendestillation af alkohol under samtidig anvendelse af froe eller andre dele af ovennaevnte planter

- tilsaetning af naturlige destillerede ekstrakter af anisholdige planter

- kombineret anvendelse af disse tre metoder.

Andre naturlige vegetabilske ekstrakter eller krydderfroe kan anvendes derudover, men anissmagen skal vaere fremherskende.

2) For at spiritus med anissmag kan betegnes som pastis skal den ligeledes indeholde naturekstrakter af lakridstrae (Glycyrrhiza glabra), hvilket forudsaetter samtidig anvendelse af de saakaldte »chalkone« farvestoffer samt af glycyrrhizinsyre, hvoraf indholdet skal vaere paa mindst 0,05 og hoejst 0,5 g pr. liter.

Pastis har et sukkerindhold paa under 100 g pr. liter og et indhold af anethol paa mindst 1,5 og hoejst 2 g pr. liter.

3) For at spiritus med anissmag kan betegnes som ouzo skal den:

- udelukkende vaere fremstillet i Graekenland

- vaere fremstillet ved sammenstikning af alkohol, der er aromatiseret ved destillation eller udbloedning ved hjaelp af anis- og eventuelt fennikelfroe, mastiksharpiks fra et mastikstrae fra oeen Chios (Pistacia lentiscus Chia eller latifolia) og andre krydderfroe, -planter og -frugter; den alkohol, der er aromatiseret ved destillation, skal udgoere mindst 20 % af ouzoens alkoholindhold.

Dette destillat skal:

- vaere fremstillet ved destillation i traditionelle kobberklarepander til diskontinuerlig destillation med en kapacitet paa hoejst 1 000 liter

- have et alkoholindhold paa mindst 55 og hoejst 80 % vol.

Ouzoen skal vaere farveloes og have et sukkerindhold paa hoejst 50 g pr. liter.

4) For at spiritus med anissmag kan betegnes som anis, skal dens karakteristiske aroma udelukkende stamme fra groen anis (Pimpinella anisum) og/eller stjerneanis (Illicium verum) og/eller fennikel (Foeniculum vulgare). Betegnelsen »destilleret anis« kan anvendes, hvis den paagaeldende spiritus indeholder alkohol, der er destilleret med saadanne froe, og som mindst udgoer 20 % af spiritussens alkoholindhold.

p)

Spiritus med bitter smag eller bitter:

Spiritus med en fremherskende bitter smag, der er fremstillet ved aromatisering af landbrugsethanol med naturlige aromastoffer og/eller naturidentiske aromastoffer som defineret i artikel 1, stk. 2, litra b), nr. i) og ii), i direktiv 88/388/EOEF og/eller aromapraeparater som defineret i artikel 1, stk. 2, litra c), i samme direktiv.

Denne spiritus kan ogsaa markedsfoeres under betegnelsen »amer« eller bitter, eventuelt kombineret med et andet udtryk.

Denne bestemmelse beroerer ikke muligheden for anvendelse af udtrykkene »amer« eller bitter for produkter, der ikke er medtaget i denne artikel.

q)

Vodka:

Spiritus, der er fremstillet ved at rektificere landbrugsethanol eller filtrere det gennem aktivt kul, eventuelt efterfulgt af en simpel destillation eller ved en tilsvarende behandling med det formaal selektivt at svaekke de anvendte raavarers organoleptiske egenskaber. En aromatisering kan bibringe produktet saerlige organoleptiske egenskaber, herunder en bloed smag.

r)

Likoer:

1) Spiritus

- der har et minimumsindhold af sukker paa 100 g pr. liter udtrykt i invertsukker, medmindre andet er fastsat efter fremgangsmaaden i artikel 15

- der er fremstillet ved aromatisering af landbrugs-

ethanol eller et landbrugsdestillat eller en eller flere former for spiritus, som defineret i denne forordning, eller en blanding af ovennaevnte produkter, der er soedet og eventuelt tilsat landbrugsprodukter saasom floede, maelk eller andre mejeriprodukter, frugter, vin og aromatiseret vin.

2) Betegnelsen »crème de« efterfulgt af navnet paa frugten eller den anvendte raavare, bortset fra mejeriprodukter, er forbeholdt likoerer med et mini-

mumsindhold af sukker paa 250 g pr. liter udtrykt i invertsukker.

Betegnelsen »crème de cassis« er dog forbeholdt solbaerlikoerer, der har et minimumsindhold af sukker paa 400 g pr. liter udtrykt i invertsukker.

s)

AEggelikoer/advocaat/avocat/Advokat:

Spiritus, ogsaa aromatiseret, der er fremstillet af landbrugsethanol, og hvis bestanddele er kvalitetsaegge-

blommer, aeggehvider og sukker eller honning. Minimumsindholdet af sukker eller honning er paa 150 g pr. liter. Minimumsindholdet af aeggeblommer er paa 140 g pr. liter af faerdigvaren.

t)

Likoer med aeg:

Spiritus, ogsaa aromatiseret, der er fremstillet af landbrugsethanol, og hvis bestanddele er kvalitetsaeggeblommer, aeggehvide og sukker eller honning. Minimumsindholdet af sukker eller honning er paa 150 g pr. liter. Minimumsindholdet af aeggeblommer er paa 70 g pr. liter af faerdigvaren.

Artikel 2

Med forbehold af artikel 3, 4 og 12 skal spiritus, for at kunne afsaettes til konsum under en af de i artikel 1, stk. 4, anfoerte betegnelser, vaere i overensstemmelse med den definition og de forskrifter, der gaelder for den kategori, som produktet tilhoerer.

Artikel 3

1. Med undtagelse af spiritus med enebaersmag som defineret i artikel 1, stk. 4, litra m), nr. 1), skal nedennaevnte spiritus for at kunne leveres til konsum i Faellesskabet under

en af de i artikel 1, stk. 4, anfoerte betegnelser have foelgende minimumsalkoholindhold udtrykt i volumen, bortset fra visse saerlige produkter, hvis alkoholindhold er anfoert i

bilag III:

- 40 %

whisky/whiskey

pastis

- 37,5 %

rom

Rum-Verschnitt

vinbraendevin

braendevin af presserester af druer

braendevin af presserester af frugt

braendevin af toerrede druer

frugtbraendevin

braendevin af aeble- eller paerecider

ensianbraendevin

gin/destilleret gin

akvavit/aquavit

vodka

grappa

ouzo

Kornbrand

- 36 %

brandy/Weinbrand

- 35 %

kornspiritus/kornbraendevin

anis

- 32 %

Korn

- 30 %

spiritus med kommensmag (undtagen akvavit/aquavit)

- 25 %

spiritus af frugt

- 15 %

spiritus med anissmag (undtagen ouzo, pastis, anis).

De oevrige produkter anfoert i artikel 1, stk. 4, og ikke naevnt ovenfor.

2. De nationale bestemmelser kan fastsaette et hoejere minimumsalkoholindhold udtrykt i volumen end de graenser, der er omhandlet i stk. 1, for spiritus anfoert i bilag II. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen disse alkoholprocenter inden for en frist paa tre maaneder at regne fra:

- tidspunktet for denne forordnings ikrafttraeden, i tilfaelde af allerede gaeldende bestemmelser;

- tidspunktet for vedtagelsen, i tilfaelde af bestemmelser, der maatte blive vedtaget efter denne forordnings ikrafttraeden.

Kommissionen foranstalter offentliggoerelse af disse graenser i De Europaeiske Faellesskabers Tidende, C-udgaven.

3. Raadet, der paa forslag af Kommissionen traeffer afgoerelse med kvalificeret flertal, kan fastsaette et minimumsalkoholindhold udtrykt i volumen for andre kategorier af spiritus end de i stk. 1 omhandlede.

4. Inden den 31. december 1992 foretager Raadet en fornyet undersoegelse af minimumsalkoholindholdet i whisky/whiskey paa grundlag af en markedsundersoegelse gennemfoert af Kommissionen.

Artikel 4

1. Med forbehold af de bestemmelser, der vedtages i henhold til stk. 2 til 5, mistes retten til at anvende den forbeholdte betegnelse for den paagaeldende spiritus, naar der tilsaettes andre stoffer end dem, der er tilladt efter Faellesskabets retsforskrifter eller, hvis saadanne ikke forefindes, de nationale bestemmelser.

2. Listen over tilladte tilsaetningsstoffer, de naermere bestemmelser for anvendelsen heraf samt de beroerte former for spiritus fastsaettes efter fremgangsmaaden i Raadets direktiv 89/107/EOEF af 21. december 1988 om indbyrdes tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning om tilsaetningsstoffer, som maa anvendes i levnedsmidler (1).

3. Listen over tilladte teknologiske hjaelpestoffer, de naermere bestemmelser for anvendelsen heraf samt de beroerte former for spiritus kan fastsaettes efter fremgangsmaaden i artikel 15.

4. Med forbehold af de mere restriktive bestemmelser i artikel 1, stk. 4, er farvning af spiritus tilladt i henhold til de nationale bestemmelser, som er fastsat i overensstemmelse med Raadets direktiv af 23. oktober 1962 om tilnaermelse af medlemsstaternes retsforskrifter om farvestoffer, som maa anvendes i levnedsmidler (2) senest aendret ved akten vedroerende Spaniens og Portugals tiltraedelse.

5. Ved fremstilling af spiritus defineret i artikel 1, stk. 4, med undtagelse af de i naevnte artikel, stk. 4, litra m), n) og p), definerede former, maa der kun anvendes naturlige aromastoffer og -tilberedninger som defineret i artikel 1, stk. 2, litra b), nr. i), og litra c), i direktiv 88/388/EOEF.

Aromastoffer, der er identiske med de naturlige aromastoffer som defineret i artikel 1, stk. 2, litra b), nr. ii), i direktiv 88/388/EOEF, er dog tilladt for likoerer, bortset fra foelgende:

a) Frugtlikoerer (eller -crèmes):

- ananas

- solbaer

- kirsebaer

- hindbaer

- brombaer

- blaabaer

- citrusfrugter.

b) Plantelikoerer:

- pebermynte

- ensian

- anis

- genip

- rundbaelg.

6. Ved fremstilling af spiritus er det tilladt at tilsaette vand, der eventuelt er destilleret eller demineraliseret, for saa vidt kvaliteten af dette vand er i overensstemmelse med de nationale bestemmelser, der er fastsat i medfoer af direktiv 80/777/EOEF og 80/778/EOEF, og tilsaetningen heraf ikke aendrer produktets karakter.

7. a) Ved fremstilling af spiritus, maa den ethanol, der anvendes, kun vaere landbrugsethanol.

b) Naar ethanol anvendes til at fortynde eller oploese farvestoffer, aromaer og andre tilladte tilsaetningsstoffer, der anvendes til fremstilling af spiritus, maa der kun anvendes landbrugsethanol.

c) Med forbehold af mere restriktive bestemmelser i artikel 1, stk. 4, litra m), nr. 1), skal landbrugsethanolens kvalitet svare til de i bilag I anfoerte krav.

8. Gennemfoerelsesbestemmelserne, herunder saerlig de analysemetoder for spiritus, der skal anvendes, fastsaettes efter fremgangsmaaden i artikel 14.

De i stk. 5, andet afsnit, anfoerte lister over likoer kan eventuelt suppleres af Raadet, der traeffer afgoerelse med kvalificeret flertal paa forslag af Kommissionen.

Artikel 5

1. Uden at foregribe de bestemmelser, der vedtages i henhold til artikel 6, forbeholdes de i artikel 1, stk. 4, omhandlede betegnelser de former for spiritus, som er defineret deri, under hensyn til de i artikel 2, 3, 4 og 12 fastsatte krav. Betegnelserne skal anvendes til at kendetegne disse produkter.

Spiritus, der ikke opfylder kravene til de produkter, der er defineret i artikel 1, stk. 4, maa ikke have samme betegnelse som disse. Den skal betegnes: »spiritus«.

2. De i stk. 1 omhandlede betegnelser kan suppleres med andre geografiske angivelser end de i stk. 3 omhandlede, dog saaledes at forbrugeren ikke vildledes.

3. a) De geografiske betegnelser, der er anfoert paa listen i bilag II, kan erstatte de i stk. 1 omhandlede betegnelser eller supplere disse, saaledes at de danner sammensatte betegnelser. Disse sammensatte eller ikke-sammensatte betegnelser kan eventuelt ledsages af yderligere angivelser under forudsaetning af, at produktionsmedlemsstaten har fastsat regler herfor.

Som en fravigelse af foerste afsnit erstatter angivelsen marque nationale luxembourgeoise den geografiske

betegnelse og kan supplere de betegnelser for braendevin fremstillet i Storhertugdoemmet Luxembourg, der er anfoert i bilag II.

b) Disse geografiske betegnelser forbeholdes spiritus, hvis den produktionsfase, under hvilken den opnaar sin karakter og sine endelige kvaliteter, har sit forloeb i det anfoerte geografiske omraade.

c) Medlemsstaterne kan anvende saerlige nationale regler vedroerende produktion, indenlandsk omsaetning, betegnelse og praesentation af produkter, der er fremstillet paa deres omraade, for saa vidt disse er forenelige med faellesskabsbestemmelserne. Som led i en fortsat kvalitetspolitik kan disse regler i et bestemt geografisk omraade begraense produktionen til kvalitetsprodukter, som er i overensstemmelse med disse saerlige regler.

Artikel 6

1. Ved saerlige bestemmelser kan der fastsaettes regler for angivelser, der foejes til salgsbetegnelsen, dvs.:

- anvendelse af udtryk, forkortelser eller tegn

- anvendelse af sammensatte udtryk, hvori indgaar en af de artsdefinitioner, der er anfoert i artikel 1, stk. 2 og 4.

2. Ved saerlige bestemmelser kan der fastsaettes regler for betegnelsen af blandinger af spiritus og betegnelsen af blandinger af en drik med en spiritusholdig drikkevare.

3. De i stk. 1 og 2 omhandlede bestemmelser vedtages efter fremgangsmaaden i artikel 15. De har til formaal at forhindre, at de i disse stykker omhandlede betegnelser skaber forvirring, navnlig under hensyn til de produkter, som findes paa tidspunktet for denne forordnings ikrafttraeden.

Artikel 7

1. Maerkning og praesentation af de i artikel 1, stk. 4, definerede former for spiritus, der er bestemt til den endelige forbruger, samt reklame for disse produkter skal ud over at efterkomme de nationale regler, der er vedtaget i henhold til direktiv 79/112/EOEF, ogsaa vaere i overensstemmelse med stk. 2 og 3.

2. a) Salgsbetegnelsen for de i artikel 1, stk. 2 og 4, omhandlede produkter skal vaere en af de betegnelser, der er forbeholdt dem i medfoer af artikel 5 og artikel 6, stk. 2.

b) Naar de raavarer, der er anvendt til fremstilling af landbrugsethanol, anfoeres paa etiketten, skal de enkelte former for landbrugsalkohol angives i raekkefoelge efter den anvendte maengde, begyndende med den stoerste maengde.

c) Salgsbetegnelsen for de i stk. 1 omhandlede former for spiritus kan suppleres med udtrykket »sammenstikning« (blending), hvis produktet har vaeret underkastet denne fremgangsmaade.

d) Medmindre andet bestemmes maa en aeldningstid kun angives, naar den vedroerer den mindst modnede af alkoholbestanddelene, og saafremt produktet er aeldet under kontrol af afgiftsmyndighederne eller under en kontrol, som frembyder tilsvarende garantier.

3. For de i artikel 1, stk. 4, omhandlede produkter kan foelgende fastsaettes efter fremgangsmaaden i artikel 14:

a) betingelserne for anfoerelse paa etiketten af aeldningstiden og de anvendte raavarer

b) betingelserne for anvendelse af salgsbetegnelser, der vaekker forestilling om aeldning, og eventuelle undtagelser samt betingelserne for en passende kontrol

c) de saerlige bestemmelser, der skal gaelde for anvendelse af udtryk, der henviser til en saerlig kvalitet ved produktet, saasom dets historie eller fremstillingsmetode

d) reglerne for maerkning af produkter i beholdere, som ikke er bestemt til den endelige forbruger, herunder eventuelle undtagelser fra reglerne om maerkning for at tage hensyn til blandt andet oplagring og transport.

4. De angivelser, der fastsaettes i denne forordning, anfoeres paa et eller flere af Faellesskabets officielle sprog, saaledes at den endelige forbruger let kan forstaa enhver af disse angivelser, medmindre koeberen sikres underretning paa anden maade.

5. De geografiske betegnelser, der er anfoert i bilag II, betegnelserne med kursiv i artikel 1, stk. 4, samt betegnelsen Rum-Verschnitt skal ikke oversaettes.

Efter anmodning fra en forbrugermedlemsstat kan det dog efter fremgangsmaaden i artikel 14 besluttes, at ovennaevnte betegnelser med kursiv og navnlig raisin brandy skal suppleres med tilsvarende betegnelser, saaledes at denne stats forbrugere ikke vildledes.

6. For saa vidt angaar produkter med oprindelse i tredjelande, er det tilladt at anvende et sprog, der er officielt i det tredjelande, hvor fremstillingen har fundet sted, saafremt de angivelser, der er foreskrevet i denne forordning, ogsaa anfoeres paa et af Faellesskabets officielle sprog, saaledes at den endelige forbruger let kan forstaa enhver af disse angivelser.

7. Med forbehold af artikel 12, kan - for saa vidt angaar produkter, der har oprindelse i Faellesskabet, og som skal udfoeres - de i denne forordning foreskrevne angivelser gentages paa et andet sprog, bortset fra de i stk. 5 omhandlede betegnelser.

8. Efter fremgangsmaaden i artikel 15 kan Kommissionen fastsaette de tilfaelde og/eller de former for spiritus, for hvilke angivelse af fremstillingssted og/eller oprindelsessted og/eller afsendelssted er obligatorisk, samt fastlaegge de naermere bestemmelser for denne angivelse.

Artikel 8

For at spiritus, der er fremstillet i Faellesskabet, kan markedsfoeres med henblik paa konsum, maa den ikke vaere forsynet med en betegnelse, hvor ord eller udtryk som »art«, »type«, »maade«, »stil«, »maerke«, »smag« eller andre tilsvarende angivelser anvendes sammen med en af de i denne forordning omhandlede salgsbetegnelser.

Artikel 9

1. Foelgende former for spiritus:

- rom

- whisky og whiskey

- kornspiritus/kornbraendevin

- vinbraendevin og brandy

- braendevin af presserester af druer

- braendevin af toerrede druer

- frugtbraendevin, bortset fra de produkter, der er defineret i artikel 1, stk. 4, litra i), nr. 2

- braendevin af aeble- og paerecider,

kan ikke, naar de er fremstillet ved forskaering med land-

brugsethanol, i deres praesentation under nogen form forsynes med den artsbetegnelse, der er forbeholdt ovennaevnte former for spiritus.

2. Stk. 1 er dog ikke til hinder for, at der med henblik paa konsum i Faellesskabet markedsfoeres et produkt, som er fremstillet i Tyskland ved sammenstikning af rom og alkohol. Et minimumsalkoholindhold paa 5 % i den faerdigvare, der betegnes Rum-Verschnitt, skal hidroere fra rom. I tilfaelde af salg uden for det tyske marked, skal produktets alkoholsammensaetning anfoeres paa etiketten.

For saa vidt angaar maerkning og praesentation af produktet med betegnelsen Rum-Verschnitt skal udtrykket Verschnitt angives paa emballeringen (paa flasken eller emballagen) med bogstaver af samme type, stoerrelse og farve som anvendt i ordet Rum, anfoeres paa samme linje som dette ord og for flaskens vedkommende vaere anbragt paa forsideetiketten.

Artikel 10

1. Medlemsstaterne traeffer de noedvendige foranstaltninger for at sikre, at faellesskabsbestemmelserne for spiritus

overholdes. De udpeger en eller flere instanser, som skal varetage kontrollen med, at disse bestemmelser overholdes.

For de i bilag II anfoerte produkter kan der efter fremgangsmaaden i artikel 14 traeffes afgoerelse om, at denne kontrol og denne beskyttelse under omsaetningen inden for Faellesskabet skal sikres ved forretningsdokumenter, der kontrolleres af de administrative myndigheder, og ved at der foeres passende registre.

2. For den spiritus, der er anfoert i bilag II, og som udfoeres, fastlaegger Raadet med kvalificeret flertal aar forslag af Kommissionen en ordning med aegthedsdokumenter for at hindre svig og efterligning. Denne ordning skal traede i stedet for de nugaeldende nationale ordninger. Den skal mindst indebaere de samme garantier som disse under iagttagelse af faellesskabsreglerne og navnlig konkurrencereglerne.

Indtil den i foerste afsnit omhandlede ordning er indfoert kan medlemsstaterne bibeholde deres egne ordninger for paavisning af aegtheden, for saa vidt disse er i overensstemmelse med faellesskabsreglerne.

3. Raadet vedtager med kvalificeret flertal paa forslag af Kommissionen de noedvendige foranstaltninger med henblik paa en ensartet anvendelse af faellesskabsbestemmelserne for spiritus, navnlig for saa vidt angaar kontrol og forbindelserne mellem medlemsstaternes kompetente organer.

4. Medlemsstaterne og Kommissionen meddeler hinanden de oplysninger, der er noedvendige for anvendelsen af denne forordning. De naermere bestemmelser vedroerende meddelelse og udbredelse af disse oplysninger fastsaettes efter fremgangsmaaden i artikel 14.

Artikel 11

1. Med forbehold af stk. 2 kan indfoert spiritus, der er kendetegnet med geografisk angivelse eller en anden betegnelse end de i artikel 1, stk. 4, omhandlede - for at kunne markedsfoeres med henblik paa konsum i Faellesskabet - paa grundlag af gensidighed goeres til genstand for den i artikel 10 omhandlede kontrol og beskyttelse.

Foerste afsnit gennemfoeres ved aftaler med de paagaeldende tredjelande, som skal forhandles og indgaas efter fremgangsmaaden i Traktatens artikel 113.

Gennemfoerelsesbestemmelserne samt listen over de i foerste afsnit omhandlede produkter fastsaettes efter fremgangsmaaden i artikel 15.

2. Denne forordning hindrer ikke indfoersel og markedsfoering med henblik paa konsum i Faellesskabet, under deres oprindelsesbetegnelse, af specielle former for spiritus fra tredjelande, for hvilke der gives toldindroemmelser fra Fael-

lesskabets side eller inden for rammerne af GATT eller ved bilaterale aftaler, og hvis indfoerelsesbetingelser er fastsat ved faellesskabsforordninger.

Artikel 12

1. Spiritus, som skal udfoeres, skal opfylde bestemmelserne i denne forordning.

2. Medlemsstaterne kan dog fastsaette undtagelser for saa vidt angaar bestemmelserne i artikel 4, stk. 2, 3, 4 og 6, bortset fra de former for spiritus, der er anfoert i bilag II og III, samt spiritus med forbeholdte betegnelser.

3. Der kan ligeledes fastsaettes undtagelser fra bestemmelserne i artikel 3 om alkoholindhold ved markedsfoering til konsum:

- for de i artikel 1, stk. 2 og 4, omhandlede former for spiritus

- for de i bilag II anfoerte former for spiritus, navnlig naar lovgivningen i det importerende tredjeland kraever det

paa anmodning fra producentmedlemsstaten og efter fremgangsmaaden i artikel 14.

4. Medlemsstaterne kan tillade undtagelser fra reglerne for betegnelse og praesentation, bortset fra de angivelser, der er fastsat i artikel 1, stk. 2 og 4, og i bilag II og III, og med forbehold af bestemmelserne i artikel 8 og 9:

- naar den gaeldende lovgivning i det importerende tredjeland kraever det

- i de tilfaelde, der ikke er omfattet af foerste led, bortset fra visse benaevnelser, der skal vedtages efter fremgangsmaaden i artikel 14.

5. De af medlemsstaterne tilladte undtagelser meddeles Kommissionens tjenestegrene og de oevrige medlemsstater.

Artikel 13

1. Der nedsaettes en gennemfoerelseskomité for spiritus, i det foelgende benaevnt »komitéen«, som bestaar af repraesentanter for medlemsstaterne og har en repraesentant for Kommissionen som formand.

2. I komitéen tildeles medlemsstaternes stemmer vaegt i henhold til Traktatens artikel 148, stk. 2. Formanden deltager ikke i afstemningen.

Artikel 14

1. Naar der henvises til fremgangsmaaden i denne artikel, indbringer formanden sagen for komitéen, enten paa eget initiativ eller efter anmodning fra en medlemsstats repraesentant.

2. Kommissionens repraesentant forelaegger et udkast til de foranstaltninger, der skal traeffes. Komitéen afgiver udtalelse om disse foranstaltninger inden for en frist, som formanden kan fastsaette under hensyn til, hvor meget spoergsmaalet haster. Udtalelsen vedtages med et flertal paa fireoghalvtreds stemmer.

3. Kommissionen vedtager foranstaltninger, som straks finder anvendelse. Saafremt disse foranstaltninger ikke er i overensstemmelse med komitéens udtalelse, meddeles de omgaaende Raadet af Kommissionen. I saa fald kan Kommissionen udsaette anvendelsen af disse foranstaltninger i en maaned.

Raadet kan med kvalificeret flertal inden for en frist paa en maaned traeffe anden afgoerelse.

Artikel 15

1. Naar der henvises til fremgangsmaaden i denne artikel, indbringer formanden sagen for komitéen, enten paa eget initiativ eller efter anmodning fra en medlemsstats repraesentant.

2. Kommissionens repraesentant forelaegger komitéen et udkast til de foranstaltninger, der skal traeffes. Komitéen afgiver udtalelse om dette udkast inden for en frist, som formanden kan fastsaette under hensyn til, hvor meget spoergsmaalet haster. Udtalelsen vedtages med det flertal, som er fastsat i Traktatens artikel 148, stk. 2, for vedtagelse af de afgoerelser, som Raadet skal traeffe paa forslag af Kommissionen. Ved afstemninger i komitéen tildeles medlemsstaternes repraesentanters stemmer den vaegt, der er fastsat i ovennaevnte artikel. Formanden deltager ikke i afstemningen.

3. a) Kommissionen vedtager de paataenkte foranstaltninger, naar de er i overensstemmelse med komitéens udtalelse.

b) Naar de paataenkte foranstaltninger ikke er i overensstemmelse med komitéens udtalelse, eller naar der ikke er afgivet nogen udtalelse, forelaegger Kommissionen omgaaende Raadet et forslag om de foranstaltninger, der skal traeffes. Raadet traeffer afgoerelse med kvalificeret flertal.

Saafremt Raadet ikke har truffet afgoerelse inden udloebet af en frist paa tre maaneder fra den dato, paa hvilken det har faaet sagen forelagt, vedtager Kommissionen de foreslaaede foranstaltninger.

Artikel 16

Komitéen kan undersoege ethvert andet spoergsmaal, som formanden paa eget initiativ eller paa begaering af en medlemsstats repraesentant forelaegger den.

Artikel 17

1. For at lette overgangen fra den nuvaerende ordning til den, der indfoeres ved denne forordning, fastsaettes der overgangsforanstaltninger efter fremgangsmaaden i artikel 14.

2. Disse overgangsforanstaltninger kan hoejst have en varighed paa to aar fra datoen for ivaerksaettelsen af denne forordning.

Artikel 18

Denne forordning traeder i kraft paa tredjedagen efter offentliggoerelsen i De Europaeiske Faellesskabers Tidende.

Den anvendes fra den 15. december 1989 bortset fra artikel 13 til 16, der anvendes fra denne forordnings ikrafttraeden.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gaelder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfaerdiget i Bruxelles, den 29. maj 1989.

Paa Raadets vegne

C. ROMERO HERRERA

Formand

(1) EFT nr. C 189 af 23. 7. 1982, s. 7, og EFT nr. C 269 af 25. 10. 1986, s. 4.

(2) EFT nr. C 127 af 14. 5. 1984, s. 175, og afgoerelse af 24. maj 1989 (endnu ikke offentliggjort i EFT).

(3) EFT nr. C 124 af 9. 5. 1983, s. 16.

(4) EFT nr. L 33 af 8. 2. 1979, s. 1.

(5) EFT nr. L 144 af 29. 5. 1986, s. 38.

(1) EFT nr. L 229 af 30. 8. 1980, s. 11.

(2) EFT nr. L 229 af 30. 8. 1980, s. 1.

(3) EFT nr. L 184 af 15. 7. 1988, s. 61.

(1) EFT nr. L 40 af 11. 2. 1989, s. 27.

(2) EFT nr. 115 af 11. 11. 1962, s. 2645/62.

BILAG I

Kendetegn for landbrugsethanol omhandlet i artikel 1, stk. 3, litra h)

1. Organoleptiske egenskaber

maa ikke have en fremmed smag

2. Minimumsalkoholindhold udtrykt i volumen

96,0 % vol

3. Maksimumsindhold af reststoffer

- Total syreindhold udtrykt i gram eddikesyre pr. hl alkohol (100 % vol)

1,5

- Estere udtrykt i gram ethylacetat pr. hl alkohol

(100 % vol)

1,3

- Aldehyder udtrykt i gram acetaldehyd pr. hl alkohol

(100 % vol)

0,5

- Hoejere alkoholer udtrykt i gram methyl-2-propanol-1 pr. hl alkohol (100 % vol)

0,5

- Methanol i gram pr. hl alkohol (100 % vol)

50

- Toerstofindhold i gram pr. hl alkohol (100 % vol)

1,5

- Flygtige kvaelstofforbindelser udtrykt i gram kvaelstof pr. hl alkohol (100 % vol)

0,1

- Furfural

maa ikke kunne paavises

BILAG II

SPIRITUS

Geografiske betegnelser omhandlet i artikel 5, stk. 3

>TABELPOSITION>

BILAG III

Undtagelser fra de almindelige regler i:

1) artikel 1, stk. 2:

aeggelikoer/advocaat/avocat/Advokat: minimumsalkoholindhold: 14 % vol

2) artikel 5, stk. 3 (geografiske betegnelser, der ikke er i overensstemmelse med reglerne)

Koenigsberger Baerenfang

Ostpreussischer Baerenfang.