EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 21994A0316(02)

Konvention om beskyttelse af havmiljøet i Østersøområdet (Den Reviderede Helsingfors-Konvention 1992)

OJ L 73, 16.3.1994, p. 20–45 (ES, DA, DE, EL, EN, FR, IT, NL, PT)
Special edition in Finnish: Chapter 11 Volume 029 P. 239 - 264
Special edition in Swedish: Chapter 11 Volume 029 P. 239 - 264
Special edition in Czech: Chapter 11 Volume 019 P. 292 - 318
Special edition in Estonian: Chapter 11 Volume 019 P. 292 - 318
Special edition in Latvian: Chapter 11 Volume 019 P. 292 - 318
Special edition in Lithuanian: Chapter 11 Volume 019 P. 292 - 318
Special edition in Hungarian Chapter 11 Volume 019 P. 292 - 318
Special edition in Maltese: Chapter 11 Volume 019 P. 292 - 318
Special edition in Polish: Chapter 11 Volume 019 P. 292 - 318
Special edition in Slovak: Chapter 11 Volume 019 P. 292 - 318
Special edition in Slovene: Chapter 11 Volume 019 P. 292 - 318
Special edition in Bulgarian: Chapter 11 Volume 008 P. 270 - 296
Special edition in Romanian: Chapter 11 Volume 008 P. 270 - 296
Special edition in Croatian: Chapter 11 Volume 096 P. 29 - 54

Legal status of the document In force

ELI: http://data.europa.eu/eli/convention/1994/157/oj

Related Council decision

21994A0316(02)

Konvention om beskyttelse af havmiljøet i Østersøområdet (Den Reviderede Helsingfors-Konvention 1992)

EF-Tidende nr. L 073 af 16/03/1994 s. 0020 - 0045
den finske specialudgave: kapitel 11 bind 29 s. 0239
den svenske specialudgave: kapitel 11 bind 29 s. 0239


KONVENTION om beskyttelse af havmiljoeet i OEstersoeomraadet, 1992

DE KONTRAHERENDE PARTER,

SOM ER KLAR OVER de uundvaerlige vaerdier i havmiljoeet i OEstersoeomraadet, dets exceptionelle hydrografiske og oekologiske saerpraeg og dets levende ressourcers saarbarhed over for forandringer i miljoeet,

SOM BETAENKER de historiske og nuvaerende oekonomiske, sociale og kulturelle vaerdier, som OEstersoeomraadet har for dets befolkningers velvaere og udvikling,

SOM BEMAERKER SIG dybt foruroligede den stadige forurening af OEstersoeomraadet,

SOM ERKLAERER deres faste beslutning om at sikre en oekologisk restaurering af OEstersoeen, der kan sikre, at havmiljoeet kan regenerere sig selv, og at den oekologiske ligevaegt opretholdes,

SOM ERKENDER, at beskyttelsen og forbedringen af havmiljoeet i OEstersoeomraadet er opgaver, der ikke effektivt kan loeses ved nationale bestraebelser alene, men at ogsaa et naert regionalt samarbejde og andre egnede internationale forholdsregler er paakraevet,

SOM SAETTER PRIS PAA de resultater, der er opnaaet paa miljoebeskyttelsesomraadet i forbindelse med 1974-konventionen om beskyttelse af havmiljoeet i OEstersoeomraadet, og den rolle, Kommissionen for beskyttelse af havmiljoeet i OEstersoeen har spillet heri,

SOM MINDER OM de relevante bestemmelser og principper i 1972-erklaeringen fra Stockholm-konferencen om det menneskelige miljoe og slutakten fra 1975-konferencen om sikkerhed og samarbejde i Europa (CSCE),

SOM OENSKER at fremme samarbejdet med de ansvarlige regionale organisationer, saasom Den Internationale Fiskerikommission for OEstersoeen, der blev oprettet i 1973 ved Gdansk-konventionen om fiskeri og bevaring af de levende rigdomskilder i OEstersoeen og Baelterne,

SOM GLAEDER SIG OVER OEstersoe-erklaeringen fra OEstersoestaterne og andre beroerte stater, Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab og samarbejdende internationale finansieringsinstitutioner forsamlet i Roenneby i 1990, og det faelles overordnede program med henblik paa en faelles handlingsplan for at genetablere en sund oekologisk balance i OEstersoeomraadet,

SOM ER KLAR OVER betydningen af gennemsigtighed og offentlighedens medvirken samt det arbejde, ikke-statslige organisationer har gjort for hensigtsmaessig beskyttelse af OEstersoeomraadet,

SOM SER MED TILFREDSHED PAA de bedre muligheder for naert samarbejde, der er blevet skabt gennem de nylige politiske begivenheder i Europa paa grundlag af fredeligt samarbejde og gensidig forstaaelse,

SOM ER BESLUTTET PAA at give udviklingen i den internationale miljoepolitik og miljoelovgivningen en konkret form i en ny konvention for at udbygge, styrke og modernisere retssystemet for beskyttelse af havmiljoeet i OEstersoeomraadet,

ER BLEVET ENIGE om foelgende:

Artikel 1

Konventionsomraade

Denne konvention gaelder for OEstersoeomraadet. Ved OEstersoeomraadet forstaas i denne konvention OEstersoeen og indsejlingen til OEstersoeen afgraenset af breddeparallellen gennem Skagen i Skagerrak ved 57°44,43'N. Det omfatter indre territorialfarvande, dvs. i denne konvention vandomraaderne paa landsiden af basislinjerne, hvorfra territorialfarvandets bredde maales, ind til graensen paa landsiden i henhold til de kontraherende parters angivelse.

Ved deponering af ratifikations-, godkendelses- eller tiltraedelsesinstrument meddeler en kontraherende part depositaren angivelsen af sine indre territorialfarvande for saa vidt angaar denne konvention.

Artikel 2

Definitioner

I denne konvention forstaas ved:

1) Forurening: tilfoersel ved mennesket, direkte eller indirekte, af stoffer eller energi til havet, herunder flodmundinger, der maatte bringe menneskets sundhed i fare, skade levende ressourcer og marine oekosystemer, hindre den retmaessige anvendelse af havet, herunder fiskeri, skade brugskvaliteten af havvand og medfoere, at rekreative vaerdier forringes.

2) Forurening fra landbaserede kilder: forurening af havet fra alle punktkilder eller spredte kilder paa land, der naar havet gennem vand, luft eller direkte fra kysten. Det omfatter forurening fra tilsigtet bortskaffelse i havbunden med adgang fra land gennem tunnel, roerledning eller andre midler.

3) Skib: et fartoej af en hvilken som helst type, som bruges i havmiljoeet, og omfatter hydrofoilbaade, luftpudefartoejer, undervandsfartoejer, flydende fartoejer og faste eller flydende platforme.

4) a) Dumpning:

i) enhver tilsigtet bortskaffelse i havet eller i havbunden af affald og andre stoffer fra skibe, andre menneskeskabte konstruktioner paa havet eller luftfartoejer

ii) enhver tilsigtet bortskaffelse i havet af skibe, andre menneskeskabte konstruktioner paa havet eller luftfartoejer

b) Dumpning indbefatter ikke:

i) bortskaffelse i havet af affald eller andre stoffer, der skyldes eller hidroerer fra normal drift af skibe, andre menneskeskabte konstruktioner paa havet eller luftfartoejer og disses udstyr, med undtagelse af affald eller andre stoffer, som transporteres af skibe, andre menneskeskabte konstruktioner paa havet eller luftfartoejer, der har til formaal at bortskaffe saadanne stoffer, eller som hidroerer fra behandling af saadant affald eller andre stoffer paa saadanne skibe, konstruktioner eller luftfartoejer

ii) anbringelse af stoffer med andet formaal end blot at bortskaffe dem, forudsat at saadan anbringelse ikke strider mod denne konventions formaal.

5) Afbraending: tilsigtet afbraending af affald eller andre stoffer paa havet med henblik paa termisk destruktion af affaldet eller stofferne. Aktiviteter i forbindelse med normal drift af skibe eller andre menneskeskabte konstruktioner er ikke omfattet af denne definition.

6) Olie: enhver form for mineralolie, herunder raaolie, braendselsolie, olieslam, olieaffald og raffinerede produkter.

7) Skadeligt stof: ethvert stof, der, hvis det tilfoeres havet, vil kunne foraarsage forurening.

8) Farligt stof: ethvert skadeligt stof, der paa grund af dets iboende egenskaber er persistent, giftigt eller eventuelt bioakkumulerende.

9) Forureningshaendelse: en begivenhed eller en raekke af begivenheder af samme oprindelse, der medfoerer eller maatte medfoere udledning af olie eller andre skadelige stoffer, og som er eller maatte vaere en trussel for havmiljoeet i OEstersoeen eller for en eller flere kontraherende parters kyst og hermed forbundne interesser, og som kraever noedaktioner eller andre former for oejeblikkelig indsats.

10) Regional organisation for oekonomisk integration: organisation, der bestaar af suveraene stater, hvortil medlemsstaterne har overdraget deres kompetence paa omraader, der er omfattet af denne konvention, herunder kompetence til at indgaa traktater paa disse omraader.

11) Kommission: Kommissionen for Beskyttelse af Havmiljoeet i OEstersoeomraadet, som omhandlet i artikel 19.

Artikel 3

Grundlaeggende principper og forpligtelser

1. De kontraherende parter skal enkeltvis eller i faellesskab tage alle egnede lovgivningsmaessige, administrative eller andre relevante forholdsregler for at forebygge og fjerne forurening med henblik paa at fremme en oekologisk restaurering af OEstersoeomraadet og opretholde dets oekologiske balance.

2. De kontraherende parter skal anvende forsigtighedsprincippet, dvs. traeffe forebyggende foranstaltninger, naar der er grund til at formode, at stoffer eller energi, der direkte eller indirekte tilfoeres havmiljoeet, maatte bringe menneskets sundhed i fare, skade levende ressourcer og marine oekosystemer, oedelaegge rekreative vaerdier eller forhindre andre retmaessige anvendelser af havet, selv naar der ikke er noget afgoerende bevis paa en aarsagssammenhaeng mellem tilfoerslerne og deres paastaaede virkninger.

3. Med henblik paa at forebygge og fjerne forurening af OEstersoeomraadet skal de kontraherende parter fremme anvendelsen af den bedste miljoemaessige praksis og den bedste tilgaengelige teknologi. Hvis en reduktion af tilfoerslerne som resultat af anvendelsen af den bedste miljoemaessige praksis og den bedste tilgaengelige teknologi som beskrevet i bilag II ikke foerer til miljoemaessigt acceptable resultater, skal der traeffes yderligere foranstaltninger.

4. De kontraherende parter skal anvende forureneren-betaler-princippet.

5. De kontraherende parter sikrer, at maalinger og beregninger af emissioner fra punktkilder til vand og luft og af tilfoersler fra diffuse kilder til vand og luft foretages paa en videnskabeligt set hensigtsmaessig maade for at vurdere havmiljoeets tilstand i OEstersoeomraadet og sikre denne konventions gennemfoerelse.

6. De kontraherende parter skal bestraebe sig mest muligt paa at sikre, at gennemfoerelsen af denne konvention ikke foraarsager graenseoverskridende forurening i omraader uden for OEstersoeomraadet. Desuden maa de paagaeldende foranstaltninger ikke foere til hverken uacceptable miljoebelastninger for luftkvaliteten og atmosfaeren eller for vand, jordbund og grundvand, til uacceptabel skadelig eller foroeget affaldsbortskaffelse eller til en foroeget risiko for menneskets sundhed.

Artikel 4

Anvendelse

1. Denne konvention skal finde anvendelse paa beskyttelsen af havmiljoeet i OEstersoeomraadet, som omfatter vandet og havbunden, herunder deres levende ressourcer og andre former for liv i havet.

2. Hver kontraherende part skal med forbehold af suveraene rettigheder gennemfoere bestemmelserne i denne konvention inden for sit ydre territorialfarvand og indre territorialfarvande gennem sine nationale myndigheder.

3. Denne konvention skal ikke finde anvendelse paa noget krigsskib, marinehjaelpeskib, militaert luftfartoej eller andet skib og luftfartoej, som ejes eller anvendes af en stat, saa laenge de udelukkende benyttes i ikke-kommerciel statstjeneste.

Hver kontraherende part skal imidlertid gennem vedtagelse af egnede forholdsregler, som ikke skader saadanne af den ejede eller anvendte skibes og luftfartoejers drift eller driftssikkerhed, sikre, at saadanne skibe og luftfartoejer handler paa en maade, som, saa vidt det er rimeligt og muligt, er i overensstemmelse med denne konvention.

Artikel 5

Skadelige stoffer

De kontraherende parter forpligter sig til at forebygge og fjerne forurening af havmiljoeet i OEstersoeomraadet, som er foraarsaget af skadelige stoffer fra alle kilder, i henhold til bestemmelserne i denne konvention, og med henblik herpaa at gennemfoere procedurerne og foranstaltningerne i bilag I.

Artikel 6

Principper og forpligtelser vedroerende forurening fra landbaserede kilder

1. De kontraherende parter forpligter sig til at forebygge og fjerne forurening fra OEstersoeomraadet fra landbaserede kilder ved bl.a. at anvende den bedste miljoemaessige praksis for alle kilder og den bedste tilgaengelige teknologi paa alle punktkilder. De paagaeldende foranstaltninger med henblik herpaa traeffes af hver enkelt kontraherende part i OEstersoeens afvandingsomraade, uden at suveraeniteten herved indskraenkes.

2. De kontraherende parter gennemfoerer de i bilag III udstukne procedurer og foranstaltninger. Med henblik herpaa skal de, hvor det er hensigtsmaessigt, bl.a. samarbejde i opstillingen og vedtagelsen af specifikke programmer, retningslinjer, normer eller bestemmelser vedroerende emissioner og tilfoersler til vand og luft, miljoekvalitet og produkter, der indeholder skadelige stoffer og materialer samt anvendelsen heraf.

3. Farlige stoffer fra punktkilder maa ikke, undtagen i ubetydelige maengder, direkte eller indirekte tilfoeres havmiljoeet i OEstersoeomraadet uden en forudgaaende saerlig tilladelse, der regelmaessigt skal fornyes, og som udstedes af de vedkommende nationale myndigheder i overensstemmelse med principperne i bilag III, regel 3. De kontraherende parter soerger for, at godkendte emissioner til vand og luft overvaages og kontrolleres.

4. Hvis tilfoerslen fra et vandloeb, der gennemloeber to eller flere kontraherende parters territorier, eller som udgoer graensen mellem dem, maatte foraarsage forurening af havmiljoeet i OEstersoeomraadet, skal de paagaeldende kontraherende parter i faellesskab og om muligt i samarbejde med en beroert tredjestat traeffe hensigtsmaessige foranstaltninger for at forebygge og fjerne en saadan forurening.

Artikel 7

Vurdering af virkninger paa miljoeet

1. Naar der i henhold til international lov eller overnationale bestemmelser, der gaelder den kontraherende oprindelsespart, kraeves en vurdering af virkningerne paa miljoeet vedroerende en foreslaaet aktivitet, som maatte faa betydelige skadelige virkninger paa havmiljoeet i OEstersoeomraadet, skal den paagaeldende kontraherende part meddele det til kommissionen og til alle andre kontraherende parter, som maatte beroeres af de graenseoverskridende virkninger i OEstersoeomraadet.

2. Den kontraherende oprindelsespart skal indlede hoeringer med de andre kontraherende parter, som maatte beroeres af saadanne graenseoverskridende virkninger, naar saadanne hoeringer kraeves i henhold til international ret eller overnationale bestemmelser, som gaelder for den kontraherende oprindelsespart.

3. Hvor to eller flere kontraherende parter deler graenseoverskridende vandomraader inden for OEstersoeens afvandingsomraade, skal disse parter samarbejde om at sikre, at mulige virkninger for havmiljoeet i OEstersoeomraadet fuldt ud undersoeges i en vurdering af virkningerne paa miljoeet, som omhandlet i stk. 1 i denne artikel. De paagaeldende kontraherende parter traeffer i faellesskab passende foranstaltninger for at forebygge og fjerne forurening, herunder kumulative skadevirkninger.

Artikel 8

Forebyggelse af forurening fra skibe

1. Med henblik paa at beskytte OEstersoeomraadet mod forurening fra skibe skal de kontraherende parter tage forholdsregler som angivet i bilag IV.

2. De kontraherende parter skal udforme og anvende ensartede krav vedroerende forefindelse af modtageanlaeg for affald fra skibe skabt om bord, bl.a. under hensyntagen til saerlige behov i passagerskibe, der sejler i OEstersoeomraadet.

Artikel 9

Lystfartoejer

Ud over at gennemfoere de bestemmelser i denne konvention, som vil vaere egnede til anvendelse paa lystfartoejer, skal de kontraherende parter tage saerlige forholdsregler med henblik paa at bekaempe lystsejladsens skadelige virkninger paa havmiljoeet i OEstersoeomraadet. Forholdsreglerne skal bl.a. omfatte luftforurening, stoej og hydrodynamiske virkninger samt passende modtageanlaeg for affald fra lystfartoejer.

Artikel 10

Forbud mod afbraending

1. De kontraherende parter skal forbyde afbraending i OEstersoeomraadet.

2. Hver kontraherende part paatager sig at sikre, at denne artikels bestemmelser overholdes af skibe:

a) som er indregistreret inden for dens territorium eller foerer dens flag

b) som inden for dens territorium eller territorialfarvand laster stoffer med henblik paa afbraending

eller

c) som antages at foretage afbraending inden for de indre territorialfarvande og ydre territorialfarvand.

3. I tilfaelde af formodet afbraending skal de kontraherende parter samarbejde ved undersoegelsen af sagen i overensstemmelse med bilag IV, regel 2.

Artikel 11

Forebyggelse af dumpning

1. De kontraherende parter skal forbyde dumpning i OEstersoeomraadet, jf. dog undtagelserne i stk. 2 og 4 i denne artikel.

2. Dumpning af klapmaterialer kraever forudgaaende saerlig tilladelse, der udstedes af vedkommende nationale myndighed i overensstemmelse med bestemmelserne i bilag V.

3. Hver kontraherende part paatager sig at sikre, at denne artikels bestemmelser overholdes af skibe og luftfartoejer:

a) som er indregistreret inden for dens territorium eller foerer dens flag

b) som inden for dens territorium eller territorialfarvand laster stoffer med henblik paa dumpning

eller

c) som antages at foretage dumpning inden for dens indre territorialfarvande og ydre territorialfarvand.

4. Bestemmelserne i denne artikel skal ikke finde anvendelse, naar menneskeliv bringes i fare, eller et skibs eller luftfartoejs sikkerhed til soes trues af fuldstaendig oedelaeggelse eller fuldstaendigt tab af skibet eller luftfartoejet, eller i ethvert tilfaelde, som udgoer en fare for menneskeliv, hvis dumpning viser sig at vaere den eneste maade, hvorpaa truslen kan afvaerges, og hvis det er overvejende sandsynligt, at skaden som foelge af en saadan dumpning vil vaere mindre, end det ellers ville vaere tilfaeldet. En saadan dumpning skal foretages saaledes, at sandsynligheden for fare for menneskeliv eller livet i havet mindskes.

5. Dumpning i henhold til bestemmelserne i denne artikels stk. 4 skal indberettes og behandles i overensstemmelse med bilag VII og skal ligeledes straks indberettes til kommissionen i henhold til bestemmelserne i bilag V, regel 4.

6. I tilfaelde af dumpning, som formodes at vaere i strid med denne artikels bestemmelser, skal de kontraherende parter samarbejde om undersoegelse af sagen i overensstemmelse med bilag IV, regel 2.

Artikel 12

Undersoegelse og udnyttelse af havbunden og dens undergrund

1. Hver kontraherende part skal tage alle forholdsregler med henblik paa at forhindre forurening af havmiljoeet i OEstersoeomraadet som foelge af undersoegelse eller udnyttelse af dens del af havbunden og dennes undergrund eller af enhver hermed forbundet aktivitet paa havbunden samt at sikre, at der forefindes passende beredskab til oejeblikkelig indsats ved forureningshaendelser foraarsaget af saadanne aktiviteter.

2. For at forhindre og fjerne forurening fra saadanne aktiviteter paatager de kontraherende parter sig at gennemfoere de procedurer og foranstaltninger, der er fastsat i bilag VI, for saa vidt som de er relevante.

Artikel 13

Meddelelse og hoering vedroerende forureningshaendelser

1. Naar en forureningshaendelse paa en kontraherende parts territorium maatte foraarsage forurening af havmiljoeet i OEstersoeomraadet uden for dens territorium og tilstoedende havomraade, hvor det udoever hoejhedsret i henhold til international ret, skal den kontraherende part straks meddele de kontraherende parter, hvis interesser beroeres eller maatte beroeres.

2. Hvor det skoennes noedvendigt af de kontraherende parter omhandlet i stk. 1, skal der finde hoeringer sted med henblik paa forebyggelse, nedbringelse og bekaempelse af saadan forurening.

3. Stk. 1 og 2 gaelder ligeledes i tilfaelde, hvor en kontraherende part har faaet paafoert en saadan forurening fra en tredjestats territorium.

Artikel 14

Samarbejde om bekaempelse af havforurening

De kontraherende parter skal enkeltvis og i faellesskab tage alle egnede forholdsregler, som angivet i bilag VII, med henblik paa at opretholde passende beredskab til indsats i tilfaelde af forureningshaendelser for at fjerne eller minimere foelgerne af disse haendelser for havmiljoeet i OEstersoeomraadet.

Artikel 15

Naturbeskyttelse og biodiversitet

De kontraherende parter skal enkeltvis og i faellesskab tage alle egnede forholdsregler for saa vidt angaar OEstersoeomraadet og dets kystoekosystemer, der paavirkes af OEstersoeen, for at bevare de naturlige levesteder og artsrigdommen og beskytte de oekologiske processer. Saadanne forholdsregler skal ligeledes tages for at sikre en baeredygtig anvendelse af naturressourcerne i OEstersoeomraadet. Med henblik herpaa skal de kontraherende parter foelgelig tilstraebe at vedtage instrumenter med egnede retningslinjer og kriterier.

Artikel 16

Indberetning og udveksling af oplysninger

1. De kontraherende parter meddeler regelmaessigt kommissionen om:

a) love og forskrifter og andre foranstaltninger, der er truffet for at gennemfoere bestemmelserne i denne konvention, dets bilag og henstillinger vedtaget herunder

b) de trufne foranstaltningers effektivitet med hensyn til at gennemfoere bestemmelserne i litra a), og

c) problemer med gennemfoerelse af bestemmelserne i litra a).

2. Paa anmodning af en kontraherende part eller af kommissionen skal de kontraherende parter indgive oplysninger om udledningstilladelser, emissionsdata eller data om miljoekvalitet, for saa vidt som de foreligger.

Artikel 17

Oplysninger til offentligheden

1. De kontraherende parter skal soerge for, at offentligheden har adgang til oplysninger om forholdene i OEstersoeen og vandomraaderne i dens afvandingsomraade, hvilke foranstaltninger der traeffes eller planlaegges for at forhindre og fjerne forurening samt de paagaeldende foranstaltningers effektivitet. Med henblik herpaa skal de kontraherende parter soerge for, at foelgende oplysninger goeres tilgaengelige for offentligheden:

a) udstedte tilladelser og de betingelser heri, der skal opfyldes

b) resultater af vand- og spildevandsproeveudtagning, der er foretaget med henblik paa overvaagning og vurdering samt resultaterne af afproevning af overensstemmelse med vandkvalitetsmaalsaetningerne eller tilladelsesbetingelserne, og

c) vandkvalitetsmaalsaetninger.

2. Hver kontraherende part skal sikre, at disse oplysninger goeres tilgaengelige for offentligheden til enhver tid inden for rimelighedens graenser, og at offentligheden gives rimelig mulighed for mod betaling af et rimeligt gebyr at faa kopier af oplysninger i fortegnelserne.

Artikel 18

Beskyttelse af oplysninger

1. Denne konventions bestemmelser maa ikke beroere en kontraherende parts rettigheder og forpligtelser i henhold til national lov og gaeldende overnationale bestemmelser til at beskytte oplysninger vedroerende intellektuel ejendomsret, herunder industriel og kommerciel forretningshemmelighed eller national sikkerhed samt personlige datas fortrolighedskarakter.

2. Hvis en kontraherende part ikke desto mindre beslutter at give saadanne beskyttede oplysninger til en anden kontraherende part, skal den part, der modtager saadanne beskyttede oplysninger, respektere fortroligheden af de modtagne oplysninger og de betingelser, hvorpaa oplysningerne gives, og maa kun anvende de paagaeldende oplysninger til de formaal, hvortil de blev givet.

Artikel 19

Kommissionen

1. Kommissionen til beskyttelse af havmiljoeet i OEstersoeomraadet, benaevnt »kommissionen«, oprettes herved med henblik paa denne konvention.

2. Kommissionen til beskyttelse af havmiljoeet i OEstersoeomraadet, der blev oprettet i henhold til konventionen om beskyttelse af havmiljoeet i OEstersoeomraadet af 1974, er kommissionen.

3. Kommissionens formandskab skal gives til hver kontraherende part efter tur i alfabetisk raekkefoelge efter staternes navne paa det engelske sprog. Formanden skal fungere i en to-aars periode og kan ikke i sin formandsperiode virke som repraesentant for den kontraherende part, der har formandskabet.

Saafremt formanden ikke sidder hele formandsperioden ud, skal den kontraherende part, der har formandskabet, udnaevne en efterfoelger, som skal forblive paa posten, indtil den kontraherende parts formandsperiode udloeber.

4. Kommissionen skal holde moede mindst én gang aarligt efter indkaldelse fra formanden. Efter anmodning fra en kontraherende part, der stoettes af en anden kontraherende part, skal formanden indkalde til ekstraordinaert moede saa snart som muligt, dog ikke senere end halvfems dage efter datoen for anmodningens fremsaettelse.

5. Medmindre andet er fastsat i denne konvention, skal kommissionen traeffe sine beslutninger enstemmigt.

Artikel 20

Kommissionens pligter

1. Det er kommissionens pligt:

a) bestandigt at overvaage gennemfoerelsen af denne konvention

b) at fremsaette rekommandationer vedroerende forholdsregler i forbindelse med denne konventions formaal

c) at foretage en loebende gennemgang af indholdet af denne konvention, herunder dens bilag, og at anbefale de kontraherende parter saadanne aendringer i denne konvention, herunder dens bilag, som maatte vaere noedvendige, herunder aendringer i listen over stoffer og materialer, saavel som vedtagelse af nye bilag

d) at definere kriterier for forureningskontrol, maalsaetninger for begraensningen af forureningen og maalsaetninger i forbindelse med forholdsregler, isaer de i bilag III anfoerte

e) i naert samarbejde med egnede regeringsorganer og under hensyntagen til litra f) at fremme yderligere forholdsregler til beskyttelse af havmiljoeet i OEstersoeomraadet, og med henblik herpaa

i) fra til raadighed staaende kilder modtage, behandle, resumere og udsende relevante videnskabelige, teknologiske og statistiske oplysninger, og

ii) fremme videnskabelig og teknologisk forskning

f) naar det findes hensigtsmaessigt, at soege kompetente regionale og andre internationale organisationers bistand i et samarbejde om videnskabelig og teknologisk forskning saavel som anden relevant aktivitet i forbindelse med denne konventions maalsaetninger.

2. Kommissionen kan paatage sig andre opgaver, som den skoenner hensigtsmaessig for at fremme denne konventions formaal.

Artikel 21

Administrative bestemmelser for kommissionen

1. Kommissionens arbejdssprog er engelsk.

2. Kommissionen vedtager selv sin forretningsorden.

3. Kommissionens kontor, benaevnt »sekretariatet«, skal vaere beliggende i Helsingfors.

4. Kommissionen udnaevner en eksekutivsekretaer og traeffer bestemmelse om udnaevnelsen af saadant andet personel, som maatte findes fornoedent, og fastlaegger eksekutivsekretaerens pligter og vilkaar.

5. Eksekutivsekretaeren er kommissionens oeverste administrative embedsmand og udfoerer de funktioner, som er noedvendige for administrationen af denne konvention, kommissionens arbejde og andre opgaver, som overdrages eksekutivsekretaeren af kommissionen og dens forretningsorden.

Artikel 22

Finansielle bestemmelser for kommissionen

1. Kommissionen vedtager selv sit finansregulativ.

2. Kommissionen vedtager et aarligt eller toaarigt budget over foreslaaede udgifter og overvejer budgetoverslag for den derefter foelgende regnskabsperiode.

3. Budgettets samlede beloeb, herunder eventuelle af kommissionen vedtagne tillaegsbudgetter, betales af de kontraherende parter, bortset fra Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab, med lige store andele, medmindre kommissionen enstemmigt traeffer anden beslutning.

4. Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab bidrager med hoejest 2,5 % af budgettets administrationsomkostninger.

5. Hver kontraherende part betaler udgifterne i forbindelse med sine repraesentanters, eksperters og raadgiveres deltagelse i kommissionen.

Artikel 23

Stemmeret

1. Hver kontraherende part har en stemme i kommissionen, jf. dog stk. 2.

2. Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab og andre regionale organisationer for oekonomisk integration udoever i sager under deres kompetence deres stemmeret med et antal stemmer svarende til det antal medlemsstater, der er kontraherende part i denne konvention. Saadanne organisationer maa ikke udoeve deres stemmeret, hvis deres medlemsstater udoever deres, og omvendt.

Artikel 24

Videnskabeligt og teknologisk samarbejde

1. De kontraherende parter paatager sig, direkte eller i egnede tilfaelde gennem kompetente regionale eller andre internationale organisationer, at samarbejde om videnskabelig, teknologisk og anden forskning og at udveksle materiale saavel som andre videnskabelige oplysninger, for saa vidt angaar denne konvention. For at fremme forsknings- og overvaagningsaktiviteter i OEstersoeomraadet paatager de kontraherende parter sig at harmonisere deres fremgangsmaade med hensyn til tilladelsesprocedurer for udfoerelse af saadanne aktiviteter.

2. Med forbehold af denne konventions artikel 4, stk. 2, paatager de kontraherende parter sig, direkte eller i egnede tilfaelde gennem regionale eller andre internationale organisationer, at fremme studier, at paatage sig, stoette eller bidrage til programmer beregnet paa at udvikle metoder til vurdering af forureningens art og omfang, veje, udsathed, farer og afhjaelpning i OEstersoeomraadet. De kontraherende parter paatager sig navnlig at udforme alternative metoder til behandling, bortskaffelse og tilintetgoerelse af saadanne materialer og stoffer, som vil kunne foraarsage forurening af havmiljoeet i OEstersoeomraadet.

3. Med forbehold af denne konventions artikel 4, stk. 2, paatager de kontraherende parter sig, direkte eller i egnede tilfaelde gennem regionale eller andre internationale organisationer, og paa grundlag af oplysninger og data, der er erhvervet i henhold til denne artikels stk. 1 og 2, at samarbejde om udformningen af sammenlignelige observationsmetoder, om udfoerelsen af forundersoegelser og om opstillingen af komplementaere eller faelles overvaagningsprogrammer.

4. Organisationen og omfanget af arbejde i forbindelse med gennemfoerelsen af de i de foregaaende stykker omhandlede opgaver skal i hovedsagen fastlaegges af kommissionen.

Artikel 25

Skadesansvar

De kontraherende parter paatager sig saa hurtigt som muligt i faellesskab at udforme og godkende regler i forbindelse med skadesansvar som foelge af handlinger eller undladelser i strid med denne konvention, herunder bl.a. ansvarsbegraensning, kriterier og fremgangsmaader ved fastlaeggelsen af ansvar og til raadighed staaende retsmidler.

Artikel 26

Bilaeggelse af tvister

1. I tilfaelde af en tvist mellem kontraherende parter om fortolkningen eller anvendelsen af denne konvention skal de kontraherende parter soege en forhandlingsloesning. Hvis sagens parter ikke kan naa til enighed, skal de anmode om bona officia hos eller i faellesskab anmode om maegling ved en tredje kontraherende part, en kvalificeret international organisation eller en kvalificeret person.

2. Hvis sagens parter ikke har vaeret i stand til at loese deres tvist ved forhandling eller har vaeret ude af stand til at naa til enighed om de ovennaevnte forholdsregler, skal saadanne tvister efter indbyrdes aftale afgoeres af en ad hoc voldgiftsdomstol, en permanent voldgiftsdomstol eller Den Internationale Domstol.

Artikel 27

Sikring af visse friheder

Intet i denne konvention maa fortolkes som en kraenkelse af friheden til sejlads, fiskeri, videnskabelige havundersoegelser og anden retmaessig anvendelse af det aabne hav, eller af rettigheden til fredelig gennemsejling af det ydre territorialfarvand.

Artikel 28

Bilagenes status

De til denne konvention knyttede bilag udgoer en integrerende del af konventionen.

Artikel 29

Forhold til andre konventioner

Denne konventions bestemmelser skal vaere uden praejudice for de kontraherende parters rettigheder og forpligtelser i henhold til indgaaede saavel som fremtidige traktater, der fremmer og videreudvikler de almindelige havretlige principper, som denne konvention hviler paa, og i saerdeleshed bestemmelser vedroerende forebyggelse af forurening af havmiljoeet.

Artikel 30

Konference for revision eller aendring af konventionen

Med de kontraherende parters samtykke eller efter anmodning fra kommissionen kan der indkaldes til en konference med det formaal at foretage en almindelig revision eller en aendring af denne konvention.

Artikel 31

AEndringer i konventionens artikler

1. Hver kontraherende part kan foreslaa aendringer i denne konventions artikler. Ethvert saadant aendringsforslag forelaegges depositaren og af denne meddeles alle kontraherende parter, som skal underrette depositaren om deres godkendelse eller forkastelse af aendringen saa snart som muligt efter modtagelse af meddelelsen.

Paa anmodning af en kontraherende part skal en foreslaaet aendring overvejes i kommissionen. I saa tilfaelde gaelder artikel 19, stk. 4. Hvis en aendring vedtages af kommissionen, gaelder proceduren i denne artikels stk. 2.

2. Kommissionen kan anbefale aendringer til denne konventions artikler. Saadanne anbefalede aendringer forelaegges depositaren og af denne meddeles alle kontraherende parter, som skal underrette depositaren om deres godkendelse eller forkastelse af aendringen saa snart som muligt efter modtagelse af meddelelsen.

3. AEndringen traeder i kraft halvfems dage efter, at depositaren har modtaget underretning om godkendelse af den paagaeldende aendring fra alle kontraherende parter.

Artikel 32

AEndringer i bilagene og vedtagelse af bilag

1. Enhver af en kontraherende part foreslaaet aendring i bilagene skal meddeles de oevrige kontraherende parter af depositaren og overvejes i kommissionen. Hvis aendringen vedtages af kommissionen, skal den meddeles de kontraherende parter og anbefales til godkendelse.

2. Enhver af kommissionen anbefalet aendring til bilagene skal meddeles de kontraherende parter af depositaren og anbefales til godkendelse.

3. En saadan aendring skal anses for at vaere godkendt ved udloebet af en af kommissionen fastsat periode, medmindre en af de kontraherende parter ved skriftlig meddelelse til depositaren inden for denne periode har fremsat indsigelse mod aendringen. Den godkendte aendring skal traede i kraft paa en af kommissionen fastsat dato.

Den af kommissionen fastsatte periode skal forlaenges i en yderligere periode paa seks maaneder, og datoen for aendringens ikrafttraeden udsaettes tilsvarende, hvis en kontraherende part i saerlige tilfaelde underretter depositaren foer udloebet af den af kommissionen fastsatte periode om, at den agter at godkende aendringen, men at de forfatningsmaessige krav til en saadan godkendelse endnu ikke er opfyldt.

4. Et bilag til denne konvention kan vedtages i overensstemmelse med denne artikels bestemmelser.

Artikel 33

Forbehold

1. Der kan ikke tages forbehold over for denne konventions bestemmelser.

2. Bestemmelserne i stk. 1 forhindrer ikke en kontraherende part i for en periode paa ikke over et aar midlertidigt at ophaeve anvendelsen af et bilag til denne konvention eller en del deraf eller en aendring deri, efter at vedkommende bilag eller aendringen deri er traadt i kraft. Enhver kontraherende part i 1974-konventionen om beskyttelse af havmiljoeet i OEstersoeomraadet, der ved denne konventions ikrafttraeden ophaever anvendelsen af et bilag eller en del deraf, skal anvende det tilsvarende bilag eller del deraf til 1974-konventionen i ophaevelsesperioden.

3. Hvis en kontraherende part efter denne konventions ikrafttraeden paaberaaber sig bestemmelserne i stk. 2, skal den, paa det tidspunkt, da kommissionen vedtager en aendring i et bilag eller et nyt bilag, give de oevrige kontraherende parter meddelelse om de bestemmelser, som vil blive midlertidigt ophaevet i henhold til stk. 2.

Artikel 34

Undertegnelse

Denne konvention staar aaben for undertegnelse i Helsingfors fra den 9. april 1992 til den 9. oktober 1992 for de stater og Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab, der deltog i den diplomatiske konference om beskyttelse af havmiljoeet i OEstersoeomraadet, der blev afholdt i Helsingfors den 9. april 1992.

Artikel 35

Ratifikation, godkendelse og tiltraedelse

1. Denne konvention skal ratificeres eller godkendes.

2. Denne konvention skal efter dens ikrafttraeden vaere aaben for tiltraedelse af enhver anden stat eller regional organisation for oekonomisk integration, der er interesseret i at opfylde denne konventions maal og formaal, forudsat at vedkommende stat eller organisation indbydes af alle de kontraherende parter. Hvis det drejer sig om en regional organisation for oekonomisk integration med begraenset ansvarsomraade, bliver kommissionen og den paagaeldende organisation enige om vilkaar og betingelser for dens deltagelse.

3. Ratifikations-, godkendelses- eller tiltraedelsesinstrumenterne skal deponeres hos depositaren.

4. Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab og eventuelle andre regionale organisationer for oekonomisk integration, der bliver kontraherende part i denne konvention, skal i spoergsmaal inden for deres kompetenceomraade for egen regning udoeve de rettigheder og opfylde det ansvar, som denne konvention giver deres medlemsstater. I saadanne tilfaelde kan disse organisationers medlemsstater ikke udoeve deres rettigheder enkeltvis.

Artikel 36

Ikrafttraeden

1. Denne konvention traeder i kraft to maaneder efter deponeringen af ratifikations- eller godkendelsesinstrumenterne af alle undertegnende kyststater ved OEstersoeen og af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab.

2. For hver stat, der ratificerer eller godkender denne konvention foer eller efter deponeringen af det sidste ratifikations- eller godkendelsesinstrument, der er omhandlet i stk. 1, traeder denne konvention i kraft to maaneder efter dagen for den paagaeldende stats deponering af dets ratifikations- eller godkendelsesinstrument eller paa dagen for denne konventions ikrafttraeden, hvis dette sker senere.

3. For hver tiltraedende stat eller regional organisation for oekonomisk integration traeder denne konvention i kraft to maaneder efter dagen for den paagaeldende stats eller regionale organisation for oekonomisk integrations deponering af tiltraedelsesinstrumentet.

4. Naar denne konvention traeder i kraft, ophoerer konventionen om beskyttelse af havmiljoeet i OEstersoeomraadet, der blev undertegnet i Helsingfors den 22. marts 1974, med senere aendringer, med at gaelde.

5. Uanset bestemmelserne i stk. 4 vil aendringerne til bilagene i naevnte konvention, der er vedtaget af de kontraherende parter i naevnte konvention mellem undertegnelsen af denne konvention og dens ikrafttraeden, fortsat gaelde indtil de tilsvarende bilag til denne konvention er blevet aendret i overensstemmelse hermed.

6. Uanset bestemmelserne i stk. 4 vil rekommandationer og beslutninger vedtaget under naevnte konvention fortsat gaelde i det omfang, de er i overensstemmelse med og ikke udtrykkeligt ophaevet af denne konvention eller af enhver beslutning vedtaget i henhold hertil.

Artikel 37

Udtraeden

1. Naar som helst efter udloebet af fem aar fra datoen for denne konventions ikrafttraeden kan enhver kontraherende part udtraede af denne konvention ved skriftlig meddelelse til depositaren. Udtraedelsen faar virkning for vedkommende kontraherende part den tredivte juni det aar, der foelger efter aaret, i hvilket depositaren modtog meddelelse om udtraedelsen.

2. I tilfaelde af meddelelse om udtraedelse fra en kontraherende part skal depositaren indkalde til et moede mellem de kontraherende parter med henblik paa at overveje udtraedelsens virkning.

Artikel 38

Depositar

Finlands regering, der fungerer som depositar, skal

a) meddele alle kontraherende parter og eksekutivsekretaeren om:

i) undertegnelserne

ii) deponering af ethvert ratifikations-, godkendelses- eller tiltraedelsesinstrument

iii) enhver ikrafttraedelsesdato for denne konvention

iv) enhver foreslaaet eller anbefalet aendring til en artikel eller et bilag eller vedtagelse af et nyt bilag samt datoen, paa hvilken en saadan aendring eller et nyt bilag traeder i kraft

v) enhver meddelelse, og dato for dets modtagelse, i henhold til artikel 31 og 32

vi) enhver meddelelse om udtraeden og den dato, paa hvilken saadan udtraeden faar virkning

vii) ethvert andet dokument eller meddelelse vedroerende denne konvention

b) sende bekraeftede kopier af denne konvention til tiltraedende stater og regionale organisationer for oekonomisk integration.

Til bekraeftelse heraf har undertegnede, der er behoerigt bemyndiget hertil, underskrevet denne konvention.

Udfaerdiget i Helsingfors den niende april nitten hundrede og tooghalvfems i ét autentisk eksemplar paa engelsk, der deponeres hos Finlands regering. Finlands regering sender bekraeftede kopier til alle signatarerne.

For Den Tjekkiske og Slovakiske Foederative Republik

For Kongeriget Danmark

For Republikken Estland

For Republikken Finland

For Forbundsrepublikken Tyskland

For Republikken Letland

For Republikken Litauen

For Kongeriget Norge

For Republikken Polen

For Den Russiske Foederation

For Kongeriget Sverige

For Ukraine

For Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab

BILAG I

SKADELIGE STOFFER

DEL 1: GENERELLE PRINCIPPER

1.0. Indledning

For at opfylde kravene i de forskellige dele i denne konvention skal foelgende procedure anvendes af de kontraherende parter ved fastlaeggelse og evaluering af skadelige stoffer som defineret i artikel 2, stk. 7.

1.1. Kriterier for skadelige stoffer

Bestemmelse og vurdering af stoffer skal baseres paa stoffernes iboende egenskaber, nemlig:

- persistens

- toksicitet eller andre skadelige egenskaber

- tendens til bioakkumulation

samt egenskaber, der maatte foraarsage forurening, saasom

- forholdet mellem registrerede koncentrationer og koncentrationer, der ikke har nogen registreret virkning

- menneskeskabt risiko for eutrofiering

- graenseoverskridende eller vidtraekkende betydning

- risiko for uoenskede aendringer i det marine oekosystem og virkningernes uoprettelighed eller holdbarhed

- radioaktivitet

- alvorlig indvirkning paa fiskeri eller andre retmaessige anvendelser af havet

- spredningsmoenster (f.eks. maengde, anvendelsesmoenster og sandsynligheden for at naa havmiljoeet)

- paaviste carcinogene, teratogene eller mutagene egenskaber i eller gennem havmiljoeet.

Disse egenskaber er ikke noedvendigvis lige vigtige for bestemmelsen og vurderingen af et bestemt stof eller en bestemt gruppe af stoffer.

1.2. Prioriterede grupper af skadelige stoffer

De kontraherende parter skal i deres forebyggende foranstaltninger give prioritet til foelgende gruppe af stoffer, der generelt anses for at vaere skadelige stoffer:

a) tungmetaller og forbindelser heraf

b) organiske halogenforbindelser

c) organiske fosfor- og tinforbindelser

d) pesticider, saasom fungicider, herbicider, insekticider, slimicider og kemikalier, der anvendes til beskyttelse af trae, toemmer, traemasse, cellulose, papir, skind og tekstiler

e) olier og kulbrinter af mineralolieoprindelse

f) andre organiske forbindelser, der er saerlig skadelige for havmiljoeet

g) nitrogen- og fosforforbindelser

h) radioaktive stoffer, herunder affald

i) persistente materialer, der maatte flyde, forblive svaevende eller synke

j) stoffer, der maatte foraarsage alvorlige virkninger for smagen og/eller lugten af produkter til menneskefoede fra havet, eller virkninger for smag, lugt, farve, gennemsigtighed eller andre af vandets egenskaber.

DEL 2: FORBUDTE STOFFER

For at beskytte OEstersoeomraadet mod farlige stoffer skal de kontraherende parter fuldstaendigt eller delvis forbyde anvendelsen af foelgende stoffer eller grupper af stoffer i OEstersoeomraadet og dets afvandingsomraade:

2.1. Stoffer, der er forbudt til alle slutanvendelser, undtagen laegemidler

DDT (1,1,1-trichlor-2,2-bis(4-chlorphenyl)ethan) og dets derivater DDE og DDD.

2.2. Stoffer, der er forbudte til alle anvendelser, undtagen i bestaaende udstyr med lukket system indtil det ikke kan bruges laengere, eller til forskning, udvikling og analytiske formaal

a) PCB (Polychlorerede biphenyler)

b) PCT (Polychlorerede terphenyler).

2.3. Stoffer, der er forbudte til bestemte anvendelser

Organiske tinforbindelser til begroningshindrende malinger til lystfartoejer paa under 25 m og fiskenetbure.

DEL 3: PESTICIDER

For at beskytte OEstersoeomraadet mod farlige stoffer skal de kontraherende parter soege at reducere til et minimum og om muligt forbyde anvendelsen af foelgende stoffer som pesticider i OEstersoeomraadet og dets afvandingsomraade:

>TABELPOSITION>

BILAG II

KRITERIER FOR ANVENDELSE AF BEDSTE MILJOEMAESSIGE PRAKSIS OG BEDSTE TILGAENGELIGE TEKNOLOGI

REGEL 1: GENERELLE BESTEMMELSER

1. I overensstemmelse med de relevante dele i denne konvention skal de kontraherende parter anvende de kriterier for bedste miljoemaessige praksis og bedste tilgaengelige teknologi, der er beskrevet nedenfor.

2. For at forhindre og fjerne forurening skal de kontraherende parter anvende den bedste miljoemaessige praksis paa alle kilder og den bedste tilgaengelige teknologi paa punktkilder, og minimere eller fjerne tilfoersler til vand og luft fra alle kilder ved at foretage kontrol.

REGEL 2: BEDSTE MILJOEMAESSIGE PRAKSIS

1. Udtrykket bedste miljoemaessige praksis betyder anvendelse af den mest egnede kombination af forholdsregler. Ved valg i hvert enkelt tilfaelde skal mindst foelgende rangorden af forholdsregler overvejes:

- oplysning af offentligheden og brugere om de miljoemaessige foelger af valget af bestemte aktiviteter og produkter, deres anvendelse og endelige bortskaffelse

- udvikling og anvendelse af kodeks for god miljoemaessig praksis, der daekker alle aspekter af produktets levetid

- paabudt maerkning med oplysninger til offentligheden og brugerne om de miljoefarer, der er forbundet med et produkt, dets anvendelse og endelige bortskaffelse

- forefindelse af indsamlings- og bortskaffelsesordninger

- ressourcebesparelser, herunder energi

- genanvendelse, genvinding og genbrug

- undgaaelse af anvendelsen af farlige stoffer og produkter samt frembringelse af farligt affald

- anvendelse af oekonomiske instrumenter paa aktiviteter, produkter eller grupper af produkter og emissioner

- en tilladelsesordning, der omfatter en raekke restriktioner eller et forbud.

2. Ved fastlaeggelse generelt eller i de enkelte tilfaelde af, hvilken kombination af forholdsregler der ville vaere den bedste miljoemaessige praksis, boer navnlig overvejes:

- forsigtighedsprincippet

- de oekologiske farer forbundet med produktet, dets fremstilling, anvendelse og endelige bortskaffelse

- undgaaelse af eller erstatning gennem mindre forurenende virksomhed eller stoffer

- anvendelsens omfang

- mulige miljoemaessige fordele eller ulemper ved erstatningsmaterialer eller -aktiviteter

- fremskridt og aendringer i den videnskabelige viden og forstaaelse

- tidsbegraensning for gennemfoerelse

- samfundsmaessige og oekonomiske konsekvenser.

REGEL 3: BEDSTE TILGAENGELIGE TEKNOLOGI

1. Udtrykket bedste tilgaengelige teknologi betyder det seneste udviklingsstadium i processer, faciliteter eller driftsmetoder, der angiver en bestemt forholdsregels egnethed i praksis til at begraense udledninger.

2. Ved fastlaeggelse af, hvorvidt et saet processer, faciliteter og driftsmetoder udgoer den bedste tilgaengelige teknologi generelt eller i enkelttilfaelde boer der saerligt overvejes:

- sammenlignelige processer, faciliteter eller driftsmetoder, der for nylig er blevet afproevet med godt resultat

- teknologiske fremskridt og aendringer i videnskabelig viden og forstaaelse

- den paagaeldende teknologis oekonomiske gennemfoerlighed

- tidsbegraensning for anvendelse

- arten og omfanget af de paagaeldende emissioner

- affaldsreducerende teknologi

- forsigtighedsprincippet.

REGEL 4: FREMTIDIGE UDVIKLINGER

Det foelger deraf, at den bedste miljoemaessige praksis og den bedste tilgaengelige teknologi vil aendre sig med tiden i lyset af teknologiske fremskridt og oekonomiske og samfundsmaessige faktorer, samt aendringer i videnskabens viden og forstaaelse.

BILAG III

KRITERIER OG FORHOLDSREGLER FOR FOREBYGGELSE AF FORURENING FRA LANDBASEREDE KILDER

REGEL 1: GENERELLE BESTEMMELSER

I overensstemmelse med de relevante dele i denne konvention skal de kontraherende parter anvende kriterierne og forholdsreglerne i dette bilag i hele afvandingsomraadet og tage hensyn til bedste miljoemaessige praksis (BMP) og bedste tilgaengelige teknologi (BTT) som beskrevet i bilag II.

REGEL 2: SPECIFIKKE KRAV

1. Kommunalt spildevand skal behandles mindst biologisk eller med andre lige saa effektive metoder for saa vidt angaar nedbringelse af vigtige parametre. Det skal foretages en vaesentlig reduktion af naeringsstoffer.

2. Styring af vandforbruget i industrianlaeg boer sigte mod lukkede vandsystemer eller en hoej grad af recirkulation for at undgaa spildevand saa vidt som overhovedet muligt.

3. Industrispildevand skal behandles separat, foer det fortyndes ved opblanding med vand.

4. Spildevand, der indeholder farlige stoffer eller andre relevante stoffer, maa ikke behandles sammen med andet spildevand, medmindre der opnaas en lignende reduktion af forureningsbelastningen sammenlignet med en separat rensning af hver spildevandsstroem. Forbedringen af spildevandskvaliteten maa ikke foere til en vaesentlig foroegelse af omfanget af skadelig slam.

5. Graensevaerdier for emissioner, der indeholder skadelige stoffer, til vand og luft skal anfoeres i saerlige tilladelser.

6. Industrianlaeg og andre punktkilder, der er tilsluttet kommunale vandrensningsanlaeg, skal anvende den bedste tilgaengelige teknologi for at undgaa skadelige stoffer, der ikke kan goeres uskadelige i det kommunale spildevandsbehandlingsanlaeg, eller som maatte forstyrre processerne i anlaegget. Derudover skal der traeffes forholdsregler efter den bedste miljoemaessige praksis.

7. Forurening fra akvakultur skal forhindres og fjernes ved at fremme og gennemfoere den bedste miljoemaessige praksis og den bedste tilgaengelige teknologi.

8. Forurening fra spredte kilder, herunder landbruget, skal fjernes ved at fremme og gennemfoere den bedste miljoemaessige praksis.

9. Anvendte pesticider skal overholde de kriterier, der fastlaegges af kommissionen.

REGEL 3: PRINCIPPER FOR UDSTEDELSE AF TILLADELSER TIL INDUSTRIANLAEG

De kontraherende parter paatager sig at anvende foelgende principper og procedurer, naar de udsteder tilladelser omhandlet i artikel 6, stk. 3, i denne konvention:

1. Driftslederen paa et industrianlaeg skal fremsende data og oplysninger til den relevante nationale myndighed under anvendelse af en ansoegningsformular. Det anbefales, at driftslederen forhandler med den paagaeldende nationale myndighed om de data, der er noedvendige for ansoegningen, foer denne forelaegges myndigheden (aftale om omfanget af noedvendige oplysninger og syn).

Ansoegningen skal mindst indeholde foelgende oplysninger:

Generelle oplysninger

- navn, branche, beliggenhed og antal ansatte.

Nuvaerende forhold og/eller planlagte aktiviteter

- udlednings- og/eller emissionssted

- produktionstype, produktionens og/eller forarbejdningens stoerrelse

- produktionsprocesser

- type og maengde af raamaterialer, stoffer og/eller mellemprodukter

- omfanget og kvaliteten af ubehandlet spildevand og raagas fra alle relevante kilder (f.eks. procesvand, koelevand)

- behandling af spildevand og raagas med hensyn til type, proces og effektiviteten af forbehandling og/eller slutbehandling

- behandlet spildevand og raagas for saa vidt angaar maengde og kvalitet ved udloebet fra anlaeggene for forbehandling og/eller slutbehandling

- maengde og kvalitet af fast og flydende affald, der fremstilles under processen og behandlingen af spildevand og raagas

- behandling af fast og flydende affald

- oplysninger om foranstaltninger til forebyggelse af driftssvigt og uforsaetlige udslip

- miljoeets nuvaerende tilstand og de mulige virkninger herpaa.

Alternativer og deres forskellige virkninger vedroerende f.eks. oekologiske, oekonomiske og sikkerhedsmaessige aspekter

- andre mulige produktionsprocesser

- andre mulige raamaterialer, stoffer og/eller mellemprodukter

- andre mulige behandlingsteknologier.

2. Den vedkommende nationale myndighed skal vurdere miljoeets nuvaerende tilstand og de planlagte aktiviteters potentielle virkninger.

3. Den vedkommende nationale myndighed udsteder tilladelsen efter en tilbundsgaaende vurdering med saerlig opmaerksomhed rettet mod ovennaevnte aspekter. Der skal i tilladelsen mindst vaere fastlagt foelgende:

- alle de komponenters egenskaber (f.eks. produktionskapacitet), som paavirker maengden og kvaliteten af udledninger og/eller emissioner

- graensevaerdier for maengde og kvalitet (belastning og/eller koncentration) af direkte og indirekte udledninger og emissioner

- forskrifter om:

- konstruktion og sikkerhed

- produktionsprocesser og/eller -materialer

- drift og vedligeholdelse af behandlingsanlaeg

- genvinding af materialer og stoffer samt affaldsbortskaffelse

- type og omfang af kontrol, der skal foretages af driftslederen (selvkontrol)

- forholdsregler der traeffes i tilfaelde af driftssvigt og uforsaetlige udslip

- analysemetoder

- program for modernisering og undersoegelser, der skal foretages af driftslederen

- program for driftslederens rapporter om overvaagning og/eller selvkontrol, moderniserings- og undersoegelsesforanstaltninger.

4. Den vedkommende nationale myndighed eller en uafhaengig institution, der er godkendt af den vedkommende nationale myndighed, skal:

- kontrollere omfanget og kvaliteten af udledninger og/eller emissioner ved proeveudtagning og analyse

- kontrollere, om kravene i tilladelsen er opfyldt

- tilrettelaegge overvaagning af de forskellige virkninger af spildevandsudledninger og emissioner til luften

- om noedvendigt revidere tilladelsen.

BILAG IV

FOREBYGGELSE AF FORURENING FRA SKIBE

REGEL 1: SAMARBEJDE

De kontraherende parter skal i spoergsmaal om beskyttelse af OEstersoeomraadet mod forurening fra skibe samarbejde:

a) i Den Internationale Soefartsorganisation, navnlig om af udforme internationale regler, der bl.a. er baseret paa de grundlaeggende principper og forpligtelser i denne konvention, og som ligeledes omfatter fremme af anvendelsen af den bedste tilgaengelige teknologi og den bedste miljoemaessige praksis, som defineret i bilag II

b) om en effektiv og harmoniseret gennemfoerelse af de regler, der er vedtaget af Den Internationale Soefartsorganisation.

REGEL 2: HJAELP VED EFTERFORSKNING

De kontraherende parter skal, medmindre andet foelger af denne konvention, artikel 4, stk. 3, i passende omfang bistaa hinanden med efterforskningen af overtraedelser af den gaeldende lovgivning om foranstaltninger til forebyggelse af forurening, som har fundet sted, eller som formodes at have fundet sted inden for OEstersoeomraadet. Denne bistand kan omfatte, men er ikke begraenset til, kompetente myndigheders kontrol af oliejournaler, journaler for skadelige stoffer, skibsdagboeger og maskindagboeger, udtagning af olieproever med henblik paa analytisk identifikation.

REGEL 3: DEFINITIONER

I dette bilag gaelder foelgende:

1. Ved administration forstaas den kontraherende parts regering, under hvis myndighed skibe drives. For et skib, som er berettiget til at foere et lands flag, er administrationen dette lands regering. For faste eller flydende platforme, som drives med henblik paa undersoegelse og udnyttelse af den del af havbunden og dennes undergrund, som stoeder op til en kyststraekning, over hvilken kyststaten udoever hoejhedsret med hensyn til undersoegelse og udnyttelse af deres naturressourcer, er administrationen denne kyststats regering.

2. a) Ved udtoemning forstaas i forbindelse med skadelige stoffer eller udloeb, som indeholder saadanne stoffer, enhver udledning, uanset hvordan den er foraarsaget, fra et skib, herunder enhver udstroemning, bortskaffelse, overloeb, udsivning, udpumpning, emission eller toemning.

b) Udtoemning indbefatter ikke:

i) dumpning som defineret i konventionen om forebyggelse af havforurening ved dumpning af affald og andre stoffer, udfaerdiget i London den 29. december 1972, eller

ii) udledning af skadelige stoffer, som stammer direkte fra undersoegelsen, udnyttelsen og lignende behandling til soes af undersoeiske mineralforekomster, eller

iii) udledning af skadelige stoffer med henblik paa videnskabelig forskning vedroerende forureningsbekaempelse eller forureningskontrol.

3. Ved udtrykket fra naermeste kyst forstaas den basislinje, hvorfra det paagaeldende territoriums ydre territorialfarvand er fastlagt i overensstemmelse med international ret.

4. Udtrykket jurisdiktion fortolkes ved anvendelse eller fortolkning af dette bilag efter til enhver tid gaeldende international ret.

5. Ved udtrykket MARPOL 73/78 forstaas den internationale konvention om forebyggelse af forurening fra skibe af 1973, som aendret ved protokol af 1978 hertil.

REGEL 4: ANVENDELSE AF BILAGENE TIL MARPOL 73/78

De kontraherende parter skal anvende bestemmelserne i bilagene til MARPOL 73/78, jf. dog regel 5.

REGEL 5: KLOAKSPILDEVAND

De kontraherende parter skal bringe bestemmelserne i denne regel, stk. A til D og F og G, i anvendelse paa udtoemning af kloakspildevand fra skibe i OEstersoeomraadet.

A. Definitioner

I denne regel forstaas ved:

1. Kloakspildevand:

a) afloebsstoffer eller andet affald fra enhver form for toiletter, urinaler eller WC-afloeb

b) afloebsstoffer fra hospitalsrum (apotek, sygelukaf, osv.) udledt fra vaskekummer, vaskebaljer og afloeb anbragt i saadanne rum

c) afloebsstoffer fra steder, hvor der findes levende dyr, eller

d) andet spildevand, naar det er blandet med afloebsstoffer som ovenfor defineret.

2. Sumptank: en tank, som anvendes til opsamling og opbevaring af kloakspildevand.

B. Anvendelse

Denne regel finder anvendelse paa:

a) skibe paa 200 bruttoregistertons og derover

b) skibe paa mindre end 200 bruttoregistertons, som er godkendt til befordring af over 10 personer

c) skibe, som ikke har en maalt bruttoregistertonnage, og som er godkendt til befordring af over 10 personer.

C. Udtoemning af kloakspildevand

1. Med forbehold af bestemmelserne i denne regel, stk. D, er udtoemning af kloakspildevand i havet forbudt, medmindre:

a) skibet udtoemmer findelt og desinficeret kloakspildevand ved anvendelse af et af administrationen godkendt system, og udtoemningen sker i en afstand af mindst 4 soemil fra naermeste kyst, eller skibet udtoemmer kloakspildevand, som ikke er findelt eller desinficeret, i en afstand af mindst 12 soemil fra naermeste kyst under forudsaetning af, at det kloakspildevand, som har vaeret opbevaret i sumptanke, ikke udtoemmes paa en gang, men udtoemmes med moderat udloebshastighed, og kun naar skibet goer mindst 4 knobs fart, eller

b) skibet anvender et af administrationen godkendt anlaeg til behandling af kloakspildevand, og

i) anlaeggets afproevningsresultat er anfoert i et dokument, som opbevares om bord

ii) samt at udloebet ikke frembringer synlige, i vandet flydende, faste stoffer og ikke frembringer misfarvning af det omgivende vand.

2. Naar kloakspildevand blandes med affald eller spildevand, for hvilket der gaelder forskellige regler for udtoemning, skal de strengeste af disse regler anvendes.

D. Undtagelser

Denne regel, stk. C, finder ikke anvendelse i foelgende tilfaelde:

a) naar udtoemning af kloakspildevand fra et skib er noedvendig af hensyn til et skibs og de ombordvaerendes sikkerhed eller for at redde menneskeliv paa havet, eller

b) naar udtoemning af kloakspildevand er en foelge af skade paa et skib eller dets udstyr, under forudsaetning af, at der foer og efter skadens indtraeden er blevet iagttaget alle rimelige forholdsregler med henblik paa at undgaa eller mindske udtoemningen.

E. Modtageanlaeg

1. Hver kontraherende part skal drage omsorg for, at der i dens havne og terminaler i OEstersoeomraadet tilvejebringes anlaeg til modtagelse af kloakspildevand. Saadanne anlaeg skal vaere tilstraekkelige til at opfylde behovet for de skibe, som maatte goere brug af dem, uden at forsinke dem unoedigt.

2. For at modtageanlaeggenes roerledninger skal kunne tilsluttes skibenes udtoemningsledninger, skal begge ledninger udstyres med standardkoblinger i overensstemmelse med foelgende tabel:

>TABELPOSITION>

Flangen skal vaere konstrueret til roer med indre diameter op til 100 mm og skal vaere af staal eller andet tilsvarende materiale, som har en glat overflade. Flangen med tilhoerende pakning skal kunne holde til et arbejdstryk paa 6 kg/cm².

I skibe med konstruktionsdybgang paa 5 m og derunder kan den indre diameter af udtoemningsledningens koblingsled vaere 38 mm.

F. Syn

1. Skibe som gaar i fart i OEstersoeomraadet skal underkastes nedenfor anfoerte syn:

a) Et foerste syn, foer skibet saettes i fart, eller foer det i denne regels stk. G foreskrevne certifikat udstedes foerste gang, som skal omfatte et syn af skibet, der er saa effektivt, at det:

i) naar skibet er udstyret med et anlaeg til behandling af kloakspildevand, sikres, at anlaegget opfylder de krav til dets funktion, som er baseret paa normer og afproevningsmetoder, som er anbefalet af kommissionen og som skal godkendes af administrationen

ii) naar skibet er udstyret med et system til findeling og desinfektion af kloakspildevand, sikres, at systemet opfylder de krav til dets funktion, som er baseret paa normer og afproevningsmetoder, som er anbefalet af kommissionen og som skal godkendes af administrationen

iii) naar skibet er udstyret med en sumptank, sikres, at kapaciteten af en saadan tank af administrationen kan anses for tilstraekkelig til opbevaring af alt kloakspildevand under hensyntagen til skibets anvendelse, antallet af ombordvaerende og andre relevante faktorer. Sumptanken skal opfylde de krav til dens funktion, som er baseret paa normer og afproevningsmetoder, som er anbefalet af kommissionen og som skal godkendes af administrationen

iv) sikres, at skibet er udstyret med en roerledning til udtoemning af kloakspildevand til et modtageanlaeg. Roerledningen skal vaere forsynet med standardkobling i overensstemmelse med stk. E eller for skibe i fast fart alternativt med andre normer, som administrationen kan godkende, saasom lynkoblinger.

Dette syn skal vaere saa effektivt, at det sikres, at udstyr, tilbehoer, anordninger og materialer fuldstaendigt opfylder de paagaeldende krav i denne regel.

Administrationen skal anerkende »Typeafproevningscertifikat« for kloakspildevandsbehandlingsanlaeg, der er udstedt under andre kontraherende partners myndighed.

b) Periodiske syn med mellemrum, hvis laengde fastsaettes af administrationen, og som ikke maa overstige fem aar, der skal vaere saa effektive, at det sikres, at udstyr, tilbehoer, anordninger og materialer fuldstaendigt opfylder de paagaeldende krav i denne regel.

2. Syn af skibet, der foretages med henblik paa gennemfoerelsen af bestemmelserne i denne regel, skal udfoeres af administrationens embedsmaend. Administrationen kan dog overdrage synene til synsmaend, der er udpeget hertil, eller til organisationer, der er anerkendt af den. I alle tilfaelde paatager vedkommende administration sig det fulde ansvar for synets fuldstaendighed og effektivitet.

3. Efter at syn af et skib er blevet foretaget, maa der ikke foretages nogen vaesentlig aendring i udstyr, tilbehoer, anordninger eller materialer som omfattes af synet, uden godkendelse fra administrationen, bortset fra direkte udskiftning af saadant udstyr eller tilbehoer.

G. Certifikat

1. Efter at der har vaeret afholdt syn i overensstemmelse med bestemmelserne i stk. F i denne regel, skal der udstedes et certifikat til forebyggelse af forurening med kloakspildevand til skibe, der gaar i fart i OEstersoeomraadet.

2. Et saadant certifikat skal udstedes af administrationen eller af en person eller organisation, som er behoerigt bemyndiget af den. I hvert tilfaelde paatager administrationen sig det fulde ansvar for certifikatet.

3. Certifikatet til forebyggelse af forurening med kloakspildevand skal opstilles som modellen i tillaegget til bilag IV i MARPOL 73/78, da de kontraherende parter ligeledes er parter i MARPOL 73/78. Hvis sproget ikke er engelsk, skal teksten indeholde en oversaettelse til engelsk.

4. Et certifikat til forebyggelse af forurening med kloakspildevand udstedes for en periode, som fastsaettes af administrationen, og som ikke maa overstige fem aar.

5. Et certifikat mister sin gyldighed, hvis der uden tilladelse fra administrationen er foretaget vaesentlige aendringer i udstyr, tilbehoer, anordninger eller materialer, bortset fra direkte udskiftning af saadant udstyr eller tilbehoer.

BILAG V

UNDTAGELSER FRA DET ALMINDELIGE FORBUD MOD DUMPNING AF AFFALD AF ANDRE STOFFER I OESTERSOEOMRAADET

REGEL 1

I henhold til denne konventions artikel 11, stk. 2, finder forbudet mod dumpning ikke anvendelse paa bortskaffelse til soes af klapmateriale, saafremt foelgende betingelser er opfyldt:

a) at dumpning af klapmateriale, der indeholder farlige stoffer anfoert i bilag I, kun er tilladt efter de retningslinjer kommissionen vedtager, og

b) at dumpningen sker efter saerlig tilladelse forud meddelt af vedkommende nationale myndighed, enten

i) inden for den kontraherende parts indre farvande og ydre territorialfarvand, eller

ii) uden for de indre farvande og ydre territorialfarvand, naar det er noedvendigt, efter forudgaaende samraad i kommissionen.

Naar den kontraherende part meddeler saadanne tilladelser, skal det ske som anfoert i dette bilag, regel 3.

REGEL 2

1. Den i denne konventions artikel 11, stk. 2, angivne nationale myndighed skal:

a) meddele de i dette bilag, regel 1, naevnte saerlige tilladelser

b) foere journal over arten og maengden af stof, som tillades dumpet, med angivelse af dumpningsstedet, tidspunktet for dumpningen og dumpningsmetoden

c) indsamle til raadighed staaende oplysninger om arten og maengden af stof, som i den senere tid og indtil ikrafttraedelsestidspunktet for denne konvention er dumpet i OEstersoeomraadet, saafremt der er mulighed for, at det paagaeldende dumpede stof kan forurene vandet eller organismerne i OEstersoeomraadet eller indfanges i fiskegrej eller paa anden maade foranledige skade, samt indsamle oplysninger om dumpningsstedet, tidspunktet for dumpningen og dumpningsmetoden.

2. Vedkommende nationale myndighed skal i henhold til dette bilag, regel 1, meddele saerlige tilladelser til dumpning af stof, som med henblik paa dumpning i OEstersoeomraadet er:

a) lastet paa dens territorium

b) lastet af et skib eller luftfartoej, som er indregistreret inden for dens territorium eller foerer dens flag, saafremt lastningen finder sted i et land, som ikke er kontraherende part i denne konvention.

3. Enhver kontraherende part skal meddele de i dette bilag, regel 2, stk. 1, litra c), anfoerte oplysninger til kommissionen og, saafremt det skoennes hensigtsmaessigt, til andre kontraherende parter. Fremgangsmaaden ved og formen for saadanne meddelelser fastsaettes af kommissionen.

REGEL 3

Ved meddelelse af de i dette bilag, regel 1, anfoerte saerlige tilladelser skal vedkommende nationale myndighed tage hensyn til foelgende:

a) maengde klapmateriale, som skal dumpes

b) indholdet af farlige stoffer, som anfoert i bilag I

c) beliggenhed (f.eks. dumpningsomraadets geografiske placering angivet i laengde og bredde, vanddybden og afstanden fra land) og dens forbindelse til omraader af saerlig betydning (f.eks. rekreative omraader, gydepladser, reservater, fiskepladser osv.)

d) hvis dumpningen sker uden for det ydre territorialfarvand tillige vandets egenskaber, nemlig:

i) hydrografiske egenskaber (f.eks. temperatur, saltholdighed, vaegtfylde, variation med dybde)

ii) kemiske egenskaber (f.eks. pH-vaerdi, oploest ilt, naeringsstofindhold)

iii) biologiske egenskaber (f.eks. primaerproduktion og havbundens dyreliv)

materialet skal omfatte fyldestgoerende oplysninger om aarlige gennemsnitsvaerdier for og saesonmaessige afvigelser i de i dette stykke omhandlede egenskaber, og

e) forekomst og virkninger af andre dumpninger, som kan have fundet sted i dumpningsomraadet.

REGEL 4

Indberetninger udfaerdiget i henhold til denne konventions artikel 11, stk. 5, skal indeholde de oplysninger, der skal gives paa den indberetningsformular, som kommissionen fastlaegger.

BILAG VI

FOREBYGGELSE AF FORURENING FRA OFF-SHORE VIRKSOMHED

REGEL 1: DEFINITIONER

I dette bilag forstaas ved:

1) Off-shore virksomhed: enhver efterforskning efter og udvinding af olie og gas fra en fast eller flydende off-shore installation eller konstruktion, og alle hermed forbundne aktiviteter

2) Off-shore anlaeg: enhver fast eller flydende off-shore installation eller konstruktion, der foretager gas- eller olieefterforskning, -udvinding eller -produktionsvirksomhed, eller lastning eller losning af olie

3) Efterforskning: enhver boreaktivitet, men ikke seismiske undersoegelser

4) Udvinding: enhver produktion, broendafproevning eller stimuleringsvirksomhed.

REGEL 2: ANVENDELSE AF DEN BEDSTE TILGAENGELIGE TEKNOLOGI OG BEDSTE MILJOEMAESSIGE PRAKSIS

De kontraherende parter paatager sig at forhindre og fjerne forurening fra off-shore virksomhed ved at anvende principperne for bedste tilgaengelige teknologi og bedste miljoemaessige praksis som defineret i bilag II.

REGEL 3: VURDERING AF VIRKNINGER PAA MILJOEET SAMT OVERVAAGNING

1. Der skal foretages en vurdering af virkningerne paa miljoeet, foer der gives tilladelse til at igangsaette off-shore virksomhed. I tilfaelde af udvinding omhandlet i regel 5 skal resultatet af denne vurdering meddeles kommissionen, foer der gives tilladelse til, at off-shore virksomheden kan igangsaettes.

2. I forbindelse med vurdering af virkningerne paa miljoeet skal et havomraades miljoemaessige saarbarhed omkring et foreslaaet off-shore anlaeg vurderes, for saa vidt angaar foelgende:

a) omraadets betydning for fugle og havpattedyr

b) omraadets betydning som fiske- eller gydeomraade for fisk og skaldyr, samt for akvakultur

c) omraadets betydning for rekreative aktiviteter

d) sammensaetningen af sedimenter maalt som: kornstoerrelsefordeling, toerstof, gloedetab, samlet kulbrinteindhold samt indholdet af Ba, Cr, Pb, Cu, Hg og Cd

e) bundfaunaens talrighed og diversitet samt indholdet af udvalgte alifatiske og aromatiske kulbrinter.

3. For at overvaage foelgevirkningerne af off-shore virksomhedens efterforskningsfase skal der mindst foretages de undersoegelser, der er henvist til under stk. 2, litra d), foer og efter efterforskningens afslutning.

4. For at overvaage foelgevirkningerne af off-shore virksomhedens udvindingsfase skal der mindst foretages de undersoegelser, der er henvist til under stk. 2, litra d) og e), foer udvinding, én gang om aaret under udvindingen og efter udvindingens afslutning.

REGEL 4: UDLEDNINGER I EFTERFORSKNINGSFASEN

1. Anvendelsen af oliebaseret boremudder eller mudder, der indeholder andre skadelige stoffer, skal begraenses til tilfaelde, hvor det er noedvendigt af geologiske, tekniske eller sikkerhedsmaessige aarsager og kun efter forudgaaende tilladelse fra den paagaeldende nationale myndighed. I saadanne tilfaelde skal der traeffes passende forholdsregler og tilvejebringes passende installationer for at forebygge udledningen af saadant mudder til havmiljoeet.

2. Oliebaseret boremudder og borespaaner, der opstaar ved anvendelsen af oliebaseret boremudder, maa ikke udledes i OEstersoeomraadet, men skal bringes i land med henblik paa endelig behandling eller bortskaffelse paa en miljoemaessigt acceptabel maade.

3. Udledning af vandbaseret mudder og borespaaner kraever tilladelse af den paagaeldende nationale myndighed. Foer der gives tilladelse, skal det paavises, at det vandbaserede mudder har et lavt toksicitetsindhold.

4. Udledning af borespaaner fra anvendelse af vandbaseret boremudder maa ikke tillades i saerlig saarbare dele af OEstersoeomraadet, saasom snaevre eller lavvandede omraader med begraenset vandudveksling og omraader, der har sjaeldne, vaerdifulde eller saerlig saarbare oekosystemer.

REGEL 5: UDLEDNINGER UNDER UDVINDINGSFASEN

Ud over bestemmelserne i bilag IV skal foelgende bestemmelser gaelde for udledninger:

a) alle kemikalier og materialer skal bringes i land og maa kun undtagelsesvis udledes, efter at der er givet tilladelse hertil fra den paagaeldende nationale myndighed i hvert enkelt tilfaelde

b) udledning af proces- og fortraengningsvand er forbudt, medmindre dets paaviste olieindhold er paa under 15 mg/l maalt ved de metoder for analyse og proeveudtagning, som kommissionen fastlaegger

c) hvis det ikke er muligt at opnaa overensstemmelse med graensevaerdien ved hjaelp af den bedste miljoemaessige praksis og bedste tilgaengelige teknologi, kan den paagaeldende nationale myndighed kraeve passende yderligere foranstaltninger for at forebygge en eventuel forurening af havmiljoeet i OEstersoeomraadet og om noedvendigt tillade en hoejere graensevaerdi, der imidlertid skal vaere saa lav som muligt og i intet tilfaelde maa overstige 40 mg/l; olieindholdet skal maales som anfoert i litra b)

d) den tilladte udledning maa ikke i noget tilfaelde foraarsage uacceptable virkninger for havmiljoeet

e) for at udnytte fremtidige udviklinger i rensnings- og produktionsteknologier skal udledningstilladelser revideres regelmaessigt af de paagaeldende nationale myndigheder, og udledningsgraenserne skal revideres i henhold hertil.

REGEL 6: INDBERETNINGSPROCEDURE

Hver kontraherende part skal kraeve, at driftslederen eller enhver anden person, der har ansvaret for offshore anlaegget, indberetter i henhold til bestemmelserne i regel 5, stk. 1, i bilag VII til denne konvention.

REGEL 7: BEREDSKABSPLANLAEGNING

Hvert off-shore anlaeg skal have en beredskabsplan mod forurening, der er godkendt i henhold til en af den paagaeldende nationale myndighed fastlagte procedure. Planen skal indeholde oplysninger om alarmerings- og kommunikationssystemer, tilrettelaeggelse af en eventuel indsats, en liste over udlagt udstyr og en beskrivelse af de forholdsregler, der skal tages ved forskellige typer forureningshaendelser.

REGEL 8: NEDLAGTE OFF-SHORE ANLAEG

De kontraherende parter skal sikre, at forladte, ubenyttede off-shore anlaeg og forliste off-shore anlaeg fuldstaendigt fjernes og bringes i land under ejerens ansvar, og at de ubenyttede borebroende forsegles.

REGEL 9: INFORMATIONSUDVEKSLING

De kontraherende parter skal til stadighed udveksle oplysninger gennem kommissionen om lokaliseringen og arten af al planlagt eller fuldfoert off-shore virksomhed og om arten og omfanget af udledninger samt om de beredskabsforanstaltninger, der er truffet.

BILAG VII

INDSATS VED FORURENINGSHAENDELSER

REGEL 1: GENERELLE BESTEMMELSER

1. De kontraherende parter forpligter sig til konstant at kunne saette ind ved forureningshaendelser, der truer havmiljoeet i OEstersoeomraadet. Dette indebaerer udstyr samt skibe og personel, der er egnet til indsats i saavel kystfarvande som paa det aabne hav.

2. a) Ud over de i artikel 13 omtalte haendelser skal den kontraherende part ligeledes straks anmelde de forureningshaendelser, der opstaar inden for dets indsatsomraade, som indvirker eller maatte indvirke paa andre kontraherende parters interesser.

b) I tilfaelde af en stoerre forureningshaendelse skal andre kontraherende parter og kommissionen ligeledes informeres saa hurtigt som muligt.

3. De kontraherende parter er enige om at de, alt efter deres kapacitet og til raadighed staaende relevante ressourcer, samarbejder i indsatsen ved forureningshaendelser, naar saadanne haendelsers alvor berettiger det.

4. Derudover skal de kontraherende parter traeffe andre foranstaltninger for at:

a) foretage regelmaessig overvaagning ud for deres kyst, og

b) paa anden maade samarbejde og udveksle oplysninger med de kontraherende parter for at forbedre indsatskapaciteten ved forureningshaendelser.

REGEL 2: BEREDSKABSPLANLAEGNING

Hver kontraherende part skal opstille en national beredskabsplan og i samarbejde med andre kontraherende parter om noedvendigt, bilaterale eller multilaterale planer for en faelles indsats ved forureningshaendelser.

REGEL 3: OVERVAAGNING

1. For at forhindre overtraedelser af gaeldende bestemmelser om forebyggelse af forurening fra skibe skal de kontraherende parter individuelt eller i samarbejde opstille og gennemfoere overvaagningsvirksomhed, der daekker OEstersoeomraadet, for at kunne lokalisere og overvaage olie og andre stoffer som udledes i havet.

2. De kontraherende parter skal traeffe passende foranstaltninger til at foretage den i stk. 1 omfattede overvaagning ved bl.a. at anvende luftbaaren overvaagning med fjernmaalingssystemer.

REGEL 4: INDSATSOMRAADER

De kontraherende parter skal saa snart som muligt enten bilateralt eller multilateralt traeffe aftale om de dele af OEstersoeomraadet, hvor de skal foretage overvaagning og gaa i aktion, naar der opstaar eller maatte opstaa en stoerre forureningshaendelse. Saadanne aftaler skal ikke have forret for andre aftaler, som de kontraherende parter har indgaaet om samme emne. Nabostater skal sikre sig samordning af de forskellige aftaler. De kontraherende parter skal informere hinanden og kommissionen om saadanne aftaler.

REGEL 5: INDBERETNINGSPROCEDURE

1. a) Hver kontraherende part skal kraeve, at skibsfoerere eller andre personer, som har kommando over et skib, der foerer dens flag, straks indberetter enhver haendelse paa deres skib, som medfoerer eller maatte medfoere udledning af olie eller andre skadelige stoffer.

b) Indberetning skal ske til den naermeste kyststat og i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 8 og protokol I i den internationale konvention om forebyggelse af forurening fra skibe, 1973, som aendret ved protokol af 1978 hertil (MARPOL 73/78).

c) De kontraherende parter skal kraeve, at skibsfoerere eller andre personer, som har kommando over et skib, og piloter i luftfartoejer straks og i overensstemmelse med dette system skal indberette ethvert stoerre udslip af olie eller andre skadelige stoffer, der er observeret paa havet. Saadanne indberetninger boer saa vidt muligt indeholde foelgende oplysninger: tidspunkt, position, vind- og soeforhold, og det observerede udslips art, omfang og mulige kilde.

2. Bestemmelserne i stk. 1, litra b), skal ligeledes anvendes, for saa vidt angaar dumpning foretaget i henhold til bestemmelserne i artikel 11, stk. 4, i denne konvention.

REGEL 6: BEREDSKABSFORANSTALTNINGER PAA SKIBE

1. Hver kontraherende part skal kraeve, at skibe, der har befoejelse til at foere dens flag, om bord har en beredskabsplan for olieforurening som kraevet ved og i overensstemmelse med bestemmelserne i MARPOL 73/78.

2. Hver kontraherende part skal kraeve, at skibsfoerere af skibe, der foerer dens flag, eller i tilfaelde af faste eller flydende platforme, der henhoerer under dens jurisdiktion, de personer, som har kommando over platforme, i tilfaelde af en forureningshaendelse og paa anmodning af de paagaeldende myndigheder skal give saadanne detaljerede oplysninger om skibet og dets last, eller i tilfaelde af platforme om deres produktion, som er relevante for indsatsen til forebyggelse eller bekaempelse af forurening af havet, samt at de skal samarbejde med disse myndigheder.

REGEL 7: INDSATSFORANSTALTNINGER

1. Den kontraherende part skal, naar der sker en forureningshaendelse paa dens indsatsomraade, foretage den fornoedne vurdering af situationen og tage passende forholdsregler for at undgaa eller mindske de heraf foelgende forureningsvirkninger.

2. a) Kontraherende parter skal anvende mekaniske midler i indsatsen mod forureningsulykker, jf. dog litra b).

b) Kemikalier maa kun anvendes i undtagelsestilfaelde og efter godkendelse i hver enkelt tilfaelde af den paagaeldende nationale myndighed.

3. Naar et udslip driver eller maatte drive ind i en anden kontraherende parts indsatsomraade, skal denne part straks underrettes om situationen og om de ivaerksatte forholdsregler.

REGEL 8: ASSISTANCE

1. I henhold til bestemmelserne i regel 1, stk. 3:

a) har en kontraherende part ret til at anmode om assistance fra andre kontraherende parter, naar den bekaemper en forureningshaendelse til havs, og

b) de kontraherende parter skal goere deres yderste for at yde denne assistance.

2. Kontraherende parter skal tage alle fornoedne juridiske og administrative forholdsregler for at lette:

a) ankomsten til, anvendelsen i og afgangen fra dens territorium af skibe, luftfartoejer og andre transportmidler, der er involveret i indsatsen ved en forureningshaendelse, eller som transporterer personel, gods, materialer og udstyr, der bruges i indsatsen, og

b) hurtig bevaegelse til, gennem og fra dens territorium af personel, gods, materialer og udstyr omhandlet i litra a).

REGEL 9: GODTGOERELSE AF ASSISTANCEOMKOSTNINGER

1. De kontraherende parter skal baere de omkostninger, der er forbundet med den i regel 8 omhandlede assistance i overensstemmelse med denne regel.

2. a) Hvis foranstaltningen blev truffet af en kontraherende part paa udtrykkelig anmodning af en anden kontraherende part, skal den anmodende part godtgoere den assisterende part de omkostninger, der er forbundet med den assisterende parts indsats. Hvis anmodningen annulleres, skal den anmodende part baere de omkostninger, som den assisterende part allerede har haft eller har indgaaet.

b) Hvis indsatsen blev foretaget af en kontraherende part paa eget initiativ, baerer denne part selv omkostningerne forbundet hermed.

c) Principperne i litra a) og b) gaelder, medmindre de paagaeldende parter er blevet enige om andet i hvert enkelt tilfaelde.

3. Medmindre der aftales andet, skal omkostningerne ved den indsats, en kontraherende part har foretaget paa anmodning af en anden part, beregnes rimeligt efter den assisterende parts lov og normale praksis med hensyn til godtgoerelse af saadanne omkostninger.

4. Bestemmelserne i denne regel maa ikke paa nogen maade fortolkes saaledes, at de kraenker de kontraherende parters ret til fra tredjeparter at faa godtgjort omkostninger forbundet med indsatsen ved en forureningshaendelse under andre gaeldende bestemmelser og regler i international ret og nationale eller overnationale bestemmelser.

REGEL 10: REGELMAESSIGT SAMARBEJDE

1. Hver kontraherende part skal meddele de andre kontraherende parter og kommissionen oplysninger om:

a) dens organisation for bekaempelse af udslip af olie og andre skadelige stoffer

b) dens bestemmelser og andre anliggender, som direkte omhandler beredskabet til og indsatsen ved forurening paa havet med olie og andre skadelige stoffer

c) den myndighed, der er ansvarlig for at modtage og videresende indberetninger om havforurening med olie og andre skadelige stoffer

d) de myndigheder, der er ansvarlige for sager vedroerende gensidig assistance, information og samarbejde mellem de kontraherende parter i henhold til dette bilag, og

e) foranstaltninger, der traeffes i henhold til regel 7 og 8 i dette bilag.

2. De kontraherende parter skal udveksle oplysninger om forsknings- og udviklingsprogrammer, resultaterne vedroerende maader hvorpaa havforurening med olie og andre skadelige stoffer kan bekaempes og erfaringer fra overvaagning og bekaempelse af saadan forurening.

3. De kontraherende parter skal regelmaessigt afholde faelles beredskabsoevelser samt alarmeringsoevelser.

4. De kontraherende parter skal samarbejde med Den Internationale Soefartsorganisation i spoergsmaal om gennemfoerelse og videreudvikling af den internationale konvention om beredskab, bekaempelse og samarbejde i forbindelse med olieforurening.

REGEL 11: HELCOM-BEKAEMPELSESHAANDBOG

De kontraherende parter er enige om, saa vidt det er praktisk muligt, at anvende de principper og regler, der er anfoert i haandbogen om samarbejde ved bekaempelse af havforurening, der specificerer dette bilag, og som er vedtaget af kommissionen eller af den komité, kommissionen har udpeget til dette formaal.

Top