EUR-Lex Access to European Union law
This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 02011R0517-20110526
Commission Regulation (EU) No 517/2011 of 25 May 2011 implementing Regulation (EC) No 2160/2003 of the European Parliament and of the Council as regards a Union target for the reduction of the prevalence of certain Salmonella serotypes in laying hens of Gallus gallus and amending Regulation (EC) No 2160/2003 and Commission Regulation (EU) No 200/2010 (Text with EEA relevance)
Consolidated text: Kommissionens forordning (EU) n r. 517/2011 af 25. maj 2011 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2160/2003 for så vidt angår et EU-mål for mindskelse af forekomsten af visse salmonellaserotyper i æglæggende høner af Gallus gallus og om ændring af forordning (EF) nr. 2160/2003 og Kommissionens forordning (EU) nr. 200/2010 (EØS-relevant tekst)
Kommissionens forordning (EU) n r. 517/2011 af 25. maj 2011 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2160/2003 for så vidt angår et EU-mål for mindskelse af forekomsten af visse salmonellaserotyper i æglæggende høner af Gallus gallus og om ændring af forordning (EF) nr. 2160/2003 og Kommissionens forordning (EU) nr. 200/2010 (EØS-relevant tekst)
2011R0517 — DA — 26.05.2011 — 000.001
Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor
|
KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 517/2011 af 25. maj 2011 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2160/2003 for så vidt angår et EU-mål for mindskelse af forekomsten af visse salmonellaserotyper i æglæggende høner af Gallus gallus og om ændring af forordning (EF) nr. 2160/2003 og Kommissionens forordning (EU) nr. 200/2010 (EUT L 138 af 26.5.2011, s. 45) |
Berigtiget ved:
KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 517/2011
af 25. maj 2011
om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2160/2003 for så vidt angår et EU-mål for mindskelse af forekomsten af visse salmonellaserotyper i æglæggende høner af Gallus gallus og om ændring af forordning (EF) nr. 2160/2003 og Kommissionens forordning (EU) nr. 200/2010
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2160/2003 af 17. november 2003 om bekæmpelse af salmonella og andre bestemte fødevarebårne zoonotiske agenser ( 1 ), særlig artikel 4, stk. 1, andet afsnit, og artikel 13, stk. 1, og
ud fra følgende betragtninger:|
(1) |
Forordning (EF) nr. 2160/2003 har til formål at sikre, at der træffes foranstaltninger til opdagelse og bekæmpelse af salmonella og andre zoonotiske agenser på alle relevante trin i produktionen, forarbejdningen og distributionen og navnlig i den primære produktionsfase med henblik på at mindske forekomsten af disse og de risici, de indebærer for folkesundheden. |
|
(2) |
Forordning (EF) nr. 2160/2003 foreskriver, at der skal opstilles EU-mål for mindskelse af forekomsten af de zoonoser og zoonotiske agenser, der er opført i bilag I til forordningen, i de i samme bilag anførte dyrepopulationer. Ved forordningen er der ligeledes fastsat visse krav til nævnte mål. En sådan mindskelse er vigtig med henblik på de strenge foranstaltninger, der skal gennemføres for inficerede flokke i henhold til forordning (EF) nr. 2160/2003. Æg, der stammer fra flokke med ukendt salmonellastatus, og som mistænkes for at være inficerede, og æg fra inficerede flokke må kun anvendes til konsum, hvis de behandles på en måde, der sikrer, at salmonellaserotyper af betydning for folkesundheden fjernes i overensstemmelse med EU-reglerne om fødevarehygiejne. |
|
(3) |
Bilag I til forordning (EF) nr. 2160/2003 omtaler alle salmonellaserotyper af betydning for folkesundheden i æglæggerflokke af Gallus gallus. Sådanne æglæggerflokke vil via deres æg kunne sprede en salmonellainfektion til forbrugerne. Når forekomsten af salmonella nedbringes i æglæggerflokke, bidrager dette således til også at mindske forekomsten af den pågældende zoonotiske agens i æg, som frembyder en alvorlig folkesundhedsmæssig risiko. |
|
(4) |
Ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1168/2006 af 31. juli 2006 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2160/2003 for så vidt angår et EF-mål for mindskelse af forekomsten af visse salmonellaserotyper i æglæggende høner af Gallus gallus og om ændring af forordning (EF) nr. 1003/2005 ( 2 ) er der fastsat et EU-mål for mindskelse af forekomsten af Salmonella Enteritidis og Salmonella Typhimurium hos voksne æglæggende høner af Gallus gallus. EU-målet for de enkelte medlemsstater er en årlig minimumsprocent for mindskelse hos positive flokke af voksne æglæggende høner på 10-40 %, afhængigt af prævalensen det foregående år. Alternativt en nedsættelse af maksimumsprocenten til 2 % eller derunder. |
|
(5) |
I henhold til forordning (EF) nr. 2160/2003 skal der tages hensyn til de erfaringer, der er gjort i forbindelse med eksisterende nationale foranstaltninger, og til de oplysninger, der er fremsendt til Kommissionen eller Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) i henhold til de eksisterende EU-bestemmelser, navnlig som led i de oplysninger, der er omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/99/EF af 17. november 2003 om overvågning af zoonoser og zoonotiske agenser, om ændring af Rådets beslutning 90/424/EØF og om ophævelse af Rådets direktiv 92/117/EØF ( 3 ), særlig artikel 5 heri, når EU-målet opstilles. |
|
(6) |
Det fremgik af rapporten »Community Summary Report on Trends and Sources of Zoonoses, Zoonotic Agents and Food-borne Outbreaks in the European Union in 2008« ( 4 ), at Salmonella Enteritidis og Salmonella Typhimurium er de serovarer, der hyppigst sættes i forbindelse med sygdomme hos mennesker. Antallet af tilfælde af S. Enteritidis hos mennesker faldt markant i 2008, mens der kunne konstateres en stigning i antallet af S. Typhimurium-tilfælde. I overensstemmelse med kravene i forordning (EF) nr. 2160/2003 er EFSA blevet hørt om fastsættelsen af et permanent EU-mål for æglæggerflokke af Gallus gallus. |
|
(7) |
Den 10. marts 2010 afgav Panelet for Biologiske Farer under EFSA på anmodning af Kommissionen en videnskabelig udtalelse om et kvantitativt skøn over de folkesundhedsmæssige virkninger af fastsættelse af et nyt mål for mindskelse af forekomsten af salmonella hos æglæggende høner (»Scientific Opinion on a quantitative estimation of the public health impact of setting a new target for the reduction of Salmonella in laying hens«) ( 5 ). Det konkluderes i udtalelsen, at Salmonella Enteritidis er den mest udbredte vertikalt overførte zoonotiske salmonellaserotype hos fjerkræ. Det konkluderes ligeledes, at Unionens bekæmpelsesforanstaltninger for æglæggende høner i høj grad har bidraget til at bekæmpe salmonellainfektioner hos produktionsdyr og nedbringe de sundhedsmæssige risici ved fjerkræ for mennesker. |
|
(8) |
Monofasiske Salmonella Typhimurium-stammer er på kort tid blevet en af de hyppigst forekommende salmonellaserotyper hos en række dyrearter og i kliniske isolater fra mennesker. Ifølge den videnskabelige udtalelse om overvågning og vurdering af risikoen for folkesundheden ved Salmonella Typhimurium-lignende stammer (»Scientific Opinion on monitoring and assessment of the public health risk of »Salmonella Typhimurium-like strains«) ( 6 ), som EFSA-Panelet for Biologiske Farer vedtog den 22. september 2010, betragtes monofasiske Salmonella Typhimurium-stammer med antigenformlen ►C1 1,4,[5],12:i:- ◄ som varianter af Salmonella Typhimurium, og de udgør en folkesundhedsmæssig risiko, der kan sammenlignes med risikoen ved andre Salmonella Typhimurium-stammer. |
|
(9) |
Af hensyn til klarheden i EU-lovgivningen bør forordning (EF) nr. 2160/2003 og Kommissionens forordning (EU) nr. 200/2010 af 10. marts 2010 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2160/2003 for så vidt angår et EU-mål for mindskelse af forekomsten af salmonellaserotyper i voksne avlsflokke af Gallus gallus ( 7 ) derfor ændres, således at det fastsættes, at Salmonella Typhimurium også omfatter monofasiske stammer med antigenformlen ►C1 1,4,[5],12:i:- ◄ . |
|
(10) |
Under hensyntagen til den videnskabelige udtalelse af 22. september 2010, og i lyset af at der er behov for mere tid til at undersøge det typiske salmonellaudviklingsmønster i flokke efter indførelse af nationale bekæmpelsesprogrammer, bør der fastsættes et EU-mål for mindskelse af forekomsten af salmonella i voksne æglæggerflokke af Gallus gallus, der svarer til det EU-mål, der er fastsat i forordning (EF) nr. 1168/2006. |
|
(11) |
For at efterprøve, hvordan arbejdet med at nå EU-målet skrider frem, er det nødvendigt at foreskrive gentagne prøveudtagninger fra flokke af voksne æglæggende høner af Gallus gallus. |
|
(12) |
De tekniske ændringer, der indføres ved bilaget til denne forordning, finder direkte anvendelse i medlemsstaterne i harmoniseret form, og eventuelle tilpasninger af de nationale bekæmpelsesprogrammer i overensstemmelse med denne forordning forudsætter derfor ikke en fornyet godkendelse fra Kommissionen. |
|
(13) |
Der er forelagt nationale bekæmpelsesprogrammer til opfyldelse af EU-målet for 2011 for voksne æglæggerflokke af Gallus gallus med henblik på EU-medfinansiering i henhold til Rådets beslutning 2009/470/EF af 25. maj 2009 om visse udgifter på veterinærområdet ( 8 ). De pågældende programmer var baseret på forordning (EF) nr. 1168/2006 og blev godkendt ved Kommissionens afgørelse 2010/712/EU af 23. november 2010 om godkendelse af årlige og flerårige programmer for udryddelse, bekæmpelse og overvågning af visse dyresygdomme og zoonoser, som medlemsstaterne har forelagt for 2011 og efterfølgende år, og om fastsættelse af EU-tilskuddet hertil ( 9 ). |
|
(14) |
Forordning (EF) nr. 1168/2006 bør ophæves og afløses af nærværende forordning. De resultater, der opnås med de tekniske bestemmelser i bilaget til forordning (EF) nr. 1168/2006, er de samme som dem, der opnås med bestemmelserne i bilaget til nærværende forordning. Medlemsstaterne vil derfor uden videre kunne anvende sidstnævnte, uden at der er behov for en overgangsperiode. |
|
(15) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Fødevarekæden og Dyresundhed, og hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har modsat sig foranstaltningerne — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Mål
1. Der fastsættes følgende EU-mål, jf. artikel 4, stk. 1, i forordning (EF) nr. 2160/2003, for mindskelse af forekomsten af Salmonella Enteritidis og Salmonella Typhimurium hos voksne æglæggende høner af Gallus gallus (i det følgende benævnt »EU-målet«):
a) en årlig minimumsprocent for mindskelse hos positive flokke af voksne æglæggende høner, der mindst udgør:
i) 10 %, hvis prævalensen i det foregående år var under 10 %
ii) 20 %, hvis prævalensen i det foregående år var mindst 10 % og under 20 %
iii) 30 %, hvis prævalensen i det foregående år var mindst 20 % og under 40 %
iv) 40 %, hvis prævalensen i det foregående år var 40 % eller derover
eller
b) en nedsættelse af maksimumsprocenten til 2 % positive flokke af voksne æglæggende høner eller derunder; for medlemsstater med under 50 flokke af voksne æglæggende høner må højst én voksen flok fortsat være positiv.
EU-målet skal nås hvert år på grundlag af overvågningen det foregående år. Hvad angår det mål, der skal nås i 2011, anvendes resultaterne for 2010, baseret på den overvågning, der er foretaget i henhold til artikel 1 i forordning (EF) nr. 1168/2006, som referencegrundlag.
For så vidt angår monofasisk Salmonella Typhimurium er serotyper med antigenformlen ►C1 1,4,[5],12:i:- ◄ inkluderet i EU-målet.
2. Den fornødne kontrolordning til efterprøvning af, hvordan det går med at nå EU-målet, er fastsat i bilaget (i det følgende benævnt »kontrolordningen«).
Artikel 2
Revurdering af EU-målet
Kommissionen tager EU-målet op til revision under hensyntagen til de oplysninger, der er indsamlet i overensstemmelse med kontrolordningen, og de kriterier, der er fastlagt i artikel 4, stk. 6, litra c), i forordning (EF) nr. 2160/2003.
Artikel 3
Ændring af forordning (EF) nr. 2160/2003
I del C i bilag II til forordning (EF) nr. 2160/2003 indsættes som punkt 6:
»6. Alle henvisninger i dette afsnit til »Salmonella typhimurium« omfatter også monofasisk Salmonella typhimurium med antigenformlen ►C1 1,4,[5],12:i:- ◄ .«
Artikel 4
Ændring af forordning (EU) nr. 200/2010
Artikel 1, stk. 1, første afsnit, affattes således:
»1. Fra den 1. januar 2010 består EU-målet, jf. artikel 4, stk. 1, i forordning (EF) nr. 2160/2003, for mindskelse af forekomsten af Salmonella spp. i avlsflokke af Gallus gallus (i det følgende benævnt »EU-målet«) i en mindskelse til højst 1 % af maksimumsprocenten af voksne avlsflokke af Gallus gallus, der fortsat er positive for Salmonella Enteritidis, Salmonella Infantis, Salmonella Hadar, Salmonella Typhimurium, herunder monofasisk Salmonella Typhimurium med antigenformlen ►C1 1,4,[5],12:i:- ◄ , og Salmonella Virchow (i det følgende benævnt »de relevante salmonellaserotyper«).
Artikel 5
Ophævelse af forordning (EF) nr. 1168/2006
Forordning (EF) nr. 1168/2006 ophæves.
Henvisninger til forordning (EF) nr. 1168/2006 gælder som henvisninger til nærværende forordning.
Artikel 6
Ikrafttræden og anvendelse
Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
BILAG
Kontrolordning, der er nødvendig for at efterprøve, om EU-målet er nået, for så vidt angår mindskelse af forekomsten af Salmonella Enteritidis og Salmonella Typhimurium hos voksne æglæggende høner af Gallus gallus, jf. artikel 1, stk. 2
1. STIKPRØVERAMME
Prøveudtagningen skal omfatte alle flokke af voksne æglæggende høner af Gallus gallus (i det følgende benævnt »æglæggerflokke«) inden for rammerne af de nationale bekæmpelsesprogrammer, jf. artikel 5 i forordning (EF) nr. 2160/2003.
2. OVERVÅGNING AF ÆGLÆGGERFLOKKE
2.1. Hyppighed og status for prøveudtagningen
Prøveudtagning af æglæggerflokke foretages på fødevarevirksomhedslederens initiativ og af den kompetente myndighed.
Prøveudtagning på fødevarevirksomhedslederens initiativ skal foretages mindst hver femtende uge. Den første prøveudtagning skal foretages, når flokken er 24 uger gammel (+/– 2 uger).
Prøveudtagning foretaget af den kompetente myndighed skal som minimum gennemføres:
a) i en flok pr. år pr. bedrift og omfatte mindst 1 000 fugle
b) når fuglene er 24 uger gamle (+/– 2 uger) i æglæggerflokke i stalde, hvor den relevante salmonella blev påvist hos den foregående flok
c) i alle tilfælde af mistanke om infektion med salmonella, der opstår i forbindelse med undersøgelse af fødevarebårne udbrud, jf. artikel 8 i direktiv 2003/99/EF, eller i ethvert tilfælde, hvor den kompetente myndighed finder det relevant, under anvendelse af den prøveudtagningsprotokol, der er omhandlet i del D, punkt 4, litra b), i bilag II til forordning (EF) nr. 2160/2003
d) på alle andre æglæggerflokke på bedriften, hvis der påvises Salmonella Enteritidis eller Salmonella Typhimurium i en æglæggerflok på bedriften
e) i tilfælde, hvor den kompetente myndighed finder det relevant.
En prøveudtagning foretaget af den kompetente myndighed kan erstatte en prøveudtagning foretaget på fødevarevirksomhedslederens initiativ.
2.2. Prøveudtagningsprotokol
For at sikre optimal følsomhed i prøveudtagningen og en korrekt anvendelse af prøveudtagningsprotokollen sørger den kompetente myndighed eller fødevarevirksomhedslederen for, at prøverne udtages af personer med den relevante uddannelse/erfaring.
2.2.1. Prøveudtagning foretaget af fødevarevirksomhedslederen
a) For flokke i bursystemer indsamles der 2 × 150 g naturligt blandet gødning fra alle gødningsbånd eller skrabere i bygningen efter udmugning; for trappebursystemer uden skrabere eller gødningsbånd indsamles der dog 2 × 150 g blandet frisk gødning fra 60 forskellige steder under burene i gødningskældrene.
b) I stalde/æglæggerhuse med fritgående høner udtages der to par sokkeprøver.
Sokkerne skal være tilstrækkeligt absorberende til at kunne opsuge fugt. Sokkernes overflade skal være fugtet med et passende fortyndingsmiddel.
Prøverne opsamles under en rundgang i bygningen, hvor der følges en rute, som giver repræsentative prøver for alle dele af fjerkræhuset eller de enkelte gulvafsnit. Det skal omfatte arealer med strøelse eller slats (riste/rammer), hvis det er forsvarligt at gå på slatsene. Prøveudtagningen skal omfatte alle aflukker i en bygning. Efter endt prøveudtagning i et gulvafsnit tages overtrækssokkerne forsigtigt af, så det materiale, der hænger fast i dem, ikke falder af.
2.2.2. Prøveudtagning foretaget af den kompetente myndighed
Ud over de i punkt 2.2.1 omhandlede prøver indsamles der mindst én prøve under anvendelse af prøveudtagningsprotokollen. Der udtages yderligere prøver for at sikre en repræsentativ prøveudtagning, hvis det er påkrævet på grund af flokkens fordeling eller størrelse.
Når der udtages prøver som omhandlet i punkt 2.1, litra b), c), d) og e), verificerer den kompetente myndighed ved at foretage yderligere relevante test, dvs. laboratorieundersøgelser og/eller dokumentkontrol, at resultaterne af salmonellaundersøgelserne af fugle ikke er påvirket af anvendelse af antimikrobielle stoffer i flokkene.
Hvis der ikke påvises forekomst af Salmonella Enteritidis eller Salmonella Typhimurium, men der påvises antimikrobielle stoffer eller bakterievæksthæmmende virkninger, betragtes og medregnes flokken som en inficeret æglæggerflok for så vidt angår EU-målet.
Den kompetente myndighed kan beslutte at tillade, at én gødningsprøve eller ét par sokkeprøver erstattes af en støvprøve på 100 g opsamlet fra mange forskellige steder i fjerkræhuset fra overflader med synlig støvforekomst. Alternativt kan der benyttes en eller flere fugtede stofsvabere på et overfladeareal på i alt mindst 900 cm2 til opsamling af støv fra mange forskellige steder i fjerkræhuset, idet det sikres, at hver enkelt svaber er helt dækket af støv på begge sider.
Den kompetente myndighed kan på grundlag af en vurdering i hvert enkelt tilfælde af epidemiologiske parametre, dvs. biosikkerhedsforholdene, flokkens fordeling eller størrelse eller andre relevante forhold, beslutte at øge minimumsantallet af prøver med henblik på at sikre en repræsentativ prøveudtagning.
3. UNDERSØGELSE AF PRØVERNE
3.1. Transport og klargøring af prøverne
Prøver sendes helst senest 24 timer efter indsamlingen som ekspresforsendelse eller med kurer til de laboratorier, der er omhandlet i artikel 11 og 12 i forordning (EF) nr. 2160/2003. Hvis prøverne ikke sendes inden for 24 timer, skal de opbevares nedkølet. Prøverne kan transporteres ved omgivelsestemperatur, forudsat at de ikke udsættes for stærk varme (over 25 °C) eller sollys. På laboratoriet opbevares prøverne nedkølet indtil undersøgelsen, som skal påbegyndes senest 48 timer efter modtagelsen og senest fire dage efter prøveudtagningen.
Sokkeprøverne og støvet eller stofstøvsvaberne testes hver for sig, når der er tale om prøver indsamlet af den kompetente myndighed, mens de forskellige typer prøver kan testes samlet, når de er indsamlet af fødevarevirksomhedslederen.
3.1.1. Sokkeprøver og stofsvaberprøver
a) De to par overtrækssokker (»boot swab«-sokker) eller støvsvabere pakkes forsigtigt ud, så det fækale materiale, der sidder fast på dem, ikke falder af, og samles og anbringes i 225 ml »buffered« peptonvand, der er opvarmet til stuetemperatur, eller de 225 ml fortyndingsmiddel tilsættes direkte til de to par overtrækssokker i den beholder, laboratoriet modtog dem i. Sokkeprøverne eller stofsvaberne skal være helt dækket af »buffered« peptonvand, så der er tilstrækkeligt med fri væske omkring prøven til, at der kan migrere salmonella væk fra prøven, og derfor kan der om nødvendigt tilføjes mere »buffered« peptonvand.
b) Prøven bevæges rundt, til den er fuldstændig gennemvædet, og dyrkes derefter efter påvisningsmetoden i punkt 3.2.
3.1.2. Andet fækalt materiale og støv
a) Gødningsprøver samles og blandes grundigt, og en delprøve på 25 g udtages til dyrkning.
b) Delprøven på 25 g (eller 50 ml fortyndingsmiddel indeholdende 25 g af den oprindelige prøve) tilsættes til 225 ml »buffered« peptonvand, der er opvarmet til stuetemperatur.
c) Prøven dyrkes efter påvisningsmetoden i punkt 3.2.
Hvis der vedtages ISO-standarder for klargøring af relevante prøver til påvisning af salmonella, anvendes de i stedet for bestemmelserne i punkt 3.1.1 og 3.1.2.
3.2. Påvisningsmetode
Påvisningen af Salmonella spp. foretages i henhold til tillæg 1 til EN/ISO 6579-2002/Amd1:2007, »Mikrobiologisk undersøgelse af fødevarer og foderstoffer — Horisontal metode til bestemmelse af Salmonella spp. — Tillæg 1: Anneks D: Bestemmelse af Salmonella spp. i dyrefæces og i prøver fra primærproduktionsleddet« fra Den Internationale Standardiseringsorganisation.
Prøverne i »buffered« peptonvand må ikke rystes eller på anden måde bevæges efter inkubationen.
3.3. Serotypning
Mindst ét isolat fra hver positiv prøve udtaget af den kompetente myndighed serotypebestemmes efter Kaufmann-White-LeMinor-skemaet. I isolater udtaget af fødevarevirksomhedslederen foretages der serotypning for som et minimum Salmonella Enteritidis og Salmonella Typhimurium.
3.4. Alternative metoder
Hvad angår prøver, der er udtaget på fødevarevirksomhedslederens initiativ, kan der anvendes alternative metoder i stedet for metoderne til prøveklargøring, påvisningsmetoderne og serotypningen i punkt 3.1, 3.2 og 3.3 i dette bilag, hvis de er valideret i overensstemmelse med den seneste udgave af EN/ISO 16140.
3.5. Testning for antimikrobiel resistens
Isolaterne testes for antimikrobiel resistens, jf. artikel 2 i Kommissionens beslutning 2007/407/EF ( 10 ).
3.6. Opbevaring af stammer
Den kompetente myndighed påser, at der opbevares mindst én isoleret stamme af de relevante salmonellaserotyper fra prøveudtagning som led i offentlig kontrol pr. fjerkræhus og pr. år med henblik på eventuel fremtidig fagtypning eller testning for antimikrobiel følsomhed ved anvendelse af de sædvanlige stammesamlingsmetoder, som skal sikre, at stammerne forbliver intakte i mindst to år.
Den kompetente myndighed kan foreskrive, at der også skal opbevares isolater fra prøveudtagning foretaget af fødevarevirksomhedslederen til disse formål.
4. RESULTATER OG RAPPORTERING
4.1. En æglæggerflok anses for positiv for så vidt angår efterprøvningen af, om EU-målet er nået, hvis:
a) der er påvist forekomst af de relevante salmonellaserotyper (bortset fra vaccinestammer) i en eller flere prøver udtaget i flokken, også når den relevante salmonellaserotype kun er påvist i støvprøven eller på støvsvaberen, eller
b) der er påvist antimikrobielle eller bakterievæksthæmmende stoffer i flokken.
Dette gælder ikke i ekstraordinære tilfælde, jf. del D, punkt 4, i bilag II til forordning (EF) nr. 2160/2003, hvor det første, salmonellapositive resultat ikke er blevet bekræftet af den pågældende prøveudtagningsprotokol.
4.2. En positiv æglæggerflok medregnes kun én gang, uanset:
a) hvor mange gange den relevante salmonellaserotype er påvist i den pågældende flok i produktionsperioden
eller
b) om prøveudtagningen er foretaget på fødevarevirksomhedslederens initiativ eller af den kompetente myndighed.
Hvis prøveudtagningen i løbet af produktionsperioden strækker sig over to kalenderår, indberettes resultatet for hvert af de to år dog hver for sig.
4.3. Rapporteringen skal omfatte følgende:
a) det samlede antal voksne æglæggerflokke, som der er udtaget prøver af mindst én gang i rapporteringsåret
b) resultaterne af testningen, herunder:
i) det samlede antal æglæggerflokke, der er positive for en eller flere salmonellaserotyper i medlemsstaten
ii) antallet af æglæggerflokke, der er positive for mindst Salmonella Enteritidis og Salmonella Typhimurium
iii) antallet af æglæggerflokke, der er positive for hver enkelt salmonellaserotype eller for ikke-specificeret salmonella (ikke-typbare eller ikke-serotypebestemte isolater)
c) forklaringer af resultater, navnlig vedrørende ekstraordinære tilfælde og væsentlige ændringer i antallet af flokke, der er testet og/eller fundet positive.
Resultaterne og supplerende relevante oplysninger indberettes i rapporten om tendenser og kilder, jf. artikel 9, stk. 1, i direktiv 2003/99/EF.
( 1 ) EUT L 325 af 12.12.2003, s. 1.
( 2 ) EUT L 211 af 1.8.2006, s. 4.
( 3 ) EUT L 325 af 12.12.2003, s. 31.
( 4 ) EFSA Journal 2010, 8(1):1496.
( 5 ) EFSA Journal 2010, 8(4):1546.
( 6 ) EFSA Journal 2010, 8(10):1826.
( 7 ) EUT L 61 af 11.3.2010, s. 1.
( 8 ) EUT L 155 af 18.6.2009, s. 30.
( 9 ) EUT L 309 af 25.11.2010, s. 18.
( 10 ) EUT L 153 af 14.6.2007, s. 26.