EUR-Lex Access to European Union law
This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 02008L0098-20150731
Directive 2008/98/EC of the European Parliament and of the Council of 19 November 2008 on waste and repealing certain Directives (Text with EEA relevance)
Consolidated text: Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse af visse direktiver (EØS-relevant tekst)
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse af visse direktiver (EØS-relevant tekst)
02008L0098 — DA — 31.07.2015 — 002.005
Denne tekst tjener udelukkende som dokumentationsværktøj og har ingen retsvirkning. EU's institutioner påtager sig intet ansvar for dens indhold. De autentiske udgaver af de relevante retsakter, inklusive deres betragtninger, er offentliggjort i den Europæiske Unions Tidende og kan findes i EUR-Lex. Disse officielle tekster er tilgængelige direkte via linkene i dette dokument
|
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophævelse af visse direktiver (EUT L 312 af 22.11.2008, s. 3) |
Ændret ved:
|
|
|
Tidende |
||
|
nr. |
side |
dato |
||
|
KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 1357/2014 af 18. december 2014 |
L 365 |
89 |
19.12.2014 |
|
|
KOMMISSIONENS DIREKTIV (EU) 2015/1127 EØS-relevant tekst af 10. juli 2015 |
L 184 |
13 |
11.7.2015 |
|
Berigtiget ved:
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2008/98/EF
af 19. november 2008
om affald og om ophævelse af visse direktiver
(EØS-relevant tekst)
KAPITEL I
GENSTAND, ANVENDELSESOMRÅDE OG DEFINITIONER
Artikel 1
Genstand og anvendelsesområde
I dette direktiv fastsættes foranstaltninger, der skal beskytte miljøet og menneskers sundhed ved at forebygge eller mindske de negative følger af affaldsproduktion og -håndtering og ved at mindske de samlede følger af ressourceanvendelse og forbedre effektiviteten af anvendelsen af ressourcer.
Artikel 2
Undtagelser fra anvendelsesområdet
1. Følgende undtages fra direktivets anvendelsesområde:
a) luftformige stoffer, der udledes i atmosfæren
b) arealer (in situ), herunder ikke opgravet forurenet jord og bygninger, der er fast forbundet med arealet
c) ikke-forurenet jord og andet naturligt forekommende materiale, der er opgravet i forbindelse med anlægsvirksomhed, hvor det er sikkert, at materialet i sin naturlige tilstand vil blive anvendt til anlægsvirksomhed på det sted, hvor det er blevet opgravet
d) radioaktivt affald
e) udrangeret sprængstof
f) fækalier, hvis de ikke er omfattet af stk. 2, litra b), halm og andre naturlige, ikke-farlige materialer fra landbrug eller skovbrug, der anvendes i landbrug, skovbrug eller til fremstilling af energi fra en sådan biomasse ved hjælp af processer eller metoder, som ikke skader miljøet eller bringer menneskers sundhed i fare.
2. Følgende undtages fra direktivets anvendelsesområde, for så vidt det er omfattet af anden fællesskabslovgivning:
a) spildevand
b) animalske biprodukter, herunder forarbejdede produkter, der er omfattet af forordning (EF) nr. 1774/2002, undtagen dem, der er bestemt til forbrænding, deponering eller anvendelse i biogas- eller komposteringsanlæg
c) døde dyr, der er døde på anden måde end ved slagtning, herunder dyr, der er aflivet med henblik på at udrydde epizootiske sygdomme, og som bortskaffes i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1774/2002
d) affald fra prospektering, udvinding, behandling og oplagring af mineralske ressourcer samt fra stenbrudsdrift, der er omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/21/EF af 15. marts 2006 om håndtering af affald fra udvindingsindustrien ( 1 ).
3. Med forbehold af de forpligtelser, der er indeholdt i anden relevant fællesskabslovgivning omfatter dette direktiv ikke sedimenter, der flyttes inden for overfladevand med henblik på forvaltning af vand og vandveje eller for at forhindre oversvømmelse eller afbøde virkningerne af oversvømmelse og tørke eller landindvinding, hvis det bevises, at sedimenterne er ikke-farlige.
4. Med henblik på regulering af håndteringen af visse kategorier affald kan der i særdirektiver fastsættes specifikke særbestemmelser eller bestemmelser til supplering af bestemmelserne i dette direktiv.
Artikel 3
Definitioner
I dette direktiv forstås ved:
1) »affald«: ethvert stof eller enhver genstand, som indehaveren skiller sig af med eller agter eller er forpligtet til at skille sig af med
2) »farligt affald«: affald, der udviser en eller flere af de farlige egenskaber, der er anført i bilag III
3) »olieaffald«: enhver form for industriolie eller smøreolie af mineralsk eller syntetisk oprindelse, der er blevet uegnet til det formål, som den oprindeligt var bestemt til, såsom olie fra forbrændingsmotorer og transmissionssystemer samt olie til maskiner, turbiner og hydrauliske anordninger
4) »bioaffald«: bionedbrydeligt have- og parkaffald, mad- og køkkenaffald fra husholdninger, restauranter, cateringfirmaer og detailforretninger samt lignende affald fra fødevareforarbejdningsvirksomheder
5) »affaldsproducent«: enhver, hvis aktivitet frembringer affald (den oprindelige affaldsproducent), eller enhver, der foretager en forbehandling, blanding eller andet, som medfører en ændring af dette affalds karakter eller sammensætning
6) »affaldsindehaver«: producenten af affaldet eller den fysiske eller juridiske person, der er i besiddelse af affaldet
7) »forhandler«: enhver virksomhed, der optræder som hovedmand ved køb og efterfølgende salg af affald, herunder forhandlere, der ikke fysisk tager affaldet i besiddelse
8) »mægler«: enhver virksomhed, der arrangerer nyttiggørelse eller bortskaffelse af affald på andres vegne, herunder mæglere, der ikke fysisk tager affaldet i besiddelse
9) »affaldshåndtering«: indsamling, transport, nyttiggørelse og bortskaffelse af affald, herunder tilsyn i forbindelse hermed og efterbehandling af deponeringsanlæg samt forhandleres og mægleres virksomhed
10) »indsamling«: afhentning af affald, herunder indledende sortering og indledende oplagring af affald med henblik på transport til et affaldsbehandlingsanlæg
11) »særskilt indsamling«: indsamling, hvor en affaldsstrøm holdes adskilt alt efter affaldets type og art for at lette en specifik behandling
12) »forebyggelse«: foranstaltninger, der træffes, inden stoffer, materialer eller produkter bliver til affald, og som mindsker:
a) affaldsmængden, herunder via genbrug af produkter eller forlængelse af produkternes levetid
b) de negative konsekvenser, som det producerede affald har for miljøet og menneskers sundhed, eller
c) indholdet af skadelige stoffer i materialer og produkter
13) »genbrug«: enhver operation, hvor produkter eller komponenter, der ikke er affald, bruges igen til samme formål, som de var udformet til
14) »behandling«: nyttiggørelses- eller bortskaffelsesoperationer, der omfatter forberedelse forud for nyttiggørelse eller bortskaffelse
15) »nyttiggørelse«: enhver operation, hvis hovedresultat er, at affald opfylder et nyttigt formål ved at erstatte anvendelsen af andre materialer, der ellers ville være blevet anvendt til at opfylde en bestemt funktion, eller som er forberedt med henblik på at opfylde den bestemte funktion i anlægget eller i samfundet generelt. Bilag II indeholder en ikke-udtømmende liste over nyttiggørelsesoperationer
16) »forberedelse med henblik på genbrug«: enhver nyttiggørelsesoperation i form af kontrol, rengøring eller reparation, hvor produkter eller produktkomponenter, der er blevet til affald, forberedes, således at de genbruges uden anden forbehandling
17) »genanvendelse«: enhver nyttiggørelsesoperation, hvor affaldsmaterialer omforarbejdes til produkter, materialer eller stoffer, hvad enten de bruges til det oprindelige formål eller til andre formål. Heri indgår omforarbejdning af organisk materiale, men ikke energiudnyttelse og omforarbejdning til materialer, der skal anvendes til brændsel eller til opfyldningsoperationer
18) »regenerering af olieaffald«: enhver genanvendelsesproces, hvorved der kan fremstilles basisolier ved at raffinere olieaffald, navnlig ved at fjerne forurenende stoffer, oxidationsprodukter og tilsætningsstoffer fra sådanne olier
19) »bortskaffelse«: enhver operation, der ikke er nyttiggørelse, også hvis operationen som sekundær konsekvens fører til genvinding af stoffer eller til energiudnyttelse. Bilag I indeholder en ikke-udtømmende liste over bortskaffelsesoperationer
20) »bedste tilgængelige teknik«: bedste tilgængelige teknik som defineret i artikel 2, nr. 11), i direktiv 96/61/EF.
Artikel 4
Affaldshierarki
1. Følgende affaldshierarki skal tjene som en prioritetsrækkefølge for lovgivning og politikker om affaldsforebyggelse og -håndtering:
a) forebyggelse
b) forberedelse med henblik på genbrug
c) genanvendelse
d) anden nyttiggørelse, f.eks. energiudnyttelse, og
e) bortskaffelse.
2. Når medlemsstaterne anvender det i stk. 1 omhandlede affaldshierarki, træffer de foranstaltninger til at fremme de muligheder, der giver det bedste samlede miljøresultat. Det kan i den forbindelse være nødvendigt at lade særlige affaldsstrømme afvige fra hierarkiet, når det er begrundet af hensyn til livscyklus-tankegangen vedrørende de samlede konsekvenser af produktion og håndtering af den type affald.
Medlemsstaterne sikrer, at udarbejdelsen af lovgivning og politik om affald foregår på en helt igennem transparent måde under overholdelse af de nationale regler om høring og inddragelse af borgere og interessenter.
Medlemsstaterne tager hensyn til de generelle principper for beskyttelse af miljøet såsom forsigtighed, bæredygtighed, teknisk anvendelighed, økonomisk levedygtighed og beskyttelse af ressourcer samt til de samlede konsekvenser for miljø, menneskers sundhed, økonomi og samfund, jf. artikel 1 og 13.
Artikel 5
Biprodukter
1. Et stof eller en genstand, der er resultatet af en produktionsproces, som ikke primært sigter mod fremstilling af dette stof eller denne genstand, kan kun anses for ikke at være affald i henhold til artikel 3, nr. 1), men et biprodukt, hvis følgende betingelser er opfyldt:
a) det er sikkert, at stoffet eller genstanden videreanvendes
b) stoffet eller genstanden kan anvendes direkte uden anden yderligere forarbejdning, end hvad der er normal industriel praksis
c) stoffet eller genstanden fremstilles som en integrerende del af en produktionsproces, og
d) videreanvendelse er lovlig, dvs. at stoffet eller genstanden lever op til alle relevante krav til produkt, miljø og sundhedsbeskyttelse for den pågældende anvendelse og ikke vil få generelle negative indvirkninger på miljøet eller menneskers sundhed.
2. På grundlag af betingelserne i stk. 1 kan der vedtages foranstaltninger, der er afgørende for, hvilke kriterier der skal opfyldes, for at specifikke stoffer eller genstande kan anses som biprodukter og ikke som affald, jf. artikel 3, nr. 1). Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 39, stk. 2.
Artikel 6
Affaldsfasens ophør
1. Visse særlige former for affald ophører med at være affald, jf. artikel 3, nr. 1), når det har gennemgået en nyttiggørelsesoperation, herunder genanvendelse, og opfylder de særlige kriterier, der udarbejdes i henhold til følgende betingelser:
a) stoffet eller genstanden er almindeligt anvendt til specifikke formål
b) der findes et marked for eller en efterspørgsel efter et sådant stof eller en sådan genstand
c) stoffet eller genstanden opfylder de tekniske krav til de specifikke formål og lever op til gældende lovgivning og normer vedrørende produkter, og
d) anvendelsen af stoffet eller genstanden får ikke generelle negative indvirkninger på miljøet eller menneskers sundhed.
Kriterierne skal om nødvendigt omfatte grænseværdier for forurenende stoffer og skal tage hensyn til stoffets eller genstandens miljøskadelige virkninger.
2. De foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at supplere det, og som vedrører vedtagelse af de i stk. 1 fastsatte kriterier og præciserer typen af affald, sådanne kriterier skal finde anvendelse på, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 39, stk. 2. Der bør bl.a. tages hensyn til specifikke kriterier for affaldsfasens ophør, i det mindste for tilslag/fyldstof, papir, glas, metal, dæk og tekstiler.
3. Affald, der ophører med at være affald i overensstemmelse med stk. 1 og 2, ophører også med at være affald i forbindelse med de nyttiggørelses- og genanvendelsesmål, der er fastsat i direktiv 94/62/EF, 2000/53/EF, 2002/96/EF og 2006/66/EF og anden relevant fællesskabslovgivning, når kravene om genanvendelse og nyttiggørelse i denne lovgivning er opfyldt.
4. Hvis der ikke er fastsat kriterier på fællesskabsplan efter proceduren i stk. 1 og 2, kan medlemsstaterne fra sag til sag beslutte, om affaldsfasen er ophørt, under hensyntagen til relevant retspraksis. De underretter Kommissionen om sådanne beslutninger i overensstemmelse med Europa-parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF af 22. juni 1998 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester ( 2 ), såfremt nævnte direktiv kræver det.
Artikel 7
Affaldsliste
1. De foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv, og som vedrører ajourføringen af den affaldsliste, der er opstillet ved beslutning 2000/532/EF, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 39, stk. 2. Affaldslisten skal omfatte farligt affald og skal tage hensyn til affaldets oprindelse og sammensætning og, når det er relevant, koncentrationsgrænseværdier for farlige stoffer. Affaldslisten er bindende med hensyn til fastlæggelse af, hvilket affald der skal betragtes som farligt affald. Selv om et stof eller en genstand er medtaget på listen, betyder det ikke, at stoffet eller genstanden er affald under alle omstændigheder. Et stof eller en genstand betragtes kun som affald, hvis definitionen i artikel 3, nr. 1), er opfyldt.
2. En medlemsstat kan betragte affald som farligt affald, selv om det ikke optræder på affaldslisten, hvis det udviser en eller flere af de egenskaber, der er opført i bilag III. Medlemsstaten meddeler straks Kommissionen sådanne tilfælde. Den indfører dem i den i artikel 37, stk. 1, nævnte rapport og giver Kommissionen alle relevante oplysninger. Listen gennemgås på grundlag af de modtagne meddelelser, og det afgøres, om den skal tilpasses.
3. Hvis en medlemsstat kan dokumentere, at en given affaldstype, der er optaget på listen som farligt affald, ikke udviser nogen af egenskaberne i bilag III, kan den betragte det pågældende affald som ikke-farligt affald. Medlemsstaten meddeler straks Kommissionen sådanne tilfælde og giver Kommissionen den fornødne dokumentation. Listen gennemgås på grundlag af de modtagne meddelelser, og det afgøres, om den skal tilpasses.
4. Omklassificering af farligt affald som ikke-farligt affald må ikke ske ved fortyndinger eller blandinger, der har til formål at nedsætte den oprindelige koncentration af det forurenende stof, så det kommer ned under grænseværdien for, hvornår affald betragtes som farligt.
5. De foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv, og som vedrører gennemgangen af listen for at træffe afgørelse om en eventuel tilpasning heraf i henhold til stk. 2 og 3, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 39, stk. 2.
6. Medlemsstaterne kan betragte affald som ikke-farligt affald i henhold til den liste, der henvises til i stk. 1.
7. Kommissionen sikrer, at listen over affald og enhver gennemgang af denne liste opfylder principperne om klarhed, forståelighed og tilgængelighed for brugerne, navnlig små og mellemstore virksomheder (SMV'erne).
KAPITEL II
GENERELLE KRAV
Artikel 8
Udvidet producentansvar
1. For at styrke genbrug og forebyggelsen, genanvendelsen og anden nyttiggørelse af affald kan medlemsstaterne træffe lovgivningsmæssige eller ikke-lovgivningsmæssige foranstaltninger til at sikre, at enhver fysisk eller juridisk person, der erhvervsmæssigt udvikler, fremstiller, forarbejder, behandler, sælger eller importerer produkter (produktets producent) har et udvidet producentansvar.
Sådanne foranstaltninger kan omfatte modtagelse af returprodukter og af det affald, der er tilbage, efter at produkterne er blevet anvendt, samt den efterfølgende håndtering af affaldet og det finansielle ansvar for sådanne aktiviteter. Disse foranstaltninger kan omfatte en forpligtelse til at tilvejebringe offentligt tilgængelige oplysninger om, i hvilket omfang et produkt kan genbruges og genanvendes.
2. Medlemsstaterne kan træffe passende foranstaltninger til at fremme et produktdesign, der mindsker miljøpåvirkningerne og produktionen af affald under fremstillingen og den efterfølgende anvendelse af produkterne, og for at sikre, at nyttiggørelse og bortskaffelse af produkter, der er blevet til affald, finder sted i overensstemmelse med artikel 4 og 13.
Sådanne foranstaltninger kan blandt andet fremme udvikling, fremstilling og markedsføring af produkter med flere anvendelser, der er teknisk holdbare, og som, efter at de er blevet til affald, er egnet til reel og forsvarlig nyttiggørelse og miljøvenlig bortskaffelse.
3. Ved anvendelse af udvidet producentansvar tager medlemsstaterne hensyn til, hvad der er teknisk muligt og økonomisk levedygtigt, og til den generelle indvirkning på miljøet, menneskers sundhed og samfundet og respekterer nødvendigheden af at sikre et velfungerende indre marked.
4. Det udvidede producentansvar anvendes med forbehold af ansvaret for affaldshåndtering som fastlagt i artikel 15, stk. 1, og med forbehold af den eksisterende specifikke lovgivning om affaldsstrømme og produkter.
Artikel 9
Affaldsforebyggelse
Efter høring af interessenterne sender Kommissionen følgende rapporter til Europa-Parlamentet og Rådet, i givet fald ledsaget af forslag om nødvendige foranstaltninger til støtte for de forebyggelsesaktioner og for gennemførelsen af de i artikel 29 omhandlede affaldsforebyggelsesprogrammer:
a) senest ved udgangen af 2011, en midtvejsrapport om udviklingen inden for affaldsproduktion og målet med affaldsforebyggelse, herunder udformning af en politik for økodesign af produkter, som skal tage fat på såvel produktionen af affald som tilstedeværelsen af farlige stoffer i affald med det formål at fremme teknologier med fokus på holdbare, genbrugelige og genanvendelige produkter
b) senest ved udgangen af 2011, udarbejdelse af en handlingsplan for yderligere støtteforanstaltninger på europæisk plan, som navnlig skal tage sigte på at ændre de eksisterende forbrugsmønstre
c) senest ved udgangen af 2014, opstilling af mål om affaldsforebyggelse og afkobling for 2020 på grundlag af bedste praksis, herunder om nødvendigt en revision af indikatorerne i artikel 29, stk. 4.
Artikel 10
Nyttiggørelse
1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at affald underkastes nyttiggørelsesoperationer i overensstemmelse med artikel 4 og 13.
2. Hvor det er nødvendigt for at overholde bestemmelserne i stk. 1 og lette eller forbedre nyttiggørelsen, indsamles affald særskilt, hvis det er teknisk, miljømæssigt og økonomisk muligt, og blandes ikke med andet affald eller andet materiale med andre egenskaber.
Artikel 11
Genbrug og genanvendelse
1. Medlemsstaterne iværksætter relevante foranstaltninger til fremme af genbrug af produkter og forberedelse med henblik på genbrug, navnlig ved at tilskynde til etablering og støtte af genbrugs- og reparationsnetværk, anvendelse af økonomiske instrumenter, indkøbskriterier, kvantitative målsætninger og andre foranstaltninger.
Medlemsstaterne iværksætter foranstaltninger til fremme af genanvendelse af høj kvalitet, og de vedtager i givet fald med henblik herpå særskilte indsamlingsordninger, hvor det er teknisk, miljømæssigt og økonomisk muligt, for at opfylde de nødvendige kvalitetsnormer for de relevante genanvendelsessektorer.
I henhold til artikel 10, stk. 2, indføres der senest i 2015 særskilt indsamling for som minimum følgende: papir, metal, plastic og glas.
2. For at sikre overensstemmelse med målene i dette direktiv og som led i bestræbelserne på at opnå et europæisk genanvendelsessamfund med høj ressourceeffektivitet træffer medlemsstaterne de nødvendige foranstaltninger med henblik på at sikre, at følgende mål nås:
a) senest i 2020, at forberedelse med henblik på genbrug og genanvendelsen af affaldsmaterialer som minimum f.eks. papir, metal, plastic og glas fra husholdninger og om muligt fra andre kilder, såfremt disse affaldsstrømme svarer til affald fra husholdninger, skal øges til samlet mindst 50 vægtprocent
b) senest i 2020, at forberedelse med henblik på genbrug, genanvendelsen og anden materialenyttiggørelse, herunder opfyldningsoperationer med anvendelse af affald som erstatning for andre materialer, af ikke-farligt bygge- og nedrivningsaffald, med undtagelse af naturligt forekommende materiale som defineret i kategori 17 05 04 i affaldslisten skal øges til mindst 70 vægtprocent.
3. Kommissionen fastsætter detaljerede regler for anvendelses- og beregningsmetoder til kontrollen med opfyldelsen af de i stk. 2 i denne artikel fastsatte mål under iagttagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2150/2002 af 25. november 2002 om affaldsstatistik ( 3 ). Disse regler kan indeholde overgangsperioder for medlemsstater, som i 2008 genanvendte mindre end 5 % af i de i stk. 2 nævnte affaldskategorier. Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 39, stk. 2.
4. Kommissionen undersøger senest den 31. december 2014 de i stk. 2 omhandlede foranstaltninger og mål for om nødvendigt at underbygge målene og overveje opstilling af mål for andre affaldsstrømme. Kommissionens rapport sendes til Europa-Parlamentet og Rådet, i givet fald ledsaget af et forslag. Kommissionen tager i sin rapport hensyn til de miljømæssige, økonomiske og sociale virkninger, som målene måtte medføre.
5. I overensstemmelse med artikel 37 aflægger medlemsstaterne hvert tredje år rapport til Kommissionen om, hvorvidt de har opfyldt målene. Hvis målene ikke er opfyldt, skal rapporten indeholde årsagerne hertil og de foranstaltninger, som medlemsstaterne har til hensigt at gennemføre for at nå disse mål.
Artikel 12
Bortskaffelse
Finder nyttiggørelse i overensstemmelse med artikel 10, stk. 1, ikke sted, sikrer medlemsstaterne, at affaldet underkastes sikre bortskaffelsesoperationer som opfylder bestemmelserne i artikel 13 om beskyttelse af menneskers sundhed og miljøet.
Artikel 13
Beskyttelse af menneskers sundhed og miljøet
Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at affaldshåndtering foretages, uden at menneskets sundhed bringes i fare, uden at miljøet skades, og navnlig:
a) uden at der opstår risiko for hverken vand, luft, jord, planter eller dyr
b) uden at der forvoldes støj- og lugtgener, og
c) uden at landskaber eller områder af særlig interesse påføres skade.
Artikel 14
Omkostninger
1. I overensstemmelse med princippet om, at forureneren betaler, skal omkostningerne ved affaldshåndtering afholdes af den oprindelige affaldsproducent eller de nuværende eller tidligere affaldsindehavere.
2. Medlemsstaterne kan beslutte, at omkostningerne ved affaldshåndtering enten helt eller delvist afholdes af producenten af det produkt, hvorfra affaldet stammer, og at distributører af et sådant produkt kan deltage i afholdelsen af disse omkostninger.
KAPITEL III
AFFALDSHÅNDTERING
Artikel 15
Ansvar for affaldshåndtering
1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at oprindelige affaldsproducenter eller andre indehavere selv udfører affaldsbehandlingen eller foranstalter den foretaget af en forhandler, et anlæg eller en virksomhed, der udfører affaldsbehandling, eller overdraget til en privat eller offentlig affaldsindsamler i overensstemmelse med artikel 4 og 13.
2. Når affaldet overføres fra den oprindelige producent eller indehaver til en af de i stk. 1 nævnte fysiske eller juridiske personer med henblik på indledende behandling, bortfalder ansvaret for gennemførelsen af en fuldstændig nyttiggørelses- eller bortskaffelsesoperation generelt ikke.
Med forbehold af forordning (EF) nr. 1013/2006 kan medlemsstaterne præcisere betingelserne for ansvaret og træffe afgørelse om, i hvilke tilfælde den oprindelige producent fortsat skal have ansvar for hele behandlingskæden, eller i hvilke tilfælde producentens og indehaverens ansvar kan deles eller uddelegeres mellem aktørerne i behandlingskæden.
3. Medlemsstaterne kan i overensstemmelse med artikel 8 beslutte, at ansvaret for foranstaltningen af affaldshåndteringen enten helt eller delvist påhviler producenten af det produkt, hvorfra affaldet stammer, og at distributører af et sådant produkt kan dele dette ansvar.
4. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at de anlæg og virksomheder, der som erhvervsmæssig aktivitet indsamler eller transporterer affald på deres område, leverer det indsamlede og transporterede affald til egnede behandlingsanlæg, der opfylder bestemmelserne i artikel 13.
Artikel 16
Principper om tilstrækkelig egenkapacitet og nærhed
1. Medlemsstaterne træffer, hvis det er nødvendigt eller hensigtsmæssigt i samarbejde med andre medlemsstater, passende foranstaltninger til at oprette et integreret og tilstrækkeligt net af bortskaffelsesanlæg og anlæg til nyttiggørelse af blandet kommunalt affald, indsamlet fra private husholdninger, herunder i tilfælde, hvor denne indsamling også omfatter sådant affald fra andre producenter, idet der tages hensyn til den bedste tilgængelige teknik.
Uanset forordning (EF) nr. 1013/2006 kan medlemsstaterne for at beskytte deres net begrænse indgående overførsler af affald til forbrændingsanlæg, der er klassificeret som nyttiggørelse, hvor det er konstateret, at sådanne overførsler vil bevirke, at nationalt affald vil skulle bortskaffes, eller at dette affald vil skulle behandles på en måde, der ikke er i overensstemmelse med deres nationale affaldshåndteringsplaner. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om sådanne afgørelser. Medlemsstaterne kan også begrænse udgående overførsler af affald af miljøhensyn, jf. forordning (EF) nr. 1013/2006.
2. Dette net udformes på en sådan måde, at Fællesskabet som helhed får tilstrækkelig egenkapacitet til at bortskaffe sit affald og nyttiggøre det affald, der er omhandlet i stk. 1, og medlemsstaterne hver især kan nærme sig dette mål, under hensyntagen til de geografiske forhold eller behovet for særlige anlæg til bestemte typer affald.
3. Nettet skal muliggøre bortskaffelse af affald eller nyttiggørelse af affald, som omhandlet i stk. 1, på et af de nærmeste egnede anlæg under anvendelse af de mest hensigtsmæssige metoder og teknologier til sikring af et højt beskyttelsesniveau for miljøet og folkesundheden.
4. Principperne om nærhed og tilstrækkelig egenkapacitet betyder ikke, at hver enkelt medlemsstat skal være i besiddelse af hele spektret af endelige nyttiggørelsesanlæg inden for sit område.
Artikel 17
Kontrol med farligt affald
Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at produktion, indsamling og transport af farligt affald samt dets oplagring og behandling sker under forhold, der beskytter miljøet og menneskers sundhed med henblik på at opfylde kravene i artikel 13, herunder foranstaltninger for at sikre sporbarhed fra produktion til det endelige bestemmelsessted og kontrol med farligt affald med henblik på at opfylde bestemmelserne i artikel 35 og 36.
Artikel 18
Forbud mod blanding af farligt affald
1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at farligt affald ikke blandes, hverken med andre kategorier af farligt affald eller med andre former for affald, stoffer eller materialer. Blanding skal omfatte fortynding af farlige stoffer.
2. Uanset stk. 1 kan medlemsstaterne tillade blanding, såfremt:
a) blandingen gennemføres af et anlæg eller en virksomhed, som har indhentet tilladelse i overensstemmelse med artikel 23
b) bestemmelserne i artikel 13 er opfyldt, og de negative konsekvenser, som affaldshåndtering har for menneskers sundhed og miljøet, ikke øges, og
c) blandingen sker i overensstemmelse med den bedste tilgængelige teknik.
3. Medmindre andet følger af tekniske og økonomiske gennemførlighedskriterier, skal farligt affald, som i strid med betingelserne i stk. 1 er blandet, adskilles, hvor det er muligt og nødvendigt for at opfylde betingelserne i artikel 13.
Artikel 19
Mærkning af farligt affald
1. For så vidt angår indsamling, transport og midlertidig oplagring af farligt affald træffer medlemsstaterne de nødvendige foranstaltninger til, at affaldet emballeres og forsynes med mærkning i overensstemmelse med gældende internationale standarder og fællesskabsstandarder.
2. Hvis farligt affald overføres internt i en medlemsstat, ledsages det af et identifikationsdokument, der kan være elektronisk, og som indeholder de relevante oplysninger, jf. bilag IB til forordning (EF) nr. 1013/2006.
Artikel 20
Farligt affald opstået i husholdninger
Artikel 17, 18, 19 og 35 finder ikke anvendelse på blandet affald, der er opstået i husholdninger.
Artikel 19 og 35 finder ikke anvendelse på udskilte fraktioner af farligt affald, der er opstået i husholdninger, før det er modtaget til indsamling, bortskaffelse eller nyttiggørelse af et anlæg eller en virksomhed, der har indhentet tilladelse eller er registreret i overensstemmelse med artikel 23 eller 26.
Artikel 21
Olieaffald
1. Medmindre andet følger af forpligtelserne i artikel 18 og 19 vedrørende håndtering af farligt affald, træffer medlemsstaterne de nødvendige foranstaltninger til at sikre:
a) at olieaffald indsamles særskilt, når det er teknisk muligt
b) at olieaffald behandles i henhold til artikel 4 og 13
c) at når det er teknisk muligt og økonomisk levedygtigt, blandes olieaffald med forskellige egenskaber ikke, og olieaffald blandes ikke med andre former for affald eller stoffer, hvis en sådan blanding vanskeliggør behandlingen heraf.
2. Medlemsstaterne kan med henblik på særskilt indsamling og korrekt behandling af olieaffald og i overensstemmelse med vilkårene i de enkelte lande anvende supplerende foranstaltninger såsom tekniske krav, producentansvar, økonomiske instrumenter eller frivillige aftaler.
3. Hvis olieaffald efter national lovgivning er omfattet af krav om regenerering, kan medlemsstaterne fastsætte, at sådant olieaffald skal regenereres, hvis det er teknisk muligt, og hvor artikel 11 eller 12 i forordning (EF) nr. 1013/2006 finder anvendelse, kan de begrænse grænseoverskridende overførsel af olieaffald fra deres område til forbrændings- eller medforbrændingsanlæg for at prioritere regenerering af olieaffald.
Artikel 22
Bioaffald
Medlemsstaterne træffer, når det er relevant, foranstaltninger i henhold til artikel 4 og 13 for at fremme:
a) særskilt indsamling af bioaffald med henblik på kompostering og bioforgasning af bioaffald
b) behandling af bioaffald, der lever op til et højt miljøbeskyttelsesniveau
c) anvendelse af miljøforsvarlige materialer, som er fremstillet af bioaffald.
Kommissionen foretager en vurdering af håndteringen af bioaffald med henblik på at forelægge et forslag, hvis det er relevant. Vurderingen skal indeholde en undersøgelse af muligheden for at sætte minimumskrav til håndtering af bioaffald og kvalitetskriterier for kompost og afgasset bioaffald med henblik på at sikre en høj beskyttelse af menneskers sundhed og miljøet.
KAPITEL IV
TILLADELSER OG REGISTRERINGER
Artikel 23
Udstedelse af tilladelser
1. Medlemsstaterne kræver, at alle anlæg eller virksomheder, som påtænker at udføre affaldsbehandling, indhenter tilladelse fra den kompetente myndighed.
Tilladelsen skal mindst indeholde følgende oplysninger:
a) arten og mængden af affald, der kan behandles
b) for hver type operation, tilladelsen omfatter: de tekniske krav og alle andre krav, som det pågældende anlæg skal opfylde
c) de foranstaltninger, der skal træffes af hensyn til sikkerhed og forsigtighed
d) den metode, der skal anvendes for hver type operation
e) de nødvendige overvågnings- og kontroloperationer
f) bestemmelser om nedlukning og efterbehandling i nødvendigt omfang.
2. Tilladelser kan udstedes for et begrænset tidsrum og kan fornyes.
3. Hvis den kompetente myndighed ikke anser den påtænkte behandlingsmetode for acceptabel fra et miljøbeskyttelsessynspunkt, navnlig når metoden strider mod artikel 13, nægter den at udstede en tilladelse.
4. I tilladelser, der omfatter forbrænding eller medforbrænding med energiudnyttelse, stilles det som betingelse, at udnyttelsen af energien finder sted med en høj grad af energieffektivitet.
5. Forudsat at kravene i denne artikel er opfyldt, kan tilladelser, der er udstedt i henhold til anden national lovgivning eller fællesskabslovgivning, kombineres med den i stk. 1, krævede tilladelse i én enkelt tilladelse, hvis unødvendig gentagelse af oplysninger derved undgås, og operatøren eller den kompetente myndighed spares for dobbeltarbejde.
Artikel 24
Undtagelser fra krav om tilladelse
Medlemsstaterne kan undtage anlæg og virksomheder fra kravet i artikel 23, stk. 1, i forbindelse med følgende operationer:
a) bortskaffelse af deres eget ikke-farlige affald på produktionsstedet eller
b) nyttiggørelse af affald.
Artikel 25
Betingelser for undtagelser
1. Hvis en medlemsstat ønsker at indrømme undtagelser som omhandlet i artikel 24, opstiller den almindelige regler for hver aktivitetstype med angivelse af arten og mængden af affald, som en undtagelse kan gælde for, og den behandlingsmetode, der skal anvendes.
Disse regler udformes på en måde, der sikrer, at affaldet behandles i overensstemmelse med artikel 13. Ved bortskaffelsesoperationer som omhandlet i artikel 24, litra a), bør sådanne regler tage hensyn til den bedste tilgængelige teknik.
2. Ud over de almindelige regler i stk. 1 fastlægger medlemsstaterne særlige betingelser for undtagelser vedrørende farligt affald, herunder aktivitetstyper, samt ethvert andet nødvendigt krav, der skal overholdes i forbindelse med forskellige former for nyttiggørelse, og, hvor det er relevant, grænseværdier for indholdet af farlige stoffer i affaldet og emissionsgrænseværdier.
3. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om de almindelige regler, som opstilles i henhold til stk. 1 og 2.
Artikel 26
Registrering
Når følgende ikke er omfattet af krav om tilladelse, sikrer medlemsstaterne, at den kompetente myndighed fører et register over:
a) anlæg og virksomheder, der som erhvervsmæssig aktivitet indsamler eller transporterer affald
b) forhandlere og mæglere og
c) anlæg og virksomheder, der er omfattet af undtagelser fra kravene om tilladelse i henhold til artikel 24.
Hvor det er muligt, anvendes eksisterende registre hos den kompetente myndighed til at tilvejebringe de relevante oplysninger for denne registrering, for således at mindske den administrative byrde.
Artikel 27
Minimumsstandarder
1. Tekniske minimumsstandarder for behandling, der kræver en tilladelse i henhold til artikel 23, kan vedtages, når det er dokumenteret, at sådanne minimumsstandarder vil medføre en fordel i form af beskyttelse af menneskers sundhed og af miljøet. Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 39, stk. 2.
2. Sådanne minimumsstandarder omfatter kun den affaldsbehandling, der ikke er omfattet af direktiv 96/61/EF eller egnet til at være omfattet af dette direktiv.
3. Sådanne minimumsstandarder skal:
a) rette sig mod affaldsbehandlingens vigtigste miljøvirkninger
b) sikre, at affaldet behandles i overensstemmelse med artikel 13
c) tage hensyn til den bedste tilgængelige teknik og
d) når det er relevant omfatte elementer vedrørende behandlingens kvalitet og forarbejdningskrav.
4. Der vedtages minimumsstandarder for virksomhed, der kræver registrering i henhold til artikel 26, litra a) og b), når det er dokumenteret, at sådanne minimumsstandarder vil medføre en fordel i form af beskyttelse af menneskers sundhed og af miljøet eller ved at undgå forstyrrelser på det indre marked; dette omfatter også bestemmelser vedrørende indsamleres, transportørers, forhandleres eller mægleres tekniske kvalifikationer.
Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 39, stk. 2.
KAPITEL V
PLANER OG PROGRAMMER
Artikel 28
Affaldshåndteringsplaner
1. Medlemsstaterne sikrer, at deres kompetente myndigheder i overensstemmelse med artikel 1, 4, 13 og 16 udarbejder en eller flere affaldshåndteringsplaner.
Disse planer skal hver for sig eller tilsammen dække hele den pågældende medlemsstats område.
2. Affaldshåndteringsplanerne skal indeholde en analyse af den aktuelle affaldshåndteringssituation i det pågældende geografiske område og angive, hvilke foranstaltninger der skal træffes med henblik på at forbedre en miljømæssigt forsvarlig forberedelse med henblik på genbrug, genanvendelse, nyttiggørelse og bortskaffelse af affald og en evaluering af, hvordan planen vil støtte gennemførelsen af dette direktivs mål og bestemmelser.
3. Affaldshåndteringsplanerne skal alt efter omstændighederne og under hensyntagen til planlægningsområdets geografiske niveau og dækning mindst indeholde følgende:
a) det producerede affalds art, mængde og kilde inden for området, det affald, der ventes overført fra eller til det nationale område, og en evaluering af udviklingen af affaldsstrømmene i fremtiden
b) eksisterende indsamlingsordninger og større bortskaffelses- og nyttiggørelsesanlæg, herunder særlige ordninger for olieaffald, farligt affald og affaldsstrømme, der er omhandlet i særlig fællesskabslovgivning
c) en vurdering af behovet for nye indsamlingsordninger, lukning af eksisterende affaldsanlæg, yderligere affaldsanlægsinfrastruktur i henhold til artikel 16 og om nødvendigt investeringer i relation hertil
d) tilstrækkelige oplysninger om lokalitetskriterier for udpegning af lokaliteter og om kapacitet for fremtidige bortskaffelsesanlægs eller større nyttiggørelsesanlæg, hvis det er nødvendigt
e) generelle affaldshåndteringspolitikker, herunder planlagte affaldshåndteringsteknologier og -metoder, eller politikker for affald, der giver anledning til særlige problemer med hensyn til håndtering.
4. Affaldshåndteringsplanerne kan under hensyntagen til planlægningsområdets geografiske niveau og dækning indeholde følgende:
a) organisatoriske aspekter ved affaldshåndtering, herunder en beskrivelse af ansvarsfordelingen mellem de offentlige og private aktører, der udfører affaldshåndteringen
b) en evaluering af, om anvendelsen af økonomiske og andre instrumenter kan være nyttig og egnet til at løse diverse affaldsproblemer, under hensyntagen til nødvendigheden af at opretholde et velfungerende indre marked
c) informationskampagner rettet mod offentligheden eller særlige forbrugergrupper
d) gamle forurenede affaldsdeponeringsanlæg og foranstaltninger til at genoprette disse.
5. Affaldshåndteringsplanerne skal være i overensstemmelse med kravene i artikel 14 i direktiv 94/62/EF og med strategien til gennemførelse af reduktionen af deponering af bionedbrydeligt affald som omhandlet i artikel 5 i direktiv 1999/31/EF.
Artikel 29
Programmer for affaldsforebyggelse
1. Medlemsstaterne udarbejder senest den 12. december 2013 affaldsforebyggelsesprogrammer i overensstemmelse med artikel 1 og 4.
Disse programmer indarbejdes enten i affaldshåndteringsprogrammerne som nævnt i artikel 28 eller i andre miljøpolitiske programmer, når det er relevant, eller fungerer som særskilte programmer. Hvis et sådant program integreres i affaldshåndteringsplanen eller andre programmer, skal affaldsforebyggelsesforanstaltningerne klart identificeres.
2. Programmerne i stk. 1 skal indeholde affaldsforebyggelsesmål. Medlemsstaterne skal beskrive eksisterende forebyggelsesforanstaltninger og evaluere, om de eksempler på foranstaltninger, der er angivet i bilag IV, eller andre passende foranstaltninger er hensigtsmæssige.
Sigtet med sådanne mål og foranstaltninger er at bryde sammenhængen mellem økonomisk vækst og miljøbelastning fra affaldsproduktion.
3. Medlemsstaterne fastlægger de relevante specifikke kvalitative eller kvantitative benchmarks for affaldsforebyggelsesforanstaltninger, der vedtages for at overvåge og vurdere resultaterne af foranstaltningerne, og kan fastlægge andre specifikke kvalitative eller kvantitative mål og indikatorer end dem, der er nævnt i stk. 4, med samme formål.
4. Indikatorer for affaldsforebyggelsesforanstaltninger kan vedtages efter forskriftsproceduren i artikel 39, stk. 3.
5. Kommissionen tilvejebringer et system til udveksling af oplysninger om bedste praksis for så vidt angår affaldsforebyggelse og udarbejder retningslinjer med henblik på at bistå medlemsstaterne i udarbejdelsen af programmerne.
Artikel 30
Evaluering og revision af planer og programmer
1. Medlemsstaterne sikrer, at affaldshåndteringsplaner og affaldsforebyggelsesprogrammer evalueres mindst hvert sjette år og revideres, når det er relevant, og, hvor det er hensigtsmæssigt, i overensstemmelse med artikel 9 og 11.
2. Det Europæiske Miljøagentur opfordres til at medtage en evaluering af fremskridtene i forbindelse med færdiggørelsen og gennemførelsen af affaldsforebyggelses-programmerne i sin årsrapport.
Artikel 31
Inddragelse af offentligheden
Medlemsstaterne sikrer, at relevante interesserede parter og myndigheder samt offentligheden har lejlighed til at deltage i udarbejdelsen af affaldshåndteringsplanerne og affaldsforebyggelsesprogrammerne og har adgang til dem, når de er udarbejdet, jf. direktiv 2003/35/EF eller, når det er relevant, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/42/EF af 27. juni 2001 om vurdering af bestemte planers og programmers indvirkning på miljøet ( 4 ). De lægger planerne og programmerne på et offentlig tilgængeligt websted.
Artikel 32
Samarbejde
Medlemsstaterne samarbejder efter omstændighederne med de andre berørte medlemsstater og Kommissionen om udarbejdelsen af affaldshåndteringsplanerne og affaldsforebyggelsesprogrammerne i overensstemmelse med artikel 28 og 29.
Artikel 33
Oplysninger, der skal forelægges Kommissionen
1. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om de affaldshåndteringsplaner og affaldsforebyggelsesprogrammer, der er nævnt i artikel 28 og 29, når de er vedtaget, og om eventuelle væsentlige ændringer i disse planer og programmer.
2. Det skema, der skal bruges til underretning om vedtagelsen og om væsentlige ændringer i disse planer og programmer vedtages efter forskriftsproceduren i artikel 39, stk. 3.
KAPITEL VI
KONTROL OG REGISTERFØRING
Artikel 34
Kontrol
1. Anlæg og virksomheder, der foretager affaldsbehandling, anlæg og virksomheder, der som erhvervsmæssig aktivitet indsamler og transporterer affald, mæglere og forhandlere og anlæg eller virksomheder, der producerer farligt affald, kontrolleres regelmæssigt på passende vis af de kompetente myndigheder.
2. Kontrollen af indsamling og transport omfatter det indsamlede og transporterede affalds oprindelse, art, mængde og bestemmelsessted.
3. Medlemsstaterne kan tage hensyn til registreringer i henhold til Fællesskabets ordning for miljøledelse og miljørevision (EMAS), navnlig for så vidt angår kontrollens hyppighed og intensitet.
Artikel 35
Registerføring
1. Anlæg og virksomheder som nævnt i artikel 23, stk. 1, producenter af farligt affald og anlæg og virksomheder, der indsamler eller transporterer farligt affald som erhvervsmæssig aktivitet eller fungerer som forhandlere eller mæglere i forbindelse med farligt affald, fører et kronologisk register med angivelse af mængde, art og oprindelse samt, når det er relevant, bestemmelsessted, indsamlingshyppighed, transportmåde og påtænkt behandlingsmetode for affaldet og stiller på anmodning disse oplysninger til rådighed for de kompetente myndigheder.
2. Hvad angår farligt affald opbevares registret i mindst tre år; anlæg og virksomheder, der transporterer farligt affald, skal dog kun opbevare registret i mindst tolv måneder.
Dokumentation for, at håndteringen er udført, forelægges på anmodning af de kompetente myndigheder eller en tidligere indehaver.
3. Medlemsstaterne kan også kræve af producenter af ikke-farligt affald, at de opfylder kravene i stk. 1 og 2.
Artikel 36
Håndhævelse og sanktioner
1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at forbyde henkastning, dumpning og ukontrolleret affaldshåndtering.
2. Medlemsstaterne fastsætter sanktionsbestemmelser for overtrædelse af bestemmelserne i dette direktiv og træffer alle nødvendige foranstaltninger til at sikre, at de gennemføres. Sanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.
KAPITEL VII
AFSLUTTENDE BESTEMMELSER
Artikel 37
Rapportering og gennemgang
1. Hvert tredje år underretter medlemsstaterne Kommissionen om gennemførelsen af dette direktiv ved at indsende en elektronisk sektorrapport. Denne rapport skal også indeholde oplysninger om håndtering af olieaffald og om de fremskridt, der gøres med gennemførelsen af affaldsforebyggelsesprogrammerne, og, hvor det er relevant, oplysninger om foranstaltninger i henhold til artikel 8 om udvidet producentansvar.
Rapporten udarbejdes på grundlag af et spørgeskema eller en model, som udformes af Kommissionen efter proceduren i artikel 6 i Rådets direktiv 91/692/EØF af 23. december 1991 om standardisering og rationalisering af rapporterne om gennemførelse af en række miljødirektiver ( 5 ). Rapporten sendes til Kommissionen inden ni måneder efter udløbet af den treårsperiode, den dækker.
2. Kommissionen sender spørgeskemaet eller modellen til medlemsstaterne seks måneder inden begyndelsen af den periode, der er dækket af sektorrapporten.
3. Kommissionen offentliggør en rapport om gennemførelsen af dette direktiv senest ni måneder efter modtagelsen af medlemsstaternes sektorrapporter, jf. stk. 1.
4. Som led i den første rapport, der udarbejdes senest 12. december 2014 gennemgår Kommissionen gennemførelsen af dette direktiv, herunder bestemmelserne om energieffektivitet, og fremsætter om nødvendigt forslag til revision heraf. I rapporten vurderes også medlemsstaternes eksisterende affaldsforebyggelsesprogrammer, målsætninger og indikatorer og muligheden for programmer, herunder ordninger for producentansvar for særlige affaldsstrømme, mål, indikatorer og foranstaltninger forbundet med genanvendelse, samt materiale- og energinyttiggørelsesoperationer, som kan bidrage til en mere effektiv opfyldelse af målsætningerne i artikel 1 og 4, på fællesskabsplan tages op til fornyet overvejelse.
Artikel 38
Fortolkning og tilpasning til den tekniske udvikling
1. Kommissionen kan udarbejde retningslinjer for fortolkningen af definitionerne af nyttiggørelse og bortskaffelse.
Om nødvendigt skal den formel for forbrændingsanlæg, der er omhandlet i bilag II R1, præciseres. Der kan tages hensyn til lokale klimaforhold som f.eks. streng kulde og behov for opvarmning, for så vidt de påvirker de energimængder, der teknisk kan anvendes eller produceres i form af elektricitet, opvarmning, afkøling eller procesdamp. Lokale forhold i regionerne i den yderste periferi som anerkendt i traktatens artikel 299, stk. 2, afsnit 4, og i de territorier, der er omhandlet i artikel 25 i tiltrædelsesakten af 1985, kan også tages i betragtning. Denne foranstaltning, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 39, stk. 2.
2. Bilagene kan ændres i lyset af den videnskabelige og tekniske udvikling. Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 39, stk. 2.
Artikel 39
Udvalgsprocedure
1. Kommissionen bistås af et udvalg.
2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5a, stk. 1-4, og artikel 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.
3. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.
Perioden i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til tre måneder.
Artikel 40
Gennemførelse
1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv inden den 12. december 2010.
Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.
2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.
Artikel 41
Ophævelse og overgangsbestemmelser
Direktiv 75/439/EØF, direktiv 91/689/EØF og direktiv 2006/12/EF ophæves med virkning fra 12. december 2010.
Fra 12. december 2008 gælder dog følgende:
a) Artikel 10, stk. 4 i direktiv 75/439/EØF affattes således:
»4. Referencemetoden til måling af PCB/PCT-indholdet i olieaffald fastsættes af Kommissionen. Denne foranstaltning, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 18, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/12/EF af 5. april 2006 om affald ( *1 ).
b) I direktiv 91/689/EØF foretages følgende ændringer:
i) Artikel 1, stk. 4, affattes således:
»4. I nærværende direktiv forstås ved »farligt affald«:
— affald klassificeret som farligt affald på den liste, som er opstillet ved Kommissionens beslutning 2000/532/EF ( *2 ) på grundlag af bilag I og II til dette direktiv. Dette affald skal udvise en eller flere af de egenskaber, der er opregnet i bilag III. Ved listens udarbejdelse tages der hensyn til affaldets oprindelse og sammensætning og, når det er relevant, grænseværdierne for koncentration. Listen gennemgås med regelmæssige mellemrum og revideres om fornødent. Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 18, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/12/EF af 5. april 2006 om affald ( *3 )
— al anden form for affald, som efter en medlemsstats opfattelse udviser en af de egenskaber, der er opført i bilag III. Sådanne tilfælde meddeles Kommissionen og behandles med henblik på tilpasning af listen. Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 18, stk. 4, i direktiv 2006/12/EF nævnte.
ii) Artikel 9 affattes således:
»Artikel 9
De nødvendige foranstaltninger for at tilpasse bilagene til dette direktiv til den videnskabelige og tekniske udvikling og at revidere den i artikel 1, stk. 4, omhandlede liste over affald, og som har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv, herunder ved at supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 18, stk. 4, i direktiv 2006/12/EF.«
c) I direktiv 2006/12/EF foretages følgende ændringer:
i) Artikel 1, stk. 2, affattes således:
»2. For så vidt angår stk. 1, litra a, anvendes Kommissionens beslutning 2000/532/EF ( *4 ), som indeholder listen over affald, der falder ind under de i bilag I til dette direktiv anførte kategorier. Listen gennemgås med regelmæssige mellemrum og revideres om fornødent. Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 18, stk. 4.
ii) Artikel 17 affattes således:
»Artikel 17
De nødvendige foranstaltninger for at tilpasse bilagene til den videnskabelige og tekniske udvikling, og som har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 18, stk. 4.«
iii) Artikel 18, stk. 4, affattes således:
»4. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5a, stk. 1-4, og artikel 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.«
Henvisninger til de ophævede direktiver betragtes som henvisninger til nærværende direktiv og skal læses i overensstemmelse med sammenligningstabellen i bilag V.
Artikel 42
Ikrafttræden
Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Artikel 43
Adressater
Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.
BILAG I
BORTSKAFFELSESOPERATIONER
D 1 Deponering på eller i jorden (f.eks. deponeringsanlæg)
D 2 Behandling i jordmiljø (f.eks. bionedbrydning af flydende affald eller slam i jordbunden)
D 3 Indsprøjtning i dybtliggende formationer (f. eks. indsprøjtning af flydende eller partikelformet affald i boringer, salthorste eller naturlige geologiske spalter)
D 4 Deponering i overfladevand (f. eks. udledning af flydende affald eller slam i udgravninger, småsøer eller laguner)
D 5 Deponering på specielt indrettet deponeringsanlæg (f. eks. placering i vandtætte, tildækkede rum, der er adskilt indbyrdes og isoleret fra det omgivende miljø)
D 6 Udledning i vandmiljøet, undtagen dumpning i havet
D 7 Dumpning i havet, herunder nedgravning i havbunden
D 8 Biologisk behandling, ikke andetsteds specificeret i dette bilag, som resulterer i forbindelser eller blandinger, der bortskaffes ved en af de i D 1 til D 12 omhandlede operationer
D 9 Fysisk-kemisk behandling, ikke andetsteds specificeret i dette bilag, som resulterer i forbindelser eller blandinger, der bortskaffes ved en af de i D 1 til D 12 omhandlede operationer (f.eks. fordampning, tørring og kalcinering)
D 10 Forbrænding på landjorden
D 11 Forbrænding på havet ( *5 )
D 12 Permanent oplagring (f. eks. placering af beholdere i en mine)
D 13 Blanding forud for en af de i D 1 til D 12 omhandlede operationer ( *6 )
D 14 Rekonditionering forud for en af de i D 1 til D 13 omhandlede operationer
D 15 Oplagring forud for en af de i D 1 til D 14 omhandlede operationer (bortset fra midlertidig oplagring forud for indsamling på det anlæg, hvor affaldet er produceret) ( *7 )
BILAG II
NYTTIGGØRELSESOPERATIONER
R 1 Hovedanvendelse som brændsel eller andre midler til energifremstilling ( *8 )
R 2 Genvinding eller regenerering af opløsningsmidler
R 3 Genanvendelse eller genvinding af organiske stoffer, der ikke anvendes som opløsningsmidler (herunder kompostering eller andre former for biologisk omdannelse) ( *9 )
R 4 Genanvendelse eller genvinding af metaller og metalforbindelser
R 5 Genanvendelse eller genvinding af andre uorganiske stoffer ( *10 )
R 6 Regenerering af syrer eller baser
R 7 Nyttiggørelse af komponenter, der har været benyttet til forureningsbekæmpelse
R 8 Nyttiggørelse af komponenter fra katalysatorer
R 9 Regenerering og anden genbrug af olie
R 10 Spredning på jorden med positive virkninger for landbrug eller miljø
R 11 Anvendelse af affald hidrørende fra en af operationerne R 1 til R 10
R 12 Udveksling af affald med henblik på at lade det gennemgå en af operationerne R 1 til R 11 ( *11 )
R 13 Oplagring af affald forud for en af de i R 1 til R 12 omhandlede operationer (bortset fra midlertidig oplagring forud for indsamling på det anlæg, hvor affaldet er produceret) ( *12 )
BILAG III
EGENSKABER, DER GØR AFFALD FARLIGT
|
»Eksplosiv«: |
affald, der ved en kemisk reaktion kan frembringe en gas ved en sådan temperatur, et sådant tryk og med en sådan hastighed, at der forvoldes skade på omgivelserne. Pyroteknisk affald, eksplosivt affald af organiske peroxider og eksplosivt selvreaktivt affald er omfattet heraf. Affald, som indeholder et eller flere stoffer, der er klassificeret med en af de fareklasse- og kategorikoder og faresætningskoder, der er angivet i tabel 1, skal vurderes med hensyn til HP 1, når dette er hensigtsmæssigt og proportionalt, ifølge ►C2 forsøgsmetoder. ◄ Hvis tilstedeværelsen af et stof, en blanding eller en genstand indikerer, at affaldet er eksplosivt, skal det klassificeres som farligt af typen HP 1. Tabel 1: Fareklasse- og kategorikode(r) og faresætningskode(r) for affaldets bestanddele med henblik på klassificering af affald som farligt af typen HP 1:
|
|
»Brandnærende«: |
affald, der, normalt ved at tilvejebringe oxygen, kan forårsage eller bidrage til forbrændingen af andet materiale. Indeholder affald et eller flere stoffer, der er klassificeret med en af de fareklasse- og kategorikoder og faresætningskoder, der er angivet i tabel 2, skal det vurderes med hensyn til HP 2, når dette er hensigtsmæssigt og proportionalt, ifølge ►C2 forsøgsmetoder. ◄ Hvis tilstedeværelsen af et stof indikerer, at affaldet er brandnærende, skal det klassificeres som farligt af typen HP 2. Tabel 2: Fareklasse- og kategorikode(r) og faresætningskode(r) med henblik på klassificering af affald som farligt af typen HP 2:
|
|
»Brandfarlig«: |
Indeholder affald et eller flere stoffer, der er klassificeret med en af følgende fareklasse- og kategorikoder og faresætningskoder, der er angivet i tabel 3, skal det vurderes, når dette er hensigtsmæssigt og proportionalt, ifølge ►C2 forsøgsmetoder. ◄ Hvis tilstedeværelsen af et stof indikerer, at affaldet er brandfarligt, skal det klassificeres som farligt af typen HP 3. Tabel 3: Fareklasse- og kategorikode(r) og faresætningskode(r) for affaldets bestanddele med henblik på klassificering af affald som farligt af typen HP 3:
|
|
»Irriterende — hudirritation og øjenskader«: |
affald, som ved kontakt kan fremkalde hudirritation eller skade på øjet. Indeholder affald et eller flere stoffer, der er klassificeret med en af følgende fareklasse- og kategorikoder og faresætningskoder, i koncentrationer over afskæringsværdien, og overskrides eller nås en eller flere af følgende koncentrationsgrænser, skal affaldet klassificeres som farligt af typen HP 4. Afskæringsværdien, der skal tages i betragtning ved en vurdering af Skin corr. 1A (H314), Skin irrit. 2 (H315), Eye dam. 1 (H318) og Eye irrit. 2 (H319), er 1 %. Hvis summen af koncentrationerne af alle stoffer, der klassificeres som Skin corr. 1A (H314), overskrider eller er lig med 1 %, klassificeres affaldet som farligt af typen HP 4. Hvis summen af koncentrationerne af alle stoffer, der klassificeres som H318, overskrider eller er lig med 10 %, klassificeres affaldet som farligt af typen HP 4. Hvis summen af koncentrationerne af alle stoffer, der klassificeres som H315 og H319, overskrider eller er lig med 20 %, klassificeres affaldet som farligt af typen HP 4. Bemærk, at affald, der indeholder stoffer, der er klassificeret som H314 (Skin Corr. 1A, 1B eller 1C), i mængder, som er større end eller lig med 5 %, vil blive klassificeret som farligt af typen HP 8. HP 4 finder ikke anvendelse, hvis affaldet klassificeres som HP 8. |
|
»Specifik målorgantoksicitet (STOT)/aspirationstoksicitet«: |
Affald, som kan forårsage specifik målorgantoksicitet enten fra en enkelt eller gentagen eksponering, eller som forårsager akutte toksiske virkninger efter aspiration. Indeholder affald et eller flere stoffer, der er klassificeret med en eller flere af følgende fareklasse- og kategorikoder og faresætningskoder som angivet i tabel 4, og en eller flere af koncentrationsgrænserne i tabel 4 overskrides eller nås, skal affald klassificeres som farligt af typen HP 5. Når stoffer, der er klassificeret som STOT, er til stede i affald, skal et enkelt stof være til stede i en mængde, der er lig med eller overskrider koncentrationsgrænsen, for at affaldet klassificeres som farligt af typen HP 5. Indeholder affald et eller flere stoffer, der er klassificeret som Asp. Tox. 1, og summen af disse stoffers koncentration svarer til eller overskrider koncentrationsgrænsen, skal det alene klassificeres som farligt af typen HP 5, når den samlede kinematiske viskositet (ved 40 °C) ikke overstiger 20,5 mm2/s ( 6 ). Tabel 4: Fareklasse- og kategorikode(r) og faresætningskode(r) for affaldets bestanddele og de tilhørende koncentrationsgrænser med henblik på klassificering af affald som farligt af typen HP 5
|
|
»Akut toksicitet«: |
affald, der kan forårsage akutte toksiske virkninger efter oral eller dermal indtagelse eller indånding. Hvis summen af koncentrationerne af alle stoffer indeholdt i affald, der med en fareklasse- og kategorikode og faresætningskode angivet i tabel 5 er klassificeret som akut toksisk, overskrider eller er lig med den koncentrationsgrænse, som er angivet i skemaet, skal affaldet klassificeres som farligt af typen HP 6. Når flere stoffer, der er klassificeret som akut toksiske, er til stede i affald, summeres koncentrationerne kun for stoffer i samme farekategori. Følgende afskæringsværdier skal tages i betragtning ved en vurdering: — For Acute Tox. 1, 2 eller 3 (H300, H310, H330, H301, H311, H331): 0,1 % — For Acute Tox. 4 (H302, H312, H332): 1 %. Tabel 5: Fareklasse- og kategorikode(r) og faresætningskode(r) for affaldets bestanddele og de tilhørende koncentrationsgrænser med henblik på klassificering af affald som farligt af typen HP 6
|
|
»Kræftfremkaldende«: |
affald, som fremkalder kræft eller øger forekomsten af kræft. Indeholder affald et stof, der er klassificeret med en af følgende fareklasse- og kategorikoder og faresætningskoder, i en mængde, som overskrider eller er lig med en af følgende koncentrationsgrænser, der er angivet i tabel 6, skal affaldet klassificeres som farligt af typen HP 7. Når flere stoffer, der er klassificeret som kræftfremkaldende, er til stede i affald, skal det enkelte stof være til stede i en mængde i eller over koncentrationsgrænsen, for at affaldet skal klassificeres som farligt af typen HP 7. Tabel 6: Fareklasse- og kategorikode(r) og faresætningskode(r) for affaldets bestanddele og de tilhørende koncentrationsgrænser med henblik på klassificering af affald som farligt af typen HP 7
|
|
»Ætsende«: |
affald, som ved kontakt kan forårsage hudætsning. Indeholder affald et eller flere stoffer, der er klassificeret som Skin corr. 1A, 1B eller 1C (H314), og summen af deres koncentrationer er større end eller lig med 5 %, klassificeres det som farligt af typen HP 8. Afskæringsværdien, der skal tages i betragtning ved en vurdering af Skin corr. 1A, 1B, 1C (H314), er 1,0 %. |
|
»Smitsom«: |
affald, der indeholder levedygtige mikroorganismer eller disses toksiner, hvorom det vides eller kan formodes, at de fremkalder sygdom hos mennesket eller andre levende organismer. Tildeling af HP 9 skal vurderes efter de regler, der er opstillet i referencedokumenter eller lovgivning i medlemsstaterne. |
|
»Reproduktionstoksisk«: |
affald, der volder skadevirkninger for voksnes seksuelle funktion og forplantningsevnen hos begge køn samt udviklingstoksicitet hos afkommet. Indeholder affald et stof, der er klassificeret i en af følgende fareklasse- og kategorikoder og faresætningskoder, i en mængde, som overskrider eller er lig med en af følgende koncentrationsgrænser, der er angivet i tabel 7, skal affaldet klassificeres som farligt af typen HP 10. Når flere stoffer, der er klassificeret som reproduktionstoksiske, er til stede i affald, skal det enkelte stof være til stede i en mængde i eller over koncentrationsgrænsen, for at affaldet klassificeres som farligt af typen HP 10. Tabel 7: Fareklasse- og kategorikode(r) og faresætningskode(r) for affaldets bestanddele og de tilhørende koncentrationsgrænser med henblik på klassificering af affald som farligt af typen HP 10
|
|
»Mutagen«: |
affald, der kan forårsage en permanent ændring i mængden eller strukturen i det genetiske materiale i en celle. Indeholder affald et stof, der er klassificeret i en af følgende fareklasse- og kategorikoder og faresætningskoder, i en mængde, som overskrider eller er lig med en af følgende koncentrationsgrænser, der er angivet i tabel 8, skal affaldet klassificeres som farligt af typen HP 11. Når flere stoffer, der er klassificeret som mutagene, er til stede i affald, skal det enkelte stof være til stede i en mængde i eller over koncentrationsgrænsen, for at affaldet klassificeres som farligt af typen HP 11. Tabel 8: Fareklasse- og kategorikode(r) og faresætningskode(r) for affaldets bestanddele og de tilhørende koncentrationsgrænser med henblik på klassificering af affald som farligt af typen HP 11
|
|
»Afgivelse af en akut toksisk gas«: |
affald, der afgiver akutte toksiske gasser (Acute tox. 1, 2 eller 3) i kontakt med vand eller en syre. Indeholder affald et stof, der er tildelt en af de supplerende faresætninger EUH029, EUH031 og EUH032, skal det klassificeres som farligt af typen HP 12 i overensstemmelse med forsøgsmetoder eller retningslinjer. |
|
»Sensibiliserende«: |
affald, som indeholder et eller flere stoffer, der vides at forårsage sensibiliserende virkninger på huden eller åndedrætsorganer. Indeholder affald et stof, der er klassificeret som sensibiliserende og tildelt en af faresætningskoderne H317 eller H334, i en mængde, hvor et enkelt stof når eller overskrider koncentrationsgrænsen på 10 %, skal affaldet klassificeres som farligt af typen HP 13. |
|
»Økotoksisk«: |
affald, der indebærer eller kan indebære øjeblikkelige eller efterfølgende risici for en eller flere dele af miljøet. |
|
»Resulterer i et andet stof«: |
affald, som kan udvise ovennævnte farlige egenskaber, der ikke direkte fremgår af det oprindelige affald. Indeholder affald et eller flere stoffer, der er tildelt en af faresætningerne eller de ►C2 supplerende faresætninger ◄ som angivet i tabel 9, klassificeres affaldet som farligt af typen HP 15, medmindre affaldet er i en sådan form, at det er under ingen omstændigheder udviser eksplosive eller potentielt eksplosive egenskaber. Tabel 9: ►C2 Faresætninger og supplerende faresætninger for affaldets bestanddele med henblik på klassificering af affald som farligt af typen HP 15 ◄
Medlemsstaterne kan desuden karakterisere affald som farligt af typen HP 15 ud fra andre relevante kriterier såsom en vurdering af perkolatet. Bemærk Den farlige egenskab HP 14 tillægges på grundlag af de kriterier, der er fastlagt i bilag VI til Rådets direktiv 67/548/EØF. Forsøgsmetoder De metoder, der skal anvendes, er beskrevet i Kommissionens forordning (EF) nr. 440/2008 ( 7 ) og i andre relevante CEN-noter eller andre internationalt anerkendte forsøgsmetoder og retningslinjer. |
||||||||||||||
BILAG IV
EKSEMPLER PÅ AFFALDSFOREBYGGELSESFORANSTALTNINGER NÆVNT I ARTIKEL 29
Foranstaltninger, der kan påvirke rammebetingelserne for produktion af affald
1. Anvendelse af planlægningsforanstaltninger eller andre økonomiske instrumenter, der fremmer en effektiv ressourceudnyttelse.
2. Fremme af forskning og udvikling, der tager sigte på renere og mindre ressourceforbrugende produkter og teknologier, og videreformidling og anvendelse af resultaterne af denne forskning og udvikling.
3. Udvikling af effektive og relevante indikatorer for miljøbelastningen fra affaldsproduktion, der sigter mod at bidrage til at forebygge affaldsproduktion på alle niveauer, f.eks. produktsammenligninger på fællesskabsplan tiltag fra de lokale myndigheders side og nationale foranstaltninger.
Foranstaltninger, der kan påvirke design-, produktions- og distributionsfasen
4. Fremme af miljøvenligt design (systematisk integrering af miljøaspekter i produktdesignet med henblik på at forbedre produktets miljøegenskaber i hele dets livscyklus).
5. Oplysning om affaldsforebyggelsesmetoder med henblik på at fremme anvendelsen af den bedste tilgængelige teknik i industrien.
6. Oplæring af de kompetente myndigheder, hvad angår indføjelse af affaldsforebyggelseskrav i tilladelser, der udstedes efter dette direktiv og direktiv 96/61/EF.
7. Foranstaltninger til forebyggelse af affaldsproduktion i anlæg, der ikke henhører under direktiv 96/61/EF. Sådanne foranstaltninger kan, når det er relevant, omfatte vurderinger af eller planer om affaldsforebyggelse.
8. Informationskampagner eller ydelse af økonomisk støtte, beslutningsstøtte eller anden form for støtte til virksomhederne. Sådanne foranstaltninger kan ventes at være særlig effektive, hvis de rettes mod eller tilpasses til små og mellemstore virksomheder og gennemføres via etablerede virksomhedsnet.
9. Frivillige aftaler, forbruger/producent-paneler eller forhandlinger på brancheniveau med henblik på at få de pågældende virksomheder eller industrisektorer til at opstille deres egne affaldsforebyggelsesplaner eller -mål eller forbedre ressourceforbrugende produkter eller emballageformer.
10. Fremme af troværdige miljøledelsesordninger, herunder EMAS og ISO 14001.
Foranstaltninger, der kan påvirke forbrugs- og anvendelsesfasen
11. Økonomiske instrumenter, såsom incitamenter til miljørigtige indkøb eller obligatorisk opkrævning af betaling for visse emballageartikler eller -elementer, som ellers er gratis for forbrugeren.
12. Informationskampagner rettet mod offentligheden eller særlige forbrugergrupper.
13. Fremme af troværdig miljømærkning.
14. Aftaler med industrien (f.eks. anvendelse af produktpaneler i lighed med dem, der oprettes inden for rammerne af den integrerede produktpolitik) eller med detailhandelen (om tilrådighedsstillelse af information om affaldsforebyggelse og mindre miljøbelastende produkter).
15. Indførelse af miljø- og affaldsforebyggelseskriterier i udbud og kontrakter i forbindelse med offentlige indkøb og virksomhedsindkøb, i tråd med håndbogen om grønne offentlige indkøb, offentliggjort af Kommissionen den 29. oktober 2004.
16. Fremme af genbrug og/eller reparation af hertil egnede kasserede produkter eller deres komponenter, især gennem anvendelse af uddannelsesmæssige, økonomiske, logistiske eller andre foranstaltninger som f.eks. støtte til eller etablering af akkrediterede reparations- og genbrugscentre og -net, navnlig i tæt befolkede områder.
BILAG V
SAMMENLIGNINGSTABEL
|
Direktiv 2006/12/EF |
Dette direktiv |
|
Artikel 1, stk. 1, litra a) |
Artikel 3, nr. 1) |
|
Artikel 1, stk. 1, litra b) |
Artikel 3, nr. 5) |
|
Artikel 1, stk. 1, litra c) |
Artikel 3, nr. 6) |
|
Artikel 1, stk. 1, litra d) |
Artikel 3, nr. 9) |
|
Artikel 1, stk. 1, litra e) |
Artikel 3, nr. 19) |
|
Artikel 1, stk. 1, litra f) |
Artikel 3, nr. 15) |
|
Artikel 1, stk. 1, litra g) |
Artikel 3, nr. 10) |
|
Artikel 1, stk. 2 |
Artikel 7 |
|
Artikel 2, stk. 1 |
Artikel 2, stk. 1 |
|
Artikel 2, stk. 1, litra a) |
Artikel 2, stk. 1, litra a) |
|
Artikel 2, stk. 1, litra b) |
Artikel 2, stk. 2 |
|
Artikel 2, stk. 1, litra b), nr. i) |
Artikel 2, stk. 1, litra d) |
|
Artikel 2, stk. 1, litra b), nr. ii) |
Artikel 2, stk. 2, litra d) |
|
Artikel 2, stk. 1, litra b), nr. iii) |
Artikel 2, stk. 1, litra f), og stk. 2, litra c) |
|
Artikel 2, stk. 1, litra b), nr. iv) |
Artikel 2, stk. 2, litra a) |
|
Artikel 2, stk. 1, litra b), nr. v) |
Artikel 2, stk. 2, litra e) |
|
Artikel 2, stk. 2 |
Artikel 2, stk. 4 |
|
Artikel 3, stk. 1 |
Artikel 4 |
|
Artikel 4, stk. 1 |
Artikel 13 |
|
Artikel 4, stk. 2 |
Artikel 36, stk. 1 |
|
Artikel 5 |
Artikel 16 |
|
Artikel 6 |
— |
|
Artikel 7 |
Artikel 28 |
|
Artikel 8 |
Artikel 15 |
|
Artikel 9 |
Artikel 23 |
|
Artikel 10 |
Artikel 23 |
|
Artikel 11 |
Artikel 24 og 25 |
|
Artikel 12 |
Artikel 26 |
|
Artikel 13 |
Artikel 34 |
|
Artikel 14 |
Artikel 35 |
|
Artikel 15 |
Artikel 14 |
|
Artikel 16 |
Artikel 37 |
|
Artikel 17 |
Artikel 38 |
|
Artikel 18, stk. 1 |
Artikel 39, stk. 1 |
|
— |
Artikel 39, stk. 2 |
|
Artikel 18, stk. 2 |
— |
|
Artikel 18, stk. 3 |
Artikel 39, stk. 3 |
|
Artikel 19 |
Artikel 40 |
|
Artikel 20 |
— |
|
Artikel 21 |
Artikel 42 |
|
Artikel 22 |
Artikel 43 |
|
Bilag I |
— |
|
Bilag IIA |
Bilag I |
|
Bilag IIB |
Bilag II |
|
Direktiv 75/439/EØF |
Dette direktiv |
|
Artikel 1, stk. 1 |
Artikel 3, nr. 18) |
|
Artikel 2 |
Artikel 13 og 21 |
|
Artikel 3, stk. 1 og 2 |
— |
|
Artikel 3, stk. 3 |
Artikel 13 |
|
Artikel 4 |
Artikel 13 |
|
Artikel 5, stk. 1 |
— |
|
Artikel 5, stk. 2 |
— |
|
Artikel 5, stk. 3 |
— |
|
Artikel 5, stk. 4 |
Artikel 26 og 34 |
|
Artikel 6 |
Artikel 23 |
|
Artikel 7, litra a) |
Artikel 13 |
|
Artikel 7, litra b) |
— |
|
Artikel 8, stk. 1 |
— |
|
Artikel 8, stk. 2, litra a) |
— |
|
Artikel 8, stk. 2, litra b) |
— |
|
Artikel 8, stk. 3 |
— |
|
Artikel 9 |
— |
|
Artikel 10, stk. 1 |
Artikel 18 |
|
Artikel 10, stk. 2 |
Artikel 13 |
|
Artikel 10, stk. 3 og 4 |
— |
|
Artikel 10, stk. 5 |
Artikel 19, 21, 25, 34 og 35 |
|
Artikel 11 |
— |
|
Artikel 12 |
Artikel 35 |
|
Artikel 13, stk. 1 |
Artikel 34 |
|
Artikel 13, stk. 2 |
— |
|
Artikel 14 |
— |
|
Artikel 15 |
— |
|
Artikel 16 |
— |
|
Artikel 17 |
— |
|
Artikel 18 |
Artikel 37 |
|
Artikel 19 |
— |
|
Artikel 20 |
— |
|
Artikel 21 |
— |
|
Artikel 22 |
— |
|
Bilag I |
— |
|
Direktiv 91/689/EØF |
Dette direktiv |
|
Artikel 1, stk. 1 |
— |
|
Artikel 1, stk. 2 |
— |
|
Artikel 1, stk. 3 |
— |
|
Artikel 1, stk. 4 |
Artikel 3, nr. 2) og artikel 7 |
|
Artikel 1, stk. 5 |
Artikel 20 |
|
Artikel 2, stk. 1 |
Artikel 23 |
|
Artikel 2, stk. 2-4 |
Artikel 18 |
|
Artikel 3 |
Artikel 24, 25 og 26 |
|
Artikel 4, stk. 1 |
Artikel 34, stk. 1 |
|
Artikel 4, stk. 2 og 3 |
Artikel 35 |
|
Artikel 5, stk. 1 |
Artikel 19, stk. 1 |
|
Artikel 5, stk. 2 |
Artikel 34, stk. 2 |
|
Artikel 5, stk. 3 |
Artikel 19, stk. 2 |
|
Artikel 6 |
Artikel 28 |
|
Artikel 7 |
— |
|
Artikel 8 |
— |
|
Artikel 9 |
— |
|
Artikel 10 |
— |
|
Artikel 11 |
— |
|
Artikel 12 |
— |
|
Bilag I og II |
— |
|
Bilag III |
Bilag III |
( 1 ) EUT L 102 af 11.4.2006, s. 15.
( 2 ) EFT L 204 af 21.7.1998, s. 37.
( 3 ) EFT L 332 af 9.12.2002, s. 1.
( 4 ) EFT L 197 af 21.7.2001, s. 30.
( 5 ) EFT L 377 af 31.12.1991, s. 48.
( *1 ) EUT L 114 af 27.4.2006, s. 9.«
( *2 ) EFT L 226 af 6.9.2000, s. 3.
( *3 ) EUT L 114 af 27.4.2006, s. 9.«
( *4 ) EFT L 226 af 6.9.2000, s. 3.«
( *5 ) Denne operation er forbudt ved EU-lovgivning og internationale konventioner.
( *6 ) Hvis der ikke er nogen anden relevant D-kode, kan dette omfatte indledende operationer forud for bortskaffelse, herunder forbehandling såsom bl.a. sortering, knusning, sammenpresning, pelletering, tørring, neddeling, konditionering, eller adskillelse inden gennemførelse af en af operationerne D 1 til D 12.
( *7 ) Ved midlertidig oplagring forstås indledende oplagring i henhold til artikel 3, nr. 10).
( *8 ) Dette omfatter forbrændingsanlæg for kommunalt fast affald, men kun hvis energieffektiviteten er på mindst:
— 0,60 for anlæg, der er i drift, og hvortil der er udstedt tilladelse i overensstemmelse med gældende fællesskabslovgivning inden den 1. januar 2009
— 0,65 for anlæg, hvortil der er udstedt tilladelse efter den 31. december 2008
beregnet efter følgende formel:
Energieffektivitet = (Ep – (Ef + Ei)) / (0,97 × (Ew + Ef)),
hvor:
Ep er den årligt producerede energi i form af varme eller elektricitet. Den beregnes ved, at energi i form af elektricitet multipliceres med 2,6, og varme fremstillet til kommerciel brug multipliceres med 1,1 (GJ/år)
Ef er den årlige energitilførsel til systemet fra brændsler, som bidrager til produktionen af damp (GJ/år)
Ew er den energi, der på årsbasis er indeholdt i det behandlede affald, beregnet ud fra affaldets effektive brændværdi (GJ/år)
Ei er den årligt importerede energimængde, uden Ew og Ef (GJ/år)
0,97 er en faktor der tager hensyn til energitab på grund af bundaske og stråling.
Denne formel anvendes i overensstemmelse med referencedokumentet om de bedste tilgængelige teknikker til affaldsforbrænding.
Energieffektivitetsformlens værdi multipliceres med en klimakorrektionsfaktor (CCF) som vist i det følgende:
1. CCF for anlæg, der er i drift, og hvortil der er udstedt tilladelse i overensstemmelse med gældende EU-lovgivning inden den 1. september 2015.
CCF = 1 hvis HDD >= 3 350
CCF = 1,25 hvis HDD <= 2 150
CCF = – (0,25/1 200 ) × HDD + 1,698, hvis 2 150 < HDD < 3 350
2. CCF for anlæg, hvortil der er udstedt tilladelse efter den 31. august 2015, og for anlæg under nr. 1 efter den 31. december 2029:
CCF = 1 hvis HDD >= 3 350
CCF = 1,12 hvis HDD <= 2 150
CCF = – (0,12/1 200 ) × HDD + 1,335, hvis 2 150 < HDD < 3 350
(Den beregnede værdi af CCF afrundes til tre decimaler).
Værdien af HDD (graddage) bør tages som gennemsnittet af årlige graddageværdier for det sted, hvor forbrændingsanlægget er placeret, beregnet for en periode på 20 på hinanden følgende år før det år, for hvilket CCF beregnes. Til beregningen af HDD anvendes følgende metode fastlagt af Eurostat: HDD er lig med (18 °C – Tm) × d, hvis Tm er lavere end eller lig med 15 °C (opvarmningstærskel), og er nul, hvis Tm er højere end 15 °C, hvorved Tm er middeludetemperaturen (Tmin + Tmax)/2 over en periode på d dage. Beregningerne udføres dagligt (d = 1), summeres til et år.
◄
◄
( *9 ) Dette omfatter forgasning og pyrolyse under anvendelse af komponenterne som kemikalier.
( *10 ) Dette omfatter jordrensning, som medfører nyttiggørelse af jorden og genanvendelse af uorganiske byggematerialer.
( *11 ) Hvis der ikke er nogen anden relevant R-kode, kan dette omfatte indledende operationer forud for nyttiggørelse, herunder forbehandling såsom bl.a. demontering, sortering, knusning, sammenpresning, pelletering, tørring, neddeling, konditionering, ompakning, adskillelse, blending eller blanding inden gennemførelse af en af operationerne R 1 til R 11.
( *12 ) Ved midlertidig oplagring forstås indledende oplagring i henhold til artikel 3, nr. 10.
( 6 ) Den kinematiske viskositet bestemmes kun for væsker.
( 7 ) ►C3 Kommissionens forordning (EF) nr. 440/2008 af 30. maj 2008 om fastlæggelse af forsøgsmetoder i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH) (EUT L 142 af 31.5.2008, s. 1). ◄