(1)

Ifølge artikel 23, stk. 4, i direktiv 2004/109/EF skal Kommissionen indføre en mekanisme til konstatering af, om der er ækvivalens mellem de oplysninger, der kræves i henhold til sidstnævnte direktiv, herunder årsregnskaber, og de tilsvarende oplysningskrav i tredjelandes love eller administrative bestemmelser. I samme artikel er det fastsat, at Kommissionen skal træffe afgørelse om, hvorvidt de regnskabsstandarder, som tredjelandsudstedere anvender, er ækvivalente, og at Kommissionen har mulighed for at tillade, at der anvendes tredjelandsregnskabsstandarder i en passende overgangsperiode. På grund af den snævre sammenhæng mellem de oplysninger, der kræves efter direktiv 2004/109/EF, og de oplysninger, der kræves efter direktiv 2003/71/EF, bør der anvendes samme kriterier for konstatering af eventuel ækvivalens i forbindelse med begge direktiver.

(2)

I lyset af målene i direktiv 2003/71/EF om at sikre, at investorer kan danne sig et velbegrundet skøn over udsteders aktiver og passiver, finansielle stilling, resultater og udsigter, og målene i direktiv 2004/109/EF om at give investorer mulighed for at danne sig et velbegrundet skøn over den finansielle stilling hos udstedere med værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked bør ækvivalens defineres ud fra investorers muligheder for at foretage en tilsvarende vurdering af udsteders finansielle stilling og udsigter, uanset om regnskaber er udarbejdet efter et tredjelands regnskabsstandarder eller efter International Financial Reporting Standards, i det følgende benævnt »IFRS«.

(3)

For at sikre at det i alle tilfælde, der er relevante for EF-markederne, fastslås, om tredjelandes regnskabsstandarder er ækvivalente, bør Kommissionen vurdere, om tredjelandes regnskabsstandarder er ækvivalente, enten efter anmodning fra den kompetente myndighed i en medlemsstat eller en myndighed, der er ansvarlig for regnskabsstandarder eller markedstilsyn i et tredjeland, eller på eget initiativ. Kommissionen rådfører sig først med Det Europæiske Værdipapirtilsynsudvalg (CESR), inden den vurderer, om de pågældende regnskabsstandarder er ækvivalente. Kommissionen overvåger desuden aktivt udviklingen i de relevante tredjelandsmyndigheders arbejde med at fjerne eventuelle krav til EF-udstedere, som får adgang til de finansielle markeder i et tredjeland, om afstemning af regnskaber, der er udarbejdet ved hjælp af IFRS vedtaget efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1606/2002 af 19. juli 2002 om anvendelse af internationale regnskabsstandarder ( 3 ). Kommissionens beslutning bør give EF-udstedere mulighed for at anvende IFRS vedtaget efter forordning (EF) nr. 1606/2002 i de pågældende tredjelande.

(4)

Formanden for Det Europæiske Råd, formanden for Kommissionen og USA’s præsident aftalte i april 2007 at fremme og søge at tilvejebringe betingelser, der giver mulighed for, at US GAAP (USA’s almindeligt anerkendte regnskabsprincipper) og IFRS kan anerkendes i begge jurisdiktioner uden behov for afstemning senest i 2009. Kommissionen og US Securities and Exchange Commission (SEC) har fortsat deres dialog om anerkendelse af IFRS vedtaget efter forordning (EF) nr. 1606/2002 i USA, idet en sådan anerkendelse ville gøre, at udstedere, der anvender IFRS, slipper for at opfylde dyre afstemningskrav. Der bør tages skridt til inden udgangen af 2008 at indgå lignende ordninger med andre lande, på hvis børs EF-selskaber udbyder værdipapirer. Accounting Standards Board of Japan (ASBJ) fortsætter med at gennemføre sit fælles arbejdsprogram med International Accounting Standards Board (IASB) med henblik på at skabe konvergens mellem Japans GAAP og IFRS. Accounting Standard Board of Canada (AcSB) har offentliggjort en gennemførelsesplan for indarbejdelse af IFRS i Canadas GAAP fra 1. januar 2011.

(5)

For at tilgodese målene i forordning (EF) nr. 1606/2002 og for at fremme anvendelsen af IFRS på alle finansielle markeder samt for at skabe færrest mulige forstyrrelser på EF-markederne bør der tages hensyn til eventuelle IFRS-konvergensprogrammer eller tilsagn fra den relevante tredjelandsmyndighed om at gå over til at anvende IFRS. Det er derfor nødvendigt nærmere at specificere, på hvilke betingelser konvergensprogrammer kan betragtes som et tilstrækkeligt grundlag for at tillade tredjelandsudstedere at anvende nationale regnskabsstandarder i en overgangsperiode. Kommissionen rådfører sig først med CESR om konvergensprogrammet eller om, hvilke fremskridt der er gjort med hensyn til overgang til IFRS.

(6)

Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Det Europæiske Værdipapirudvalg —