1998L0070 — DA — 01.07.2014 — 006.001

---

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

►B	EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 98/70/EF af 13. oktober 1998 om kvaliteten af benzin og dieselolie og om ændring af Rådets direktiv 93/12/EØF (EFT L 350, 28.12.1998, p.58)

Ændret ved:

		Tidende
		No	page	date
M1	KOMMISSIONENS DIREKTIV 2000/71/EF EØS-relevant tekst af 7. november 2000	L 287	46	14.11.2000
►M2	EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2003/17/EF EØS-relevant tekst af 3. marts 2003	L 76	10	22.3.2003
M3	EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 1882/2003 af 29. september 2003	L 284	1	31.10.2003
►M4	EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 2009/30/EF EØS-relevant tekst af 23. april 2009	L 140	88	5.6.2009
►M5	KOMMISSIONENS DIREKTIV 2011/63/EU af 1. juni 2011	L 147	15	2.6.2011
►M6	KOMMISSIONENS DIREKTIV 2014/77/EU EØS-relevant tekst af 10. juni 2014	L 170	62	11.6.2014

---

▼B

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 98/70/EF

af 13. oktober 1998

om kvaliteten af benzin og dieselolie og om ændring af Rådets direktiv 93/12/EØF

▼M4

Artikel 1

Anvendelsesområde

I dette direktiv fastsættes, for så vidt angår vejgående køretøjer og ikke-vejgående maskiner (herunder fartøjer til sejlads på indre vandveje, når de ikke er til søs), landbrugs- og skovbrugstraktorer samt fritidsfartøjer, når de ikke er til søs:

▼M2

Artikel 2

Definitioner

I dette direktiv forstås ved:

▼M4

▼M2

▼M4

▼M4 —————

▼B

Artikel 3

Benzin

1.  Senest den 1. januar 2000 forbyder medlemsstaterne markedsføring af blyholdig benzin på deres område.

▼M4

2.  Medlemsstaterne påser, at benzin kun må markedsføres på deres område, såfremt den er i overensstemmelse med miljøspecifikationerne i bilag I.

Medlemsstaterne kan dog for regionerne i den yderste periferi fastsætte specifikke bestemmelser om indførelse af benzin med et maksimalt svovlindhold på 10 mg/kg. Medlemsstater, der anvender denne bestemmelse, underretter Kommissionen herom.

3.  Medlemsstaterne kræver, at leverandørerne sikrer, at der markedsføres benzin med et maksimalt oxygenindhold på 2,7 % og et maksimalt ethanolindhold på 5 % indtil 2013 og kan kræve, at denne form for benzin markedsføres i en længere periode, hvis det anses for nødvendigt. De sikrer, at forbrugerne modtager tilstrækkelige oplysninger vedrørende indholdet af biobrændstof i benzin og navnlig om hensigtsmæssig brug af forskellige benzinblandinger.

4.  Medlemsstater med lave sommertemperaturer kan i sommerperioden tillade markedsføring af benzin med et maksimalt damptryk på 70 kPa, jf. dog stk. 5.

Medlemsstater, i hvilke den i første afsnit omhandlede undtagelse ikke finder anvendelse, kan, jf. dog stk. 5, i sommerperioden tillade markedsføring af benzin indeholdende ethanol med et maksimalt damptryk på 60 kPa og derudover den tilladte damptryksafvigelse i henhold til bilag III på betingelse af, at den anvendte ethanol er et biobrændstof.

5.  Hvis en medlemsstat ønsker at gøre en af undtagelserne i stk. 4 gældende, underretter den Kommissionen og fremlægger alle de relevante oplysninger. Kommissionen vurderer om undtagelsen er ønskelig og dens varighed under hensyntagen til både:

Hvis Kommissionens vurdering viser, at undtagelsen vil medføre manglende overholdelse af fællesskabslovgivningen om luftkvalitet eller luftforurening, herunder de relevante grænseværdier og emissionslofter, skal ansøgningen afvises. Kommissionen bør endvidere tage hensyn til de relevante målværdier.

Hvis Kommissionen ikke har gjort indsigelser inden for seks måneder fra modtagelsen af alle relevante oplysninger, kan den berørte medlemsstat gøre brug af den ønskede undtagelse.

6.  Uanset stk. 1 kan medlemsstaterne med henblik på brug i karakteristiske gamle køretøjer og på distribution via særlige interessegrupper fortsat tillade markedsføring af små mængder blyholdig benzin med et blyindhold på højst 0,15 g/l i et omfang, der svarer til højst 0,03 % af det samlede salg.

▼M4 —————

▼M4

Artikel 4

Dieselolie

1.  Medlemsstaterne påser, at dieselolie kun kan markedsføres på deres område, såfremt den er i overensstemmelse med specifikationerne i bilag II.

Uanset kravene i bilag II kan medlemsstaterne tillade markedsføring af diesel med et indhold af fedtsyremethylestere (FAME) på over 7 %.

Medlemsstaterne sikrer, at forbrugerne informeres fyldestgørende om indholdet af biobrændstoffer, navnlig FAME, i dieselolie.

2.  Medlemsstaterne påser, at gasolier, der er bestemt til brug i mobile ikke-vejgående maskiner (herunder fartøjer til sejlads ad indre vandveje), landbrugs- og skovbrugstraktorer og fritidsfartøjer med virkning fra senest den 1. januar 2008 kun må markedsføres på deres område, hvis svovlindholdet i disse gasolier ikke overstiger 1 000 mg pr. kg. Fra den 1. januar 2011 må svovlindholdet i disse gasolier højst være 10 mg/kg. Medlemsstaterne sikrer, at andre flydende brændstoffer end disse gasolier kun kan anvendes i fartøjer til sejlads ad indre vandveje og fritidsfartøjer, hvis svovlindholdet i disse flydende brændstoffer ikke overstiger det højest tilladte indhold i disse gasolier.

Medlemsstaterne kan dog med henblik på at tolerere en vis forurening af mindre betydning i forsyningskæden fra den 1. januar 2011 tillade, at gasolie, der er bestemt til brug i mobile ikke-vejgående maskiner (herunder fartøjer til sejlads ad indre vandveje), landbrugs- og skovtraktorer samt fritidsfartøjer, indeholder op til 20 mg svovl pr. kg ved den endelige levering til slutbrugerne. Medlemsstaterne kan også indtil den 31. december 2011 tillade fortsat markedsføring af gasolier, der indeholder op til 1 000 mg svovl pr. kg. for jernbanekøretøjer og landbrugs- og skovtraktorer, forudsat at de kan sikre, at dette ikke vil indskrænke de emissionsbegrænsende systemers funktionsevne.

3.  Medlemsstaterne kan for regionerne i den yderste periferi fastsætte specifikke bestemmelser om indførelse af dieselolie og gasolier med et maksimalt svovlindhold på 10 mg/kg. Medlemsstater, der anvender denne bestemmelse, underretter Kommissionen herom.

4.  I medlemsstater med strenge vintre kan det maksimale destillationspunkt på 65 % ved 250 °C for dieselolie og gasolier erstattes med et maksimalt destillationspunkt på 10 % (vol/vol) ved 180 °C.

▼B

Artikel 5

Frie varebevægelser

Ingen medlemsstat må forbyde, begrænse eller hindre markedsføring af brændstoffer, der er i overensstemmelse med kravene i dette direktiv.

Artikel 6

Markedsføring af brændstoffer med strengere miljøspecifikationer

▼M2

1.  Uanset artikel 3, 4 og 5 og i overensstemmelse med traktatens artikel 95, stk. 10, kan en medlemsstat træffe foranstaltninger til at kræve, at brændstoffer, for så vidt angår hele bilparken eller en del af den, i bestemte områder kun må markedsføres på dens område, såfremt de er i overensstemmelse med strengere miljøspecifikationer end dem, der er fastsat i dette direktiv, med det formål at beskytte befolkningens sundhed i et bestemt byområde eller miljøet i et bestemt økologisk eller miljømæssigt følsomt område i denne medlemsstat, når luftforurening eller forurening af grundvandet er eller må formodes at blive et alvorligt og tilbagevendende problem for menneskers sundhed eller for miljøet.

▼B

2.  En medlemsstat, der ønsker at gøre brug af undtagelsen i stk. 1, forelægger forinden Kommissionen en anmodning vedlagt en behørig begrundelse. Begrundelsen skal omfatte dokumentation for, at undtagelsen er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet og ikke vil forstyrre den frie bevægelighed for personer og varer.

▼M2

3.  Den berørte medlemsstat forelægger Kommissionen relevante miljøoplysninger om det pågældende område og de påtænkte foranstaltningers forventede virkning på miljøet.

▼B

4.  Kommissionen videregiver straks disse oplysninger til de øvrige medlemsstater.

5.  Medlemsstaterne kan fremsætte bemærkninger til anmodningen og begrundelsen senest to måneder, efter at Kommissionen har videregivet oplysningerne.

6.  Kommissionen træffer beslutning om medlemsstaternes anmodning senest tre måneder, efter at medlemsstaterne har fremsat deres bemærkninger. Kommissionen tager hensyn til medlemsstaternes bemærkninger, den meddeler dem sin beslutning og underretter samtidig Europa-Parlamentet og Rådet.

▼M2 —————

▼B

Artikel 7

Ændringer i råolieforsyningerne

Hvis raffinaderierne i en medlemsstat som følge af en pludselig ændring i forsyningerne af råolie eller olieprodukter, der skyldes en ekstraordinær begivenhed, får vanskeligheder med at overholde brændstofspecifikationskravene i artikel 3 og 4, underretter den pågældende medlemsstat Kommissionen herom. Kommissionen kan efter at have underrettet de øvrige medlemsstater tillade højere grænseværdier i den pågældende medlemsstat for en eller flere brændstofkomponenter i en periode på højst seks måneder.

Kommissionen meddeler medlemsstaterne sin beslutning og underretter Europa-Parlamentet og Rådet herom.

Enhver medlemsstat kan indbringe Kommissionens beslutning for Rådet senest en måned efter at den har fået meddelelse herom.

Rådet kan med kvalificeret flertal træffe anden afgørelse senest en måned efter, at sagen er blevet indbragt for det.

▼M4

Artikel 7a

Reduktion af drivhusgasemissionerne

1.  Medlemsstaterne udpeger den eller de leverandører, som skal have ansvaret for overvågningen og indberetningen af vugge til grav-emissionerne af drivhusgasser pr. energienhed fra det brændstof og den energi, der leveres. Hvad angår leverandører af elektricitet til brug i vejkøretøjer, sikrer medlemsstaterne, at sådanne leverandører kan vælge at bidrage til den i stk. 2 omhandlede reduktionsforpligtelse, hvis de kan påvise, at de på fyldestgørende vis kan måle og overvåge den elektricitet, der leveres til brug i disse køretøjer.

Med virkning fra den 1. januar 2011 skal leverandørerne hvert år rapportere til den myndighed, der er udpeget af medlemsstaten, om drivhusgasintensiteten af brændstoffer og energi, der er blevet leveret i de enkelte medlemsstater, og i den forbindelse mindst oplyse følgende:

Medlemsstaterne sikrer, at rapporterne kontrolleres.

Kommissionen udarbejder i relevant omfang retningslinjer for gennemførelsen af dette stykke.

2.  Medlemsstaterne kræver, at leverandører så gradvist som muligt reducerer vugge til grav-emissionerne af drivhusgasser pr. energienhed fra leveret brændstof og energi med op til 10 % senest den 31. december 2020 i forhold til de minimumsstandarder for brændstoffer, der er omhandlet i stk. 5, litra b). Denne reduktion skal bestå af følgende:

3.  Vugge til grav-emissioner af drivhusgasser fra biobrændstof beregnes i overensstemmelse med artikel 7d. Vugge til grav-emissionen af drivhusgasser fra andre typer brændstof og energi beregnes efter en metodologi, der fastsættes i overensstemmelse med denne artikels stk. 5.

4.  Medlemsstaterne sikrer, at en gruppe af leverandører kan vælge at opfylde reduktionsforpligtelserne i stk. 2 i fællesskab. I så fald anses de for én leverandør med henblik på stk. 2.

5.  De nødvendige foranstaltninger til gennemførelse af denne artikel, som har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 11, stk. 4. Disse foranstaltninger omfatter navnlig:

Artikel 7b

Bæredygtighedskriterier for biobrændstoffer

1.  Uanset om råmaterialerne er dyrket på eller uden for Fællesskabets område, må energi fra biobrændstoffer kun tages i betragtning med henblik på formålene i artikel 7a, hvis de opfylder bæredygtighedskriterierne i stk. 2-6 i denne artikel.

Biobrændstoffer, der er fremstillet af affald og restprodukter, som ikke stammer fra landbrug, akvakultur, fiskeri og skovbrug, skal dog kun opfylde bæredygtighedskriterierne i stk. 2 i denne artikel for at blive taget i betragtning med henblik på de i artikel 7a omhandlede formål.

2.  Den besparelse i drivhusgasemissionerne ved anvendelse af biobrændstoffer, der tages i betragtning med henblik på de i stk. 1 omhandlede formål, skal være mindst 35 %.

Med virkning fra den 1. januar 2017 skal den besparelse i drivhusgasemissionerne ved anvendelse af biobrændstoffer, der tages i betragtning med henblik på de i stk. 1 omhandlede formål, være mindst 50 %. Fra den 1. januar 2018 skal besparelsen i drivhusgasemissionerne for biobrændstoffer, der er produceret i anlæg, som tages i brug den 1. januar 2017 eller derefter, være mindst 60 %.

Besparelsen i drivhusgasemissionerne som følge af anvendelse af biobrændstoffer beregnes i overensstemmelse med artikel 7d, stk. 1.

Når der er tale om biobrændstoffer, der er produceret i anlæg, der var i drift i den 23. januar 2008, finder første afsnit anvendelse fra den 1. april 2013.

3.  Biobrændstoffer, der tages i betragtning med henblik på de i stk. 1 omhandlede formål, må ikke fremstilles af råmaterialer fra et areal med høj biodiversitetsværdi, dvs. et areal, der havde en af følgende statusser i januar 2008 eller derefter, uanset om arealet stadig har denne status:

Kommissionen fastlægger kriterier og geografiske udstrækninger for at afgøre, hvilke græsarealer der er omfattet af første afsnit, litra c). Sådanne foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 11, stk. 4.

4.  Biobrændstoffer, der tages i betragtning med henblik på de i stk. 1 omhandlede formål, må ikke fremstilles af råmaterialer fra arealer med et stort kulstoflager, dvs. arealer, der havde en af følgende statusser i januar 2008 og som ikke længere har denne status:

Bestemmelserne i dette stykke finder ikke anvendelse, hvis arealet på det tidspunkt, hvor råmaterialet blev udvundet, havde samme status som i januar 2008.

5.  Biobrændstoffer, der tages i betragtning med henblik på de i stk. 1 omhandlede formål, må ikke fremstilles af råmaterialer fra arealer, der var tørvebundsarealer i januar 2008, medmindre det dokumenteres, at dyrkning og høst af dette råmateriale ikke indebærer afvanding af hidtil udrænet jord.

6.  Landbrugsråvarer, der dyrkes i Fællesskabet og anvendes til produktion af biobrændstoffer, og som tages i betragtning med henblik på de i artikel 7a omhandlede formål, fremstilles i overensstemmelse med kravene og standarderne i bestemmelserne under overskriften »Miljø« i del A og i punkt 9 i bilag II til Rådets forordning (EF) nr. 73/2009 af 19. januar 2009 om fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte til landbrugere og om fastlæggelse af visse støtteordninger for landbrugere ( 21 ) og i overensstemmelse med de mindstekrav til god landbrugs- og miljømæssig stand, der er fastsat i henhold til nævnte forordnings artikel 6, stk. 1.

7.  Kommissionen aflægger hvert andet år for så vidt angår både tredjelande og medlemsstater, der er en væsentlig kilde til biobrændstoffer eller råmaterialer til biobrændstoffer, der forbruges inden for Fællesskabet, rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om nationale foranstaltninger truffet til overholdelse af bæredygtighedskriterierne i stk. 2-5, og til beskyttelse af jord, vand og luft. Den første rapport forelægges i 2012.

Kommissionen aflægger hvert andet år rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om indvirkningen af en øget efterspørgsel efter biobrændstoffer på den sociale bæredygtighed i Fællesskabet og i tredjelande og om indvirkningen af Fællesskabets biobrændstofpolitik på tilgængeligheden af fødevarer til overkommelige priser, især for befolkningerne i udviklingslandene, og andre generelle udviklingsspørgsmål. Rapporterne skal omhandle respekt for brugsrettigheder til jord. For både tredjelande og medlemsstater, der er en væsentlig kilde til råmaterialer til biobrændstoffer, der forbruges inden for Fællesskabet, skal det i rapporterne anføres, om landet har ratificeret og gennemført hver af følgende konventioner fra Den Internationale Arbejdsorganisation:

For både tredjelande og medlemsstater, der er en væsentlig kilde til råmaterialer til biobrændstoffer, der forbruges inden for Fællesskabet, skal det i rapporterne anføres, om landet har ratificeret og gennemført:

Den første rapport forelægges i 2012. Kommissionen foreslår eventuelt korrigerende foranstaltninger, navnlig hvis der er dokumentation for, at produktionen af biobrændstoffer har en betydelig indvirkning på fødevarepriserne.

8.  Med henblik på de i stk. 1 omhandlede formål må medlemsstaterne ikke ud fra andre bæredygtighedsbegrundelser afvise at tage biobrændstoffer, der er fremstillet i overensstemmelse med denne artikel, i betragtning.

Artikel 7c

Kontrol af overholdelsen af bæredygtighedskriterierne for biobrændstoffer

1.  Når biobrændstoffer skal tages i betragtning med henblik på de i artikel 7a omhandlede formål, kræver medlemsstaterne af de økonomiske aktører, at de dokumenterer, at de bæredygtighedskriterier, der er fastsat i artikel 7b, stk. 2-5, er opfyldt. Til dette formål kræver de, at de økonomiske aktører anvender et massebalancesystem, der:

2.  Kommissionen aflægger rapport til Europa-Parlamentet og Rådet i 2010 og 2012 om den metode for verifikation af massebalancen, der er beskrevet i stk. 1, og om mulighederne for at bruge andre verifikationsmetoder i relation til nogle eller alle typer råmaterialer eller biobrændstoffer. I sin vurdering overvejer Kommissionen de verifikationsmetoder, hvor oplysningerne om bæredygtighedskarakteristikaene ikke behøver at være fysisk knyttet til særlige partier eller blandinger. Vurderingen skal tage hensyn til behovet for at opretholde verifikationssystemets integritet og effektivitet, samtidig med at det undgås at lægge en urimelig byrde på industrien. Rapporten ledsages eventuelt af forslag til Europa-Parlamentet og Rådet om anvendelse af andre verifikationsmetoder.

3.  Medlemsstaterne træffer foranstaltninger for at sikre, at de økonomiske aktører forelægger pålidelige oplysninger og på opfordring stiller de data, der er anvendt til at udarbejde oplysningerne, til rådighed for medlemsstaten. Medlemsstaterne kræver af de økonomiske aktører, at de sørger for en tilstrækkelig standard for en uafhængig kontrol af de oplysninger, de forelægger, og at de dokumenterer, at dette er blevet gjort. Det skal kontrolleres, at de systemer, der anvendes af de økonomiske aktører, er nøjagtige, pålidelige og sikret mod svindel. Der skal foretages en evaluering af frekvensen og metodologien i prøveudtagningen og dataenes pålidelighed.

De oplysninger, der er nævnt i første afsnit, skal navnlig omfatte oplysninger om opfyldelse af de bæredygtighedskriterier, der er nævnt i artikel 7b, stk. 2-5, passende og relevante oplysninger om de foranstaltninger, der er truffet med henblik på beskyttelse af jord, vand og luft, genopretning af nedbrudte arealer og undgåelse af overdrevent vandforbrug i områder, hvor der er vandknaphed, samt passende og relevante oplysninger om de foranstaltninger, der er truffet for at tage hensyn til de forhold, der er nævnt i artikel 7b, stk. 7, andet afsnit.

Kommissionen fastlægger efter rådgivningsproceduren i artikel 11, stk. 3, den i første og andet afsnit nævnte liste over passende og relevante oplysninger. Den påser navnlig, at afgivelsen af disse oplysninger ikke er en for stor administrativ byrde for aktørerne i almindelighed og for mindre landbrugere, producentorganisationer og kooperativer i særdeleshed.

De forpligtelser, der er fastlagt i dette stykke, finder anvendelse, uanset om biobrændstofferne er produceret inden for Fællesskabet eller er importeret.

Medlemsstaterne indberetter i sammenfattet form oplysningerne i første afsnit til Kommissionen. Kommissionen offentliggør et resumé af disse oplysninger på gennemsigtighedsplatformen i artikel 24 i direktiv 2009/28/EF under iagttagelse af fortroligheden af forretningsmæssigt følsomme oplysninger.

4.  Fællesskabet bestræber sig på at indgå bilaterale eller multilaterale aftaler med tredjelande, der indeholder bestemmelser om bæredygtighedskriterier, der svarer til kriterierne i dette direktiv. Når Fællesskabet har indgået aftaler, der indeholder bestemmelser vedrørende emner omfattet af bæredygtighedskriterierne i artikel 7b, stk. 2-5, kan Kommissionen beslutte, at disse aftaler godtgør, at biobrændstoffer, der er fremstillet af råmaterialer dyrket i disse lande, overholder de omhandlede bæredygtighedskriterier. Ved indgåelsen af disse aftaler lægges der behørig vægt på de foranstaltninger, der er truffet med henblik på bevaring af områder, der leverer grundlæggende økosystemydelser i kritiske situationer (f.eks. beskyttelse af afvandingsområder og erosionskontrol), beskyttelse af jord, vand og luft, indirekte ændringer i arealanvendelsen, genopretning af nedbrudte arealer samt undgåelse af overdrevent vandforbrug i områder, hvor der er vandknaphed samt på de forhold, der er nævnt i artikel 7b, stk. 7.

Kommissionen kan beslutte, at frivillige nationale og internationale ordninger, der fastsætter standarder for fremstilling af biomasseprodukter, indeholder nøjagtige data med henblik på de i artikel 7b, stk. 2, omhandlede formål, eller godtgør, at partier af biobrændstoffer overholder bæredygtighedskriterierne i artikel 7b stk. 3-5. Kommissionen kan beslutte, at disse ordninger indeholder nøjagtige data til oplysning om foranstaltninger, der er truffet med henblik på bevaring af områder, der leverer grundlæggende økosystemydelser i kritiske situationer (f.eks. beskyttelse af afvandingsområder og erosionskontrol), beskyttelse af jord, vand og luft, genopretning af nedbrudte arealer og undgåelse af overdrevent vandforbrug i områder, hvor der er vandknaphed, samt på de forhold, der er nævnt i artikel 7b, stk. 7. Kommissionen kan også med henblik på artikel 7, stk. 3, litra b), nr. ii), anerkende områder til beskyttelse af sjældne, truede eller udryddelsestruede økosystemer eller arter, der er anerkendt ved internationale aftaler eller er medtaget på lister udarbejdet af mellemstatslige organisationer eller Den Internationale Naturværnsunion (IUCN).

Kommissionen kan beslutte, at frivillige nationale eller internationale ordninger til at måle drivhusgasbesparelser indeholder nøjagtige data med henblik på de i artikel 7b, stk. 2, omhandlede formål.

Kommissionen kan beslutte, at arealer, der indgår i et nationalt eller regionalt genopretningsprogram, der tager sigte på at forbedre stærkt nedbrudte eller stærkt forurenede arealer, opfylder kriterierne i bilag IV, del C, punkt 9.

5.  Kommissionen vedtager kun beslutninger i henhold til stk. 4, hvis den pågældende aftale eller ordning opfylder tilstrækkelige standarder for pålidelighed, gennemsigtighed og uafhængig kontrol. Ordninger til at måle af drivhusgasbesparelser skal også overholde metodologikravene i bilag IV. Lister over områder med høj biodiversitetsværdi, jf. artikel 7b, stk. 3, litra b), nr. ii), skal opfylde rimelige standarder for objektivitet og overensstemmelse med internationalt anerkendte standarder samt sikre passende ankeprocedurer.

6.  Beslutninger i henhold til stk. 4 vedtages efter rådgivningsproceduren i artikel 11, stk. 3. Sådanne beslutninger er gyldige i højst fem år.

7.  Såfremt en økonomisk aktør fremlægger dokumentation eller data, der er opnået i overensstemmelse med en aftale eller en ordning, der har været genstand for en beslutning i henhold til stk. 4, kan en medlemsstat ikke, i det omfang dette er omfattet af den pågældende beslutning, kræve, at leverandøren fremlægger yderligere dokumentation for overholdelse af de bæredygtighedskriterier, der er fastsat i artikel 7b, stk. 2-5, eller oplysninger om de foranstaltninger, der er nævnt i stk. 2, andet afsnit.

8.  Efter anmodning fra en medlemsstat eller på eget initiativ undersøger Kommissionen anvendelsen af artikel 7b i relation til en kilde til biobrændstof og træffer senest seks måneder efter modtagelsen af en anmodning og i overensstemmelse med rådgivningsproceduren i artikel 11, stk. 3, afgørelse om, hvorvidt medlemsstaten kan tage biobrændstof fra denne kilde i betragtning med henblik på de i artikel 7a omhandlede formål.

9.  Senest den 31. december 2012 aflægger Kommissionen rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om:

Kommissionen foreslår eventuelt korrigerende tiltag.

Artikel 7d

Beregning af vugge til grav-emissioner af drivhusgasser fra biobrændstoffer

1.  Vugge til grav-emissioner af drivhusgasser fra biobrændstoffer beregnes med henblik på artikel 7a og artikel 7b, stk. 2, på følgende måde:

2.  Senest den 31. marts 2010 forelægger medlemsstaterne Kommissionen en rapport med en liste over de områder på deres territorium, der er klassificeret som niveau 2 i den fælles nomenklatur for statistiske regionale enheder (i det følgende benævnt »NUTS«) eller som et mere disaggregeret NUTS-niveau i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) 1059/2003 af 26. maj 2003 om indførelse af en fælles nomenklatur for regionale enheder (NUTS) ( 22 ), hvor typiske drivhusgasemissioner fra dyrkning af landbrugsråvarer kan forventes at være lavere end eller svare til de emissioner, der rapporteres under overskriften »Disaggregerede standardværdier for dyrkning« i bilag II, del D, til dette direktiv, ledsaget af en beskrivelse af den metode og de data, der er anvendt til udarbejdelsen af listen. Metoden tager jordbeskaffenhed, klima og forventede råmaterialeudbytter i betragtning.

3.  Standardværdierne i bilag IV, del A, og de disaggregerede standardværdier for dyrkning i bilag IV, del D, må kun anvendes, når råmaterialerne hertil er:

For biobrændstoffer, der ikke er omfattet af litra a), b) eller c), anvendes de faktiske værdier for dyrkning.

4.  Senest den 31. marts 2010 aflægger Kommissionen rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om muligheden for at udarbejde lister over områder i tredjelande, hvor typiske drivhusgasemissioner fra dyrkning af landbrugsråvarer kan forventes at være lavere end eller svare til de emissioner, der rapporteres under overskriften »Dyrkning« i bilag IV, del D, så vidt muligt ledsaget af sådanne lister og en beskrivelse af den metode og de data, der er anvendt til udarbejdelsen af dem. Rapporten ledsages eventuelt af relevante forslag.

5.  Kommissionen aflægger senest den 31. december 2012 og derefter hvert andet år rapport om de skønnede typiske værdier og standardværdier i bilag IV, del B og E, med særlig vægt på emissioner fra transport og forarbejdning og kan om nødvendigt beslutte at korrigere værdierne. Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre af ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 11, stk. 4.

6.  Senest den 31. december 2010 forelægger Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet, der vurderer indvirkningerne af indirekte ændringer i arealanvendelsen på drivhusgasemissioner og foreslår måder, hvorpå disse indvirkninger kan minimeres. Rapporten ledsages eventuelt af et forslag, der bygger på den bedste tilgængelige videnskabelige dokumentation, indeholder en konkret metodologi til at tage højde for emissioner fra ændringer i kulstoflagre forårsaget af indirekte ændringer af arealanvendelsen og sikrer overensstemmelse med dette direktiv, navnlig artikel 7b, stk. 2.

Forslaget skal indeholde de nødvendige beskyttelsesforanstaltninger til sikring af investeringer, der er foretaget, før denne metodologi tages i anvendelse. For så vidt angår anlæg, som producerede biobrændstoffer før udgangen af 2013, medfører gennemførelsen af foranstaltningerne i første afsnit indtil den 31. december 2017 ikke, at biobrændstoffer produceret af disse anlæg vurderes som ikke at opfylde dette direktivs bæredygtighedskrav, hvis de ellers ville have været i overensstemmelse med dem, og forudsat at disse biobrændstoffer opnår en besparelse i drivhusgasemissionen på mindst 45 %. Dette skal gælde for biobrændstofanlæggenes kapacitet ved udgangen af 2012.

Europa-Parlamentet og Rådet bestræber sig på senest den 31. december 2012 at træffe afgørelse om sådanne forslag fra Kommissionen.

7.  Bilag IV kan tilpasses tekniske og videnskabelige fremskridt bl.a. ved tilføjelse af værdier for yderligere produktionsveje for biobrændstoffer for de samme eller for andre råmaterialer og ved at ændre metodologien i del C. Disse foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv, herunder ved at supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 11, stk. 4.

Hvad angår standardværdierne og metodologien i bilag IV, lægges der særlig vægt på:

Standardværdierne for biodiesel fra vegetabilsk eller animalsk olieaffald tages op til revision så hurtigt som muligt.

Enhver tilpasning af eller tilføjelse til listen over standardværdier i bilag IV skal overholde følgende:

8.  Der fastsættes detaljerede definitioner, herunder tekniske specifikationer, som er nødvendige for kategorierne i bilag IV, del C, punkt 9. Sådanne foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv ved at supplere det, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 11, stk. 4.

Artikel 7e

Gennemførelsesforanstaltninger og rapporter vedrørende biobrændstoffers bæredygtighed

1.  De gennemførelsesforanstaltninger, der er omhandlet i dette direktivs artikel 7b, stk. 3, andet afsnit, artikel 7c, stk. 3, tredje afsnit, artikel 7c, stk. 6, artikel 7c, stk. 8, artikel 7d, stk. 5, artikel 7d, stk. 7, første afsnit, og artikel 7d, stk. 8, skal ligeledes tage fuldt hensyn til de formål, der er omhandlet i direktiv 2009/28/EF.

2.  De rapporter fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet, der er omhandlet i dette direktivs artikel 7b, stk. 7, artikel 7c, stk. 2, artikel 7c, stk. 9, artikel 7d, stk. 4 og 5, samt artikel 7d, stk. 6, første afsnit, samt de rapporter og den information, der fremsendes i henhold til dette direktivs artikel 7c, stk. 3, første og femte afsnit, samt artikel 7d, stk. 2, skal udarbejdes og fremsendes i overensstemmelse med de formål, der er omhandlet i såvel direktiv 2009/28/EF som dette direktiv.

▼M2

Artikel 8

Overvågning og rapportering

▼M4

1.  Medlemsstaterne overvåger på grundlag af analysemetoderne i europæisk standard EN 228:2004 og EN 590:2004, at kravene i artikel 3 og 4 for henholdsvis benzin og dieselolie overholdes.

▼M2

2.  Medlemsstaterne opretter et system til brændstofkvalitetsovervågning, som er i overensstemmelse med kravene i den relevante europæiske standard. Medlemsstaterne kan anvende et andet system til brændstofkvalitetsovervågning, hvis det sikrer tilsvarende pålidelige resultater.

3.  Medlemsstaterne forelægger senest den 30. juni hvert år en rapport med brændstofkvalitetsdata for det foregående kalenderår. Den første rapport forelægges senest den 30. juni 2002. Fra 1. januar 2004 skal rapporten udformes i overensstemmelse med modellen i den relevante europæiske standard. Derudover indberetter medlemsstaterne den samlede mængde benzin og dieselolie, der er markedsført på deres område, og den markedsførte mængde blyfri benzin og dieselolie med et maksimalt svovlindhold på 10 mg/kg. Medlemsstaterne aflægger endvidere hvert år rapport om adgangen på et passende geografisk afbalanceret grundlag til benzin og dieselolie med et maksimalt svovlindhold på 10 mg/kg, der markedsføres på deres område.

4.  Kommissionen sikrer, at de oplysninger, der indgives i henhold til stk. 3, straks stilles til rådighed via passende kanaler. Kommissionen offentliggør hvert år og første gang senest den 31. december 2003 en rapport om den aktuelle brændstofkvalitet i de forskellige medlemsstater og om den geografiske dækning med brændstoffer med et maksimalt svovlindhold på 10 mg/kg med henblik på at give overblik over situationen med hensyn til brændstofkvalitet i de forskellige medlemsstater.

▼M4

Artikel 8a

Metalbaserede additiver

1.  Kommissionen gennemfører en vurdering af sundheds- og miljørisici ved anvendelse af metalbaserede additiver i brændstof og udvikler til dette formål en prøvningsmetodologi. Den forelægger Europa-Parlamentet og Rådet sine konklusioner senest den 31. december 2012.

2.  Indtil den i stk. 1 omhandlede prøvningsmetodologi er blevet udviklet, begrænses tilstedeværelsen af det metalbaserede additiv methylcyclopentadienyl-mangan tricarbonyl (MMT) i brændstoffer til 6 mg mangan pr. liter fra den 1. januar 2011. Grænsen skal være 2 mg mangan pr. liter fra den 1. januar 2014.

3.  Den i stk. 2 omhandlede grænse for indholdet af MMT i brændstoffer revideres på grundlag af resultaterne af den vurdering, der gennemføres ved anvendelse af den i stk. 1 nævnte prøvningsmetodologi. Den kan reduceres til nul, hvis det er berettiget på baggrund af risikovurderingen. Den kan ikke forhøjes, medmindre det er berettiget på baggrund af risikovurderingen. En sådan foranstaltning, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 11, stk. 4.

4.  Medlemsstater sikrer, at et mærke vedrørende indholdet af det metalbaserede additiv i brændstoffer altid præsenteres, når et metalbaseret additiv stilles til rådighed for forbrugerne.

5.  Mærket skal indeholde følgende tekst: »Indeholder metalbaserede additiver«.

6.  Mærket skal placeres på samme sted som oplysningerne vedrørende brændstoftype og skal være klart synligt. Mærket skal have en størrelse og en skrifttype, der er klart synlig, og som er let læselig.

▼M4

Artikel 9

Rapportering

1.  Kommissionen forelægger senest den 31. december 2012 og derefter hvert tredje år Europa-Parlamentet og Rådet en rapport, eventuelt ledsaget af et forslag om ændring af dette direktiv. Rapporten skal særlig omhandle følgende:

2.  Senest i 2014 forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport vedrørende gennemførelsen af den i artikel 7a omhandlede målsætning for reduktion af drivhusgasemissionerne for 2020 under hensyntagen til behovet for at skabe overensstemmelse mellem dette mål og det mål, der er omhandlet i artikel 3, stk. 3, i direktiv 2009/28/EF, vedrørende den vedvarende energis andel i transport i lyset af de i nævnte direktivs artikel 23, stk. 8, og artikel 23, stk. 9, omhandlede rapporter.

Rapporten ledsages eventuelt af et forslag om ændring af målet.

▼M2

Artikel 9a

Sanktioner

Medlemsstaterne fastsætter de sanktioner, der skal anvendes i tilfælde af overtrædelse af gennemførelsesbestemmelserne til dette direktiv. Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning.

▼B

Artikel 10

Procedure for tilpasning til den tekniske udvikling

▼M4

1.  Hvis en tilpasning af de i bilag I eller II tilladte analysemetoder til den tekniske udvikling er nødvendig, kan ændringer, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 11, stk. 4. Bilag III kan også tilpasses den tekniske og videnskabelige udvikling. Denne foranstaltning, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i dette direktiv, vedtages efter forskriftsproceduren med kontrol i artikel 11, stk. 4.

▼B

2.  En sådan tilpasning må ikke føre til nogen direkte eller indirekte ændring af de grænseværdier, der er fastsat i nærværende direktiv, eller til ændring af de datoer, fra hvilke de finder anvendelse.

▼M4

Artikel 11

Udvalgsprocedure

1.  Med undtagelse af de i stk. 2 omhandlede tilfælde bistås Kommissionen af Udvalget om Brændstofkvalitet.

2.  I spørgsmål vedrørende biobrændstoffers bæredygtighed, jf. artikel 7b, 7c og 7d, bistås Kommissionen af Udvalget om biobrændstoffers og flydende biobrændslers bæredygtighed som omhandlet i artikel 25, stk. 2, i direktiv 2009/28/EF.

3.  Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 3 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

4.  Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5a, stk. 1-4, og artikel 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

▼B

Artikel 12

Ophævelse og ændring af direktiver vedrørende brændstofkvaliteten af benzin og dieselolie

1.  Direktiv 85/210/EØF, 85/536/EØF og 87/441/EØF ophæves med virkning fra den 1. januar 2000.

2.  Direktiv 93/12/EØF ændres, idet artikel 1, stk. 1, litra b), og artikel 2, stk. 1, udgår med virkning fra den 1. januar 2000.

Artikel 13

Gennemførelse i national lovgivning

1.  Medlemsstaterne vedtager og offentliggør de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv senest den 1. juli 1999. De underretter straks Kommissionen herom.

Medlemsstaterne anvender disse love og administrative bestemmelser fra den 1. januar 2000.

Disse love og administrative bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

2.  Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

▼M4 —————

▼B

Artikel 15

Direktivets ikrafttræden

Dette direktiv træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Artikel 16

Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

▼M4

---

BILAG I

MILJØSPECIFIKATIONER FOR KOMMERCIELLE BRÆNDSTOFFER TIL BRUG I KØRETØJER MED MOTOR MED STYRET TÆNDING

Type: Benzin

---

BILAG II

MILJØSPECIFIKATIONER FOR KOMMERCIELLE BRÆNDSTOFFER TIL BRUG I KØRETØJER MED MOTOR MED KOMPRESSIONSTÆNDING

Type: Diesel

▼M5

---

BILAG III

Den tilladte damptryksafvigelse for bioethanolindhold mellem de anførte værdier beregnes ved lineær interpolation mellem det umiddelbart højere og umiddelbart lavere bioethanolindhold.

▼M4

---

BILAG IV

REGLER FOR BEREGNING AF VUGGE TIL GRAV-EMISSIONEN AF DRIVHUSGASSER FRA BIOBRÆNDSTOFFER

A.   Typiske værdier og standardværdier for biobrændstoffer, når de produceres uden nettokulstofemission som følge af ændret arealanvendelse

B.   Skønnede typiske værdier og standardværdier for fremtidige biobrændstoffer, der ikke var på markedet, eller der kun var på markedet i ubetydelig mængde, i januar 2008, når de produceres uden nettokulstofemission som følge af ændret arealanvendelse

C.   Metodologi

1.

Drivhusgasemissionerne fra produktion og anvendelse af biobrændstoffer beregnes efter følgende formel: E = eec + el + ep + etd + eu – esca – eccs – eccr – eee hvor E = de samlede emissioner fra anvendelsen af brændstoffet eec = emissionerne fra udvinding eller dyrkning af råmaterialerne el = de årlige emissioner fra ændringer i kulstoflagrene som følge af ændringer i arealanvendelsen ep = emissionerne fra forarbejdning etd = emissionerne fra transport og distribution eu = emissionerne fra selve anvendelsen af brændstoffet esca = emissionsbesparelse fra akkumulering af kulstof i jorden via forbedret landbrugsforvaltning eccs = emissionsbesparelse fra opsamling og geologisk lagring af CO2 eccr = emissionsbesparelse fra opsamling og erstatning af CO2, og eee = emissionsbesparelse fra overskydende elektricitet fra kraftvarmeværker. Emissioner fra fremstilling af maskiner og udstyr medregnes ikke.

2.	Drivhusgasemissionerne fra brændstoffer, E, udtrykkes i gram CO2-ækvivalenter pr. MJ brændstof, gCO2eq/MJ.

3.	Uanset bestemmelsen i punkt 2 kan de værdier, der beregnes i gCO2eq/MJ, korrigeres for forskelle mellem brændstofferne med hensyn til udført nyttearbejde, udtrykt i km/MJ. Sådanne korrektioner må kun foretages, hvis der fremlægges dokumentation for forskellene i udført nyttearbejde.

4.	Besparelsen i drivhusgasemissionerne for biobrændstoffer beregnes efter følgende formel: BESPARELSE = (EF – EB)/EF hvor EB = de samlede emissioner fra biobrændstoffet og EF = de samlede emissioner fra det fossile brændstof, der sammenlignes med.

5.	Ved beregningen efter punkt 1 medregnes drivhusgasserne CO2, N2O og CH4. Der benyttes følgende koefficienter ved beregning af CO2-ækvivalenter: CO2 : 1 N2O : 296 CH4 : 23

6.

I emissionerne fra udvinding eller dyrkning af råmaterialerne, eec , indgår emissioner fra følgende: selve udvindings- eller dyrkningsprocessen, indsamlingen af råmaterialerne, svind og lækager, fremstillingen af kemikalier eller produkter, der benyttes ved udvindingen eller dyrkningen. Opsamling af CO2 ved dyrkning af råmaterialer medregnes ikke. Certificeret reduktion af drivhusgasemissioner ved afbrænding (flaring) på olieproduktionssteder hvor som helst i verden fratrækkes. I stedet for de faktiske værdier af emissionen fra dyrkning kan der benyttes skøn, der bygger på gennemsnit for geografiske områder, der er mindre end dem, der ligger til grund for beregningen af standardværdierne.

7.

Årlige emissioner fra ændringer i kulstoflagrene som følge af ændringer i arealanvendelsen, el, beregnes ved fordeling af de samlede emissioner ligeligt over 20 år. Sådanne emissioner beregnes efter følgende formel: el = (CSR – CSA ) × 3,664 × 1/20 × 1/P – eB  ( 24 ) hvor el = de årlige drivhusgasemissioner fra ændringer i kulstoflagrene som følge af ændringer i arealanvendelsen (målt i vægtmængde CO2-ækvivalenter pr. biobrændstofenergienhed) CSR = det kulstoflager pr. arealenhed, der svarer til referencearealanvendelsen (målt i vægtmængde kulstof pr. arealenhed, inkl. jord og planter). Som referencearealanvendelse gælder arealanvendelsen i januar 2008 eller 20 år, før råmaterialet er høstet, afhængigt af hvilken der er senest CSA = det kulstoflager pr. arealenhed, der svarer til den faktiske arealanvendelse (målt i vægtmængde kulstof pr. arealenhed, inkl. både jord og vegetation). I tilfælde, hvor kulstoflagrene akkumuleres over mere end et år, skal den værdi, der tillægges CSA , være det skønnede lager pr. arealenhed efter tyve år, eller når afgrøden er moden, afhængigt af hvilket der er tidligst P = afgrødens produktivitet (målt i biobrændstoffets energiindhold pr. arealenhed pr. år), og eB = bonus på 29 gCO2eq/MJ biobrændstoffer, såfremt biomassen stammer fra genoprettede nedbrudte arealer på de i punkt 8 omhandlede betingelser.

8.

Bonussen på 29 gCO2eq/MJ finder anvendelse, såfremt det kan dokumenteres, at det pågældende areal: a) ikke blev udnyttet til landbrugsformål eller nogen anden aktivitet i januar 2008 og b) hører under en af følgende kategorier: i) stærkt nedbrudt areal, herunder sådanne arealer, der tidligere har været udnyttet til landbrugsformål ii) stærkt forurenet areal. Bonussen på 29 gCO2eq/MJ finder anvendelse i en periode på op til ti år fra tidspunktet for omlægningen af jorden til landbrugsmæssig udnyttelse, forudsat at der på arealer, der hører under nr. i), sikres en regelmæssig vækst i kulstoflageret samt en anselig reduktion af erosionen, og at der på arealer, der hører under nr. ii), sker en reduktion af jordforureningen.

9.

Kategorierne i punkt 8, litra b), defineres som følger: a) »stærkt nedbrudte arealer« betyder arealer, som i et betydeligt tidsrum har været enten betydeligt tilsaltede eller har haft et særlig lavt indhold af organiske materialer, og som har været stærkt eroderet b) »stærkt forurenede arealer« betyder arealer, der ikke er egnet til dyrkning af fødevarer og foder på grund af jordforureningen. Sådanne arealer skal omfatte arealer, der har været genstand for en kommissionsbeslutning i overensstemmelse med artikel 7c, stk. 3, fjerde afsnit.

10.	De retningslinjer, der vedtages i overensstemmelse med bilag V, del C, punkt 10, i direktiv 2009/28/EF, udgør grundlaget for beregning af kulstoflagre i jord i forbindelse med dette direktiv.

11.

I emissionerne fra forarbejdning, ep , skal indgå emissioner fra følgende: selve forarbejdningen, svind og lækager, fremstillingen af kemikalier eller produkter, der benyttes ved forarbejdningen. Ved indregningen af det elforbrug, der ikke produceres på brændstofproduktionsanlægget selv, antages intensiteten af drivhusgasemissionerne ved produktion og distribution af den pågældende elektricitet at have samme størrelse som den gennemsnitlige emissionsintensitet ved produktion og distribution af elektricitet i et nærmere defineret område. Som en undtagelse fra denne regel kan producenter benytte en gennemsnitsværdi for et enkelt elværks elproduktion, hvis det pågældende værk ikke er tilsluttet elnettet.

12.	I emissionerne fra transport og distribution, etd , indgår emissioner fra transport og oplagring af råmaterialer og halvfabrikata samt fra oplagring og distribution af færdigvarer. Emissioner fra transport og distribution, der medtages i henhold til punkt 6, er ikke omfattet af dette punkt.

13.	Emissionerne fra selve anvendelsen af brændstoffet, eu sættes til nul for biobrændstoffer.

14.	Emissionsbesparelser fra opsamling og geologisk lagring af CO2, eccs , der ikke allerede er medregnet i ep , må kun omfatte emissioner, der undgås ved opsamling og lagring af CO2, hvis emission er direkte knyttet til udvinding, transport, forarbejdning og distribution af brændstof.

15.	Emissionsbesparelser fra opsamling og erstatning af CO2, eccr , må kun omfatte emissioner, der undgås ved opsamling af CO2, hvis kulstof hidrører fra biomasse, og som anvendes til at erstatte fossilt afledt CO2, der indgår i kommercielle produkter og tjenesteydelser.

16.

Emissionsbesparelser fra overskydende elektricitet fra kraftvarmeværker, eee , medregnes for så vidt angår den overskydende elektricitet, der produceres på brændstofproduktionsanlæg med kraftvarmeværk, undtagen hvis det benyttede brændsel er et andet biprodukt end et restprodukt fra landbruget. Når denne overskydende elektricitet gøres op, ansættes kraftvarmeværkets størrelse til, hvad der mindst er nødvendigt for, at kraftvarmeværket kan levere den nødvendige varme til brændstofproduktionen. Besparelserne i drivhusgasemissionen ved denne overskydende elektricitet sættes til at være lig med den mængde drivhusgas, der ville være udledt ved produktion af samme mængde af elektricitet på et kraftværk med samme brændsel som kraftvarmeværkets.

17.

Hvis der ved en brændstofproduktionsproces fremstilles en kombination af det brændstof, hvis emissioner beregnes, og et eller flere andre produkter (biprodukter), fordeles drivhusgasemissionerne mellem brændstoffet eller dets mellemprodukt og biprodukterne i forhold til deres energiindhold (udtrykt ved nedre brændværdi for alle andre biprodukter end elektricitet).

18.

De emissioner, der skal fordeles ved beregningen under punkt 17, er eec + el , + de brøkdele af ep , etd og eee , som finder sted til og med det procestrin, hvor et biprodukt er fremstillet. Hvis der på et tidligere procestrin i livscyklussen er sket allokering til biprodukter, træder den brøkdel af disse emissioner, der i det sidste procestrin er tilskrevet brændstofmellemproduktet, i stedet for den fulde emission ved beregningen. Alle biprodukter, herunder elektricitet, der ikke er omfattet af punkt 16, tages med ved beregningen, undtagen restprodukter fra landbruget, herunder halm, bagasse, bælge, avner og nøddeskaller. Biprodukter med negativt energiindhold sættes ved beregningen til et energiindhold på nul. Affald, restprodukter fra landbruget, herunder halm, bagasse, bælge, avner og nøddeskaller, og restprodukter fra forarbejdning, herunder råglycerin (glycerin, der ikke er raffineret), sættes til at have drivhusgasemissioner på nul i de processer i deres livscyklus, der ligger forud for indsamlingen af disse materialer. For brændstoffer, der fremstilles i raffinaderier, benyttes raffinaderiet som den enhed, der lægges til grund for beregningen i punkt 17.

19.

Ved beregninger efter formlen i punkt 4 benyttes som værdi for emissionen fra det fossile brændstof, der sammenlignes med, EF , den senest kendte faktiske gennemsnitsemission fra den fossile del af benzin og diesel, der forbruges i Fællesskabet, som indberettet i henhold til dette direktiv. Foreligger der ingen data, benyttes værdien 83,8 gCO2eq/MJ.

D.   Disaggregerede standardværdier for biobrændstoffer:

Disaggregerede standardværdier for dyrkning: »eec« som defineret i dette bilags del C

Disaggregerede standardværdier for forarbejdning (herunder overskydende el): »ep – eee« som defineret i dette bilags del C

Disaggregerede standardværdier for transport og distribution: »etd« som defineret i dette bilags del C

I alt for dyrkning, forarbejdning, transport og distribution

E.   Skønnede disaggregerede standardværdier for fremtidige biobrændstoffer, der ikke var på markedet, eller der kun var på markedet i ubetydelig mængde, i januar 2008

Disaggregerede værdier for dyrkning: »eec« som defineret i dette bilags del C

Disaggregerede værdier for forarbejdning (herunder overskydende elektricitet): »ep – eee« som defineret i dette bilags del C

Disaggregerede værdier for transport og distribution: »etd« som defineret i dette bilags del C

I alt for dyrkning, forarbejdning, transport og distribution

---

( 1 ) EFT C 77 af 11.3.1997, s. 1 og

EFT C 209 af 10.7.1997, s. 25.

( 2 ) EFT C 206 af 7.7.1997, s. 113.

( 3 ) Europa-Parlamentets udtalelse af 10. april 1997 (EFT C 132 af 28.4.1997, s. 170); Rådets fælles holdning af 7. oktober 1997 (EFT C 351 af 19.11.1997, s. 1) og Europa-Parlamentets afgørelse af 18. februar 1998 (EFT C 80 af 16.3.1998, s. 92). Europa-Parlamentets afgørelse af 15. september 1998 (EFT C 313 af 12.10.1998). Rådets afgørelse af 17. september 1998.

( 4 ) EFT L 76 af 6.4.1970, s. 1. Direktivet er senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/69/EF (Se side 1 i denne Tidende).

( 5 ) EFT L 36 af 9.2.1988, s. 33. Direktivet er senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/1/EF (EFT L 40 af 17.2.1996, s. 1).

( 6 ) EFT L 100 af 19.4.1994, s. 42.

( 7 ) EFT L 316 af 31.10.1992, s. 12. Direktivet er senest ændret ved direktiv 94/74/EF (EFT L 365 af 31.12.1994, s. 46).

( 8 ) EFT L 204 af 21.7.1998, s. 37. Direktivet er senest ændret ved direktiv 98/48/EF (EFT L 217 af 5.8.1998, s. 18).

( 9 ) EFT L 96 af 3.4.1985, s. 25. Direktivet er senest ændret ved 1994-tiltrædelsesakten.

( 10 ) EFT L 334 af 12.12.1985, s. 20. Direktivet er senest ændret ved Kommissionens direktiv 87/441/EØF (EFT L 238 af 21.8.1997, s. 40).

( 11 ) EFT L 74 af 27.3.1993, s. 81.

( 12 ) EFT C 102 af 4.4.1996, s. 1.

( 13 ) KN-kodenumrene er numrene i den fælles toldtarif som ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 2031/2001 (EFT L 279 af 23.10.2001, s. 1).

( 14 ) KN-kodenumrene er numrene i den fælles toldtarif som ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 2031/2001 (EFT L 279 af 23.10.2001, s. 1).

( 15 ) KN-kodenumrene er numrene i den fælles toldtarif (EFT L 256 af 7.6.1987, s. 1).

( 16 ) EFT L 164 af 30.6.1994, s. 15.

( 17 ) EFT L 59 af 27.2.1998, s. 1.

( 18 ) EFT L 173 af 12.7.2000, s. 1.

( 19 ) EUT L 140 af 5.6.2009, s. 16.

( 20 ) EUT L 275 af 25.10.2003, s. 32.

( 21 ) EUT L 30 af 31.1.2009, s. 16.

( 22 ) EUT L 154 af 21.6.2003, s. 1.

( 23 ) EFT L 327 af 22.12.2000, s. 1.

( 24 ) Størrelsen 3,664 er den kvotient, der fås ved at dividere molekylvægten af CO2 (44,010 g/mol) med molekylvægten af kulstof (12,011 g/mol).