EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 01975R2759-20051202

Consolidated text: Rådets forordning (EØF) nr. 2759/75 af 29. oktober 1975 om den fælles markedsordning for svinekød

ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/1975/2759/2005-12-02

1975R2759 — DA — 02.12.2005 — 003.001


Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

►B

RÅDETS FORORDNING (EØF) Nr. 2759/75

af 29. oktober 1975

om den fælles markedsordning for svinekød

(EFT L 282, 1.11.1975, p.1)

Ændret ved:

 

 

Tidende

  No

page

date

 M1

RÅDETS FORORDNING (EØF) Nr. 367/76 af 16. februar 1976

  L 45

1

21.2.1976

►M2

RÅDETS FORORDNING (EØF) Nr. 1423/78 af 20. juni 1978

  L 171

19

28.6.1978

 M3

KOMMISSIONENS FORORDNING (EØF) Nr. 2966/80 af 14. november 1980

  L 307

5

18.11.1980

 M4

RÅDETS FORORDNING (EØF) Nr. 3768/85 af 20. december 1985

  L 362

8

31.12.1985

 M5

RÅDETS FORORDNING (EØF) Nr. 1473/86 af 13. maj 1986

  L 133

36

21.5.1986

 M6

RÅDETS FORORDNING Nr. 1475/86  af 13. maj 1986

  L 133

39

21.5.1986

►M7

RÅDETS FORORDNING (EØF) Nr. 3906/87  af 22. december 1987

  L 370

11

30.12.1987

►M8

RÅDETS FORORDNING (EØF) Nr. 1249/89 af 3. maj 1989

  L 129

12

11.5.1989

►M9

RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 3290/94 af 22. december 1994

  L 349

105

31.12.1994

►M10

RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 1365/2000 af 19. juni 2000

  L 156

5

29.6.2000

►M11

RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 1913/2005 af 23. november 2005

  L 307

2

25.11.2005


Ændret ved:

 A1

Tiltrædelsesakt for Grækenland

  L 291

17

19.11.1979

 A2

Tiltrædelsesakt for Østrig, Finland og Sverige

  C 241

21

29.8.1994

 

(tilpasset ved Rådets beslutning 95/1EF, Euratom, EKSF)

  L 001

1

..


Berigtiget ved:

 C1

Berigtigelse, EFT L 213, 6.8.1988, s. 55  (3906/87)




▼B

RÅDETS FORORDNING (EØF) Nr. 2759/75

af 29. oktober 1975

om den fælles markedsordning for svinekød



RÅDET FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det europæiske økonomiske Fællesskab, særlig artiklerne 42 og 43,

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet ( 1 ), og

ud fra følgende betragtninger:

De grundlæggende bestemmelser vedrørende markedsordningen for svinekød er blevet ændret flere gange siden vedtagelsen; som følge af deres store antal og komplicerede karakter, og fordi de findes spredt i forskellige numre af De Europæiske Fællesskabers Tidende, er disse tekster vanskelige at anvende og mangler derfor den nødvendige klarhed, som enhver lovgivning bør have; de bør derfor kodificeres;

funktionen og udviklingen af det fælles marked for landbrugsprodukter skal ledsages af udformningen af en fælles landbrugspolitik, og denne skal særlig omfatte en fælles markedsordning for landbrugsprodukter, der kan antage forskellige former efter produkternes art;

den fælles landbrugspolitik har til formål at nå de i artikel 39 i traktaten anførte mål; for at stabilisere markederne og sikre de pågældende landbrugere en rimelig levestandard er det navnlig inden for svinekødsektoren nødvendigt, at der kan træffes dels foranstaltninger, som skal lette udbudets tilpasning til markedets behov, dels interventionsforanstaltninger; disse kan træffes i form af opkøb gennem interventionsorganerne; der bør dog også kunne benyttes støtteforanstaltninger til privat oplagring, da sådanne indvirker mindst på den normale afsætning af produkterne og vil kunne bidrage til at reducere omfanget af de indkøb, der skal foretages af interventionsorganerne; i dette øjemed bør det navnlig bestemmes, at der skal fastsættes en basispris, som tjener til at udløse interventionsforanstaltningerne, endvidere bør betingelserne for interventionen angives;

virkeliggørelsen af et enhedsmarked for svinekød inden for Fællesskabet forudsætter, at der tilvejebringes en enhedsordning for samhandelen ved Fællesskabets ydre grænser; en ordning for samhandelen der føjer sig til interventionsordningen, og som omfatter et system med importafgifter og eksportrestitutioner virker ligeledes henimod en stabilisering af Fællesskabets marked, således at det navnlig undgås, at svingningerne i priserne på verdensmarkedet virker tilbage på priserne inden for Fællesskabet;

for at nå dette mål er det principielt tilstrækkeligt, at der pålægges import fra tredjelande importafgifter, der afpasses efter den indvirkning, som forskellen mellem foderkornpriserne inden for Fællesskabet og på verdensmarkedet udøver på foderomkostningerne, samt efter nødvendigheden af at beskytte forædlingsvirksomheden inden for Fællesskabet;

forstyrrelser på Fællesskabets marked som følge af udbud på verdensmarkedet til anormalt lave priser må undgås; der bør derfor fastsættes slusepriser, og importafgifterne bør forhøjes med tillægsbeløb, når udbudspriserne franko grænse ligger under disse priser; systemet med slusepriser vil dog ikke kunne virke med hensyn til sådanne produkter, for hvilke det er vanskeligt at fastsætte en tilstrækkelig repræsentativ udbudspris for den samlede mængde af produkter under en enkelt toldposition; der må derfor være mulighed for at aflede tillægsafgiften;

for at kunne kontrollere importens omfang må der tilvejebringes mulighed for at anvende et system med importlicenser og med sikkerhedsstillelse til sikring af importforretningens gennemførelse;

muligheden for ved udførsel til tredjelande at yde en restitution, der er lig med forskellen mellem priserne inden for Fællesskabet og på verdensmarkedet, vil kunne sikre Fællesskabets deltagelse i den internationale handel med svinekød; for at garantere Fællesskabets eksportører en vis sikkerhed for restitutionernes stabilitet bør der åbnes mulighed for at forudfastsætte restitutionerne for svinekød;

som tillæg til det oven for beskrevne system bør der, i det omfang markedssituationen kræver det, åbnes mulighed for helt eller delvis at forbyde anvendelse af proceduren for aktiv forædling;

importafgiftssystemet gør det muligt at give afkald på alle øvrige beskyttelsesforanstaltninger ved Fællesskabets ydre grænser; dette system med fælles priser og importafgifter kan dog under usædvanlige omstændigheder vise sig utilstrækkeligt; for ikke i sådanne tilfælde at lade Fællesskabets marked være ubeskyttet over for de forstyrrelser, der måtte følge deraf, nu da de tidligere importhindringer er blevet fjernet, må Fællesskabet have mulighed for hurtigt at træffe alle nødvendige foranstaltninger;

begrænsninger i den frie vareomsætning, der måtte følge af anvendelsen af foranstaltninger beregnet på at bekæmpe udbredelsen af sygdomme hos dyr, kan skabe vanskeligheder på markedet i en eller flere medlemsstater; det er nødvendigt at åbne mulighed for at indføre undtagelsesforanstaltninger til støtte af markedet med henblik på at afhjælpe situationen;

for at lette gennemførelsen af de påtænkte bestemmelser bør der fastlægges en fremgangsmåde, ved hvilken der inden for rammerne af en forvaltningskomité tilvejebringes et snævert samarbejde mellem medlemsstaterne og Kommissionen;

virkeliggørelsen af et enhedsmarked på grundlag af et fælles prissystem ville blive bragt i fare ved ydelse af visse former for støtte; derfor bør de bestemmelser i traktaten, der gør det muligt at vurdere den af medlemsstaterne ydede støtte og at forbyde støtte, der er uforenelig med det fælles marked, bringes i anvendelse inden for svinekødssektoren;

den fælles markedsordning for svinekød skal på passende måde tage lige meget hensyn til de i artikel 39 og 110 i traktaten fastsatte mål;

de udgifter, som medlemsstaterne har afholdt som følge af de forpligtelser, som anvendelsen af denne forordning medfører, påhviler Fællesskabet i overensstemmelse med artikel 2 og 3 i Rådets forordning (EØF) nr. 729/70 af 21. april 1970 om finansiering af den fælles landbrugspolitik ( 2 ), ændret ved forordning (EØF) nr. 1566/72 ( 3 ) —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:



Artikel 1

▼M7

1.  Den fælles markedsordning for svinekød omfatter regler for priser og samhandel og gælder for følgende produkter:



 

KN-kode

Varebeskrivelse

a)

ex01 03

Tamsvin, levende, undtagen racerene avlsdyr

b)

ex02 03

Svinekød af tamsvin, fersk, kølet eller frosset

 

ex02 06

Spiseligt slagteaffald af tamsvin, ikke til fremstilling af pharmaceutiske produkter, fersk, kølet eller frosset

 

ex02 09 00

Svinespæk uden kødlag og fedt af svin, ikke udpresset, udsmeltet eller ekstraheret med opløsningsmidler, fersk, kølet, frosset, saltet, i saltlage, tørret eller røget

 

ex02 10

Kød og spiseligt slagteaffald af tamsvin, saltet, i saltlage, tørret eller røget

 

1501 00 11

1501 00 19

Fedt af svin, udsmeltet, også udpresset eller ekstraheret med opløsningsmidler

c)

1601 00

Pølser og lignende varer af kød, slagteaffald eller blod; tilberedte næringsmidler på basis heraf

 

1602 10 00

Homogeniserede tilberedte næringsmidler af kød, slagteaffald eller blod

 

1602 20 90

Varer af lever fra dyr af enhver art, undtagen af gåse- eller andelever

 

1602 41 10

1602 42 10

1602 49 11 til

1602 49 50

Andre varer med indhold af kød eller slagteaffald af tamsvin

 

1602 90 10

Varer tilberedte af blod fra dyr af enhver art

 

1602 90 51

Andre varer med indhold af kød eller slagteaffald af tamsvin

 

1902 20 30

Pastaprodukter med fyld, også kogt eller på anden måde tilberedt, med indhold af pølser o. lign. af kød eller slagteaffald (herunder fedt af enhver art eller oprindelse) på over 20 vægtprocent

▼M8 —————

▼B



AFSNIT I

Prisordning

Artikel 2

For at fremme initiativer inden for erhvervslivet, der kan lette tilpasningen af udbuddet til markedets krav, kan der for de artikel 1, stk. 1, nævnte produkter træffes følgende fællesskabsforanstaltninger:

 foranstaltninger til fremme af en bedre organisation af produkternes fremstilling, forarbejdning og afsætning;

 foranstaltninger til forbedring af kvaliteten;

 foranstaltninger, der skal muliggøre opstillingen af kort- eller langfristede prognoser på grundlag af kendskab til de benyttede produktionsmidler;

 foranstaltninger, der skal gøre det lettere at konstatere markedsprisudviklingen.

De almindelige regler for disse foranstaltninger fastsættes i overensstemmelse med den i traktatens artikel 43, stk. 2, beskrevne fremgangsmåde.

Artikel 3

For at hindre et betydeligt prisfald eller afdæmpe dets virkning kan der træffes følgende interventionsforanstaltninger:

 støtte til privat oplagring,

 opkøb gennem interventionsorganerne.

Støtte til privat oplagring kan ydes til de efter reglerne i artikel 5 fastsatte produkter.

▼M7

De af interventionsorganerne foretagne opkøb angår slagtede svin i hele eller halve kroppe, fersk eller kølet henhørende under pos. 0203 11 10 i Den Kombinerede Nomenklatur og kan angå brystflæsk, fersk eller kølet henhørende under pos. ex020319 15 og svinespæk, fersk eller kølet henhørende under pos. ex020900 11.

▼B

Artikel 4

▼M10

1.  Basisprisen for kød af tamsvin i form af hele eller halve kroppe, i det følgende benævnt »slagtede svin«, af standardkvalitet fastsættes til 1 509,39 EUR/t fra den 1. juli 2000.

Standardkvaliteten fastsættes ud fra svinekroppenes vægt og indhold af magert kød, beregnet efter artikel 2, stk. 2 og 3, i forordning (EØF) nr. 3220/84, på følgende måde:

 svinekroppe med en vægt på mindst 60 kg, men under 120 kg: klasse E

 svinekroppe med en vægt på mindst 120 kg, men ikke over 180 kg: klasse R.

▼B

2.  Når prisen på Fællesskabets marked på slagtede svin bestemt efter de priser, som er blevet konstateret i hver medlemsstat på Fællesskabets repræsentative markeder og afvejet med de koefficienter, som udtrykker den relative betydning af svinebestanden i hver medlemsstat, ligger på et gennemsnit, som er under 103 % af basisprisen, og der må regnes med, at det fortsat holder sig på dette niveau, kan der træffes bestemmelse om interventionsforanstaltninger.

3.  De af medlemsstaterne udpegede interventionsorganer træffer interventionsforanstaltningerne i overensstemmelse med de i artikel 5-7 fastlagte betingelser.

▼M10 —————

▼M8

5.  Rådet fastsætter på forslag af Kommissionen med kvalificeret flertal Fællesskabets handelsklasseskema for svinekroppe.

6.  Efter fremgangsmåden i artikel 24

 træffes der bestemmelse om interventionsforanstaltningerne og om disses ophør

 udfærdiges fortegnelsen over de repræsentative markeder

 vedtages der gennemførelsesbestemmelser til denne artikel.«

▼B

Artikel 5

▼M2

1.  Købsprisen for slagtede svin af standardkvalitet må ikke være højere end 92 % og ikke lavere end 78 % af basisprisen.

▼M9

2.  Købspriserne for produkter af standardkvalitet, med undtagelse af slagtede svin, afledes af købsprisen for slagtede svin på grundlag af det forhold, der består mellem handelsværdien for disse produkter på den ene side og handelsværdien for slagtede svin på den anden side.

▼B

3.  Købspriserne for andre produkter end produkter af standardkvalitet afledes af de for de pågældende standardkvaliteter gældende købspriser under hensyntagen til de i forhold til standardkvaliteterne bestående kvalitetsforskelle. Disse priser gælder for nærmere bestemte kvaliteter.

4.  Efter fremgangsmåden i artikel 24

a) fastsættes de produkter, der skal være genstand for interventionsforanstaltninger, og — for så vidt angår opkøbet — disses kvalitet; endvidere kan i visse områder inden for Fællesskabet vægtklasser udelukkes fra anvendelsen af interventionsforanstaltninger, for så vidt de pågældende klasser ikke er repræsentative med hensyn til de særlige kendetegn for disse områders svinekødproduktion;

b) fastsættes købspriserne og størrelsen af støtten til privat oplagring;

c) fastlægges gennemførelsesbestemmelserne til denne artikel, særlig betingelserne for opkøb og oplagring af de produkter, der er genstand for de i artikel 3 omhandlede interventionsforanstaltninger.

▼M9

d) fastsættes den koefficient, der udtrykker det i stk. 2 nævnte forhold.

▼B

Artikel 6

1.  Afsætning af de af interventionsorganerne i henhold til artikel 3, 4 og 5 opkøbte produkter sker under sådanne betingelser, at enhver forstyrrelse af markedet undgås, og at der sikres alle købere lige adgang til varerne og lige behandling.

2.  Gennemførelsesbestemmelserne for denne artikel, særlig for så vidt angår fastsættelse af salgspriserne, betingelserne for udtagelse fra lagrene og i givet fald for forarbejdningen af de produkter, der har været genstand for opkøb gennem interventionsorganerne, vedtages efter fremgangsmåden i artikel 24.

Artikel 7

1.  Rådet vedtager på forslag af Kommissionen med kvalificeret flertal de almindelige regler for ydelse af støtte til privat oplagring.

2.  Gennemførelsesbestemmelserne vedtages efter fremgangsmåden i artikel 24.

▼M9



AFSNIT II

Regler for samhandelen med tredjelande

Artikel 8

1.  Ved import til Fællesskabet eller ved eksport fra Fællesskabet af de i artikel 1 nævnte produkter kan der kræves fremlagt en import- eller eksportlicens.

Licensen udstedes af medlemsstaterne til enhver, der anmoder herom, uanset hvor i Fælleskabet han er etableret, uden at dette i øvrigt anfægter anvendelsen af artikel 11 og 13.

Import- eller eksportlicensen gælder for hele Fællesskabet. Licensudstedelsen er betinget af, at der stilles sikkerhed for opfyldelsen af forpligtelsen til at gennemføre importen eller eksporten inden for licensens gyldighedsperiode; sikkerheden fortabes, undtagen i tilfælde af force majeure helt eller delvis, hvis transaktionen ikke eller kun delvis har fundet sted inden for nævnte frist.

2.  Licensernes gyldighedsperiode og de øvrige gennemførelsesbestemmelser til denne artikel fastsættes efter proceduren i artikel 24.

Artikel 9

Medmindre andet er fastsat i denne forordning, anvendes toldsatserne i den fælles toldtarif for de i artikel 1, stk. 1, nævnte produkter.

Artikel 10

1.  For at undgå eller afhjælpe skadelige virkninger for EF-markedet af import af nogle af de i artikel 1 nævnte produkter, pålægges importen til satsen i den fælles toldtarif af et eller flere af disse produkter en tillægsimporttold, hvis betingelserne i artikel 5 i den aftale om landbrug, der er indgået i overensstemmelse med traktatens artikel 228 under de multilaterale handelsforhandlinger i Uruguay-rundens regi, er opfyldt, undtagen i tilfælde hvor importen ikke risikerer at skabe forstyrrelser på EF-markedet, og virkningerne ikke står i forhold til det mål, der søges opnået.

2.  De udløsningspriser, under hvilke der kan pålægges en tillægsimporttold, er dem, Fællesskabet meddeler Verdenshandelsorganisationen.

De mængder, der skal overskrides, for at der pålægges en tillægsimporttold, fastlægges navnlig på grundlag af importen til Fællesskabet i de tre år, der går forud for det år, hvori de i stk. 1 nævnte skadelige virkninger opstår eller vil kunne opstå.

Med henblik herpå kontrolleres cif-importpriserne på grundlag af de repræsentative priser for det pågældende produkt på verdensmarkedet eller EF-importmarkedet.

3.  De importpriser, der tages i betragtning ved pålæggelse af en tillægsimporttold, fastlægges på grundlag af cif-importpriserne for den pågældende sending.

4.  Kommissionen fastsætter gennemførelsesbestemmelserne til denne artikel ifølge proceduren i artikel 30. De omfatter navnlig:

a) en fastlæggelse af de produkter, for hvilke der kan anvendes tillægsimporttold i henhold til artikel 5 i landbrugsaftalen

b) de øvrige kriterier, som er nødvendige for at sikre, at stk. 1 anvendes i overensstemmelse med artikel 5 i nævnte aftale.

Artikel 11

1.  De toldkontingenter for de i artikel 1 nævnte produkter, der følger af de aftaler, der er indgået under de multilaterale handelsforhandlinger i Uruguay-rundens regi, åbnes og forvaltes efter bestemmelser, der er fastlagt efter proceduren i artikel 24.

2.  Forvaltningen af kontingenterne kan gennemføres efter en af følgende metoder eller ved en kombination af disse metoder:

 en metode, der er baseret på den kronologiske rækkefølge af indgivelsen af ansøgninger (efter »først til mølle«-princippet)

 en metode, der går ud på fordeling i forhold til de mængder, der er indgivet ansøgning for (efter den såkaldte metode med »samtidig behandling«)

 en metode, hvor der tages hensyn til de traditionelle handelsstrømme (efter den såkaldte metode »traditionelle/nye mønstre«).

Der kan fastsættes andre hensigtsmæssige metoder.

De må ikke medføre forskelsbehandling af de berørte erhvervsdrivende.

3.  Forvaltningsmetoden skal i givet fald tage hensyn til forsyningsbehovene på Fællesskabets marked og nødvendigheden af at sikre ligevægten på dette marked, idet der dog kan tages udgangspunkt i metoder, der tidligere er blevet anvendt til forvaltning af kontingenter svarende til dem, der er omhandlet i stk. 1, jf. dog de rettigheder, der følger af de aftaler, der er indgået inden for rammerne af handelsforhandlingerne under Uruguay-runden.

4.  De i stk. 1 omhandlede bestemmelser fastsætter åbning af årlige kontingenter og fastlægger om nødvendigt, med en hensigtsmæssig tidsfordeling:

a) bestemmelser, der giver sikkerhed for produktets art, afsendelsessted og oprindelse

b) bestemmelser om anerkendelse af det dokument, der muliggør kontrol af garantierne med henblik på den i litra a) nævnte sikkerhed, og

c) betingelserne for udstedelse af importlicenser og licensernes gyldighedsperiode.

Artikel 12

1.  Hvis der på Fællesskabets marked konstateres en mærkbar prisstigning, og denne situation kan forventes at vedvare, således at markedet forstyrres eller trues af forstyrrelse, kan den i stk. 4 omhandlede foranstaltning iværksættes.

2.  Der er tale om en mærkbar prisstigning i den i stk. 1 anvendte betydning, når det efter en samlet undersøgelse af priserne i alle Fællesskabets regioner konstateres, at gennemsnitsprisen for slagtet svin på de repræsentative markeder i Fællesskabet, der er anført i bilaget til forordning (EØF) nr. 2123/89, er højere end gennemsnittet af disse priser beregnet over en forudgående periode på tre produktionsår fra 1. juli til 30. juni, eventuelt tilpasset efter den konjunkturbestemte udvikling i de pågældende priser, idet dette gennemsnit forhøjes med forskellen mellem dette samme gennemsnit og gennemsnittet af de basispriser, der er gældende i den pågældende periode, idet der tages hensyn til enhver ændring af basisprisen i forhold til gennemsnitsprisen for den pågældende periode.

3.  En situation med en mærkbar prisstigning kan forventes at vedvare i den i stk. 1 anvendte betydning, når der er uligevægt mellem udbud og efterspørgsel efter svinekød, og denne uligevægt kan formodes at fortsætte, bl.a. under hensyn til:

a) den konjunkturbestemte udvikling i antallet af bedækninger og i priserne på pattegrise

b) undersøgelser og vurderinger, der er foretaget i medfør af direktiv 93/23/EØF om statistiske undersøgelser af svineproduktionen

c) den forventede udvikling i markedspriserne for slagtet svin.

4.  Hvis de betingelser, der er omhandlet i de foregående stykker, er opfyldt, kan der efter proceduren i artikel 24 træffes afgørelser om hel eller delvis suspension af importafgifterne. Gennemførelsesbestemmelserne til denne artikel vedtages om nødvendigt efter samme procedure.

Artikel 13

1.  For at muliggøre eksport af de i artikel 1 nævnte produkter på grundlag af de noteringe eller priser, der gælder på verdensmarkedet, og inden for de grænser, der følger af aftaler, som er indgået i overensstemmelse med traktatens artikel 228, kan forskellen mellem disse priser og priserne i Fællesskabet i fornødent omfang udlignes ved en eksportrestitution.

2.  For tildeling af de mængder, der kan eksporteres med restitution, skal den fremgangsmåde, der fastlægges være:

a) den, der passer bedst til produktets art og til situationen på det pågældende marked, således at de disponible ressourcer udnyttes så effektivt som muligt, under hensyn til EF-eksportens effektivitet og struktur, uden at dette dog må føre til forskelsbehandling mellem store og små erhvervsdrivende

b) den der administrativt set er mindst byrdefuld for de erhvervsdrivende under hensyn til kravene til forvaltningen

c) af en sådan art, at der ikke sker nogen form for forskelsbehandling af de berørte erhvervsdrivende.

3.  Restitutionen er ens for hele Fællesskabet. Den kan differentieres efter destination, når situationen på verdensmarkedet eller særlige krav på visse markeder gør dette nødvendigt.

Restitutionerne fastsættes efter proceduren i artikel 24. De fastsættes efter proceduren i artikel 24. De fastsættes i hovedsagen regelmæssigt; licitation kan dog ikke anvendes.

Listen over produkter, for hvilke der ydes restitution, samt restitutionens størrelse fastsættes mindst en gang hver tredje måned. Restitutionerne kan dog fastholdes på samme niveau i mere end tre måneder eller om fornødent ændres af Kommissionen inden for tidsintervallet efter anmodning fra en medlemsstat eller på Kommissionens eget initiativ.

4.  Restitutionerne fastsættes under hensyn til følgende:

a) situationen og den forventede udvikling i

 priserne for svinekød og de disponible mængder på Fællesskabets marked

 priserne for svinekødsprodukter på verdensmarkedet

b) behovet for at undgå forstyrrelser, som vil kunne forårsage længerevarende uligevægt mellem udbud og efterspørgsel på Fællesskabets marked

c) det økonomiske aspekt i forbindelse med de påtænkte udførsler

d) de begrænsninger, der er en følge af de aftaler, der indgås i henhold til traktatens artikel 228.

Ved fastsættelse af restitutionen tages der desuden særligt hensyn til nødvendigheden af at skabe ligevægt mellem anvendelsen af Fællesskabets basisprodukter med henblik på eksport til tredjelande af forarbejdede produkter og anvendelsen af produkter fra disse lande, der tillades importeret til forædling.

Ved beregning af restitutionen tages der desuden, for så vidt angår de i artikel 1 nævnte produkter, hensyn til forskellen mellem priserne henholdsvis i Fællesskabet og på verdensmarkedet på den mængde foderkorn, der i Fællesskabet er nødvendig for at producere et kilo svinekød under hensyntagen, undtagen for slagtede svin, til de i artikel 5, stk. 2, anførte koefficienter.

5.  Den i stk. 1 nævnte pris i Fællesskabet fastsættes under hensyn til:

a) de faktiske priser i de forskellige afsætningsled i Fællesskabet

b) de faktiske eksportpriser.

Fastsættelsen af priserne på verdensmarkedet sker under hensyn til:

a) de faktiske priser på tredjelandenes markeder

b) de gunstigste priser ved indførsel til tredjelande, der er bestemmelseslande, fra andre tredjelande

c) de i de eksporterende tredjelande konstaterede producentpriser, i givet fald under hensyn til de tilskud, der ydes af disse lande

d) tilbudspriserne franko Fællesskabets grænse

6.  Restitutionen ydes kun på begæring og mod fremlæggelse af den pågældende eksportlicens.

7.  Det restitutionsbeløb, der skal anvendes ved eksport af de i artikel 1 nævnte produkter, er det, der gælder på dagen for licensansøgningen, og hvis der er tale om differentierede restitutioner, som gælder samme dag:

a) for den i licensen angivne destination, og i givet fald

b) for den faktiske destination, hvis denne afviger fra den destination, der er anført på licensen. I så fald må beløbet ikke overstige det beløb, der gælder for den i licensen angivne destination.

For at undgå misbrug af fleksibiliteten i dette stykke kan der træffes passende foranstaltninger.

8.  Stk. 6 og 7 kan efter proceduren i artikel 24 fraviges for de i artikel 1 nævnte produkter, hvis der ydes restitution for disse i forbindelse med fødevarehjælp.

9.  Restitutionen ydes, når det godtgøres,

 at produkterne er udført fra Fællesskabet

 har oprindelse i Fællesskabet, medmindre stk. 10 finder anvendelse, og

 hvis der er tale om en differentieret restitution, har nået den destination, der er anført på licensen eller en anden destination, for hvilken restitutionen var fastsat, uden at dette berører stk. 7, litra b). Undtagelser fra denne bestemmelse kan dog finde sted i overensstemmelse med proceduren i artikel 24, såfremt der fastlægges betingelser, der frembyder tilsvarende garantier.

10.  Der ydes ingen eksportrestitution for de i artikel 1 nævnte produkter, som indføres fra tredjelande og genudføres til tredjelande, medmindre eksportøren godtgør:

 at det produkt, der skal udføres er identisk med det tidligere indførte produkt, og

 at alle importafgifter på dette produkt er blevet opkrævet ved indførslen.

I dette tilfælde er restitutionen for hvert produkt lig med den ved indførslen opkrævede importafgift, såfremt denne er lavere end restitutionen; hvis importafgiften ved indførslen er større end restitutionen, er restitutionen lig med denne sidste.

11.  Overholdelse af de mængdemæssige begrænsninger, der er en følge af de aftaler, der er indgået i henhold til traktatens artikel 228, sikres på grundlag af de eksportlicenser, der udstedes for de deri fastsatte referenceperioder, og som gælder for de pågældende produkter. For så vidt angår overholdelsen af de forpligtelser, der følger af de aftaler, der er indgået inden for rammerne af handelsforhandlingerne under Uruguay-runden, berøres eksportlicensernes gyldighed ikke af referenceperiodens udløb.

12.  Gennemførelsesbestemmelserne til denne artikel, herunder bestemmelser vedrørende genfordeling af de ikke tildelte eller ikke opbrugte mængder, der kan eksporteres, vedtages efter proceduren i artikel 24.

Artikel 14

1.  I det omfang det er nødvendigt, for at den fælles markedsordning for svinekød kan fungere bedst muligt, kan Rådet på forslag af Kommissionen efter afstemningsproceduren i traktatens artikel 43, stk. 2, i særlige tilfælde helt eller delvis udelukke anvendelsen af proceduren for aktiv forædling for de i artikel 1 nævnte produkter, når de er bestemt til fremstilling af produkter, der er nævnt i artikel 1.

2.  Uanset stk. 1 træffer Kommissionen, hvis den dér omhandlede situation er af særlig hastende karakter, og Fællesskabets marked bliver udsat for forstyrrelse eller truet af forstyrrelse på grund af ordningen for aktiv eller passiv forædling, på begæring af en medlemsstat eller på eget initiativ de nødvendige foranstaltninger, som meddeles Rådet og medlemsstaterne; de pågældende foranstaltninger kan ikke anvendes i mere end seks måneder, og de gælder umiddelbart. Har Kommissionen fået forelagt en begæring fra en medlemsstat, træffer den afgørelse herom senest en uge efter begæringens modtagelse.

3.  Enhver medlemsstat kan inden for en frist på en uge efter meddelelsesdagen indbringe den af Kommissionen trufne afgørelse for Rådet. Rådet kan med kvalificeret flertal bekræfte, ændre eller ophæve Kommissionens afgørelse. Har Rådet ikke truffet afgørelse inden for en frist på tre måneder, betragtes Kommissionens foranstaltninger som ophævet.

Artikel 15

1.  De almindelige regler for fortolkningen af den kombinerede nomenklatur og de særlige regler for dens anvendelse gælder ved tariferingen af de produkter, der er omfattet af denne forordning; den toldnomenklatur, der følger af anvendelsen af denne forordning, optages i den fælles toldtarif.

2.  Medmindre andet er bestemt i denne forordning eller vedtaget i henhold til en af dens bestemmelser, er følgende forbudt i samhandelen med tredjelande:

 opkrævning af afgifter med en virkning svarende til told

 anvendelse af kvantitative restriktioner eller foranstaltninger med tilsvarende virkning.

Artikel 16

1.  Bliver Fællesskabets marked for et eller flere af de i artikel 1 nævnte produkter på grund af importen eller eksporten udsat for eller truet af alvorlige forstyrrelser, som kan bringe virkeliggørelsen af de i traktatens artikel 39 nævnte mål i fare, kan der anvendes egnede foranstaltninger i samhandelen med tredjelande, indtil forstyrrelsen eller faren herfor er ophørt.

Rådet, der på forslag fra Kommissionen træffer afgørelse efter proceduren i traktatens artikel 43, vedtager generelle gennemførelsesbestemmelser til dette stykke og fastlægger de tilfælde, hvor medlemsstaterne kan træffe beskyttelsesforanstaltninger, og grænserne herfor.

2.  Indtræder den i stk. 1 nævnte situation, træffer Kommissionen på begæring af en medlemsstat eller på eget initiativ bestemmelse om de nødvendige foranstaltninger, som meddeles medlemsstaterne og straks bringes i anvendelse. Har Kommissionen fået forelagt en begæring fra en medlemsstat, træffer den afgørelse herom senest tre arbejdsdage efter begæringens modtagelse.

3.  Enhver medlemsstat kan inden for en frist på tre arbejdsdage efter meddelelsesdagen indbringe den af Kommissionen trufne foranstaltning for Rådet. Rådet træder straks sammen. Det kan ved kvalificeret flertal ændre eller ophæve den pågældende foranstaltning.

4.  Denne artikel anvendes under iagttagelse af de forpligtelser, der følger af de aftaler, som er indgået i overensstemmelse med traktatens artikel 228, stk. 2.

▼B



AFSNIT III

Almindelige bestemmelser

Artikel 19

De i artikel 1, stk. 1, nævnte varer, ved hvis fremstilling eller forarbejdning der er anvendt produkter, som ikke omfattes af traktatens artikel 9, stk. 2, og artikel 10, stk. 1, hører ikke til de varer, der frit kan omsættes inden for Fællesskabet.

▼M11

Artikel 20

1.  For at tage hensyn til de begrænsninger i den interne EF-samhandel eller i samhandelen med tredjelande, der kan følge af anvendelsen af forholdsregler, der skal bekæmpe udbredelsen af sygdomme hos dyr, kan der efter proceduren i artikel 24 træffes undtagelsesforanstaltninger til støtte for det marked, som berøres af sådanne begrænsninger. Disse foranstaltninger træffes på anmodning af den eller de berørte medlemsstater. De må kun træffes, hvis den eller de berørte medlemsstater har truffet veterinære og sundhedsmæssige forholdsregler for hurtigt at bringe epizootierne til ophør, og kun i det omfang og for det tidsrum, der er strengt nødvendigt for understøttelsen af dette marked.

2.  Fællesskabet deltager i finansieringen af de i stk. 1 nævnte undtagelsesforanstaltninger, hvis de træffes i direkte tilknytning til de veterinære og sundhedsmæssige forholdsregler, med 50 % af de af medlemsstaterne afholdte udgifter og for så vidt angår bekæmpelse af mund- og klovesyge med 60 % af de afholdte udgifter.

3.  Hvor producenterne deltager i dækningen af medlemsstaternes udgifter, skal medlemsstaterne sikre, at dette ikke medfører konkurrencefordrejning mellem producenter i forskellige medlemsstater.

4.  Traktatens artikel 87, 88 og 89 finder ikke anvendelse på medlemsstaternes finansielle bidrag til de foranstaltninger, der er nævnt i stk. 1.

▼B

Artikel 21

Medmindre andet bestemmes i denne forordning, finder traktatens artikler 92-94 anvendelse på produktion af og handel med de i artikel 1, stk. 1, nævnte produkter.

Artikel 22

Medlemsstaterne og Kommissionen meddeler gensidigt hinanden de oplysninger, der er nødvendige til gennemførelsen af denne forordning.

De nærmere bestemmelser om meddelelse og udbredelse af disse oplysninger vedtages efter fremgangsmåden i artikel 24.

▼M10 —————

▼M10

Artikel 24

1.  Kommissionen bistås af Forvaltningskomitéen for Svinekød, i det følgende benævnt »komitéen«.

2.  Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 4 og 7 i afgørelse 1999/468/EF.

Fristen i artikel 4, stk. 3, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til en måned.

3.  Komitéen vedtager selv sin forretningsorden.

▼B

Artikel 25

Komiteen kan undersøge ethvert andet spørgsmål, som formanden på eget initiativ eller på begæring af en medlemsstats repræsentant forelægger den.

Artikel 26

Ved gennemførelsen af denne forordning skal der på passende måde tages hensyn både til de i artikel 39 og 110 i traktaten fastsatte mål.

Artikel 27

Dersom Italien gør brug af den bemyndigelse, der omhandles i artikel 23 i Rådets forordning (EØF) nr. 2727/75 af 29. oktober 1975 om den fælles markedsordning for korn ( 4 ), træffer Rådet på forslag af Kommissionen med kvalificeret flertal de nødvendige foranstaltninger for at forhindre konkurrencefordrejninger.

Artikel 28

1.  Rådets forordning nr. 121/67/EØF af 13. juni 1967 om den fælles markedsordning for svinekød ( 5 ), senest ændret ved forordning (EØF) nr. 1861/74 ( 6 ), ophæves.

2.  Henvisninger til den i henhold til stk. 1 ophævede forordning skal betragtes som henvisninger til denne forordning.

Henvisninger og referencer til artikler i den nævnte forordning fremgår af jævnføringsoversigten i bilaget.

Artikel 29

Denne forordning træder i kraft den 1. november 1975.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.




BILAG

Sammenligningstabel



Forordning nr. 121/67/EØF

Denne forordning

artikel 27

artikel 26

artikel 29

artikel 27



( 1 ) EFT nr. C 60 af 13. 3. 1975, s. 42.

( 2 ) EFT nr. L 94 af 28. 4. 1970, s. 13.

( 3 ) EFT nr. L 167 af 25. 7. 1972, s. 5.

( 4 ) EFT nr. L 281 af 1. 11. 1975, s. 1.

( 5 ) EFT nr. 117 af 19. 6. 1967, s. 2283/67.

( 6 ) EFT nr. L 197 af 19. 7. 1974, s. 3.

Top