11.1.2018

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 6/37

---

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2018/34

af 28. september 2017

om fastsættelse af gennemførelsesmæssige tekniske standarder vedrørende det standardiserede præsentationsformat af gebyroplysningsdokumentet og det fælles symbol herfor i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/92/EU

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/92/EU af 23. juli 2014 om sammenlignelighed af gebyrer i forbindelse med betalingskonti, flytning af betalingskonti og adgang til betalingskonti med basale funktioner (1), særlig artikel 4, stk. 6, tredje afsnit, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

I henhold til direktiv 2014/92/EU skal medlemsstaterne sikre, at udbydere af betalingstjenester udleverer et gebyroplysningsdokument til forbrugeren i papirform eller på et andet varigt medium, der indeholder de standardiserede udtryk i den endelige liste over de mest repræsentative tjenester, der er knyttet til en betalingskonto og, hvis en sådan tjeneste udbydes af en betalingstjenesteudbyder, gebyrerne for hver enkelt tjeneste. De endelige lister skal offentliggøres af medlemsstaterne, som indarbejder den standardiserede EU-terminologi, der er fastsat i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2018/32 (2).

(2)

For at sikre, at gebyroplysningsdokumentet opfylder formålet med direktiv 2014/92/EU og samtidig giver forbrugerne alle de relevante oplysninger på en måde, der forbedrer sammenligningen og gennemsigtigheden, bør betalingstjenesteudbyderne anvende en standardiseret skabelon til gebyroplysningsdokumentet sammen med klare instrukser om, hvordan gebyroplysningsdokumentet skal udfyldes.

(3)

Da gebyroplysningsdokumentet har til formål at oplyse forbrugerne, før de indgår en kontrakt om en betalingskonto, således at de har mulighed for at sammenligne tilbud om en betalingskonto, bør betalingstjenesteudbyderen anvende den standardiserede skabelon til at udforme et gebyroplysningsdokument for hver enkelt betalingskonto.

(4)

For at give forbrugerne mulighed for at vælge det tilbud om en betalingskonto, som passer bedst til deres behov, og samtidig sikre et højt standardiseringsniveau bør det være muligt at tilbyde en passende kombination af pakker, og derfor bør betalingstjenesteudbyderen være i stand til at udforme mere end et gebyroplysningsdokument med hensyn til den betalingskonto, såfremt der indgår mindst én pakke i hvert dokument.

(5)	For at gøre det lettere for forbrugerne at forstå indholdet af de forskellige typer pakker og deres gebyrer, bør pakkerne opføres separat i gebyroplysningsdokumentet.

(6)

Hvis tjenester ud over de tjenester, der indgår i en pakke, ikke indgår i den nationale endelige liste over de mest repræsentative tjenester og derfor ikke angives i gebyroplysningsdokumentet, bør de angives i en separat tabel og ikke sammensættes med oplysninger om pakkernes indhold, således at forbrugerne får et klart overblik over pakken.

(7)

Da indholdet af hvert gebyroplysningsdokument, der fremlægges for forbrugerne, afhænger af de enkelte betalingstjenesteudbyderes udbud af tjenester og af hver enkelt medlemsstats endelige liste over de mest repræsentative tjenester, der er knyttet til en betalingskonto, bør skabelonen til gebyroplysningsdokumentet omfatte visse afsnit, hvori de forskellige tjenester bør inddeles, for at sikre sammenligneligheden af de betalingskonti, der tilbydes på det indre marked.

(8)	Skabelonen til gebyroplysningsdokumentet bør omfatte en separat tabel til de betalingstjenesteudbydere, der yderligere er pålagt at angive en samlet omkostningsindikator.

(9)	Denne forordning er baseret på det udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som den europæiske tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed) (EBA) har forelagt Kommissionen.

(10)

EBA har afholdt åbne offentlige høringer om det udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som ligger til grund for denne forordning, analyseret de potentielle omkostninger og fordele samt anmodet interessentgruppen for banker, der er nedsat i henhold artikel 37 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 (3), om en udtalelse —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Skabelon til gebyroplysningsdokumentet og det fælles symbol herfor

1.   Betalingstjenesteudbyderne skal anvende skabelonen i bilaget og udfylde den i henhold til artikel 2-13.

2.   Betalingstjenesteudbyderne må ved udfyldelsen ikke ændre skabelonen til gebyroplysningsdokumentet på anden vis end som fastsat i denne forordning. Navnlig skal betalingstjenesteudbyderne følge rækkefølgen af oplysninger, afsnit og underafsnit som fastsat i skabelonen. Gebyroplysningsdokumentet skal:

a)	fremlægges i stående A4-format

b)	indeholde titlen »Gebyroplysningsdokument« øverst på første side, hvor titlen centreres og placeres mellem betalingstjenesteudbyderens logo øverst til venstre i dokumentet og det fælles symbol øverst til højre i dokumentet

c)	indeholde det fælles symbol, hvis mål ikke skal være 2,5 cm × 2,5 cm, og som fremtræder som vist i skabelonen i bilaget

d)

anvende skrifttypen Arial eller en anden skrifttype, der ligner Arial, og skriftstørrelse 11, bortset fra i titlen »Gebyroplysningsdokument«, som skrives med skriftstørrelse 16 og fede typer, skriftstørrelse 14 og fede typer i overskrifterne samt skriftstørrelse 12 og fede typer i underoverskrifterne, medmindre en større skriftstørrelse eller anvendelsen af brailleskrift til synshæmmede personer enten er påkrævet i henhold til national ret, eller forbrugeren og betalingstjenesteudbyderen er blevet enige herom

e)	fremlægges i sort-hvid, bortset fra betalingstjenesteudbyderens logo og det fælles symbol, som kan fremstå i farver som fastsat i artikel 2

f)	omgive overskrifterne med den halvmørke grå farve, der fremkommer ved anvendelsen af farvemønstret med referencenummer 166,166,166 i RGB-farvemodellen, og omgive underoverskrifterne med den lysegrå farve, der fremkommer ved anvendelsen af referencenummer 191,191,191 i RGB-farvemodellen

g)	have nummererede sider.

3.   En betalingstjenesteudbyder leverer et særskilt gebyroplysningsdokument for hver enkelt betalingskonto, de tilbyder forbrugerne.

4.   Uanset tilbuddet om betalingskonti med basale funktioner, der henvises til i kapitel IV i direktiv 2014/92/EU, hvor en betalingstjenesteudbyder kun tilbyder forbrugerne én betalingskonto, der kan kombineres med forskellige pakker af tjenester som omhandlet i artikel 4, stk. 3, i direktiv 2014/92/EU, kan betalingstjenesteudbyderen udforme mere end ét gebyroplysningsdokument i forbindelse med den konto, såfremt hvert gebyroplysningsdokument omfatter mindst én pakke.

Artikel 2

Det fælles symbol og betalingstjenesteudbyderens logo

1.   Når det fælles symbol fremstår i farver, anvendes farvemønstret med referencenummer 0/51/153 (hexadecimal: 003399) i RGB-farvemodellen til baggrunden og farvemønstret med referencenummer 255/204/0 (hexadecimal: FFCC00) i RGB-farvemodellen til symbolet.

2.   Betalingstjenesteudbyderens logo er af samme størrelse som det fælles symbol.

3.   Logoet må kun fremstå i farver, hvis det fælles symbol også fremstår i farver. Hvis det fælles symbol trykkes i sort-hvid, skal det kunne læses tydeligt.

Artikel 3

Kontoudbyderens navn

Navnet på den betalingstjenesteudbyder, der udbyder kontoen, angives med fede typer og venstrestilles.

Artikel 4

Kontonavn

Navnet på kontoen angives med fede typer, venstrestilles og placeres under navnet på kontoudbyderen.

Artikel 5

Dato

Datoen, hvor betalingstjenesteudbyderen sidst ajourførte gebyroplysningsdokumentet, skal angives med den skrifttype, der er fastsat i artikel 1, stk. 2, litra d), venstrestilles og placeres under navnet på kontoen.

Artikel 6

Indledning

1.   Indledningens ordlyd skal gengives i gebyroplysningsdokumentet som angivet i skabelonen med lineafstand på 1,15, 0 pkt. før teksten og 10 pkt. efter teksten.

2.   Betalingstjenesteudbyderne skal erstatte de kantede parenteser med navnene på de dokumenter, der er relevante forud for og i forbindelse med aftaleindgåelsen.

Artikel 7

Tabellen »Tjenester og gebyrer«

1.   Betalingstjenesteudbyderne skal angive de tjenester, der er opført på den nationale endelige liste over de mest repræsentative tjenester, der er knyttet til en betalingskonto, jf. artikel 3, stk. 5 i direktiv 2014/92/EU, hvis den pågældende betalingstjenesteudbyder tilbyder sådanne tjenester, og deres tilsvarende gebyrer i tabellen vedrørende tjenester og gebyrer på følgende måde:

a)	tjenesterne skal indsættes med fede typer i kolonnen »Tjeneste« og venstrestilles

b)	hver tjeneste må kun angives én gang og skal angives i det pågældende afsnit som vist i tabellen; for eksempel skal oprettelsen eller vedligeholdelsen af kontoen angives i afsnittet »Generelle kontotjenester«

c)	gebyrerne, der svarer til tjenesterne, skal angives i kolonnen »Gebyr« og højrestilles

d)

hvis gebyret opkræves med jævne mellemrum frem for hver gang, tjenesten benyttes, angives og venstrestilles hyppigheden i kolonnen »Gebyr« efterfulgt højrestillet af det tilsvarende gebyr for den periode, mens det samlede årlige gebyr angives venstrestillet på linjen umiddelbart under hyppigheden med fede typer og med ordlyden »Samlet årligt gebyr«, hvis tilsvarende gebyr angives højrestillet

e)	der skal anvendes enkelt linjeafstand, 0 pkt. før og 0 pkt. efter hver tjeneste og hvert gebyr.

2.   Hvis ingen af de tjenester, som en betalingstjenesteudbyder tilbyder, og som ville svare til et underafsnit, er opført på den nationale endelige liste over de mest repræsentative tjenester, der er knyttet til en betalingskonto, skal hele rækken vedrørende det underafsnit fjernes, herunder titlen på dette underafsnit.

3.   Hvis en betalingstjenesteudbyder ikke tilbyder en eller flere tjenester, der er opført på den nationale endelige liste over de mest repræsentative tjenester, jf. artikel 3, stk. 5, i direktiv 2014/92/EU, eller hvis tjenesten ikke gøres tilgængelig sammen med kontoen, skal ordlyden »Tjenesten ikke tilgængelig« anvendes.

4.   Hvis der opkræves særskilte gebyrer på en eller flere af de følgende måder, angiver betalingstjenesteudbyderne på en særskilt linje for den pågældende tjeneste i kolonnen »Gebyr« en beskrivelse af hver enkelt opkrævning, kommunikationsmiddel eller betingelse (»gebyrtyper«):

a)	for hver enkel opkrævning ved ydelse af samme tjeneste, såsom et indledende oprettelsesgebyr og efterfølgende handlingsgebyr for samme tjeneste

b)	for de forskellige kommunikationsmidler, hvorigennem den samme tjeneste kan udbedes, benyttes eller leveres, såsom via telefon, i en filial eller online

c)	afhængig af hvorvidt en given betingelse for samme tjeneste er overholdt, såsom efterlevelse af et minimalt eller maksimalt tærskelbeløb for kredittransaktioner eller hævning af kontanter.

Beskrivelsen venstrestilles, og gebyret højrestilles.

5.   Hvis der opkræves gebyrer i henhold til en kombination af flere gebyrtyper, såsom gebyrer, der er forskellige alt efter kommunikationsmiddel og derefter forskelliggøres yderligere på baggrund af, hvorvidt der nås et tærskelbeløb, højrestiller betalingstjenesteudbyderne sammenfattet med anvendelsen af stk. 4 beskrivelsen af hver enkelt yderligere gebyrtype.

Artikel 8

Opstilling af pakker af tjenester, der kræves betalt som del af gebyrerne i underafsnittet »Generelle kontotjenester«

1.   Hvis der opkræves betaling for en pakke af tjenester, der er knyttet til en betalingskonto, som del af gebyrerne i afsnittet »Generelle kontotjenester«, skal alle de tjenester, der indgår i pakken, uanset om de er opført på den endelige nationale liste over de mest repræsentative tjenester, der er knyttet til en betalingskonto, jf. artikel 3, stk. 5, i direktiv 2014/92/EU, angives i rækken vedrørende pakker af tjenester i tabellens afsnit vedrørende generelle kontotjenester.

2.   Betalingstjenesteudbyderne skal medtage oplysninger om yderligere gebyrer for enhver tjeneste ud over det antal, der er dækket af gebyret for pakken af tjenester, som omhandlet i artikel 10.

3.   Hvis det samlede antal af tjenester i pakken ikke er begrænset, fjerner betalingstjenesteudbyderne erklæringen »Betaling for tjenester ud over de ovenstående opkræves separat« nederst i tabellen.

4.   Hele rækken vedrørende pakken af tjenester skal fjernes, hvis der ikke tilbydes en pakke af tjenester med kontoen, og hvis pakken af tjenester kræves betalt særskilt fra ethvert gebyr for generelle kontotjenester.

Artikel 9

Opstilling af pakker af tjenester, der kræves betalt særskilt fra gebyrerne i underafsnittet »Generelle kontotjenester«

1.   Hvis betalingstjenesteudbyderne tilbyder en pakke af tjenester, der er knyttet til en betalingskonto, sammen med kontoen, og den pakke kræves betalt særskilt fra ethvert gebyr i underafsnittet »Generelle kontotjenester« som omhandlet i tabellen vedrørende tjenester og gebyrer, skal betalingstjenesteudbyderne angive følgende oplysninger i tabellen vedrørende pakken af tjenester:

a)	en liste over alle tjenester i pakken, uanset om de er opført på den endelige nationale liste over de mest repræsentative tjenester, der er knyttet til en betalingskonto, jf. artikel 3, stk. 5, i direktiv 2014/92/EU

b)	antallet af de tjenester, der dækkes af gebyret for pakken, hvilken enten kan være et tal eller en angivelse af, at antallet af tjenester ikke er begrænset

c)	gebyret for pakken højrestillet i kolonnen »Gebyr«

2.   Hvis pakken kræves betalt med jævne mellemrum, angives og venstrestilles hyppigheden i kolonnen »Gebyr« sammen med det samlede årlige gebyr på linjen umiddelbart under hyppigheden med fede typer og med ordlyden »Samlet årligt gebyr«.

3.   Betalingstjenesteudbyderne skal medtage oplysninger om yderligere gebyrer for enhver tjeneste ud over det antal, der er dækket af gebyret for pakken af tjenester, som omhandlet i artikel 10.

4.   Hvis det samlede antal af tjenester i pakken ikke er begrænset, fjerner betalingstjenesteudbyderne erklæringen »Betaling for tjenester ud over de ovenstående opkræves separat« nederst i tabellen.

5.   Hvis der i gebyroplysningsdokumentet er angivet flere end én pakke, som er omfattet af stk. 1, skal betalingstjenesteudbyderne angive oplysningerne omhandlet i denne artikel for hver pakke i en separat tabel og angive handelsnavnet for hver pakke af tjenester, hvor det er relevant.

6.   Betalingstjenesteudbyderne skal fjerne hele tabellen, hvis pakken af tjenester ikke tilbydes sammen med kontoen, eller hvis den pakke af tjenester kræves betalt som en del af gebyret for enhver generel kontotjeneste.

Artikel 10

Tabel vedrørende yderligere gebyrer for tjenester ud over det antal, der er dækket af pakker af tjenester, der er knyttet til en betalingskonto

1.   Betalingstjenesteudbyderne skal i denne tabel angive oplysninger om yderligere gebyrer for enhver tjeneste ud over det antal, der er dækket af de pakker, der nævnes i artikel 8 og 9, såfremt disse oplysninger ikke angives i tabellen vedrørende tjenester og gebyrer, eller såfremt tjenestens tilsvarende gebyr er forskelligt fra det, der vises i tabellen.

2.   Hvis betalingstjenesteudbyderne tilbyder mere end én pakke, og de i stk. 1 nævnte yderligere gebyrer varierer afhængigt af pakken, skal betalingstjenesteudbyderne angive de forskellige gebyrer separat for hver pakke og anvende pakkens handelsnavn, hvor det er relevant.

3.   Ved udfyldning af denne tabel skal betalingstjenesteudbyderne følge samme præsentationsformat og struktur, som er fastsat i nærværende forordning, hvor det er relevant.

4.   Hvis et gebyroplysningsdokument ikke indeholder nogen oplysninger om pakker af tjenester, fjerner betalingstjenesteudbyderne den i stk. 1 nævnte tabel.

Artikel 11

Samlet omkostningsindikator

1.   Betalingstjenesteudbyderne angiver den samlede omkostningsindikator, der giver et overblik over de samlede årlige omkostninger for betalingskontoen, i en separat tabel, såfremt det er påkrævet i henhold til national ret.

2.   Betalingstjenesteudbyderne fjerner tabellen vedrørende den samlede omkostningsindikator, hvis de nationale bestemmelser ikke pålægger betalingstjenesteudbyderne at angive den samlede omkostningsindikator.

Artikel 12

Handelsnavne

Hvis der anvendes et handelsnavn, angives det direkte efter tjenestens navn med den skrifttype, der er fastsat i artikel 1, stk. 2, litra d), i kantede parenteser.

Artikel 13

Anvendelse af elektroniske midler

1.   Hvis gebyroplysningsdokumentet leveres via elektroniske midler, kan betalingstjenesteudbyderne, såfremt forbrugeren forsynes med en kopi af gebyroplysningsdokumentet, som er i overensstemmelse med skabelonen i bilaget og er udfyldt i henhold til artikel 2-12, ændre skabelonen udelukkende på følgende måder:

a)	uanset artikel 1, stk. 2, litra d), øge skriftstørrelserne, såfremt forholdet mellem de forskellige størrelser bibeholdes som fastsat i artikel 1, stk. 2

b)	hvis de elektroniske værktøjers dimensioner gør, at gebyroplysningerne med anvendelse af flere tabeller og kolonner er svære at læse, anvende en enkelt kolonne eller en enkelt tabel, såfremt oplysningernes rækkefølge, afsnit og underafsnit bibeholdes

c)	anvende elektroniske værktøjer, såsom lagdeling og pop op-vinduer, såfremt titlen på gebyroplysningsdokumentet, det fælles symbol, indledningen, afsnittene og underafsnittene vises tydeligt, og oplysningernes rækkefølge bibeholdes.

2.   Anvendelsen af elektroniske værktøjer som omhandlet i stk. 1, litra c), må ikke være så forstyrrende, at den kan distrahere forbrugeren fra oplysningerne i gebyroplysningsdokumentet. Oplysninger, der vises via lagdeling og pop op-vinduer, begrænses til de oplysninger, der er omhandlet i denne forordning.

Artikel 14

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

---

(1)  EUT L 257 af 28.8.2014, s. 214.

(2)  Kommissionens delegerede forordning (EU) 2018/32 af 28. september 2017 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/92/EU for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder vedrørende en standardiseret EU-terminologi for mest repræsentative tjenester, der er knyttet til en betalingskonto (se side 3 i denne EUT).

(3)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/78/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 12).

---

---