EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

GSA - Europas agentur for globale satellitnavigationssystemer

Legal status of the document This summary has been archived and will not be updated. See 'EU’s rumprogram (2021-2027) — Den Europæiske Unions Agentur for Rumprogrammet' for an updated information about the subject.

GSA - Europas agentur for globale satellitnavigationssystemer

Den Europæiske Union (EU) har oprettet et agentur, der har til opgave at maksimere afkastet på europæiske investeringer i globale satellitnavigationssystemer (GNSS), hvad angår gavn for brugere og økonomisk vækst og konkurrenceevnen.

DOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 912/2010 af 22. september 2010 om oprettelse af Det Europæiske GNSS-agentur, om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1321/2004 om forvaltningsstrukturerne for de europæiske programmer for satellitbaseret radionavigation og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 683/2008

RESUMÉ

Den Europæiske Union (EU) har oprettet et agentur, der har til opgave at maksimere afkastet på europæiske investeringer i globale satellitnavigationssystemer (GNSS), hvad angår gavn for brugere og økonomisk vækst og konkurrenceevnen.

HVAD ER FORMÅLET MED FORORDNINGEN?

Forordning (EU) nr. 912/2010 opretter Det Europæiske GNSS-agentur og omdøber den tidligere Tilsynsmyndighed for Det Europæiske GNSS samt ændrer dens opgaver.

Den gennemfører den offentlige styringsordning for GNSS-programmerne 2014-2020, som er oprettet af forordning (EU) nr. 1285/2013. Agenturet er ikke længere ansvarlig for at varetage offentlighedens interesser i forbindelse med GNSS-programmerne (der er blevet overtaget af Europa-Kommissionen).

HOVEDPUNKTER

GNSS-agenturet er et organ på EU-plan, der har ansvaret for:

  • at sikre sikkerhedsgodkendelse (*) for dets globale satellitnavigationssystemer
  • driften af Galileos sikkerhedscenter
  • at bidrage til salgsfremstød for og markedsføring af GNSS-tjenesterne
  • at udføre andre opgaver, uddelegeret af Kommissionen, i forbindelse med implementeringen af Galileo- og Egnosprogrammerne, herunder programforvaltning.

Struktur

Agenturet består af tre organer:

  • 1.

    Bestyrelsen: har ansvaret for, at agenturet varetager de opgaver, det er blevet pålagt, samt for ressource- og budgetspørgsmål i forbindelse med sikkerhedsgodkendelse.

  • 2.

    Den administrerende direktør: udnævnes af bestyrelsen og er ansvarlig for at administrere og repræsentere agenturet.

  • 3.
    Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse: har ansvaret for sikkerhedsgodkendelse og at fastslå, at systemerne er i overensstemmelse med sikkerhedskravene før alle større programmeringsafgørelser såsom:
    • godkendelse af sikkerhedsgodkendelsesstrategien
    • opsendelse af satellitter
    • bemyndigelse til at drive systemerne og de jordbaserede anlæg (*).

Uafhængighed af godkendelsesaktiviteter for sikkerhedssystemer

Forordning (EU) nr. 912/2010 blev ændret ved forordning (EU) nr. 512/2014 for at tilpasse den til de nye forvaltningsstrukturer for den europæiske GNSS som fastsat i forordning (EU) nr. 1285/2013. De indførte ændringer sikrer uafhængigheden af aktiviteterne i forbindelse med godkendelse af sikkerhedssystemer samt adskillelsen af disse fra agenturets øvrige aktiviteter. De omfatter:

  • Et større kompetenceområde for Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse.
  • Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse, ikke bestyrelsen, er ansvarlig for forberedelsen og godkendelsen af agenturets programforanstaltninger i forbindelse med systemets sikkerhedsgodkendelsesaktiviteter.
  • Formanden for Komitéen for Sikkerhedsgodkendelse har ansvaret for sikkerhedsgodkendelsesaktiviteterne og skal sikre deres implementering.

HVORNÅR GÆLDER FORORDNINGEN FRA?

Fra den 9. november 2010.

For yderligere oplysninger henvises til webstedet for Europas agentur for globale satellitnavigationssystemer.

VIGTIGE BEGREBER

(*) Sikkerhedsgodkendelse: kontrol af overholdelse af de gældende sikkerhedsforskrifter, der er fastsat af Rådet og Kommissionen. Se kapitel III i forordning (EU) nr. 912/2010 for de almindelige principper for sikkerhedsgodkendelse, beføjelser og opgaver.

(*) Jordbaserede anlæg: faciliteter på jorden, der er udstyret til at modtage, eller modtage og sende, signaler fra eller til kommunikationssatellitter.

REFERENCER

Dokument

Ikrafttrædelsesdato

Gennemførelsesdato i medlemsstaterne

Den Europæiske Unions Tidende

Forordning (EU) nr. 912/2010

9.11.2010

-

EUT L 276 af 20.10.2010, s. 11-21

Ændringsretsakt(er)

Ikrafttrædelsesdato

Gennemførelsesdato i medlemsstaterne

Den Europæiske Unions Tidende

Forordning (EU) nr. 1285/2013

23.12.2013

-

EUT L 347, 20.12.2013, s. 1-24

Forordning (EU) nr. 512/2014

23.5.2014

-

EUT L 150, 20.5.2014, s. 72-92

seneste ajourføring 06.08.2015

Top