EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Cotonou-aftalen

Cotonou-aftalen

 

RESUMÉ AF:

Partnerskabsaftale 2000/483/EF mellem AVS-landene og EU

HVAD ER FORMÅLET MED PARTNERSKABSAFTALEN?

Cotonou-aftalen er skelettet i partnerskabet mellem Den Europæiske Unions (EU), EU medlemsstater og 79 lande i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS).

Den har til formål at bidrage til at udrydde fattigdom,at støtte bæredygtig økonomisk, kulturel og social udvikling af partnerlandene og at bidrage til den gradvise integration af deres økonomier i verdensøkonomien.

HOVEDPUNKTER

Grundlæggende principper

Cotonouaftalen er et tæt samarbejde baseret på en række grundlæggende principper:

  • aftalens partnere er ligestillede
  • AVS-landene vedtager deres egne udviklingspolitikker
  • samarbejde foregår ikke kun mellem regeringer: Parlamenter, lokale forvaltninger, civilsamfundet, den private sektor, arbejdsmarkedets parter og de økonomiske interesseorganisationer spiller også en rolle.
  • Samarbejdsordninger og -prioriteter varierer efter aspekter såsom landenes udviklingsniveau.

Organisation

Der er indført blandede institutioner for at støtte gennemførelsen af Cotonou-aftalen.

  • AVS-EU-Ministerrådet, der bistås af AVS-Ambassadørudvalget:
    • fører den politiske dialog
    • vedtager politiske retningslinjer
    • træffer afgørelser vedrørende gennemførelse af aftalen.
  • Rådet præsenterer en årlig statusrapport til Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU. Dette rådgivende organ retter henstillinger med henblik på at virkeliggøre aftalens mål.
  • Det Blandede Ministerudvalg for Handel drøfter handelsforhold af relevans for alle AVS-lande. Udvalget overvåger forhandling og gennemførelse af økonomiske partnerskabsaftaler. Det undersøger endvidere multilaterale handelsforhandlingers indvirkning på handelen mellem AVS-landene og EU og på udviklingen af AVS-landenes økonomier.
  • AVS-EU-Udvalget for Samarbejde med henblik på Udviklingsfinansiering foretager en undersøgelse af gennemførelsen af samarbejdet med henblik på udviklingsfinansiering og overvåger fremskridtene.

Den politiske dimension

Den politiske dimension i Cotonouaftalen er vigtig og omfatter:

  • en vidtgående politisk dialog om nationale, regionale og globale spørgsmål
  • fremme af menneskerettigheder og demokratiske principper
  • udvikling af fredskonsolidering samt forebyggelse og løsning af konflikter
  • behandling af spørgsmål om migration og sikkerhed, herunder at bekæmpe terrorisme og spredning af masseødelæggelsesvåben.

Aktiviteter

Aftalen omfatter samarbejdsaktiviteter for at styrke:

  • økonomisk udvikling med fokus på industri-, landbrugs- eller turismesektorerne i AVS-landene
  • social og menneskelig udvikling for at forbedre sundheds-, uddannelses- og ernæringstjenester
  • regionalt samarbejde og regional integration for at fremme og udvide handelen mellem AVS-landene.

Disse aktiviteter finansieres via Den Europæiske Udviklingsfond og siden 2021 af instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde.

Aftalen er i overensstemmelse med Verdenshandelsorganisationens regler og gør AVS-landene i stand til at deltage fuldt ud i den internationale handel.

Revision af aftalen

Aftalen blev undertegnet i 2000.

Den blev senest revideret i 2017 ved afgørelse (EU) 2017/435. I 2010 blev aftalen ændret for at sætte fokus på områder som:

Forhandlinger vedrørende en ny aftale blev indledt i september 2018.

Der blev vedtaget en meddelelse i 2016 om et fornyet partnerskab med AVS-landene for perioden efter 2020. Den:

IKRAFTTRÆDELSESDATO

Den trådte i kraft den 1. april 2003, og det var meningen, at den skulle udløbe den 29. februar 2020.

Afgørelse nr. 1/2022 forlænger anvendelsen af aftalen indtil den 30. juni 2023 eller indtil ikrafttrædelsen (eller midlertidig anvendelse) af den nye aftale, der erstatter partnerskabsaftale 2000/483/EF.

BAGGRUND

Forhandlingerne om en ny aftale mellem EU og AVS-landene blev påbegyndt i 2018, og aftalen vil erstatte partnerskabsaftale 2000/483/EF.

For yderligere oplysninger henvises til:

HOVEDDOKUMENT

Partnerskabsaftale 2000/483/EF mellem på den ene side medlemmerne af gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet og på den anden side Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater undertegnet i Cotonou den 23. juni 2000 - Protokoller Slutakt — Erklæringer (EFT L 317 af 15.12.2000, s. 3-353).

Efterfølgende ændringer til partnerskabsaftale 2000/483/EF er indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.

TILHØRENDE DOKUMENTER

ACS-EU-Ambassadørudvalgets afgørelse nr. 1/2022 af 21. juni 2022 om ændring af AVS-EU-Ambassadørudvalgets afgørelse nr. 3/2019 om at træffe overgangsforanstaltninger i henhold til artikel 95, stk. 4, i AVS-EU-partnerskabsaftalen [2022/1102] (EUT L 176 af 1.7.2022, s. 88-89).

Forslag til en rådsafgørelse om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne og midlertidig anvendelse af den økonomiske partnerskabsaftale mellem Den Europæiske Union på den ene side og medlemmerne af Organisationen af Stater i Afrika, Caribien og Stillehavet (OACSS) på den anden side (COM(2021) (312) final, 11.6.2021).

Fælles erklæring fra Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen (EUT C 210 af 30.6.2017, s. 1-24).

Rådets afgørelse (EU) 2017/435 af 28. februar 2017 om indgåelse af aftalen om ændring for anden gang af partnerskabsaftalen mellem på den ene side medlemmerne af gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet og på den anden side Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater, undertegnet i Cotonou den 23. juni 2000, som ændret første gang i Luxembourg den 25. juni 2005 (EUT L 67 af 14.3.2017, s. 31-32).

Fælles meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet: Et fornyet partnerskab med landene i Afrika, Vestindien og Stillehavet (JOIN(2016) 52 final af 22.11.2016).

seneste ajourføring 30.08.2022

Top