Udbredelse af mikrokreditter

Mikrokreditter kan fremme den økonomiske vækst og beskæftigelsen i Europa i overensstemmelse med Lissabondagsordenen. De gør det muligt for mikrovirksomheder og for personer, der ønsker at oprette virksomhed, at have adgang til finansiering af deres projekter, i tilfælde af at de ikke har adgang til traditionelle banktjenesteydelser. Den Europæiske Union forelægger et initiativ, der omfatter fire indsatsområder, og som skal fremme udbredelsen af mikrokreditter i Europa.

DOKUMENT

Meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget af 13. november 2007 - Et europæisk initiativ til udbredelse af mikrokreditter for at fremme væksten og beskæftigelsen [KOM(2007) 708 endelig – Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

RESUMÉ

I Europa gives mikrokreditter (lån på mindre end 25 000 EUR) til mikrovirksomheder (virksomheder med under 10 ansatte) og til dårligt stillede personer (arbejdsløse eller personer uden erhverv, bistandsmodtagere, indvandrere mv.), som ønsker at oprette en virksomhed, men som ikke har adgang til de traditionelle banktjenesteydelser.

Mikrokreditter kan lette overgangen fra arbejdsløshed til selvstændig erhvervsvirksomhed og muliggør adgang til finansiering for personer, hvis projekter er blevet afvist af bankerne pga. utilstrækkelig garantistillelse. Mikrokreditter kan således spille en afgørende rolle for gennemførelsen af Lissabonstrategien for vækst og beskæftigelse.

Selvom mikrokreditter i de sidste år har vundet større udbredelse i EU-medlemsstaterne, kan der stadig gøres meget for at udnytte deres potentiale fuldt ud.

Derfor foreslår EU et initiativ, der skal fremme udviklingen af mikrokreditmarkedet. Initiativet omfatter fire indsatsområder:

• forbedring af de retlige og institutionelle rammer i medlemsstaterne;
• yderligere forbedring af betingelserne for iværksætteri;
• formidling af eksempler på bedste praksis, herunder uddannelse;
• tilførsel af yderligere finansiel kapital til mikrokreditinstitutter.

Indsatsområde 1: forbedring af de retlige og institutionelle rammer i medlemsstaterne

De institutionelle rammer i medlemsstaterne er ofte dårligt egnede til udvikling af mikrokreditter. På grund af dette er mikrokreditter almindeligvis ikke direkte omhandlet i national lovgivning eller i fællesskabslovgivningen. Kommissionen opfordrer derfor medlemsstaterne til at træffe de foranstaltninger, der er nødvendige for at forbedre de retlige, institutionelle og handelsrelaterede rammer for udviklingen af mikrokreditter. I denne sammenhæng har Kommissionen navnlig følgende forslag til medlemsstaterne:

• Etablering af rammer, der gør det muligt at udvikle mikrofinansieringsinstitutter (MFI), og som dækker alle kundesegmenter. I betragtning af de potentielle kunders antal og forskellighed bør alle former for mikrofinansieringsinstitutter have let adgang til finansielle ressourcer, der gør det muligt for dem at udvikle mikrokreditter. Mikrofinansieringsinstitutterne finansieres af subventioner, gaver og evt. lån bevilget af bankerne. At skabe bedre rammer, hvor de bliver mere synlige, kan kun være gavnligt for dem;
• fremme af mikrokreditters bæredygtighed ved at gøre rentelofter for mikrokredittransaktioner mere fleksible. I medlemsstater, der har ordninger med rentelofter, bør lofterne sættes højt nok til at kunne dække kreditinstitutternes omkostninger, samtidig med at de sociale og økonomiske virkninger heraf bør evalueres regelmæssigt, således at låntagerne ikke pålægges en urimelig byrde;
• reducering af driftsomkostninger gennem favorable skatteordninger. Mere favorable skatteordninger (skattefritagelse, skattelempelser, subventioner) er ligeledes vigtige for mikrokreditternes udvikling;
• tilpasning af medlemsstaternes bestemmelser og tilsyn til de særlige forhold, der gør sig gældende for mikrofinansiering. Hvis mikrofinansieringsinstitutter modtager indlån fra offentligheden, er de underlagt EU's lovgivning og tilsynsregler. For ikke at begrænse udbuddet af mikrokreditter og hæmme væksten af specialiserede mikrofinansieringsinstitutter, der ikke modtager indlån, skal yderligere regler og tilsynsbestemmelser tage hensyn til omkostningerne ved oprettelsen af mikrofinansieringsinstitutter og de risici, der er forbundet med dem.

Indsatsområde 2: yderligere forbedring af betingelserne for iværksætteri

For at kunne stimulere Europas udvikling hen imod en økonomi, der er baseret på viden, tjenesteydelser og ny teknologi og forbedre betingelserne for iværksætteri, foreslår Kommissionen medlemsstaterne navnlig følgende:

• forbedring af de institutionelle rammer for selvstændig erhvervsvirksomhed og mikrovirksomheder. Det er væsentligt at sikre ligebehandling af selvstændige og lønmodtagere. Det er dog nødvendigt at køre oplysningskampagner rettet mod den offentlige opinion generelt, for at selvstændig erhvervsvirksomhed og mikrovirksomheder kan opnå mere anerkendelse. I den forbindelse skal lovgivningsmæssige, skattemæssige og administrative hindringer minimeres (f.eks.: fritagelse for bidrag til sociale ordninger, forenklede registreringsformaliteter og adgang til flere og mere favorable afsætningsmarkeder);
• forbedring af nye mikrovirksomheders overlevelseschancer gennem kurser, mentorordninger og virksomhedsudvikling. De komplekse rammebetingelser for mikrovirksomheder forudsætter, at man kan søge vejledning om virksomhedsudvikling, da den nye iværksætter ofte ikke er i besiddelse af de nødvendige kompetencer. Uddannelse og coaching af eller mentorordninger for den nye iværksætter er af stor betydning for at forbedre virksomhedens overlevelseschancer.

Indsatsområde 3: formidling af eksempler på bedste praksis

Formidling af bedste praksis til mikrofinansieringsinstitutterne er en vigtig faktor i udviklingen af mikrokreditter. Kommissionen foreslår derfor at oprette en ny facilitet, der skal sikre faglig bistand og generel støtte til udvikling af mikrofinansieringsinstitutter uden for banksektoren i medlemsstaterne. Denne nye facilitet vil have til opgave at:

• udarbejde en adfærdskodeks for mikrofinansieringsinstitutter. Gennem en sådan kodeks kan man øge tilliden og formidle etiske principper og bedste praksis blandt mikrofinansieringsinstitutterne. Et mikrofinansieringsinstituts kvalitet ville således kunne evalueres på grundlag af dets sociale og finansielle resultater og dets forretningspraksis;
• udarbejde et særligt mikrokreditmærke, som skal engagere EU-borgerne. Et særligt mikrokreditmærke vil i højere grad kunne synliggøre de investeringsfonde, der satser på mikrokreditter, forbedre borgernes tillid til investeringer i mikrofinansiering og dirigere ressourcerne mod de mikrofinansieringsinstitutter, der opnår de bedste sociale og finansielle resultater;
• formidle oplysninger og sikre PR-virksomhed vedrørende dette initiativ;
• udgive brochurer og afholde konferencer;
• udarbejde tekniske manualer, vejledninger og software, der skal hjælpe mikrofinansieringsinstitutterne med at indføre bedste praksis;
• forbedre finansieringsmuligheder for mikrofinansieringsinstitutter ved at tilvejebringe finansielle ressourcer.

Indsatsområde 4: tilførsel af yderligere finansiel kapital til nye mikrofinansieringsinstitutter uden for banksektoren

Kommissionen foreslår at oprette en specialiseret enhed inden for Den Europæiske Investeringsfonds (EIF) Jeremie-afdeling, som vil kunne yde faglig bistand og økonomisk bistand til mikrofinansieringsinstitutter uden for banksektoren. Formålet er at hjælpe mikrofinansieringsinstitutter med at blive selvfinansierende og bidrage til at øge anvendelsen af mikrokreditter i EU og hermed fremme denne sektors udvikling.

Kontekst

Dette initiativ skal fremme en bæredygtig udbredelse af mikrokreditter inden for EU, og det er i overensstemmelse med Lissabonstrategien for vækst og beskæftigelse, med Den Europæiske Unions politik, som går ud på at fremme iværksætteri og økonomisk initiativ, at fremme "flexicurity" og social integrering af dårligt stillede personer, udvikling af menneskelige ressourcer og forny de sociale bånd baseret på tillid.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget af 27. juni 2007 - Mod fælles principper for flexicurity: Flere og bedre job ved hjælp af fleksibilitet og sikkerhed [KOM(2007) 359 endelig – Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions tidende].Meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget - Gennemførelse af Fællesskabets Lissabonprogram: Finansiering af SMV'ers vækst – Merværdiskabelse på EU-plan [KOM(2006) 349 endelig – Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/48/EF af 14. juni 2006 om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut (omarbejdning) [Den Europæiske Unions Tidende L 177 af 30.6.2006].

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/49/EF (es de en fr) af 14. juni 2006 om kravene til investeringsselskabers og kreditinstitutters kapitalgrundlag (omarbejdning) [Den Europæiske Unions Tidende L 177 af 30.6.2006].

Seneste ajourføring: 04.04.2008