EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Forrudevisker- og vaskersystemer til biler

Legal status of the document This summary has been archived and will not be updated. See 'Krav til typegodkendelse af motorkøretøjer for så vidt angår deres generelle sikkerhed og beskyttelsen af bløde trafikanter' for an updated information about the subject.

Forrudevisker- og vaskersystemer til biler

 

RESUMÉ AF:

Forordning (EU) Nr. 1008/2010 — krav til typegodkendelse af forrudevisker- og forrudevaskersystemer for visse motorkøretøjer

HVAD ER FORMÅLET MED FORORDNINGEN?

  • Den fastlægger reglerne for forrudevisker-* og forrudevaskersystemer* for motorkøretøjer.
  • Målet er at tilpasse de nuværende krav til den videnskabelige og tekniske udvikling.

HOVEDPUNKTER

Forordningen fastsætter krav til typegodkendelse af forrudevisker- og forrudevaskersystemer for motorkøretøjer Den er en del af gennemførelsen af Forordning (EF) nr. 661/2009 om krav til typegodkendelse for sikkerheden af motorkøretøjer.

Berørte køretøjstyper

Denne forordning finder anvendelse på køretøjer i klasse M1, dvs. køretøjer beregnet til passagertransport med højst 8 siddepladser foruden føreren.

Krav til forrudevisker- og forrudevaskersystemer

Fabrikanter skal udstyre motorkøretøjer med:

  • forrudeviskere bestående af viskerarme. Forrudeviskersystemet skal have mindst 2 viskerfrekvensindstillinger. Forrudeviskerfeltet skal dække mindst 98 % af synsfelt A og 80 % af synsfelt B (disse områder defineres i hhv. punkt 2.2 og punkt 2.4 i bilag 18 til FN/ECE-regulativ nr. 43)
  • et vaskersystem, som sprøjter væske på forrudens målfelt uden spild, frakobling af rørledninger eller fejl ved dyserne. Dette system skal kunne levere en tilstrækkelig mængde væske til at rengøre mindst 60 % af synsfelt A.

Forordningen fastsætter desuden prøvningsprocedurer til kontrol af, at udstyret opfylder kravene.

Ansøgning om EU-typegodkendelse

Køretøjsfabrikanten skal indsende ansøgning om typegodkendelse til den kompetente myndighed. Fabrikanten har 2 muligheder:

  • at indsende ansøgning om typegodkendelse for hver køretøjstype vedrørende dets forrudevisker- og vaskersystem
  • at indsende ansøgning om typegodkendelse som en teknisk enhed for en bestemt type forrudevaskersystem.

EU-ansøgningen skal indeholde følgende oplysninger:

  • køretøjets fabriksmærke og type
  • en detaljeret teknisk beskrivelse af visker- og vaskersystemet
  • en beskrivelse af forrudevisker- og forrudevaskersystemernes funktionsprincip.

Hvis de kompetente myndigheder finder, at køretøjet opfylder alle krav til forrudevisker- og vaskersystemer, skal de meddele EU-typegodkendelse og udstede et typegodkendelsesnummer i henhold til direktiv 2007/46/EF.

HVORNÅR GÆLDER FORORDNINGEN FRA?

Den trådte i kraft den 30. november 2010.

* VIGTIGE BEGREBER

Forrudeviskersystem: et system til viskning af forrudens yderside.

Forrudevaskersystem: et system til opbevaring, overførsel og påføring af væske til forrudens yderside.

HOVEDDOKUMENT

Kommissionens forordning (EU) Nr. 1008/2010 af 9. november 2010 om krav til typegodkendelse af forrudevisker- og forrudevaskersystemer for visse motorkøretøjer og om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 661/2009 om krav til typegodkendelse for den generelle sikkerhed af motorkøretøjer, påhængskøretøjer dertil samt systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer (EUT L 292 af 10.11.2010, s. 2-20)

Efterfølgende ændringer af forordning (EU) nr. 1008/2010 er indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede version har ingen retsvirkning.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF af 5. september 2007 om fastlæggelse af en ramme for godkendelse af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer (Rammedirektiv) (EUT L 263 af 9.10.2007, s. 1-160)

Se den konsoliderede version

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 661/2009 af 13. juli 2009 om krav til typegodkendelse for den generelle sikkerhed af motorkøretøjer, påhængskøretøjer dertil samt systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer (EUT L 200 af 31.7.2009, s. 1-24)

Se den konsoliderede version

seneste ajourføring 27.10.2016

Top