EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Garantifond for aktioner i forhold til tredjeland

Legal status of the document This summary has been archived and will not be updated. See 'Et globalt Europa — instrumentet for naboskab, udviklingssamarbejde og internationalt samarbejde' for an updated information about the subject.

Garantifond for aktioner i forhold til tredjeland

 

RESUMÉ AF:

Forordning (EF, Euratom) nr. 480/2009 om oprettelse af en garantifond for aktioner i forhold til tredjeland

HVAD ER FORMÅLET MED FORORDNINGEN?

  • Den fastlægger reglerne for EU’s garantifond for aktioner i forhold til tredjeland.
  • Fonden har til formål at beskytte EU’s budget mod budgetrisici i forhold til lån og lånegarantier til tredjelande eller projekter i tredjelande.

HOVEDPUNKTER

  • Som følge af lån ydet til tredjelande og lånegarantier til finansiering af operationer i disse lande er EU udsat for betydelige økonomiske risici.
  • Forordningen beskriver, hvordan EU’s garantifond fungerer, og fastsætter proceduren for at tilføre fonden midler og forskrifterne for forvaltning af fonden.

Opgave

Fondens opgave for aktioner i forhold til tredjeland er at betale EU’s kreditorer i tilfælde af låntagers misligholdelse, for så vidt angår:

Derudover kan fonden kun dække lån og garantier, som gennemføres til fordel for et tredjeland eller er bestemt til finansiering af projekter i et tredjeland.

Forvaltning og tilførsel af midler

Europa-Kommissionen overlader den finansielle forvaltning af fonden til EIB i henhold til et mandat fra EU. Fonden tilføres midler:

  • ved en eventuel årlig betaling fra EU’s budget (om nødvendigt)
  • ved renteafkast fra anbringelsen af fondens midler
  • ved inddrivelser hos debitorer af forfaldne fordringer.

Forordningen blev ændret ved forordning (EU) 2018/409, som tilføjede en fjerde finansieringskilde: indtægter fra risikopræmier* i forbindelse med de EIB-operationer, for hvilke EU yder en garanti, der skal dækkes.

Målbeløb og årlig rate

  • Målbeløbet udgør det beløb, som fonden har brug for til at fuldføre sin opgave. Fondens målbeløb er fastsat til 9 % af EU’s samlede udestående forpligtelser* (hovedstol og forfaldne, betalte renter) i forbindelse med hver enkelt transaktion.
  • Med forordning (EU) 2018/409 indførtes en ændring, der betyder, at hvis beløbet i garantifonden overstiger 10 % af EU’s samlede udestående forpligtelser, tilbagebetales det overskydende beløb til EU’s almindelige budget. Denne justering har til formål at beskytte EU’s almindelige budget bedre mod en eventuel yderligere risiko for misligholdelser i forbindelse med EIB’s finansieringstransaktioner vedrørende migrationskrisen.
  • Den årlige overførsel fra EU’s budget til fonden beregnes ved at sammenholde målbeløbet med det udestående beløb for ydede og garanterede lån. Forskellen mellem målbeløbet og den reelle værdi af fondens aktiver overføres enten fra EU’s almindelige budget til fonden eller tilbageføres fra fonden til budgettet i tilfælde af et overskud i fonden.
  • Tilførselsbeløbet* beregnes ved begyndelsen af regnskabsår »n« med udgangspunkt i ydede og garanterede lån i det forudgående regnskabsår (»n – 1«). Det beregnede beløb anvendes i budgettet for år n + 1. Der er derfor en forsinkelse på omkring to år mellem det tidspunkt, hvor beløbet forfalder, og den faktiske tilførsel til fonden.

Rapportering

Kommissionen skal:

  • senest den 30. juni 2019 fremlægge en uafhængig ekstern evaluering af fordele og ulemper ved at overlade den finansielle forvaltning af aktiverne i fonden og i Den Europæiske Fond for Bæredygtig Udvikling til Kommissionen, EIB eller en kombination af disse
  • hvert år fremlægge en årsrapport, der indeholder en oversigt over fondens finansielle stilling og oplysninger om fondens funktionsmåde ved udgangen af det foregående kalenderår, herunder detaljerede oplysninger om udeståender i forbindelse med garanterede lån eller fondens aktiver i løbet af det foregående kalenderår samt konklusioner og erfaringer. Rapporten bør også omfatte oplysninger om den finansielle forvaltning og de finansielle resultater samt risikoen i fonden ved udgangen af det foregående kalenderår. Fra 2019 og hvert tredje år derefter skal rapporten indeholde en vurdering af, hvorvidt målbeløbet på 9 % og tærskelværdien på 10 % for fonden er tilstrækkelig.

HVORNÅR GÆLDER FORORDNINGEN FRA?

Forordning (EF, Euratom) nr. 480/2009 trådte i kraft den 30. juni 2009.

Forordning (EU) 2018/409 har fundet anvendelse siden den 8. april 2018.

BACKGROUND

For yderligere oplysninger henvises til:

VIGTIGE BEGREBER

Indtægt fra risikopræmie: en risikopræmie er ethvert afkast, som en investor modtager, og som ligger ud over det anslåede risikofrie afkast (dvs. forrentningen af en teoretisk risikofri investering såsom en statsobligation). Hvis det anslåede afkast på en investering f.eks. er på 12 %, og det risikofrie afkast er på 2 %, er risikopræmien på 10 %.
Samlede udestående forpligtelser: kapital, der er udlånt, men endnu ikke tilbagebetalt.
Tilførselsbeløb: et beløb, der sættes af til at dække fremtidige forpligtelser.

HOVEDDOKUMENT

Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 480/2009 af 25. maj 2009 om oprettelse af en garantifond for aktioner i forhold til tredjeland (kodificeret udgave) (EUT L 145 af 10.6.2009, s. 10-14).

Efterfølgende ændringer af forordning (EC, Euratom) nr. 480/2009 er blevet indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.

TILHØRENDE DOKUMENT

Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om garantifonden for aktioner i forhold til tredjeland og forvaltningen heraf i 2015 (COM(2016) 439 final af 5.7.2016).

seneste ajourføring 25.10.2019

Top