Bekæmpelse af menneskehandel

Formålet med denne rammeafgørelse er en indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og bestemmelser på området politimæssigt og retligt samarbejde i straffesager i forbindelse med bekæmpelse af menneskehandel. Der sigtes på europæisk niveau at indføre et sæt af fælles bestemmelser til at behandle visse spørgsmål som strafbarhed, sanktioner, skærpende omstændigheder, kompetence og udlevering.

DOKUMENT

Rådets rammeafgørelse 2002/629/RIA af 19. juli 2002 om bekæmpelse af menneskehandel.

RESUMÉ

Siden Rådet i 1997 vedtog en fælles aktion om bekæmpelse af menneskehandel og seksuel udnyttelse af børn, er initiativerne blevet flere og flere på både nationalt og regionalt plan. Alligevel blev der både i Wien-aktionsplanen og konklusionerne af Det Europæiske Råds møde i Tammerfors fremsat ønske om yderligere lovmæssig indgriben for at regulere visse aspekter af straffeloven og strafferetsplejen yderligere.

På undertegnelseskonferencen i Palermo i december 2000 undertegnede kommissionsmedlem Antonio Vitorino endvidere på Fællesskabets vegne De Forenede Nationers konvention om bekæmpelse af grænseoverskridende organiseret kriminalitet og de dertilhørende protokoller vedrørende bekæmpelse af handel med mennesker og vedrørende bekæmpelse af smugling af migranter ad land, sø eller luftvejen.

Med denne rammeafgørelse har Kommissionen ønsket at supplere de instrumenter, der allerede behandler spørgsmålet om bekæmpelse af menneskehandel, nemlig

• de franske initiativer om hjælp til ulovlig indrejse og ulovligt ophold i relation til menneskesmugling (direktiv 2002/90/EF og rammeafgørelse 2002/946/RIA)
• handlingsprogrammerne STOP og Daphne
• det europæiske retlige netværk
• udveksling af retsembedsmænd.

Kommissionen behandler således menneskehandel som en forbrydelse mod personen, der har som formål at udnytte samme person.

I artikel 1 indføres en definition af menneskehandel med henblik på udnyttelse som arbejdskraft eller seksuel udnyttelse. Medlemsstaterne bør straffe alle former for rekruttering, transport, overførsel og indkvartering af en person, hvis grundlæggende rettigheder er blevet undertrykt. Alle former for kriminel adfærd, som omfatter misbrug af en persons fysiske eller psykiske sårbarhed, bliver således strafbare. Hvorvidt offeret samtykker, er ligegyldigt, når lovovertræderen udviser en af de former for adfærd, som er typisk for udnyttelse som omhandlet i rammeafgørelsen, nemlig i tilfælde:

• hvor der er tale om tvang, magt eller trusler, herunder bortførelse
• hvor der er tale om bedrag eller svindel
• hvor der er tale om magtmisbrug, påvirkning eller pression
• hvor der er tale om tilbud om betaling.

Anstiftelse af menneskehandel samt medvirken til eller forsøg på at begå forbrydelsen er strafbare handlinger.

Sanktionerne i de nationale lovgivninger skal være "effektive, stå i et rimeligt forhold til lovovertrædelsen og have afskrækkende virkning". Kommissionen fastsætter, at den strengeste frihedsstraf ikke kan være på under otte år, og der er således mulighed for at anvende andre lovinstrumenter, der er vedtaget på området retligt og politimæssigt samarbejde sådan som fælles holdning 98/699/RIA vedrørende identifikation, opsporing, indefrysning, beslaglæggelse og konfiskation af redskaber og udbytte fra strafbart forhold samt den fælles aktion 98/733/RIA om at gøre det strafbart at deltage i en kriminel organisation. Ovennævnte frihedsstraf finder dog kun anvendelse, når der er tale om visse omstændigheder, navnlig når:

• offerets liv har været i fare
• offeret var særligt sårbart (f.eks. aldersmæssigt)
• lovovertrædelsen begås inden for en kriminel virksomhed som defineret i den fælles aktion 98/733/RIA

Desuden indføres der med rammeafgørelsen strafferetligt og civilretligt ansvar for juridiske personer. Dette supplerer fysiske personers ansvar. En juridisk person er ansvarlig, hvis lovovertrædelsen begås for vindings skyld af en anden person, der handler som individ eller som en del af det organ, der udgøres af den juridiske person, eller som udøver en beslutningsbeføjelse.

Sanktionerne mod juridiske personer er "effektive, står i et rimeligt forhold til lovovertrædelsen og har afskrækkende virkning"; de omfatter strafferetlig og civilretlig bødestraf og specifikke sanktioner som midlertidig eller permanent fratagelse af retten til at udøve erhvervsaktiviteter, opløsning efter retskendelse eller udelukkelse fra retten til offentlige ydelser eller offentlig støtte.

Børn, der er ofre for menneskehandel, får særlig opmærksomhed i overensstemmelse med rammeafgørelse 2001/220/RIA om ofres stilling i forbindelse med straffesager.

For at undgå, at en forbrydelse ikke bliver straffet på grund af kompetencestridigheder, indføres der i afgørelsen kriterier for, hvordan der tilkendes kompetence til at retsforfølge. En medlemsstat har kompetence til retsforfølgning, når:

• lovovertrædelsen begås inden for den pågældende medlemsstats område (territorialprincippet)
• lovovertræderen er statsborger i den pågældende medlemsstat (aktivt personprincip)
• lovovertrædelsen begås for vindings skyld til gavn for en juridisk person med hjemsted på den pågældende medlemsstats område.

Det andet kriterium er særlig vigtigt for medlemsstater, som nægter at udlevere deres statsborgere, for i så tilfælde skal de fastsætte de nødvendige foranstaltninger til at retsforfølge deres statsborgere for lovovertrædelser begået uden for deres område.

Denne rammeafgørelse ophæver fælles aktion 97/154/RIA om bekæmpelse af menneskehandel.

Rammeafgørelsen finder anvendelse i Gibraltar.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Beretning fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet af 2. maj 2006 på grundlag af artikel 10 i Rådets rammeafgørelse af 19. juli 2002 om bekæmpelse af menneskehandel [KOM(2006) 187 endelig - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet - Bekæmpelse af menneskehandel af 18. oktober 2005 - en integreret strategi og forslag til en handlingsplan [KOM(2005) 514 endelig - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

Formålet med denne meddelelse er at styrke Den Europæiske Unions (EU) og medlemsstaternes forpligtelse til at forhindre og bekæmpe menneskehandel. Det er Kommissionens hensigt yderligere at styrke EU's og medlemsstaternes forpligtelse til at forhindre og bekæmpe menneskehandel med sigte på seksuel udnyttelse eller udnyttelse som arbejdskraft og til at beskytte, støtte og rehabilitere ofre for menneskehandel. Det er Kommissionens opfattelse, at en effektiv bekæmpelse af menneskehandel kræver en integreret strategi, der hviler på respekten for menneskerettighederne, og som tager højde for problemets globale omfang. En sådan strategi gør en koordineret politisk indsats påkrævet, særlig inden for frihed, sikkerhed og retfærdighed, eksterne forbindelser, udviklingssamarbejde, beskæftigelse, ligestilling og ikke-forskelsbehandling.

Seneste ajourføring: 03.03.2011