EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Strategi for forbrugerpolitikken 2007-2013

Legal status of the document This summary has been archived and will not be updated, because the summarised document is no longer in force or does not reflect the current situation.

Strategi for forbrugerpolitikken 2007-2013

Meddelelsen sigter mod at styrke detailområdet på det indre marked fra 2007 til 2013, således at forbrugerne kan handle overalt i EU og nyde godt af samme beskyttelsesniveau, idet der drages fordel af de bedste priser og kvalitetsprodukter.

DOKUMENT

Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet og Det Europæiske Sociale og Økonomiske Udvalg - af 13. marts 2007 om "EU's strategi for forbrugerpolitikken 2007-2013" [KOM(2007) 99 endelig - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

RESUMÉ

Strategien for forbrugerpolitikken (2007-2013) har til formål at etablere et ensartet sikkerheds- og beskyttelsesniveau overalt i Den Europæiske Union (EU) og et bedre integreret indre marked takket være følgende målsætninger:

  • styrkelse af forbrugernes stilling, idet der introduceres et gennemsigtigere marked, som gør det muligt for forbrugerne at træffe et egentligt valg, for eksempel hvad angår pris og kvalitet
  • højere velfærd for forbrugerne i EU med hensyn til kvalitet, mangfoldighed, overkommelighed, sikkerhed, osv.
  • beskyttelse af forbrugerne mod alvorlige risici og farer.

PRIORITETER 2007-2013

Prioriteterne i den aktuelle Fællesskabspolitik forbliver de samme som i den foregående periode: Et højt beskyttelsesniveau af forbrugerne og anvendelse af forbrugerbeskyttelseslovgivning. Politikken fokuserer på fem områder:

  • bedre overvågning af forbrugermarkederne og de nationale forbrugerpolitikker
  • bedre forbrugerbeskyttelseslovgivning
  • styrkelse af produktsikkerheden på markedet ved hjælp af overvågningsværktøjer
  • hensyntagen til forbrugernes interesser i andre Fællesskabspolitikker
  • bedre information og uddannelse af forbrugerne, for eksempel ved videreudvikling af de europæiske forbrugercentre.

AKTIONER BASERET PÅ STRATEGIEN

Bedre forbrugerbeskyttelseslovgivning

Kommissionen har til hensigt at gøre lovgivningen enklere ved at ændre de vigtigste direktiver om forbrugerbeskyttelse. Til dette formål har Kommissionen udgivet en grønbog om gennemgang af Fællesskabets gældende forbrugerlovgivning (se nedenfor under afsnittet "tilhørende dokumenter").

Kommissionen giver forrang til en lovgivning med højeste fællesnævner til sikring af et højt sikkerhedsniveau for forbrugerne.

Bedre håndhævelse og klageadgang

Håndhævelse af forbrugerbeskyttelseslovgivningen er en af prioriteterne i forbrugerpolitikken. Kommissionen vil efterprøve de nationale kontrolsystemer for forbrugerbeskyttelseslovgivningen ved hjælp af undersøgelser og andre instrumenter. Desuden vil Kommissionen styrke opfølgningen på mekanismer til udenretlig bilæggelse af tvister.

Kommissionen regner tillige med medlemsstaternes rettidige gennemførelse (12.12.2007) af direktivet om urimelig handelspraksis, og at de indfører forordningen om forbrugerbeskyttelsessamarbejdet.

Til sidst underretter Kommissionen om etableringen af kollektive klageordninger i tilfælde af manglende overholdelse af lovgivningen.

Bedre overvågning af forbrugermarkederne og de nationale forbrugerpolitikker

Overvågningen af markederne vil blive øget ved hjælp af de nuværende værktøjer såsom det hurtige varslingssystem RAPEX, samarbejdet med tredjelande, især Kina og USA, lande, som EU har indgået samarbejdsaftaler med på forbrugersikkerhedsområdet.

En central plads til forbrugerne på EU's andre politik- og lovgivningsområder

Kommissionen bestræber sig på at give forbrugerne en central plads på EU's politikområder såsom sundhed, erhverv, industri, miljø eller transport (særligt flytransport).

Kommissionen vil også sørge for, at forsyningspligten så vidt muligt garanteres på EU-plan.

Bedre informerede og bedre uddannede forbrugere

Kommissionen vil fortsat medfinansiere aktioner, som har til formål at øge informationen til forbrugerne, såsom nettet af europæiske forbrugercentre og oplysningskampagner i de nye medlemsstater.

Kontekst

Den nye strategi for forbrugerpolitikken for 2007-2013 sigter mod at integrere de 27 nationale indre markeder i det største detailsalgsmarked i verden. Efter den seneste udvidelse bliver der ifølge Eurostats demografiske prognose 495 millioner indbyggere.

Mulighederne for at handle online er ikke blevet udnyttet i tilstrækkelig grad, hverken for enkeltpersoner eller for virksomhederne: Udgifterne til forbrug er ifølge Kommissionen stadig på 58 % af BNP for EU-27. Ligeledes bemærkes, at befolkningsgrupperne ikke drager fordel af detailmarkedet på samme måde: De mest følsomme grupper (børn, ældre) rammes.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Grønbog om gennemgang af forbrugerlovgivningen [Den Europæiske Unions Tidende C 61 af 15.3.6]. Den nuværende forbrugerbeskyttelseslovgivning er baseret på en minimumsharmonisering og medlemsstaternes muligheder for at skærpe lovgivningen.

Grønbogen lancerer en offentlig høring, der afsluttes den 15. maj 2007, om gennemgangen af forbrugerlovgivningen, og der fremsættes forslag om tre tænkelige løsninger hvad angår graden af harmonisering:

  • en fuldstændig harmonisering af lovgivningen
  • minimumsharmonisering, men med en fælles genkendelsesklausul
  • minimumsharmonisering kombineret med princippet om oprindelseslandet (virksomheder, som er etableret i andre medlemsstater, vil kun skulle efterkomme den lovgivning, der gælder i deres oprindelseslande).

Desuden foreslår Kommissionen en revision af de ni vigtigste direktiver til forbrugerbeskyttelse og udformningen af et nyt direktiv om forbrugerkreditaftaler. Kommissionen meddeler desuden udfærdigelsen af to følgerapporter, den ene om direktivet om finansielle tjenesteydelser overfor forbrugere og den anden om direktivet om produktsikkerhed i almindelighed.

Flere oplysninger om denne høring (DE) (EN) (FR) kan fås på siden om generaldirektoratet for sundhed og forbrugerbeskyttelse.

Rådets resolution af 31. maj 2007 om EU's strategi for forbrugerpolitik (2007-2013) [Den Europæiske Unions Tidende C 162 af 14.7.2007].

See also

Flere oplysninger om de principielle forbrugerbeskyttelseslove og deres gennemførelse (DE) (EN) (FR) i medlemsstaterne kan fås generaldirektoratet for sundhed og forbrugerbeskyttelses side om den gældende forbrugerlovgivning.

Seneste ajourføring: 16.08.2007

Top