EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Sjette miljøhandlingsprogram

Legal status of the document This summary has been archived and will not be updated, because the summarised document is no longer in force or does not reflect the current situation.

Sjette miljøhandlingsprogram

Den Europæiske Union (EU) definerer prioriteter og målsætninger for den europæiske miljøpolitik indtil 2010 og derefter og udstikker de foranstaltninger, der skal træffes for at bidrage til iværksættelsen af sin strategi for bæredygtig udvikling.

DOKUMENT

Kommissionens meddelelse til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om det sjette miljøhandlingsprogram for Det Europæiske Fællesskab "Miljø 2010: Vores fremtid, vores ansvar" - Det sjette miljøhandlingsprogram [KOM(2001) 31 endelig - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

RESUMÉ

Det sjette miljøhandlingsprogram benævnt "Miljø 2010: Vores fremtid, vores ansvar" dækker perioden fra 22. juli 2002 til 21. december 2012. Dette program tager sit udgangspunkt i det femte miljøhandlingsprogram, der dækkede perioden 1992-2000 og afgørelsen om revisionen heraf.

Strategi

Denne meddelelse gør opmærksom på, at for at klare de miljøudfordringer, vi står over for i dag, skal man i stedet for kun at bruge lovgivning anlægge en mere strategisk indfaldsvinkel. Der skal bruges forskellige instrumenter og foranstaltninger til at påvirke de beslutninger, der tages i erhvervslivet, af forbrugerne, af politikerne og af den enkelte borger.

I meddelelsen foreslås der fem hovedstrategier

  • forbedre gennemførelsen af den gældende lovgivning
  • integrere miljøhensyn i politikken på andre områder
  • tættere samarbejde med markedet
  • inddrage borgerne og ændre deres adfærd
  • hensyntagen til miljøet i afgørelser om fysisk planlægning.

Der foreslås specifikke foranstaltninger inden for hvert af disse hovedområder.

Med henblik på at forbedre gennemførelsen af den gældende lovgivning anføres der følgende specifikke tiltag:

  • fortsat støtte til IMPEL-netværket (EN) og udvidelse af IMPEL til kandidatlandene
  • udarbejde oversigter om gennemførelse af miljølovgivningen
  • offentliggøre de bedste og de dårligste tilfælde af gennemførelse af miljølovgivning (den såkaldte "name, shame and fame"-strategi)
  • fremme bedre standarder af medlemsstaternes inspektion
  • bekæmpe miljøkriminalitet
  • eventuelt sagsanlæg ved Domstolen for at sikre gennemførelse.

Med henblik på integration af miljøhensyn i andre sektorpolitikker foreslås der i meddelelsen

  • oprettelse af yderligere 'integrationsmekanismer'
  • opfylde traktatens krav om miljøintegration
  • udvikle indikatorer til overvågning af integrationsforløbet.

Tilskyndelse af markedet til at arbejde for et renere miljø, f.eks.

  • mere udbredt gennemførelse af fællesskabsordningen for miljøledelse og miljørevision (EMAS)
  • tilskynde virksomheder til at offentliggøre deres miljøresultater og til at overholde miljøkravene
  • indføre belønningsordninger for miljøvenlige virksomheder
  • tilskynde til frivillige aftaler
  • fastlægge en strategi for integreret produktpolitik
  • fremme anvendelsen af miljømærket og vurdere dets effektivitet
  • tilskynde til grøn indkøbspolitik i det offentlige
  • vedtage lovgivning om miljøansvar

For at inddrage borgerne og ændre deres adfærd foreslås der følgende tiltag

  • borgerne skal hjælpes til at måle og forbedre deres miljøpræstation
  • de skal tilbydes flere kvalitetsoplysninger om miljøet.

Med henblik på miljøvenlig arealplanlægning og -forvaltning foreslås der følgende tiltag

  • skabe opmærksomhed med en meddelelse om det vigtige i at integrere miljøet i arealplanlægningen
  • bedre gennemførelse af direktivet om vurdering af miljøvirkninger
  • videreformidling af den bedste praksis med hensyn til bæredygtig planlægning og fremme af udveksling af erfaringer med bæredygtig planlægning, herunder byplanlægning
  • integrere bæredygtig planlægning i Fællesskabets regionalpolitik
  • fremme miljøvenlige landbrugstiltag inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik
  • udvikle netværker af turistmål med henblik på bæredygtig turisme.

Det sjette miljøhandlingsprogram er centreret om fire hovedindsatsområder: klimaændringer, biodiversitet, miljø og sundhed samt bæredygtig forvaltning af ressourcer og affald.

Klimaændringer

I det sjette miljøhandlingsprogram bliver det slået fast, at klimaændringer vil udgøre den største udfordring i de kommende ti år. Målsætningen på dette område er at reducere emissionerne af drivhusgasser til et niveau, der ikke forårsager kunstige ændringer af jordens klima.

EU's mål på kort sigt er at imødekomme målsætningerne i Kyoto-protokollen, dvs. fra nu og indtil 2008-2012 at reducere drivhusgasemissionerne med 8 % i forhold til niveauerne i 1990. På længere sigt, indtil 2020, vil det blive nødvendigt at reducere disse emissioner med 20 til 40 % gennem en effektiv international aftale.

Fællesskabets indsats for at afbøde klimaændringerne vil bestå af forskellige typer tiltag

  • integration af klimamålsætningerne i Fællesskabets sektorpolitikker, navnlig energi- og transportpolitik
  • reduktion af drivhusgasemissioner gennem specifikke foranstaltninger med henblik på at forbedre energieffektiviteten, anvende flere vedvarende energikilder, fremme aftaler med industrien og gennemføre større energibesparelser
  • udvikling af handel med emissionsrettigheder på europæisk plan
  • forbedring af forskningen inden for klimaændringer
  • forbedring af oplysningerne til borgerne om klimaændringer
  • undersøgelse af energisubsidierne i medlemsstaterne og om de er forligelige med klimamålsætningerne
  • ruste samfundet til klimaændringerne.

Natur og biodiversitet

Meddelelsen anfører på dette område, at målsætningen er at beskytte og genetablere de naturlige systemers struktur og funktion ved at bringe mindskelsen af biodiversiteten til ophør, både i EU og i hele verden.

Der foreslås følgende tiltag for at nå denne målsætning

  • iværksættelse af miljølovgivningen, navnlig på vand- og luftområdet
  • udvide anvendelsesområdet for Seveso II -direktivet
  • fællesskabskoordinering af medlemsstaternes tiltag i tilfælde af ulykker og naturkatastrofer
  • undersøge beskyttelse af dyr og planter mod ioniserende stråling
  • beskytte, bevare og genetablere landskaber
  • beskytte og fremme bæredygtigt skovbrug
  • opstille en fællesskabsstrategi for jordbundsbeskyttelse
  • beskytte og genetablere hav- og kystlevesteder, og udvide Natura 2000 -netværket til at omfatte dem
  • skærpe overvågning, mærkning og sporbarhed af GMO'er
  • integrere natur- og biodiversitetsbeskyttelse i handelspolitikken og politikken for udviklingssamarbejde
  • opstille programmer for indsamling af data og information om natur og biodiversitet
  • støtte til forskning inden for naturbeskyttelse.

Miljø og sundhed

Meddelelsen anfører som mål på dette område at opnå en miljøkvalitet, der ikke bringer menneskers sundhed i fare og heller ikke påvirker den negativt.

I meddelelsen foreslås det at

  • kortlægge sundhedsrisikoen hos mennesker, især børn og ældre, og opstille normer i overensstemmelse hermed
  • integrere de forskellige miljørelaterede sundhedsprioriteringer i de forskellige foranstaltninger og normer for luft, vand, affald og jordbund
  • styrke forskningen inden for sundhed og miljø
  • udvikle et nyt system for vurdering og styring af risici i forbindelse med nye og eksisterende kemikalier
  • forbyde eller kraftigt begrænse markedsføring og anvendelse af de farligste pesticider
  • sikre gennemførelse af lovgivningen på vandområdet
  • sikre anvendelse af luftkvalitetsnormer og fastlægge en strategi til bekæmpelse af luftforurening
  • vedtage og iværksætte støjdirektivet.

Bæredygtig anvendelse af naturressourcerne og affaldshåndtering

At sikre, at forbruget af vedvarende og ikke-fornybare ressourcer og de hermed forbundne virkninger ikke overskrider miljøets bæreevne, og at opnå, at ressourceforbruget ikke automatisk stiger med den økonomiske vækst, gennem betydelig bedre ressourceudnyttelse, dematerialisering af økonomien og forebyggelse af øget affaldsdannelse. Hvad affald angår, er det specifikke mål at reducere slutkvantiteten med 20 % indtil 2010 og med 50 % indtil 2050.

Der skal gennemføres følgende tiltag

  • opstilling af en strategi for bæredygtig anvendelse af ressourcerne ved at fastlægge prioriteterne og reducere forbruget
  • afgifter på anvendelse af ressourcer
  • afvikling af støtte, der kan fremme overdreven anvendelse af ressourcer
  • integration af princippet om effektiv ressourceudnyttelse i forbindelse med integreret produktpolitik, ordninger for tildeling af miljømærke, ordninger for miljøvurderinger osv.
  • opstille en strategi for affaldsgenvinding
  • forbedring af eksisterende affaldsforvaltningsordninger og investering i kvantitativ og kvalitativ forebyggelse
  • integration af affaldsforebyggende målsætninger og kriterier i Fællesskabets integrerede produktpolitik og Fællesskabets kemikaliestrategi.

Temastrategier

I handlingsprogrammet er det fastsat at vedtage syv temastrategier om luftforurening, havmiljøet, bæredygtig udnyttelse af ressourcerne, forebyggelse af affaldsproduktion og genanvendelse, bæredygtig anvendelse af pesticider, jordbeskyttelse og bymiljø.

Disse strategier er baseret på en global tilgang efter tema snarere end bestemte forurenende stoffer eller erhvervsaktiviteter som tidligere. De fastsætter langsigtede målsætninger baseret på vurderingen af miljøproblemerne og på en søgen efter samspillet mellem de forskellige strategier og med Lissabon-målsætningerne om vækst og beskæftigelse for øje. De giver ligeledes en lejlighed til at forenkle og tydeliggøre gældende lovgivning.

Internationalt plan

Integration af miljøhensyn på alle områder af EU's forbindelser udadtil er et af hovedmålene i det sjette miljøhandlingsprogram. Der tages hensyn til EU's udvidelse, og det foreslås indgående at drøfte bæredygtig udvikling med kandidatlandenes administrationer, og at der etableres et tæt samarbejde med ikke statslige organisationer og virksomheder i disse lande. Der opfordres ligeledes kraftigt til at iværksætte internationale konventioner.

Forskningens rolle

Det sjette miljøhandlingsprogram foreslår en ny indfaldsvinkel til at udarbejde miljøforanstaltninger, for at de berørte parter og offentligheden generelt inddrages mere aktivt i gennemførelsen heraf. Denne fremgangsmåde omfatter udvidet dialog med og inddragelse af industrien, NGO'er og offentlige myndigheder.

Programmet vil i større grad baseres på videnskabelige og økonomiske analyser og på miljøindikatorer. Med henblik herpå vil Kommissionen arbejde nært sammen med Det Europæiske Miljøagentur.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1600/2002/EF af 22. juli 2002 om fastlæggelse af Fællesskabets sjette miljøhandlingsprogram [De Europæiske Fællesskabers Tidende L 242 af 10.9.2002]. I denne afgørelse fastlægges det sjette miljøhandlingsprogram. Der er opstillet målsætninger, frister og prioriteter, hovedstrategier og fire indsatsområder som beskrevet i meddelelsen om det sjette miljøhandlingsprogram for EU "Miljø 2010: Vores fremtid, vores ansvar". Senest fire år efter denne afgørelses vedtagelse skal tiltagene være iværksat inden for rammerne af hvert enkelt indsatsområde.

Kommissionen skal forelægge evalueringsrapporter for Europa-Parlamentet og Rådet i løbet af programmets fjerde gennemførelsesår og ved dets afslutning.

Seneste ajourføring: 01.09.2011

Top