Teknologioverførselsaftaler

Licensaftaler, der begrænser konkurrencen, er forbudt i henhold til Den Europæiske Unions (EU's) konkurrenceregler og specielt artikel 101 i traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) (tidligere artikel 81 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (EF-traktaten)). I de fleste tilfælde har sådanne aftaler dog også positive virkninger, der opvejer de konkurrencebegrænsende virkninger. De nye regler, der består af en gruppefritagelsesforordning og et sæt retningslinjer, skaber en såkaldt "sikker havn" for de fleste licensaftaler.

DOKUMENT

Kommissionens forordning (EF) nr. 772/2004 af 7. april 2004 om anvendelse af traktatens artikel 81, stk. 3, på kategorier af teknologioverførselsaftaler.

RESUMÉ

Lovgivningen om intellektuel ejendom giver enerettigheder til indehavere af patenter *, ophavsrettigheder *, mønsterrettigheder, varemærker og andre ved lov beskyttede rettigheder. Indehaveren af intellektuelle ejendomsrettigheder har ret til at forhindre uautoriseret brug af sin intellektuelle ejendom og til at udnytte den ved bl.a. at meddele tredjeparter licens på den intellektuelle ejendom. Teknologioverførselsaftaler * handler om licensering af teknologi.

Licensaftaler resulterer som hovedregel i effektivitetsgevinster og skærper konkurrencen, da de mindsker risikoen for duplikering af forsknings- og udviklingsprojekter, kan tilskynde virksomhederne til at lancere ny forskning og udvikling, tilskynder til innovation, letter spredningen af teknologier og fremmer konkurrencen på produktmarkederne. Licensaftaler kan dog også bruges til at begrænse konkurrencen, f.eks. når to konkurrenter benytter en sådan aftale til at fordele markeder mellem sig, eller når en stor licensindehaver udelukker konkurrerende teknologier fra markedet.

For at finde den rette balance mellem hensynet til beskyttelse af konkurrencen og hensynet til beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder er der med den her omhandlede gruppefritagelsesforordning blevet skabt en såkaldt "sikker havn" for de fleste licensaftaler. Retningslinjerne giver vejledning i, hvordan artikel 101 i traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF) (tidligere artikel 81 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (EF-traktaten)) skal anvendes på teknologioverførselsaftaler, der falder uden for gruppefritagelsesforordningen.

Anvendelsesområde

De nye regler dækker ikke blot patentlicenser og knowhow-licenser *, men også mønsterrettigheder, brugsmodeller og softwarerettigheder. I de tilfælde, hvor Kommissionen ikke har beføjelse til at udstede en gruppefritagelsesforordning, f.eks. for aftaler om oprettelse af patentpuljer eller for meddelelse af licens på ophavsrettigheder, indeholder retningslinjerne en klar vejledning i, hvilken politik der vil blive ført i fremtiden med hensyn til anvendelsen af reglerne. Denne forordning vedrører under alle omstændigheder ikke underleveranceaftaler om forskning og udvikling.

Betingelser for anvendelse af gruppefritagelsesforordningen

For at afgøre, hvilke licensaftaler der kan henføres under gruppefritagelsen, skelnes der i denne forordning mellem virksomheder, der er konkurrenter, og virksomheder, der ikke er konkurrenter. Konkurrerende virksomheder defineres som virksomheder, der konkurrerer på de relevante teknologimarkeder og/eller de relevante produktmarkeder.

Kun følgende aftaler er fritaget fra forbuddet i artikel 101, stk. 1, i TEUF (tidligere EF-traktatens artikel 81, stk. 1):

• aftaler mellem konkurrerende virksomheder med en samlet markedsandel på under 20 % på det relevante marked
• aftaler mellem ikke-konkurrerende virksomheder med en samlet markedsandel på under 30 % på det relevante marked.

Aftaler er kun omfattet af gruppefritagelsen, hvis de ikke indeholder bestemte begrænsninger, der er til alvorlig skade for konkurrencen. Forordningen indeholder med hensyn hertil i artikel 4 og 5 en liste over såkaldte hardcore-begrænsninger (eller kvalificerede begrænsninger) eller begrænsninger, der falder uden for fritagelsen, som har alvorlige konkurrencebegrænsende virkninger og dermed er forbudt. Med andre ord er alt, hvad der ikke udtrykkeligt er udelukket fra gruppefritagelsesforordningens anvendelsesområde, gruppefritaget. Så længe de ikke indeholder hardcore-begrænsninger, er aftaler mellem virksomheder, hvis sammenlagte markedsandel ikke overskrider ovennævnte tærskler, derfor at betragte som forenelige med EU's konkurrencelovgivning.

Markedsandelen beregnes med udgangspunkt i værdien af virksomhedernes salg på markedet det forudgående kalenderår. Hvis markedsandelen indledningsvis ikke overstiger henholdsvis 20 % og 30 %, men efterfølgende overskrider disse tærskler, fortsætter fritagelsen med at være gældende i to på hinanden følgende kalenderår efter det år, hvor 20 %-grænsen eller 30 %-grænsen første gang blev overskredet.

Inddragelse af fritagelsen

I henhold til forordning (EF) nr. 1/2003 kan landene i Den Europæiske Union (EU) inddrage fritagelsen, når en teknologioverførselsaftale har virkninger, der er uforenelige med artikel 101, stk. 3, i TEUF (tidligere artikel 81, stk. 3, i EF-traktaten) på deres respektive områder eller på en del heraf, som frembyder de karakteristika, der kendetegner et særskilt geografisk marked. EU-landene skal sikre sig, at EU's konkurrenceregler anvendes på ensartet vis inden for hele EU.

Desuden kan Kommissionen inddrage fritagelsen i denne forordning, hvis den:

• i et konkret tilfælde konstaterer, at en teknologioverførselsaftale har virkninger, der er uforenelige med artikel 101, stk. 3, i TEUF
• konstaterer, at der eksisterer parallelle netværk af teknologioverførselsaftaler, der dækker mere end 50 % af et relevant marked. I så fald kan Kommissionen ved forordning erklære, at den her omhandlede forordning ikke skal gælde.

I perioden fra 1. maj 2004 til 31. marts 2006 finder forbuddet i traktatens artikel 81, stk. 1, ikke anvendelse på aftaler, der allerede var i kraft den 30. april 2004, og som på samme dato opfyldte betingelserne for fritagelse efter forordning (EF) nr. 240/96.

Kontekst

Forordning (EF) nr. 772/2004 skal ses i sammenhæng med forordning 19/65/EØF, der bemyndiger Kommissionen til at anvende artikel 101, stk. 3, i TEUF på visse kategorier af aftaler. Den erstatter forordning (EF) nr. 240/96 af 31. januar 1996, der udløb den 30. april 2004.

TILHØRENDE RETSAKTER

Kommissionens meddelelse - Retningslinjer for anvendelse af EF-traktatens artikel 81 på teknologioverførselsaftaler [Den Europæiske Unions Tidende C 101 du 27.4.2004]. Formålet med disse retningslinjer er at give vejledning i anvendelsen af gruppefritagelses­forordningen og i anvendelsen af artikel 101 i TEUF (tidligere artikel 81 i EF-traktaten) på teknologioverførselsaftaler, der falder uden for gruppefritagelsesforordningen. For aftaler om oprettelse af patentpuljer eller om meddelelse af licens på ophavsrettigheder i al almindelighed indeholder retningslinjerne således klare oplysninger om den fremtidige politik med hensyn til anvendelsen af reglerne. Gruppefritagelsesforordningen og retningslinjerne forhindrer ikke en eventuel parallel anvendelse af artikel 102 i TEUF (tidligere artikel 82 i EF-traktaten) på licensaftaler. De standarder, der er fastsat i retningslinjerne, skal anvendes i overensstemmelse med de specifikke omstændigheder i hver enkelt sag. Dette udelukker en mekanisk anvendelse af retningslinjerne. Hver enkelt sag skal vurderes ud fra de konkrete sagsforhold, og retningslinjerne skal anvendes med fornuft og fleksibelt. Kommissionen vil som led i den nye ordning for håndhævelse af konkurrencereglerne, der blev indført ved forordning (EF) nr. 1/2003, løbende undersøge, hvordan gruppefritagelsesforordningen og retningslinjerne fungerer i praksis, for at tage stilling til, om der er behov for ændringer.

Seneste ajourføring: 22.02.2011