Sikkerhed til søs: minimumsuddannelsesniveau for søfartserhverv

 

RESUMÉ AF:

Direktiv 2008/106/EF om minimumsuddannelsesniveauet for søfartserhverv

HVAD ER FORMÅLET MED DIREKTIVET?

• Direktivet indarbejder i EU-lovgivningen et minimumsniveau af uddannelse, sønæring og vagthold for søfarende, der gør tjeneste om bord på EU-skibe, som er fastsat ved Den Internationale Søfartsorganisations (IMO) konvention om uddannelse af søfarende, om sønæring og om vagthold (STCW-konventionen). Konventionen blev vedtaget i 1978.
• Der blev med direktiv 2012/35/EU indført en række ændringer til direktiv 2008/106/EF.

HOVEDPUNKTER

Anvendelsesområde

Dette direktiv finder anvendelse på søfarende, der gør tjeneste om bord på søgående skibe, som fører et EU-lands flag, med undtagelse af:

• krigsskibe eller andre skibe, der ejes af et EU-land, og som udelukkende anvendes i ikkekommerciel tjeneste
• fiskefartøjer
• fritidsfartøjer, der ikke benyttes erhvervsmæssigt
• træskibe af primitiv konstruktion.

Uddannelse

Direktivet fastsætter regler for uddannelse og kvalifikationskrav, som søfarende, der er kandidater til udstedelse eller fornyelse af beviser, der giver dem ret til at bestride de funktioner, som det relevante sønæringsbevis eller kvalifikationsbevis er udstedt for, skal opfylde.

Disse regler gælder for følgende kategorier af søfarende:

• skibsførere
• overstyrmænd
• navigatører og maskinmestre
• øverste maskinmestre og første maskinmestre
• visse kategorier af menige (dvs. dem der arbejder i et maskinrum, menige på vagthold eller dem, der gør tjeneste på visse typer skibe) og
• personale med ansvar for radiokommunikation.

Der er for visse kategorier af skibe, f.eks. tankskibe og ro-ro-passagerskibe, særregler og obligatoriske minimumskrav vedrørende uddannelse og kvalifikationer for søfarende. Direktivet fastsætter også regler for uddannelse i håndteringen af nødsituationer, brandslukning og lægehjælp samt for besætningsmedlemmer med ansvar for cateringtjenester.

Sønæringsbeviser, kvalifikationsbeviser og påtegninger

Beviser skal udstedes af de kompetente myndigheder i EU-landene for at tillade indehaverne at gøre tjeneste, som angivet i dokumentet eller som tilladt i nationale reglementer. Disse dokumenter udstedes til kandidater, der opfylder de nationale helbredskrav (særligt til syn og hørelse), og som forelægger fyldestgørende bevis for deres identitet, alder, tjeneste til søs og færdigheder (evne, opgave og niveau).

EU-landene kan udstede særskilte beviser til radiooperatører.

Indehaverne af beviser skal med jævne mellemrum godtgøre, at de stadig opfylder kravene til færdigheder og professionel kompetence.

Påtegninger kan være inkluderet i beviser eller udstedes separat. Beviserne kan følge formatet i STCW-koden (afsnit A-I/2) eller afvige fra det (i så tilfælde skal de som minimum inkludere de oplysninger, der kræves i formatet). Enhver søfarende om bord skal kunne fremvise det originale bevis. EU-landene bør træffe og håndhæve særlige foranstaltninger for at forhindre og straffe forfalskninger i forbindelse med bevisudstedelsen.

Med ændringsdirektiv 2012/35/EU blev der indført et krav til EU-landene om at:

• føre registre over alle sønæringsbeviser og kvalifikationsbeviser og påtegninger for skibsførere og officerer og, i påkommende tilfælde, menige, som er udstedt eller udløbet eller er blevet fornyet, inddraget, ophævet eller meldt bortkommet eller ødelagt, samt udstedte dispensationer
• at stille oplysninger om sønæringsbeviser, påtegninger og dispensationer til rådighed for andre EU-lande eller andre parter i STCW-konventionen og virksomheder, der ønsker at verificere ægtheden og gyldigheden af beviser — pr. 1. januar 2017 skal oplysningerne stilles til rådighed elektronisk
• udarbejde krav til sundhedsmæssig egnethed som de søfarende skal opfylde, og procedurer for udstedelse af en helbredsattest i overensstemmelse med direktivet og afsnit A-I/9 i STCW-koden — de ansvarlige for at vurdere de søfarendes sundhedsmæssige egnethed, skal være læger, der er anerkendt af det pågældende EU-land til at gennemføre sådanne lægeundersøgelser.

Sanktioner og disciplinære foranstaltninger

EU-landene skal fastsætte de nødvendige retningslinjer og procedurer for uvildig undersøgelse af enhver anmeldt inkompetence, handling eller undladelse, som kan udgøre en direkte trussel for sikkerhed for liv og ejendom til søs eller for havmiljøet. Sanktioner eller disciplinære foranstaltninger skal fastsættes og håndhæves i følgende tilfælde:

• en virksomhed eller skibsfører har engageret en person, der ikke er indehaver af et bevis som krævet ved dette direktiv
• en skibsfører har bemyndiget en søfarende til at udføre en funktion, til hvilken der er påkrævet et bevis, men den pågældende er ikke indehaver af et sådant bevis, et bevis, der er anerkendt af EU-landene eller en gyldig dispensation
• en person har svigagtigt fået til opgave at udfylde en funktion eller gøre tjeneste i en egenskab, for hvilken der er krav om et bevis.

Kontrol og evaluering af uddannelse

EU-landene skal sikre, at:

• der er løbende overvågning af al uddannelse, vurdering af udstedelse af kvalifikationsbeviser samt definition på et kvalitetsstyringssystem med angivelse af mål og omfang
• uddannelses- og undervisningsmål samt ækvivalensen med kravene i STCW-konventionen er defineret
• kvaliteten af eksamener og vurderinger samt bedømmeres kvalifikationer og erfaring overvåges
• uafhængige evalueringer af kravene til viden, forståelse, færdigheder og kvalifikationer og af bedømmelsesaktiviteterne foretages med mindst fem års mellemrum.

Hvileperioder for det vagthavende personale

Der er regler for minimumshvileperioder for at forebygge træthed hos det vagthavende personale, hvilket meget ofte er årsagen til ulykker på havet.

Enhver person, der pålægges at arbejde som vagthavende navigatør eller som menig på vagtholdet, skal have mindst ti timers hvile i enhver 24-timers periode. Dette kan højst opdeles i to perioder, hvoraf den ene skal være på mindst seks timer. Det er derudover et krav i ændringsdirektiv 2012/35/EU, at sådanne officerer eller menige har 77 timers hvile for hver syvdagesperiode.

Dispensationer

Under forhold, hvor der er et ganske særligt behov, kan de kompetente myndigheder udstede en dispensation, der tillader en nærmere angivet søfarende at gøre tjeneste på et bestemt skib i et bestemt tidsrum af højst seks måneders varighed. Dette ville være i en stilling, for hvilken den søfarende ikke er i besiddelse af forskriftsmæssigt bevis, så længe den pågældende er tilstrækkelig kvalificeret til at garantere sikre forhold.

EU-landenes forpligtelser

EU-landene udpeger de myndigheder eller instanser, som:

• forestår uddannelse
• tilrettelægger og/eller fører tilsyn med de påkrævede eksamener
• udsteder beviser
• meddeler dispensationer.

Kommunikation om bord

For at øge sikkerheden til søs og forebygge tab af menneskeliv og forurening af havet bør der ske en forbedring af kommunikationen mellem besætningsmedlemmerne på skibe, der sejler i EU’s farvande.

Der bør fastlægges et arbejdssprog om bord på alle passagerskibe, der sejler under et EU-lands flag og om bord på alle passagerskibe, der starter og/eller afslutter en rejse i en havn i EU. Skibsføreren, officerer og menige om bord på olietankskibe, kemikalieskibe og gastankskibe skal i henhold til direktivet kunne kommunikere med hinanden på et eller flere fælles arbejdssprog.

Havnestatskontrol

EU-landene kan kontrollere søfarende, der tjener på et hvilket som helst skib, som anløber deres havne, uanset hvilket flag de fører, særligt med henblik på at kontrollere, at alle søfarende, som skal være i besiddelse af et bevis i henhold til STCW-konventionen, er det. De skal sikre, at de relevante regler og procedurer som fastlagt i direktiv 2009/16/EF om havnestatskontrol anvendes.

Det er i visse tilfælde nødvendigt at vurdere, om de søfarende er egnede til at opretholde de vagttjenestenormer, der er foreskrevet ved konventionen (kontrol af beviser). Dette er især nødvendigt, hvis et skib, der anløber en EU-havn og fører et flag for et land, der ikke har ratificeret STCW-konventionen, har været brugt på en sådan måde, at det udgør en fare for personer, ejendom eller miljøet, eller har en skibsfører, officer eller menig, der er indehaver at et bevis fra et tredjeland, der ikke har ratificeret konventionen. I andre tilfælde kan besætningsmedlemmerne blive bedt om at bevise deres kvalifikationer på stedet.

I direktivet angives årsagerne til, at et skib kan tilbageholdes, f.eks. manglede uddannelse eller besætningens arbejdsbetingelser, hvor det er fastlagt, at disse utilstrækkeligheder udgør en fare for ejendom, mennesker eller miljøet.

I 2015 offentliggjorde Europa-Kommissionen en liste over anerkendte tredjelande for så vidt angår uddannelsessystemer og udstedelse af beviser til søfarende. Siden da er Etiopien, Fiji, Montenegro og Oman blevet føjet til listen.

HVORNÅR GÆLDER DIREKTIVET FRA?

Direktiv 2008/106/EF har været gældende siden den 23. december 2008. Det reviderede og erstattede direktiv 2001/25/EF, der ophævede direktiv 94/58/EF. Direktiv 94/58/EF skulle indarbejdes i EU-landenes lovgivning inden den 31. december 1995.

Ændringsdirektiv 2012/35/EU trådte i kraft den 3. januar 2013. Det skulle indarbejdes i EU-landenes lovgivning inden den 4. juli 2014.

BAGGRUND

For yderligere oplysninger henvises til:

• Education and training (Europa-Kommissionen).

HOVEDDOKUMENT

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/106/EF af 19. november 2008 om minimumsuddannelsesniveauet for søfartserhverv (omarbejdning) (EUT L 323 af 3.12.2008, s. 33-61).

Efterfølgende ændringer af direktiv 2008/106/EF er blevet indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/501 af 22. marts 2018 om anerkendelse af Sultanatet Oman i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/106/EF for så vidt angår ordningerne for uddannelse og udstedelse af kvalifikationsbeviser til søfarende (EUT L 82 af 26.3.2018, s. 15-16).

Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/1412 af 1. august 2017 om anerkendelse af Fiji i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/106/EF for så vidt angår ordningerne for uddannelse og udstedelse af kvalifikationsbeviser til søfarende (EUT L 202 af 3.8.2017, s. 6-7).

Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/1239 af 6. juli 2017 om anerkendelse af Etiopien i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/106/EF for så vidt angår ordningerne for uddannelse og udstedelse af kvalifikationsbeviser til søfarende (EUT L 177 af 8.7.2017, s. 43-44).

Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/727 af 23. marts 2017 om anerkendelse af Montenegro i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/106/EF for så vidt angår ordningerne for uddannelse og udstedelse af kvalifikationsbeviser til søfarende (EUT L 107 af 25.4.2017, s. 31-32).

seneste ajourføring 17.12.2018