Civilretligt ansvar for forureningsskader forårsaget af olie: bunkeroliekonventionen

 

RESUMÉ AF:

International konvention om civilretligt ansvar for forureningsskader forårsaget af bunkerolie, 2001 (bunkeroliekonventionen)

Beslutning 2002/762/EF om bemyndigelse af medlemsstaterne til at undertegne og ratificere eller tiltræde den internationale konvention om civilretligt ansvar for forureningsskader forårsaget af bunkerolie

HVAD ER FORMÅLET MED KONVENTIONEN OG AFGØRELSEN?

Bunkeroliekonventionen blev vedtaget i Den Internationale Søfartsorganisations (IMO) regi med henblik på at sikre, at personer, der lider skade som følge af udslip af olie, der medføres som brændsel i skibenes bunker, får passende, hurtig og effektiv erstatning.

Beslutningen bemyndiger EU-landene til at undertegne og ratificere eller tiltræde den internationale konvention af 2001 om civilretligt ansvar for forureningsskader forårsaget af bunkerolie (bunkeroliekonventionen).

HOVEDPUNKTER

Kompatibilitet med EU-reglerne

• Artikel 9 og 10 i bunkeroliekonventionen påvirker de regler, der er fastsat i Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 (nu forordning (EU) nr. 1215/2012) om retternes kompetence og anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område.
• Konventionen indeholder ikke regler om, at en international organisation som EU kan undertegne, ratificere eller tiltræde den.
• EU-landene skal derfor med EU’s bemyndigelse undertegne, ratificere eller tiltræde konventionen i EU’s interesse. Når de gør dette, skal de også afgive en erklæring, hvorved de forpligter sig til at anvende forordning (EU) nr. 1215/2012 i deres indbyrdes forhold.

Anvendelsesområde

Konventionen finder anvendelse på:

• forurening forvoldt på territoriet, på søterritoriet og i den eksklusive økonomiske zone eller tilsvarende i ethvert land, der er part i konventionen
• foranstaltninger truffet for at forhindre eller begrænse skaden.

Den finder ikke anvendelse på krigsskibe, marinehjælpeskibe eller andre skibe, der ejes af et land. Ethvert land, der er part i konventionen, kan dog beslutte at anvende den på sådanne skibe.

Rederens erstatningsansvar

Den, der er reder på tidspunktet for en hændelse, er erstatningsansvarlig for alle forureningsskader forårsaget af skibets bunkerolie. Rederen fritages for erstatningsansvar, hvis vedkommende kan bevise, at:

• skaden var en følge af krigshandlinger, fjendtligheder, oprør eller en naturbegivenhed af en usædvanlig, uundgåelig og uimodståelig karakter
• skaden var en følge af en tredjeparts forsætlige handling eller undladelse om at forvolde skade, eller
• skaden i det hele var en følge af forsømmelighed udvist af enhver regering eller anden myndighed, der bærer ansvaret.

Obligatorisk forsikring eller økonomisk sikkerhed

• Ejere af skibe med en bruttotonnage på mere end 1000 ton, der er registreret i et kontraherende land, skal have en forsikring eller anden økonomisk sikkerhed, såsom en garanti fra en bank eller lignende finansiel institution, til dækning af sit ansvar for forureningsskader.
• Der udstedes et certifikat til hvert skib til bekræftelse af, at forsikring eller anden økonomisk sikkerhed er i kraft. Certifikatet udstedes af den kompetente myndighed i et land og skal medføres om bord på skibet. Der skal også deponeres en kopi hos de myndigheder, der fører skibets registrering.

Kompetence og fuldbyrdelse af afgørelser

• Erstatningssag mod rederen, forsikringsgiveren eller en anden, der stiller sikkerhed, skal anlægges i det eller de lande, hvor forureningsskaden blev forvoldt.
• Konventionen fastlægger de betingelser, hvorunder en retsafgørelse afsagt af en ret i et land, der er part i konventionen, kan anerkendes eller fuldbyrdes i et andet.

Tidsfrister

• Ret til erstatning i henhold til denne konvention bortfalder, hvis der ikke er anlagt sag senest tre år efter datoen for skadens indtræden.
• Der kan ikke anlægges sag mere end seks år efter den dag, hvor den hændelse indtraf, som har forårsaget skaden.

IKRAFTTRÆDELSESDATO

Konventionen trådte i kraft den 21. november 2008. Fra og med 2015 havde alle EU-lande ratificeret/tiltrådt konventionen i overensstemmelse med beslutning 2002/762/EF.

BAGGRUND

For yderligere oplysninger henvises til:

• Forureningsskader forårsaget af bunkerolie (Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed)
• International konvention om civilretligt ansvar for forureningsskader forårsaget af bunkerolie — BUNKER (Den Internationale Søfartsorganisation)

HOVEDDOKUMENTER

Internationale konvention af 2001 om civilretligt ansvar for forureningsskader forårsaget af bunkerolie (bunkeroliekonventionen) (EUT L 256 af 25.9.2002, s. 9-16).

Rådets beslutning 2002/762/EF af 19. september 2002 om bemyndigelse af medlemsstaterne til i Fællesskabets interesse at undertegne og ratificere eller tiltræde den internationale konvention af 2001 om civilretligt ansvar for forureningsskader forårsaget af bunkerolie (bunkeroliekonventionen) (EUT L 256 af 25.9.2002, s. 7-8).

TILHØRENDE DOKUMENTER

Europa Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1215/2012 af 12. december 2012 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (EUT L 351 af 20.12.2012, s. 1-32).

Efterfølgende ændringer af forordning (EU) nr. 1215/2012 er blevet indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.

seneste ajourføring 10.07.2020