Underholdspligt

 

RESUMÉ AF:

Forordning (EF) nr. 4/2009 om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og samarbejde vedrørende underholdspligt

HVAD ER FORMÅLET MED FORORDNINGEN?

Den indfører regler for at lette betaling af grænseoverskridende underholdsbidrag. Sådanne bidrag skyldes forpligtelsen til at støtte familiemedlemmer og kan for eksempel være børnebidrag eller ægtefællebidrag efter skilsmisse.

HOVEDPUNKTER

Forordningen gælder for underholdspligt, der følger af:

• familieforhold
• slægtskab
• ægteskab eller svogerskab.

Kompetence

• Den kompetente domstol i sager vedrørende underholdspligt er:
  • retten på det sted, hvor den sagsøgte eller den bidragsberettigede normalt bor
  • den ret, der er kompetent vedrørende en persons retlige status (for eksempel ved skilsmisse) eller forældreansvar, hvis disse vedrører underholdsbidraget (under forudsætning af, at denne kompetence ikke udelukkende dækker den ene parts nationalitet).
• Parterne kan under visse omstændigheder aftale retten eller retterne i en af Den Europæiske Unions (EU) medlemsstater, der er kompetent til at afgøre tvisten, medmindre det drejer sig om underholdspligt vedrørende et barnunder 18 år.
• Når den sagsøgte møder for en ret i en medlemsstat, har denne ret kompetence, medmindre den sagsøgte bestrider denne kompetence.
• Hvis ingen af ovenstående betingelser er opfyldt, kan tvisten under visse betingelser indbringes for retten i en medlemsstat, som begge parter er statsborgere i.
• Når ingen af ovenstående betingelser er opfyldt, kan kravet bringes for retten i en medlemsstat, som tvisten har en tilstrækkelig forbindelse til, hvis sagen ikke med rimelighed kan føres i et land, som tvisten er tæt knyttet til.
• Hvis den bidragsberettigede fortsat er bosiddende i den medlemsstat, hvor retsafgørelsen vedrørende underholdspligt blev afsagt, kan den bidragspligtige kun i undtagelsestilfælde indbringe en sag vedrørende ændring af retsafgørelsen i en anden medlemsstat. Den bidragsberettigede kan dog indvilge i, at tvisten kan afgøres af en anden ret.
• Hvis et krav, der har samme genstand og hviler på samme grundlag, fremsættes mellem de samme parter for retter i forskellige medlemsstater, tilfalder kompetencen den ret, ved hvilken sagen først er anlagt.
• Uanset hvilken ret, der har kompetencen til at påkende sagens realitet, kan anmodninger om foreløbige og sikrende retsmidler forelægges de retslige myndigheder i enhver medlemsstat.

Anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser

• En afgørelse om underholdspligt truffet i en medlemsstat anerkendes i en anden medlemsstat uden nogen særlig procedure.
• Alle medlemsstater, bortset fra Danmark, er bundet af Haagerprotokollen af 23. november 2007 om loven om bidragspligt.
• Når en afgørelse er truffet i en medlemsstat, der er bundet af Haagerprotokollen af 2007, kan anerkendelsen heraf ikke bestrides. Dette gælder kun, hvis medlemsstaten var bundet af Haagerprotokollen, da sagen blev indledt.
• Hvis retsafgørelsen blev truffet af en medlemsstat, som ikke er bundet af Haagerprotokollen 2007, kan anerkendelsen heraf nægtes i visse tilfælde, og den kan bringes til fuldbyrdelse i en anden medlemsstat, hvis der indhentes en erklæring, som dokumenterer eksigibiliteten i den pågældende medlemsstat. Dette gælder også i situationer, hvor anmodningen oprindeligt blev fremsat, inden forordningen om underhold trådte i kraft (den 18. juni 2011), men ikke inden den pågældende medlemsstat blev bundet af Bruxelles I-forordningen (forordning (EF) nr. 44/2001).
• I alle tilfælde kan den oprindelige ret erklære en afgørelse for foreløbigt eksigibel. Når en afgørelse skal fuldbyrdes i en anden medlemsstat end den, hvor den oprindeligt blev truffet, er fuldbyrdelsen underlagt lovgivningen i den medlemsstat, hvori den finder sted.
• En afgørelse truffet i en medlemsstat kan ikke gøres til genstand for fornyet prøvelse vedrørende sagens realitet i den medlemsstat, hvor dens anerkendelse, eksigibilitet eller fuldbyrdelse ønskes.
• Fri proces kan ydes i tilfælde af anmodninger vedrørende underholdspligt over for personer under 21 år vedrørende forældres underholdspligt, forudsat at denne anmodning er fremsat via centralmyndigheder.

Centralmyndigheder

• Hver medlemsstat skal udpege en centralmyndighed, som skal bistå parterne i fastsættelse og inddrivelse af underholdsbidrag. Mere specifikt sender og modtager de anmodninger omfattet af forordningen og træffer alle passende foranstaltninger til at anlægge eller lette anlæggelsen af nødvendige sager.
• Centralmyndighederne skal samarbejde med hinanden, fremme samarbejdet mellem de kompetente myndigheder i deres land og løse de problemer, som måtte opstå under anvendelse af denne forordning. Til delle formål skal de anvende det europæiske retlige netværk på det civil- og handelsretlige område, som er oprettet ved beslutning 2001/470/EF.

Afsluttende bestemmelser

Forordningen erstatter reglerne om underholdsforpligtelse i forordning (EF) nr. 44/2001 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område. Den erstatter også forordning (EF) nr. 805/2004 om indførelse af et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument for ubestridte krav, undtagen for ordrer vedrørende underholdsforpligtelser udstedt af medlemsstater, der ikke er bundet af 2007 Haagerprotokollen (se resumé).

Ændringslovgivning

Forordning (EF) nr. 4/2009 er blevet ændret 4 gange:

• Gennemførelsesforordning (EU) nr. 1142/2011 fastsatte nye bilag (bilag X og XI), som anfører medlemsstaternes administrative og kompetente myndigheder
• Forordning (EU) nr. 517/2013 ændrede en række EU-forordninger, -beslutninger og -afgørelser, herunder forordning (EF) nr. 4/2009, som følge af Kroatiens tiltrædelse af EU-medlemskab
• Gennemførelsesforordning (EU) 2015/228 erstattede bilag I til VII for at tage højde for
  • Kroatiens tiltrædelse til EU-medlemskab
  • valutaskiftet i Estland, Letland og Litauen
  • Det Forenede Kongeriges ønske om at deltage i anvendelsen af forordning (EF) nr. 4/2009
  • behovet for at medtage referencer til Danmark i bilag II og IV som følge af landets ønske om delvist at gennemføre forordning (EF) nr. 4/2009
  • ændringer af visse afsnit i bilag VI og VII med det formål at lette deres anvendelse
• Gennemførelsesforordning (EU) 2018/1937 erstattede bilag X for at tage højde for ændringer i de administrative myndigheder, som Det Forenede Kongerige og Letland havde meddelt Europa-Kommissionen.

HVORNÅR GÆLDER FORORDNINGEN FRA?

Forordningen trådte i kraft den 18. juni 2011. Den gælder for Danmark på trods af landets fravalg af deltagelse i EU’s område for frihed, sikkerhed og retfærdighed.

Danmark bekræftede sin hensigt om at gennemføre forordningen, i det omfang forordningen ændrer forordning (EF) nr. 44/2001, i form af en erklæring baseret på en sideløbende aftale, som blev indgået med Det Europæiske Fællesskab.

I 2013 bekræftede Danmark sin hensigt om at gennemføre gennemførelsesforordningen (gennemførelsesforordning (EU) nr. 1142/2011) om fastlæggelse af bilag X og XI til forordning (EF) nr. 4/2009.

BAGGRUND

For yderligere oplysninger henvises til:

• Formularer vedrørende underholdspligt (Den europæiske e-justice-portal)
• Underholdspligt — støtte til familiemedlemmer (Your Europe)
• Underholdspligt (Den europæiske e-justice-portal)
• Formularer vedrørende underholdspligt (Den europæiske e-justice-portal)
• Vejledning om anvendelse af bilagene i forordning (EF) nr. 4/2009 om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og samarbejde vedrørende underholdspligt — publikation (Europa-Kommissionen).

HOVEDDOKUMENT

Rådets forordning (EF) nr. 4/2009 af 18. december 2008 om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og samarbejde vedrørende underholdspligt (EUT L 7 af 10.1.2009, s. 1-79).

Efterfølgende ændringer af forordning (EC) nr. 4/2009 er blevet indarbejdet i grundteksten. Denne konsoliderede udgave har ingen retsvirkning.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget Danmark om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (EUT L 195 af 18.7.2013, s. 1).

Rådets afgørelse 2011/432/EU af 9. juni 2011 om godkendelse på Den Europæiske Unions vegne af Haagerkonventionen af 23. november 2007 om international inddrivelse af børnebidrag og andre former for underholdsbidrag (EUT L 192 af 22.7.2011, s. 39-50).

Se den konsoliderede udgave.

Rådets afgørelse 2011/220/EU af 31. marts 2011 om undertegnelse på Den Europæiske Unions vegne af Haagerkonventionen af 23. november 2007 om international inddrivelse af børnebidrag og andre former for underholdsbidrag til familiemedlemmer (EUT L 93 af 7.4.2011, s. 9).

Kommissionens beslutning 2009/451/EF af 8. juni 2009 om Det Forenede Kongeriges ønske om at acceptere Rådets forordning (EF) nr. 4/2009 om kompetence, lovvalg, anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser og samarbejde vedrørende underholdspligt (EUT L 149 af 12.6.2009, s. 73).

Aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget Danmark om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (EUT L 149 af 12.6.2009, s. 80).

Rådets afgørelse 2006/325/EF af 27. april 2006 om indgåelse af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Kongeriget Danmark om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (EUT L 120 af 5.5.2006, s. 22).

Se den konsoliderede udgave.

seneste ajourføring 22.09.2021