EUR-Lex Access to European Union law
This document is an excerpt from the EUR-Lex website
6th Framework Programme (2000-2006): Aeronautics and space
Sjette rammeprogram (2000-2006): Luftfart og rumfart
Sjette rammeprogram (2000-2006): Luftfart og rumfart
This summary has been archived and will not be updated, because the summarised document is no longer in force or does not reflect the current situation.
Sjette rammeprogram (2000-2006): Luftfart og rumfart
Dette særprogram vil udvikle det europæiske forskningspotentiale indenfor luftfart og rumfart med henblik på at forbedre sikkerheden, miljøbeskyttelsen og industriens konkurrenceevne.
DOKUMENT
Rådets beslutning 2002/835/EF af 30. september 2002 om vedtagelse af et særprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration: "Strukturering af det europæiske forskningsrum" (2002-2006) [De Europæiske Fællesskabers Tidende L 294 af 29.10.2002].
RESUMÉ
Rummet er ikke længere kun eksperternes anliggende. Rumteknologien anvendes nu inden for alle økonomiske, sociale og kulturelle sektorer, så meget mere, som luft- og rumfartsindustrien er af strategisk betydning for teknologi, økonomi, forsvar og beskæftigelse.
Europa kan i øjeblikket opvise flere virksomhedsgrupper, som er aktive på dette område: EADS, Airbus, BAE Systems og Arianespace, som forener partnere fra hele Den Europæiske Union (EU) og bekræfter deres stilling som førende på verdensmarkedet gennem projekter som Airbus A380, Ariane 5-raketten, initiativet GMES (Global miljø- og sikkerhedsovervågning) og satellitnavigationssystemet Galileo.
Samtidig er luftfarten den transportform, der har haft den mest spektakulære vækst i de seneste årtier. Men denne udvikling i lufttransporten har ført til overbelastning af lufthavnene og af flyvekontrolsystemerne.
Der er i 6. rammeprogram afsat 1 075 mio. EUR til dette forskningstema (EN), og foranstaltningerne er centreret om to store områder :
A) LUFTFART
Sikkerhed, rentabilitet og bæredygtighed er den europæiske luftfarts tre prioriterede mål. I rapporten "European aeronautics: A vision for 2020" opregnes fem hovedprincipper:
Med udgangspunkt i disse anbefalinger vil forskningen blive koncentreret om fire hovedaktiviteter:
B) LUFTRUMMET
Udnyttelsen af rummet er et nøgleelement i moderne teknologi. Satellitteknik indgår i en række dagligdags sammenhænge i mange sektorer: landbrug, fiskeri, transport, telekommunikation, miljø, fælles sikkerhed osv.
EU har i samarbejde med Den Europæiske Rumorganisation (ESA) udviklet en fælles strategi baseret på rumteknikkens voksende betydning for hele det økonomiske, sociale og kulturelle liv i den moderne verden. Målet er at udarbejde generelle retningslinjer for en europæisk rumpolitik, der støttes af samtlige medlemsstater.
Der sættes ind på tre områder:
Referencer
Retsakt |
Ikrafttrædelsesdato |
Gennemførelsesdato i medlemsstaterne |
Den Europæiske Unions Tidende |
Afgørelse 1513/2002/EF |
Anvendelsesdato : 1.1.2003Udløbsdato : 31.12.2006 |
- |
EFT L 294 af 29.10.2002 |
TILHØRENDE DOKUMENTER
Grønbog: Europæisk rumpolitik [KOM (2003) 17 endelig - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].
Rumforskningen har længe været en kilde til fremskridt og succes for Europa på det teknologiske og kommercielle område. De rumtekniske systemer spiller allerede en mærkbar rolle i talrige sammenhænge i de europæiske borgeres daglige tilværelse: satellitbaseret kommunikation, jordobservation, forudsigelse af naturkatastrofer osv.
I grønbogen, som er udarbejdet af Europa-Kommissionen og ESA i fællesskab, gøres der rede for Europas stærke og svage sider i rumforskningen. Rapporten behandler væsentlige spørgsmål såsom uafhængig adgang for EU til rummet, videnskabelig ekspertise, den industrielle og teknologiske basis, relevante markeder, menneskelige ressourcer, lovgivningsmæssige og institutionelle rammer, internationalt samarbejde og miljø- og sikkerhedsaspekter.
Seneste ajourføring: 04.01.2007