EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Afgiftsfritagelse: endelige indførsel af personlige ejendele

Afgiftsfritagelse: endelige indførsel af personlige ejendele

 

RESUMÉ AF:

Direktiv 2009/55/EF om afgiftsfritagelse ved privatpersoners endelige indførsel af personlige ejendele fra et EU-land

HVAD ER FORMÅLET MED DIREKTIVET?

Formålet er at kodificere direktiv 83/183/EØF om afgiftsfritagelse, som gælder for privatpersoners endelige indførsel af personlige ejendele* fra et andet EU-land.

HOVEDPUNKTER

Dette direktiv fritager personlige ejendele, som endeligt indføres fra et andet EU-land af privatpersoner, fra forbrugsafgifter, som normalt ville gælde for sådanne ejendele.

Ejendelene må hverken have kommerciel karakter eller være tiltænkt en økonomisk aktivitet. Værktøj, der er nødvendige for udøvelsen af en persons erhverv, anses dog for at være personlige ejendele.

Rideheste, motorkøretøjer (herunder påhængsvogne hertil), campingvogne, mobile homes, lystfartøjer og privatfly fritages kun fra afgifter, hvis den pågældende privatperson overflytter sit sædvanlige opholdssted* til det EU-land, der indføres til.

Motorkøretøjer (herunder påhængsvogne hertil), campingvogne, mobile homes, lystfartøjer og privatfly må i 12 måneder efter den afgiftsfri indførsel ikke overdrages, udlejes eller udlånes, undtagen i behørigt begrundede tilfælde, der godkendes af de kompetente myndigheder i det EU-land, der indføres til.

Indførsel af ejendelene kan ske ad en eller flere gange og af en af følgende årsager:

  • i forbindelse med en overflytning af det sædvanlige opholdssted: alle ejendelene skal indføres senest 12 måneder efter overflytningen af det sædvanlige opholdssted
  • i forbindelse med møblering eller opgivelse af en sekundær bopæl: ejendelene skal svare til det normale bohave i den sekundære bolig, og den pågældende skal være ejer af den sekundære bolig eller have lejet denne for et tidsrum af mindst 12 måneder
  • ved indgåelse af ægteskab: ejendelene skal indføres inden for et tidsrum, der begynder to måneder før den dato, der er fastsat for ægteskabet, og slutter fire måneder den faktiske dato for indgåelse af ægteskab, og der skal fremlægges bevis for, at ægteskabet er indgået
  • erhvervet ved arv: ejendelene skal indføres inden for en frist på to år, efter at den pågældende har fået ejendelene i sin besiddelse, og der skal fremlægges bevis for, at ejendelene er erhvervet ved arv.

Med undtagelse af visse varer kan EU-landene opretholde eller indføre betingelser for afgiftsfritagelse, der er lempeligere end dem, der er fastsat i dette direktiv.

HVORNÅR GÆLDER DIREKTIVET FRA?

Det trådte i kraft den 30. juni 2009. Direktiv 2009/55/EU kodificerer og erstatter direktiv 83/183/EØF, som skulle indarbejdes i EU-landenes lovgivninger senest i den 1. januar 1984.

VIGTIGE BEGREBER

Personlige ejendele: ejendele til de pågældendes personlige brug eller til brug i deres husholdning.
Sædvanligt opholdssted: det sted, hvor en person sædvanligvis opholder sig (i mindst 185 dage pr. kalenderår), på grund af et privat og erhvervsmæssigt tilhørsforhold eller, hvis der er tale om en person uden erhvervsmæssigt tilhørsforhold, på grund af et privat tilhørsforhold, som bunder i snævre bånd mellem den pågældende og det sted, hvor vedkommende bor.

HOVEDDOKUMENT

Rådets direktiv 2009/55/EF af 25. maj 2009 om afgiftsfritagelse ved privatpersoners endelige indførsel af personlige ejendele fra en medlemsstat (kodificeret udgave) (EUT L 145 af 10.6.2009, s. 36-41)

seneste ajourføring 05.11.2018

Top