EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Strategisk ramme for udviklingslandenes fødevaresikkerhed

Legal status of the document This summary has been archived and will not be updated, because the summarised document is no longer in force or does not reflect the current situation.

Strategisk ramme for udviklingslandenes fødevaresikkerhed

Kommissionen fremlægger en ny rammestrategi for Den Europæiske Unions indsats for fødevaresikkerheden i udviklingslandene. Strategien skal medvirke til forbedring af befolkningenss livsbetingelser og beskyttelse af de mest sårbare mod sult. Den er fremsat ti år efter vedtagelsen af milleniumsudviklingsmålene.

DOKUMENT

Meddelelse fra Rådet til Europa-Parlamentet af 31. marts 2010 "EU-rammepolitik for bistand til løsning af udviklingslandenes fødevaresikkerhedsproblemer" [KOM(2010) 127 endeligt – Ikke offentliggjort i EU-Tidende].

RESUMÉ

Den Europæiske Union (EU) og dens medlemslande har forpligtet sig til at styrke deres indsats for milleniumsudviklingsmålene (MDG), specielt med henblik på at reducere ekstrem fattigdom og sult i udviklingslandene.

Hermed fremlægger Kommissionen en ny politisk ramme i kampen mod sult og fejlernæring i verden. Udviklingsstrategierne skal tage hensyn til de nye begrænsninger, især sådanne som vedrører befolkningsforøgelsen og klimaændringernes virkning på landbruget.

EU skal først og fremmest handle for at støtte de mest sårbare lande, med andre ord dem, der er længst bagud i forhold til gennemførelsen af milleniumsudviklingsmålene (MDG). Dette gælder især i Afrika og Sydasien.

En tværsektoriel tilgang

Strategierne for fødevaresikkerheden hviler på fire søjler:

  • fødevarernes tilgængelighed, hvilket nødvendiggør en bæredygtig landbrugsfødevarekæde, intensivering af landbrugsproduktionen samt udvikling af international handel og regional integration. Støtten til små bedrifter er væsentlig, idet landdistrikterne er mest berørt af knaphed (det drejer sig om at støtte kontrol af tab, opbevaring og udnyttelsen af jordbunden, osv.)
  • fødevaretilgængelighed ved at støtte beskæftigelsen, øge indtægterne og de sociale indtægtskompenserende indtægter også i kriseperioder
  • forbedring af kostens ernæringskvalitet især for gravide eller ammende kvinder samt børn under fem år. På dette indsatsområde kræves undervisning og uddannelse, såvel som en øget mangfoldighed i landbrugsproduktionen
  • kriseforebyggelse- og styring, ved at bygge bro mellem de forskellige aktører for hhv. humanitær bistand og udvikling og etablere strategier, der forener nødhjælp, rehabilitering og udvikling (LRRD) og katastrofeforebyggelse (RRC). Strategien skal ligeledes bidrage til regional integration og kampen mod prisernes ustabilitet (ved hjælp af produktionsforøgelse og stabile fødevarelagre).

Forbedring af foranstalningernes effektivitet

Kommissionen fremlægger tre måder, hvorpå den kan forbedre udviklingssamarbejdet:

  • støtte nationale og regionale initiativer i udviklingslandene, blandt andet på fødevareområdet (vand- og jordbundsforvaltning, biobrændstoffer osv. Landbrugsorganisationerne, det civile samfund, privatsektoren og andre interesserede parter skal konsulteres i forbindelse med udarbejdelsen af disse politikker
  • harmonisering af EU's og medlemslandenes interventioner ved at udpege en chefkoordinator, anvende fælles instrumenter og tilpasse de forskellige, relevante politikker (landbrug, fiskeri, miljø og forskning). Denne tilgang hviler på den europæiske konsensus om udvikling, Parisererklæringen om bistandens nyttevirkning, Accrahandlingsplanen og EU's adfærdskodeks for arbejdsdeling i EU
  • forbedring af sammenhængen i det internationale forvaltningssystem, især ved at støtte den rolle, som Komitéen for Verdens Fødevaresikkerhed (CFS) (EN) (ES) (FR) spiller som koordinerende organ på verdensplan, og ved at fremme et bedre samarbejde mellem organisationerne under FN (FAO, WFP og IFAD).

Kontekst

Denne meddelelse er suppleret af en ny strategi for humanitær fødevarehjælp.

Seneste ajourføring: 28.05.2010

Top