Retningslinjer for beskæftigelsespolitikken (2005-2008)

Kommissionen præsenterer otte retningslinjer, som skal forbedre beskæftigelsen i Den Europæiske Union (EU). Indsatsen koncentreres om de politikker, der tager sigte på at opnå fuld beskæftigelse gennem integration af ugunstigt stillede grupper, øget investering i menneskelige ressourcer, tilpasning af uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemerne og skabelse af en større fleksibilitet kombineret med en øget sikkerhed i beskæftigelsen.

DOKUMENT

Rådets beslutning 2005/600/EF af 12. juli 2005 om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker.

RESUMÉ

De integrerede retningslinjer for vækst og beskæftigelse for perioden 2005-2008 samler i én sammenhængende og forenklet tekst de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker (BEPG) og retningslinjerne for beskæftigelsen. Disse retningslinjer er det vigtigste politiske instrument til udvikling og gennemførelse af Lissabon-strategien.

Retningslinjerne for beskæftigelse præsenteres således som et integreret politisk instrument*, som også dækker områderne mikro- og makroøkonomi i Den Europæiske Union (EU). Dette instrument er således en klar strategisk vision for de europæiske udfordringer, som gør det muligt for EU at kanalisere medlemsstaternes bestræbelser vedrørende de prioriterede tiltag. Visse retningslinjer for beskæftigelse skal gennemføres i overensstemmelse med retningslinjer inden for andre områder. Dermed styrker de forskellige sektorer inden for økonomi hinanden gensidigt.

For det første skal det gøres mere attraktivt at arbejde, og de sociale beskyttelsessystemer skal moderniseres. Kommissionen foreslår derfor:

• At gennemføre beskæftigelsespolitikker, der sigter mod fuld beskæftigelse, bedre kvalitet og produktivitet i arbejdet og styrket social og territorial samhørighed (integreret retningslinje nr. 17). Politikkerne skal bidrage til at opnå en gennemsnitlig beskæftigelsesfrekvens for Den Europæiske Union på samlet 70 %, på mindst 60 % for kvinder og på 50 % for ældre arbejdstagere (aldersgruppen 55-64 år) og at nedbringe arbejdsløshed og erhvervsinaktivitet. Medlemsstaterne skal fastsætte nationale mål for beskæftigelsesfrekvensen.
• At anlægge en livscyklustilgang til arbejde (integreret retningslinje nr. 18) gennem:
  • en fornyet indsats for at åbne veje til beskæftigelsen for unge mennesker og nedbringe arbejdsløsheden blandt dem, som det anbefales i den europæiske ungdomspagt (es de en fr)
  • en målrettet indsats for at øge kvinders deltagelse og reducere kønsforskelle med hensyn til beskæftigelse, ledighed og løn
  • en bedre balance mellem arbejde og privatliv og tilbud om børnepasningsmuligheder og pleje til andre pårørende til overkommelige priser
  • støtte til arbejdsvilkår, der er fremmende for aktiv aldring
  • moderne sociale beskyttelsessystemer, herunder pensions- og sundhedssystemer, som sikrer en social mindstebeskyttelse, er finansielt bæredygtige og kan reagere på ændrede behov, for eksempel støtte deltagelse i og forbliven på arbejdsmarkedet og længere arbejdsliv.

Denne retningslinje skal anvendes under hensyntagen til den integrerede retningslinje "At sikre den økonomiske og finanspolitiske holdbarhed" (nr. 2).

• At sikre rummelige arbejdsmarkeder, gøre det mere attraktivt at arbejde og sikre, at det for jobsøgende, herunder dårligt stillede, og ikke-erhvervsaktive betaler sig at arbejde (integreret retningslinje nr. 19) gennem:
  • aktive, forebyggende arbejdsmarkedsforanstaltninger, omfattende identifikation af behov på et tidligt tidspunkt, jobsøgningsbistand, vejledning og træning som led i personlige handlingsplaner, de nødvendige sociale instanser, der skal støtte inklusionen på arbejdsmarkedet for de personer, der befinder sig længst væk fra dette, og medvirken til udryddelse af fattigdom
  • løbende revision af positive og negative incitamenter, der følger af skatte- og overførselssystemer, herunder forvaltning af og betingelser for ydelser samt betydelig sænkning af høje marginale effektive skattesatser, navnlig for personer med lave indtægter, samtidig med at der sikres et tilstrækkeligt højt socialt beskyttelsesniveau
  • udvikling af nye beskæftigelsespotentialer inden for tjenesteydelser til personer og virksomheder, navnlig på lokalt plan.

• At forbedre matchningen af arbejdsmarkedsbehovene (integreret retningslinje nr. 20) gennem:
  • modernisering og styrkelse af arbejdsmarkedsinstitutionerne, især arbejdsformidlingerne
  • større gennemskuelighed i beskæftigelses- og uddannelsesmuligheder på nationalt plan og europæisk plan
  • fjernelse af hindringerne for arbejdstageres mobilitet i hele Europa inden for rammerne af traktaterne
  • bedre foregribelse af færdighedsbehov, mangler og flaskehalse på arbejdsmarkedet
  • passende styring af økonomisk migration.

For det andet foreslår Kommissionen for at forbedre arbejdstageres og virksomheders omstillingsevne og arbejdsmarkedernes fleksibilitet:

• At skabe større fleksibilitet kombineret med sikkerhed i beskæftigelsen og begrænse segmenteringen af arbejdsmarkedet, idet der samtidig tages behørigt hensyn til arbejdsmarkedsparternes rolle (integreret retningslinje nr. 21) gennem:
  • tilpasning af arbejdslovgivningen, med eventuel revision af de forskellige aftale- og arbejdstidsordninger
  • håndtering af problematikken med sort arbejde
  • bedre foregribelse og positiv styring af forandring, herunder økonomisk omstrukturering, især forandringer, der har tilknytning til handelsåbning, således at de sociale omkostninger bringes ned og det bliver lettere at omstille sig
  • fremme og udbredelse af innovative, smidige former for arbejdstilrettelæggelse for at forbedre kvaliteten i arbejdet og arbejdsproduktiviteten, herunder sundheden og sikkerheden
  • støtte til ændring af erhvervsmæssig status, herunder uddannelse, selvstændig virksomhed, virksomhedsoprettelse og geografisk mobilitet.

Denne retningslinje skal anvendes under hensyntagen til den integrerede retningslinje "At fremme større sammenhæng mellem makroøkonomiske politikker, struktur- og beskæftigelsespolitikker" (nr. 5), vedrørende den makroøkonomiske politik.

• At sikre beskæftigelsesfremmende udvikling af arbejdskraftomkostninger og lønfastsættelsesmekanismer (integreret retningslinje nr. 22) gennem:
  • tilskyndelse af arbejdsmarkedets parter til inden for deres eget ansvarsområde at opstille de rette rammer for lønaftalesystemer, som afspejler produktivitets- og arbejdsmarkedsudfordringer på alle relevante niveauer, og hvormed der undgås kønsbestemte lønforskelle
  • revision af de indirekte lønomkostningers indvirkning på beskæftigelsen og eventuelt tilpasning af deres struktur og niveau, især for at reducere lavtlønnedes skattebyrde.

Denne retningslinje skal anvendes under hensyntagen til den integrerede retningslinje "At sikre, at lønudviklingen bidrager til makroøkonomisk stabilitet og vækst" (nr. 4), vedrørende den makroøkonomiske politik.

For det tredje foreslår Kommissionen for at forbedre investeringen i menneskelig kapital gennem bedre uddannelse og færdigheder:

• At udvide og forbedre investering i menneskelig kapital (integreret retningslinje nr. 23) gennem:
  • integrerede uddannelses- og erhvervsuddannelsespolitikker og en indsats for betydelig lettere adgang til erhvervsfaglig grunduddannelse og sekundær og højere uddannelse, herunder lærlingeuddannelse og iværksætteruddannelse
  • betydelig reduktion af antallet af elever, der forlader skolen tidligt
  • effektive strategier til livslang læring, der er åbne for alle i skoler, virksomheder, offentlige myndigheder og privatpersoner i henhold til de på europæisk plan indgåede aftaler, blandt andet passende incitamenter og omkostningsdeling med henblik på at øge deltagelsen i efter- og videreuddannelse gennem hele livet, især for lavtuddannede og ældre arbejdstagere.

Denne retningslinje skal anvendes under hensyntagen til den integrerede retningslinje "At øge og forbedre investeringerne i FoU, navnlig fra det private erhvervsliv" (nr. 7), vedrørende den mikroøkonomiske politik.

• At tilpasse uddannelsessystemerne til nye kompetencekrav (integreret retningslinje nr. 24) gennem:
  • forøgelse og sikring af tiltrækningskraft, åbenhed og kvalitetsnormer for uddannelse, udvidelse af udbuddet af uddannelsesmuligheder og sikring af fleksible læringsforløb samt bedre muligheder for mobilitet for studerende og personer under uddannelse
  • lettere og mere diversificeret adgang for alle til uddannelse og viden gennem tilrettelæggelse af arbejdstiden, tjenesteydelser til støtte for familierne, erhvervsvejledning og, når det er relevant, nye former for udgiftsdeling
  • opfyldelse af nye erhvervsmæssige behov, nøglekompetencer og fremtidige færdighedskrav gennem en bedre definition og gennemskuelighed af kvalifikationer, anerkendelse heraf og validering af ikke-formel og uformel læring.

I de mellemliggende år indtil 2008 bør ajourføringen være yderst begrænset. Kommissionen præsenterer de integrerede retningslinjer inden for rammerne af en midtvejsrevision af Lissabon-strategien.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Rådets beslutning 2007/491/EF af 10. juli 2007 om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker [EUT L 183 af 13.7.2007]. Som i 2006 opretholder Rådet retningslinjerne for 2007 men insisterer på, at medlemsstaterne tager hensyn til dem i deres beskæftigelsespolitikker.

Rådets beslutning 2006/544/EF af 18. juli 2006 om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitik [EUT L 215 af 5. 8.2006]. I betragtning af den centrale rolle, som beskæftigelsespolitikkerne spiller inden for rammerne af Lissabon-dagsordenen, opfordrer Rådet medlemsstaterne til at anvende samtlige retningslinjer for 2005-2008 i de nationale beskæftigelsesprogrammer. Retningslinjerne bør kun ajourføres i begrænset omfang. Stabilitet er nemlig en forudsætning for effektiv gennemførelse. Rådet har derfor besluttet ikke at ændre retningslinjerne for 2006.

Seneste ajourføring: 03.10.2007