EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Den fælles udførselsordning

Legal status of the document This summary has been archived and will not be updated. See 'Fælles EU-ordninger for udførsel' for an updated information about the subject.

Den fælles udførselsordning

Denne forordning etablerer en fælles udførselsordning for Den Europæiske Union (EU) baseret på princippet om fri udførsel samt definerer procedurer, hvorefter EU, hvis det skulle blive nødvendigt, efter behov kan anvende de kontrol- og beskyttelsesforanstaltninger, som måtte være påkrævet.

DOKUMENT

Rådets forordning (EF) nr. 1061/2009 af 19. oktober 2009 om fastlæggelse af en fælles udførselsordning.

RESUMÉ

Med denne forordning indføres princippet om fri udførsel, som fastslår, at udførsel fra Den Europæiske Union til ikke-EU-lande er fri for kvantitative restriktioner.

Informations- og konsultationsprocedure

EU-landene kan vedtage beskyttelsesforanstaltninger, hvis de anser det nødvendigt på grund af usædvanlige udviklinger af markedet. Inden EU-landet gennemfører sådanne beskyttende foranstaltninger, skal det give meddelelse herom til Kommissionen, som derpå underretter de øvrige EU-lande. Der kan afholdes høringer når som helst i et rådgivende udvalg, der består af repræsentanter for hver enkelt EU-land og har en repræsentant for Kommissionen som formand. Disse konsultationer drejer sig blandt andet om betingelserne for og udviklingen i udførslen, samt hvilke foranstaltninger der eventuelt skal træffes.

Kommissionen kan bede EU-landene om statistiske oplysninger om markedsudviklingen for en bestemt vare for at kunne fastslå, hvordan den økonomiske og handelsmæssige situation er. Kommissionen kan ligeledes anmode dem om at kontrollere udførslen i overensstemmelse med den nationale lovgivning og efter de af Kommissionen angivne nærmere bestemmelser.

Beskyttelsesforanstaltninger

EU’s interesser kan nødvendiggøre, at der vedtages behørige foranstaltninger til at forebygge eller afhjælpe en som følge af en mangel på livsvigtige varer opstået krisesituation eller for at opfylde de af EU eller af alle EU-landene indgåede internationale forpligtelser, navnlig med hensyn til handelen med basisprodukter. Disse foranstaltninger er som regel kvantitative restriktioner for udførslen.

Kommissionen kan efter anmodning fra et EU-land eller på eget initiativ gøre udførsel af et produkt betinget af en udførselstilladelse. Bevillingen af en udførselstilladelse reguleres af bestemmelser og underlægges begrænsninger, som Kommissionen fastsætter i afventning af en handling fra Rådets side. Rådet og EU-landene skal underrettes om foranstaltninger, som har øjeblikkelig virkning. Disse foranstaltninger kan begrænses til visse bestemmelseslande og til udførslen fra visse områder af EU. De berører ikke de varer, der er under forsendelse mod EU’s grænse.

I princippet skal beskyttelsesforanstaltninger vedtages af Rådet med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen. Kommissionen kan også træffe sådanne foranstaltninger, når det er nødvendigt med øjeblikkelig indgriben.

Igennem den periode, hvor foranstaltningerne anvendes, afholdes der konsultationer herom i det rådgivende udvalg for at undersøge virkningerne af de pågældende foranstaltninger og kontrollere, om forudsætningerne for deres anvendelse fortsat er til stede. De kan så ændres eller ophæves, hvis de ikke længere forekommer nødvendige.

Denne forordning forhindrer ikke EU-landene i at vedtage eller pålægge kvantitative begrænsninger på udførsel, som er begrundet med den offentlige sædelighed, offentlig politik, offentlig sikkerhed, beskyttelse af menneskers, dyrs og planters liv og helbred, beskyttelse af nationalskatte med kunstnerisk, historisk eller arkæologisk værdi eller beskyttelse af teknologisk og kommerciel ejendom.

Referencer

Retsakt

Ikrafttrædelsesdato

Frist for gennemførelse i medlemsstaterne

Den Europæiske Unions Tidende

Forordning (EF) nr. 1061/2009

27.11.2009

-

EUT L 291, 7.11.2009

Seneste ajourføring: 09.02.2011

Top