En EF-procedure for betalingspåbud og om foranstaltninger til forenkling og fremskyndelse af søgsmål om krav af mindre værdi (grønbog)

Europa-Kommissionen indleder en høring af alle interesserede parter om en EF-procedure for betalingspåbud og om foranstaltninger til forenkling og fremskyndelse af søgsmål om krav af mindre værdi. På baggrund af grønbogen vedtager Kommissionen to forslag til forordninger på området.

DOKUMENT

Grønbog om en EF-procedure for betalingspåbud og om foranstaltninger til forenkling og fremskyndelse af søgsmål om krav af mindre værdi [KOM(2002) 746 endelig - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

RESUMÉ

Den 20. december 2002 vedtog Kommissionen en grønbog om en EF-procedure for betalingspåbud og om foranstaltninger til forenkling og fremskyndelse af søgsmål om krav af mindre værdi med henblik på at foretage en høring om et eventuelt EU-lovforslag på dette område. I grønbogen er fristen for indsendelsen af bemærkninger fastsat til den 31. maj 2003.

EF-PROCEDURE FOR BETALINGSPÅBUD

Alle medlemsstater kender til problemet med inddrivelse af tilgodehavender, som ikke bestrides. Flere medlemsstater foreslår anvendelsen af en særskilt hurtig fuldbyrdelsesprocedure. Navnlig i de tilfælde, hvor parterne har hjemsted i forskellige medlemsstater, forhindrer udgifter og forsinkelser i forbindelse med et ordinært civilt søgsmål (ofte den eneste mulighed i disse tilfælde) en let adgang til domstolene, hvilket stiller uvederhæftige skyldnere fordelagtigt.

En EF-procedure for betalingspåbud, dvs. en særskilt hurtig og omkostningseffektiv procedure for krav, som ikke forventes bestridt, vil sikre en hurtig fuldbyrdelse af krav og vil være af yderste vigtighed for EU's virksomheder.

Procedurer for betalingspåbud findes i mange EU-lande. Man skelner mellem to typer procedurer: den såkaldte "bevismodel" er kravet om, at sagsøger skal forelægge dommeren skriftlig dokumentation for søgsmålets berettigelse, og den "bevisløse" model er kendetegnet ved en fuldstændig mangel på indledende retsprøvelse af sagskravet. Hvis en anmodning efter denne model kan antages og opfylder de grundlæggende krav, udsteder retten et betalingspåbud, uden at yderligere dokumentation for søgsmålets berettigelse er nødvendig.

Afhængigt af modellen har sagsøgte en eller to muligheder for at bestride kravet: en mulighed i de fleste lande, der anvender "bevismodellen", og to muligheder i de fleste medlemsstater, der anvender den "bevisløse" model.

Retsaktens anvendelsesområde

Hvad inddrivelsen af krav angår (betalingspåbud eller "handlingspåbud"), foreslår Kommissionen at begrænse påbuddet til en forpligtelse til at betale, da en stor del af de civile søgsmål drejer sig om inddrivelsen af pengekrav. Det rejser også spørgsmålet om, hvorvidt proceduren kun skal gælde pengekrav op til et bestemt beløb.

Indhold og form af en begæring om betalingspåbud og skriftlig dokumentation

Kommissionen har oprettet en liste over de eventuelle oplysninger, en europæisk begæring om betalingspåbud skal indeholde. Forpligtelsen til at fremlægge skriftlig dokumentation for søgsmålets berettigelse afhænger helt og holdent af, hvilken fremgangsmåde der vælges ("bevismodellen" eller den "bevisløse" model).

Den automatiske behandling af begæringer forudsætter nødvendigvis anvendelsen af en standardformular. Samtidigt bør proceduren for betalingspåbud, så vidt det er muligt, også være automatisk. Kommunikation mellem retten og parterne bør, om muligt, også foregå ad elektronisk vej.

Efterprøvelse af kravets berettigelse og standardiseret afgørelse

Valget af den person, der skal varetage behandlingen af begæringen, afhænger også af den valgte model (en dommer efter "bevismodellen", men ikke nødvendigvis efter den "bevisløse" model).

Hvad formalitetskrav angår vil en standardiseret begæringsformular lette adgangen til domstolene, mens en standardiseret afgørelse vil gøre det lettere at fuldbyrde afgørelsen i en anden medlemsstat end den, hvor betalingspåbuddet udstedes.

Underretning af sagsøgte om dennes rettigheder og pligter

For at sagsøgte skal kunne træffe beslutning om, hvorvidt han skal bestride kravet eller ej, bør han som et minimum underrettes om følgende vigtige oplysninger:

• at der er mulighed for at gøre indsigelse og fristen og formalitetskravene herfor
• at betalingspåbuddet kan tvangsfuldbyrdes, hvis kravet ikke bestrides inden for den angivne tidsfrist.

Indsigelse og retskraft

For at give mulighed for en grundig forberedelse og for at strømline det efterfølgende ordinære søgsmål rejser grønbogen spørgsmålet om en ensartet tidsfrist for indsigelsen. Hvis sagsøgte bestrider kravet inden for den angivne tidsfrist, kan betalingspåbuddet ikke tvangsfuldbyrdes. Ved manglende rettidig indsigelse er den afgørende forskel på de forskellige betalingspåbudsprocedurer, om de foregår i ét eller to trin, det vil sige om sagsøgte har en eller to muligheder for at bestride kravet.

Betalingspåbud kan få retskraft, når sagsøgte lader indsigelsesfristen udløbe, hvilket er tilfældet i de fleste medlemsstater, der anvender denne procedure.

SØGSMÅL OM KRAV AF MINDRE VÆRDI

Der findes ikke forenklede procesformer for småkrav i alle EU-medlemslande. Da der ikke findes en procesform, som er "proportional" med søgsmålsbeløbet, står udgifterne til at opnå en retsafgørelse ofte i skærende kontrast til det pågældende tilgodehavende. Det viser sig især at være et problem for grænseoverskridende søgsmål, hvor man benytter to advokater og afholder udgifter til oversættelse og tolkning samt rejseudgifter. Det er derfor vigtigt at få harmoniseret procesreglerne og begrænset omkostningerne for ikke at forhindre enkeltpersoner og virksomheder i at udøve deres rettigheder.

Anvendelsesområde

Det synes at være nødvendigt på grundlag af kravets værdi at opstille en målbar grænse for, hvornår et krav anses for at være "af mindre værdi".

Hvad angår spørgsmålet om, hvorvidt procesformen skal være obligatorisk eller frivillig, understreger grønbogen, at en obligatorisk procesform vil sikre et bredere anvendelsesområde, især hvis den ikke kun omfatter grænseoverskridende sager. Samtidigt foreslår grønbogen, at det overlades til dommeren at henvise til et ordinært søgsmål.

Forenkling af retsplejereglerne

For at forenkle proceduren for søgsmål om krav af mindre værdi mest muligt foreslår grønbogen:

• at udarbejde flersprogede standardformularer, der indeholder de vigtigste oplysninger (for eksempel parterne og rettens navn og adresse, kravet, herunder en kortfattet fremstilling af omstændighederne, dato og underskrift)
• at det skal være muligt at anlægge søgsmålet ved mundtlig begæring
• at parterne skal have ret til at lade sig repræsentere ved en tredjemand, som ikke er jurist, eller til ikke at lade sig repræsentere
• at indføre mere fleksible regler for bevisoptagelse eller begrænse bevismidlerne
• at indføre muligheden for en rent skriftlig procedure
• at indføre lempeligere regler for retsafgørelsens indhold
• at udelukke eller begrænse appelmulighederne.

Reaktioner på grønbogen

Kommissionen har modtaget mange reaktioner på grønbogen. Der er modtaget bidrag fra næsten alle medlemsstater og fra forskellige interesserede parter og organisationer (navnlig organisationer, der repræsenterer juridiske erhverv). I et diskussionsoplæg (DE) (EN) (FR) [PDF] afspejles den generelle tendens blandt bidragene vedrørende de mest relevante spørgsmål om de vigtigste dele af en fremtidig EF-retsakt om søgsmål om krav af mindre værdi.

Kontekst

I henhold til artikel 61, litra c), og artikel 65 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab træffer Fællesskabet foranstaltninger vedrørende samarbejde om civilretlige spørgsmål med grænseoverskridende virkninger.

I punkt 38 i konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Tammerfors i 1999 nævnes betalingspåbud som et af de elementer, der bidrager til at fremme et smidigt retligt samarbejde og en bedre adgang til domstolene. Punkt 30 og 31 i de samme konklusioner opfordrer til at gøre procedurerne i grænseoverskridende retssager om mindre krav på handels- og forbrugerområdet enklere og hurtigere.

TILHØRENDE DOKUMENTER

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning af 15. marts 2005 om indførelse af en europæisk småkravsprocedure [KOM(2005) 87 endelig - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]. På baggrund af grønbogen vedtog Europa-Kommissionen den 15. marts 2005 et forslag til forordning om indførelse af en europæisk småkravsprocedure. Dette forslag til forordning finder anvendelse på det civil- og handelsretlige område, når den samlede værdi af et pengekrav eller ikke-pengekrav, eksklusive renter, udgifter og udlæg, ikke overstiger 2 000 EUR ved procedurens indledning.

Vedtagelse: Fælles beslutningsprocedure COD/2005/0020

Den 13. juni 2007 vedtog Rådet en fælles holdning (FR) til det forslag til forordning.

Ændret forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning af 7. februar 2006 om indførelse af en europæisk betalingspåbudsprocedure [KOM(2006) 57 endelig - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende]. Den 19. marts 2004 vedtog Kommissionen et forslag til forordning om indførelse af en europæisk betalingspåbudsprocedure [KOM(2004) 173 endelig]. Det ændrede forslag tilpasses det oprindelige forslag under hensyntagen til de af Europa-Parlamentet vedtagne ændringer. Forslaget til forordning har til formål at:

• forenkle, fremskynde og begrænse procedureomkostningerne i grænseoverskridende søgsmål om ubestridte pengekrav
• sikre fri bevægelighed for europæiske betalingspåbud i alle medlemsstater ved at fastsætte minimumsstandarder, hvis overholdelse fjerner behovet for enhver mellemliggende procedure i fuldbyrdelsesmedlemsstaten forud for anerkendelsen og fuldbyrdelsen.

Vedtagelse: Fælles beslutningsprocedure COD/2004/0055

Den 11. december 2006 godkendte Rådet ved en andenbehandling forslaget til forordning om indførelse af en europæisk betalingspåbudsprocedure. Forordning (EF) nr. 1896/2006 om indførelse af en europæisk betalingspåbudsprocedure [Den Europæiske Unions Tidende L 399 af 30.12.2006] anvendes fra den 12. december 2008 med undtagelse af visse bestemmelser, som anvendes fra den 12. juni 2008.

See also

Yderligere oplysninger findes på netstedet for Kommissionens Generaldirektorat (GD) for Retfærdighed, Frihed og Sikkerhed:

Det retlige samarbejde mellem medlemsstaterne på det civil- og handelsretlige område er en EU-politik, der er forbundet med den frie bevægelighed for personer (DE) (EN) (FR)

Europæisk retligt netværk for civil- og handelssager: Forenklede og hurtige procedurer.

Seneste ajourføring: 13.06.2007