EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Handlingsplan for narkotikabekæmpelse (2000-2004)

Legal status of the document This summary has been archived and will not be updated, because the summarised document is no longer in force or does not reflect the current situation.

Handlingsplan for narkotikabekæmpelse (2000-2004)

EU har udarbejdet en handlingsplan med det formål at styrke samarbejdet inden for bekæmpelse af narkotikamisbrug og handel med narkotika på nationalt og europæisk plan. Ved denne handlingsplan har Kommissionen fastsat de generelle retningslinjer for EU's indsats på området narkotikabekæmpelse.

DOKUMENT

Kommissionens meddelelse af 26. maj 1999 til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget vedrørende EU's handlingsplan for narkotikabekæmpelse (2000-2004) [KOM(1999) 239 endelig - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

RESUMÉ

Medlemsstaterne har siden midten af 1980erne intensiveret deres samarbejde om narkotikabekæmpelse. Siden 1990 er der på De Europæiske Råd vedtaget forskellige handlingsplaner og -programmer med det formål at finde en global løsning på problemet. I forbindelse med konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Cardiff (juni 1998) og i Wien (december 1998), er Rådet, Kommissionen og Europa-Parlamentet blevet opfordret til at udarbejde en ny overordnet, strategisk plan for narkotikabekæmpelsen som afløsning for planen for perioden 1995-1999 (es de en fr). Kommissionens meddelelse er et svar på denne henstilling, idet den gør rede for de nyere tendenser inden for handel med og misbrug af narkotika i Den Europæiske Union (EU) og giver retningslinjer for EU's foranstaltninger til narkotikabekæmpelse i de kommende 5 år.

Oprettelsen af Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (EONN) og Europols narkotikaenhed (es de en fr) (afløst pr. 1. juli 1999 af Den Europæiske Politienhed - Europol) har gjort det muligt at få bedre indsigt i narkotikaproblematikken og har gjort det lettere for medlemsstaterne at samarbejde om indsamling og udveksling af oplysninger.

Ud fra de oplysninger, som disse organer fremlagde i 1998, kan man aflæse tendenserne inden for handel med og misbrug af narkotika. Man kan således konstatere, at forbruget af cannabis er stagnerende, men at det stadig er det mest udbredte rusmiddel i EU, medens brugen af amfetamin og medicinmisbruget er stigende. Transportruterne for de forskellige former for narkotika er velkendte, og det er ofte de central- og østeuropæiske lande, der anvendes som transitlande (bl.a. i forbindelse med heroin, kokain og cannabis). EU har selv en betydelig produktion af syntetisk narkotika.

Kommissionen gør i sin handlingsplan opmærksom på, at det er nødvendigt med en overordnet, tværfaglig og integreret indfaldsvinkel, hvis narkotikabekæmpelsen skal være effektiv. I forbindelse med narkotikaproblematikken bør man både tage hensyn til de sociale og sundhedsmæssige aspekter og til sammenhængen mellem narkotikaforbrug og kriminalitet. Der bør derfor være ligevægt mellem foranstaltninger til nedsættelse af efterspørgslen og udbuddet. En reduktion af narkotikaproduktionen vil desuden kræve, at der indgås partnerskaber mellem producent- og aftagerlande med henblik på at støtte førstnævntes sociale og økonomiske udvikling.

Kommissionen ønsker at systematisere den evaluering af EU's foranstaltninger, politik og strategier på narkotikabekæmpelsesområdet, der foretages af uafhængige eksperter, og vil gennemføre en midtvejsevaluering af den kommende handlingsplan. Oplysninger fra EONN og Europol om misbrug af og handel med narkotika giver desuden mulighed for at følge udviklingen og eventuelt tilpasse EU's foranstaltninger i overensstemmelse hermed.

Planen for perioden 2000-2004 opstiller et vist antal prioriteter, nemlig:

  • bekæmpelse af forbrug og produktion af cannabis, amfetamin og ecstasy
  • udvikling af integrerede projekter med henblik på at bekæmpe kriminaliteten i byerne, navnlig blandt unge
  • foranstaltninger på områderne sundhed (f.eks. mod leverbetændelse), social udstødelse og strafferet
  • forberedelserne i forbindelse med udvidelsen gennem ansøgerlandenes deltagelse i EONN's og EU's programmer for narkotikabekæmpelse og foranstaltninger under Phare-programmet.

Amsterdam-traktaten indeholder nye juridiske rammer til opfyldelse af denne ambitiøse målsætning. Den nye artikel 152 i EF-traktaten fastsætter, at der skal tages sundhedsmæssige hensyn i alle Fællesskabets politikker og foranstaltninger. Desuden er narkotikabekæmpelsen et af de prioriterede områder i EU's indsats for folkesundheden, ligesom i samarbejdet inden for retlige og indre anliggender (afsnit VI i traktaten om Den Europæiske Union), hvor der er foreslået 3 metoder, nemlig:

  • et direkte politi- og toldsamarbejde mellem medlemsstaternes myndigheder eller gennem Europol
  • retligt samarbejde
  • og i givet fald indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes strafferetlige bestemmelser.

I det internationale samarbejde er narkotikabekæmpelse prioriteret højt, men der er ikke planer om at indføre nye instrumenter inden for området. De eksisterende multi- og bilaterale foranstaltninger vil blive videreført.

Der er fastsat fem generelle mål for handlingsplanen, nemlig at:

  • bevare narkotikabekæmpelsen som en vigtig prioritet i forbindelse med EU's indre og ydre foranstaltninger
  • fortsætte den integrerede og afbalancerede indfaldsvinkel til problemet, hvor der satses på at reducere både udbud og efterspørgsel
  • fortsætte databearbejdningen i EONN og Europol
  • fremme det internationale samarbejde, navnlig gennem FN
  • afsætte de nødvendige ressourcer.

Desuden er der fastlagt fem specifikke mål inden for følgende områder:

  • Information: For at fastlægge en overordnet strategi kræves der pålidelig information, der gør det muligt regelmæssigt at evaluere omfanget og karakteren af narkotikamisbruget (EONN's REITOX-net, samarbejdet mellem EONN og Eurostat), samt den viden, der opnås gennem forskningsarbejde og evaluering af tidligere programmer.
  • Foranstaltninger til nedbringelse af efterspørgslen: Målet er inden for 5 år at nedbringe forbruget hos unge under 18 år og reducere antallet af narkotikarelaterede dødsfald. Dette vil involvere foranstaltninger på områderne folkesundhed, uddannelse og oplysning (oplysningskampagner i skolerne). Der satses endvidere på forskning i forbindelse med det femte rammeprogram for at få bedre kendskab til de faktorer, der fører til narkotikamisbrug, og de sundhedsmæssige og sociale konsekvenser heraf og for at kunne udarbejde mere effektive afvænningsmetoder. Også andre områder bør gøres til undersøgelsesprioriteter, nemlig: bilkørsel under indflydelse af narkotika og doping inden for sport.
  • Foranstaltninger til reduktion af illegal handel med narkotika og psykotrope stoffer: Hvad angår illegal anvendelse af prækursorer og psykotrope stoffer bør kontrollen gennemføres på udvalgte produkter for at være effektiv. På FN's konference i 1988 blev der udarbejdet en liste med 22 af disse stoffer. De stoffer, der ikke er opført på listen, bør gøres til genstand for særlig overvågning i samarbejde med industrien.Hvad hvidvaskning af penge angår, ønsker Kommissionen at udvide anvendelsesområdet for direktivet fra 1991. Desuden gennemføres der forskellige foranstaltninger på internationalt niveau inden for rammerne af Phare- og TACIS-programmerne.Sikkerheden bør øges i forbindelse med anvendelsen af nye teknologier, herunder Internet (der blev vedtaget en handlingsplan i januar 1999). Kun myndighederne i medlemsstaterne har kompetence til at retsforfølge eller gennemføre sanktioner, men de kan om nødvendigt søge hjælp hos Europol.Der vil blive fokuseret særligt på de syntetiske stoffer både i lovgivningen og i det praktiske samarbejde inden for EU samt på internationalt niveau.Endelig opstiller handlingsplanen en lang række foranstaltninger på kort og mellemlang sigt med henblik på oprettelse af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed.
  • Internationale foranstaltninger: Disse foranstaltninger gennemføres med udgangspunkt i et nationalt og/eller regionalt baseret samarbejde og i henhold til en række principper, herunder fælles ansvar, integration af narkotikakontrollen i de vigtigste udviklingspolitikker samt respekt for menneskerettighederne. De regioner, der er berørt, er først og fremmest: de lande, der har søgt om optagelse i EU, Latinamerika, Caribien, Centralasien (til Transkaukasien), Middelhavslandene (navnlig Marokko), Afrika og Asien (herunder Kina). Formålet med at styrke samarbejdet med industrilandene og i de internationale fora (f.eks. G8) er at fremme dialogen og gennemføre integrerede og/eller regionale politikker og programmer. Samarbejdet med internationale organisationer, f.eks. i forbindelse med De Forenede Nationers Program for International Narkotikakontrol (UNIDCP), bør udbygges.
  • Koordinering: Narkotikaproblematikken berører forskellige områder og er omfattet af forskellige retsgrundlag. Kommissionen er overbevist om, at koordinering spiller en afgørende rolle og bør omfatte samtlige EU's institutioner og enheder, navnlig på området narkotikamisbrug.

Som bilag er vedlagt en evaluering af handlingsplanen for perioden 1995-1999, en oversigt over de nuværende tendenser for reduktionen i efterspørgslen, udviklingen på lovgivningsområdet og i praksis samt en liste over de budgetposter, der kan komme i betragtning i forbindelse med narkotikabekæmpelse.

TILHØRENDE RETSAKTER

EVALUERING

Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet af 22. oktober 2004 om resultaterne af den endelige vurdering af EU's narkotikastrategi og handlingsplan for bekæmpelse af narkotikamisbrug (2000-2004) [Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

I henhold til handlingsplanen for 2000-2004 skal Kommissionen sørge for en midtvejsevaluering og en endelig vurdering af handlingsplanen. I denne meddelelse præsenteres således resultaterne af den endelige vurdering. Den danner desuden grundlag for den fremtidige udvikling af EU's narkotikapolitik under hensyn til de erfaringer, der er indhøstet ved gennemførelsen af den nuværende politik.

Meddelelsen indeholder en detaljeret beskrivelse af de vigtigste resultater, der er nået i henhold til handlingsplanen, og udpeger de områder, hvor der er behov for yderligere fremskridt.

Konklusioner

I meddelelsen konkluderes det bl.a., at:

  • ca. 95 % af foranstaltningerne i handlingsplanen er gennemført eller ved at blive gennemført
  • næsten alle medlemsstater har vedtaget en strategi eller handlingsplan på narkotikaområdet
  • på grundlag af evalueringsredskaberne findes der ingen beviser på, at man har nået målet om at formindske narkotikamisbruget betydeligt, eller at færre unge tager narkotika. Det kan dog som helhed konstateres, at den stigende tendens i narkotikamisbruget er ved at flade ud
  • de foreliggende oplysninger tyder heller ikke på, at narkotika er blevet langt mindre tilgængelig. En række initiativer truffet på EU-plan har imidlertid gjort det muligt at styrke retshåndhævelsen i forbindelse med narkotikahandel og -leverancer
  • der er også taget en række initiativer til bekæmpelse af hvidvaskning af penge. Medlemsstaterne deltager bl.a. i en række initiativer til bekæmpelse af ulovlig anvendelse af prækursorer, f.eks. European Joint Unit on Precursors.

Forslag

Hvad angår den fremtidige strategi på narkotikaområdet indeholder meddelelsen følgende forslag:

  • det skal sikres, at EU's fremtidige narkotikastrategi indeholder klare og præcise mål og prioriteringer, der kan omsættes til praktiske indikatorer og foranstaltninger i de fremtidige handlingsplaner, og klart fastlægger ansvaret og fristerne for deres gennemførelse
  • oplysningerne om kontrol med narkotikasituationen bør fortsat forbedres, hvad angår tilgængelighed, kvalitet og sammenlignelighed
  • målene i den nye narkotikastrategi og de nye handlingsplaner bør integreres i det flerårige program for konsolidering af området med frihed, sikkerhed og retfærdighed
  • Rådets horisontale narkotikagruppe bør først og fremmest koncentrere sit arbejde om fremme af og kontrol med gennemførelsen af foranstaltningerne i EU's fremtidige handlingsplaner for bekæmpelse af narkotikamisbrug. Denne gruppe bør desuden spille en førende rolle som koordinator for arbejdet i Rådets øvrige grupper for narkotikaspørgsmål
  • resultaterne af de mange aktiviteter, der er gennemført på narkotikaområdet, bør formidles til en bredere kreds for at fremme tilsvarende aktiviteter andre steder
  • denne slutevaluering bør tages i betragtning ved udarbejdelsen af EU's nye narkotikastrategi for 2005-2012.

Kommissionen vil i begyndelsen af 2005 fremsætte et forslag til en handlingsplan for bekæmpelse af narkotikamisbrug for 2005-2008. Desuden vil den udarbejde en årlig rapport om gennemførelsen af denne handlingsplan og foretage en vurdering af dens virkninger i 2008 med henblik på forslag til den næste handlingsplan for perioden 2009-2012. I 2012 skal den efter planen foretage en samlet vurdering af EU's narkotikastrategi og handlingsplaner.

Kommissionens meddelelse af 4. november 2002 til Rådet og Europa-Parlamentet om midtvejsevalueringen af EU's handlingsplan for bekæmpelse af narkotikamisbrug (2000-2004) [KOM(2002) 599 endelig - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

Evalueringen dækker handlingsplanens fem hovedområder: koordinering, oplysning og evaluering, begrænsning af efterspørgslen, forebyggelse af narkotikamisbrug og af narkotikarelaterede forbrydelser, begrænsning af udbuddet og internationalt samarbejde. Evalueringen er først og fremmest baseret på følgende fire informationskilder:

  • medlemsstaternes svar på et spørgeskema om de fremskridt, der er gjort på nationalt plan
  • opfølgningsskemaet over resultaterne af de aktiviteter, der udføres af Kommissionen, EONN og Europol
  • evalueringen af medlemsstaternes retshåndhævelsessystemer og den rolle, de spiller i forbindelse med bekæmpelsen af narkotikahandel
  • initiativer på EU-plan, som enten Kommissionen eller medlemsstaterne har truffet, og som er vedtaget eller under behandling.

Resultaterne af midtvejsevalueringen

Efter en detaljeret evaluering af hvert af handlingsplanens fem hovedpunkter konkluderer Kommissionen, at selv om der er gjort betydelige fremskridt, så er der endnu langt igen, navnlig på følgende områder:

  • spørgsmålet om syntetiske narkotika
  • videreudvikling af evalueringen af narkotikapolitikken og narkotikaaktiviteterne på nationalt plan og i EU, baseret på pålidelige oplysninger (betydningen af forskning)
  • det nære samarbejde med kandidatlandene
  • en mere effektiv koordinering på EU-plan af aktioner i tredjelande (med fokus på de vigtigste producent- og transitlande).

For at fremskynde gennemførelsen af EU's narkotikahandlingsplan fremsætter Kommissionen følgende forslag:

  • Der bør opstilles specifikke prioriteter blandt handlingsplanens aktiviteter for at koncentrere indsatsen om kerneaktiviteterne (f.eks. ved at fastsætte tidsfrister for opfyldelsen)
  • Kommissionens formand bør i 2003 nedsætte en styringsgruppe bestående af repræsentanter for Kommissionen, Rådets formandskab, Europol og OENN. Europa-Parlamentet bør ligeledes udnævne en repræsentant. Styringsgruppen skal give retningslinjer og følge forberedelsen af den endelige evaluering
  • Initiativerne på narkotikaområdet bør især koncentreres om at gennemføre de aktiviteter, der er beskrevet i planen
  • OENN og Europol bør, med henblik på den endelige evaluering af handlingsplanen, sammenligne tallene på narkotikaområdet for 2003 med de tilsvarende tal for 1999
  • For at inddrage civilsamfundet i den fremtidige udvikling af EU's narkotikapolitik vil der eventuelt afholdes en konference i 2004.

Kommissionen forelægger en meddelelse om den endelige evaluering af handlingsplanen inden udgangen af 2004.

KOORDINERING PÅ NARKOTIKAOMRÅDET

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet af 12. november 2003 om koordinering på narkotikaområdet i EU [KOM(2003) 681 endelig - Den Europæiske Unions Tidende C 96 af 21.4.2004].

Kommissionen ønsker at styrke koordineringen på narkotikaområdet på EU-plan og gør rede for de udfordringer, der er forbundet hermed, og hvad der står på spil. Den gennemgår de eksisterende koordineringsmodeller og fremhæver de væsentligste elementer i en effektiv koordinering af narkotikapolitikken, som bør involvere alle aspekter (sociale og sundhedsmæssige aspekter, repressive foranstaltninger og ungdomspolitik). Kommissionen anbefaler også, at der etableres et tæt samarbejde mellem de forskellige retshåndhævende myndigheder, og at arbejdet koordineres mellem disse myndigheder og de sociale og sundhedsmæssige tjenester. Evalueringen af strategier og aktiviteter på området bør desuden systematiseres.

GENNEMFØRELSE

Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet af 8. juni 2001 om Den Europæiske Unions handlingsplan for bekæmpelse af narkotikamisbrug (2000-2004) [KOM(2001) 301 endelig - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

Hovedformålet med meddelelsen er at foreslå foranstaltninger med henblik på at lette evalueringen af handlingsplanen for bekæmpelse af narkotikamisbrug, at udarbejde den metode, som Kommissionen agter at følge ved evalueringen, og at gennemgå visse foranstaltninger, der allerede er iværksat som led i planen. Meddelelsen er udarbejdet med bidrag fra Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug (EONN) og Europol.

Kommissionen foreslår et nyt instrument til evaluering af de fremskridt, der er gjort med foranstaltningerne i handlingsplanen: der er udarbejdet et opfølgningsskema, der skal sikre en god evaluering.

Evalueringen af narkotikafænomenets virkninger beror til dels på oplysningerne fra EONN og Europol. De to organisationer har allerede nedsat to arbejdsgrupper vedrørende kriterierne for evaluering af virkningerne. Kommissionen gør dog opmærksom på, at på grund af manglende pålidelige og sammenlignelige oplysninger om de epidemiologiske og strafferetlige aspekter vil midtvejsvurderingen (2002) af handlingsplanen kun bestå i en vurdering af, hvor langt man er nået med handlingsplanens foranstaltninger.

For så vidt angår udvidelsen, er den forstærkede bekæmpelse af narkotika og narkotikamisbrug i ansøgerlandene fortsat en prioritet. Kommissionen har iværksat talrige initiativer i de seneste år, herunder forhandlingerne om ansøgerlandenes deltagelse i EONN's REITOX-net. Kommissionen foreslår også, at der oprettes en database med alle oplysninger om medlemsstaternes og Kommissionens projekter i disse lande med henblik på at undgå, at de overlapper hinanden.

EU fortsætter desuden sine vigtige eksterne foranstaltninger, hvor hovedvægten vil blive lagt på narkotikaruterne til Den Europæiske Union (særlig kokainruten og heroinruten).

Koordinering af aktørernes arbejde er en væsentlig forudsætning for bekæmpelse af narkotika, og Kommissionen har i overensstemmelse med handlingsplanen iværksat en undersøgelse af koordineringsordningerne på dette område. Resultatet heraf vil blive offentliggjort snarest. Det er også nødvendigt at forstærke koordineringen mellem medlemsstaterne og Kommissionen, og Kommissionen vil i dette øjemed fremsætte forslag i Rådets Horisontale Narkotikagruppe (HDG) for at nå til enighed om de praktiske retningslinjer.

Seneste ajourføring: 14.04.2005

Top