Forberedelse af strategien for bæredygtig udnyttelse af naturressourcer

Den Europæiske Union beskriver de grundlæggende principper i en europæisk strategi, som skal mindske ressourceudnyttelsens miljøvirkninger, og som bygger på ressourcernes aktuelle stade og gældende politikker.

DOKUMENT

Kommissionens meddelelse af 1. oktober 2003 med titlen: «Mod temastrategi for bæredygtig udnyttelse af naturressourcerne» [KOM(2003) 572 - ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

RESUMÉ

Udvinding og udnyttelse af naturressourcer har en miljøvirkning, som gør det nødvendigt at udarbejde en overordnet strategi for en bæredygtig forvaltning af disse ressourcer.

Derfor præsenterer Kommissionen i denne meddelelse de grundlæggende principper for en fremtidig temastrategi, som har til formål at opstille rammer og foranstaltninger, der giver mulighed for at udnytte naturressourcerne på bæredygtig måde, som ikke skader miljøet, og samtidig opfylde Lissabon-strategiens målsætning.

Hvis strategien skal være effektiv, skal den inddrage en række elementer: selve ressourcerne, virkningen af menneskelige aktiviteter og allerede igangsatte aktiviteter.

Der findes mange forskellige naturressourcer, som kan inddeles som følger: primære materialer (f.eks. mineraler og biomasse), miljømedier (vand, luft og jord), strømmende ressourcer (f.eks. vindenergi, geotermisk energi og solenergi), og den fysiske plads, som skal bruges til at frembringe eller opretholde alle ovennævnte ressourcer. Blandt disse ressourcer kan der også skelnes mellem vedvarende og ikke-vedvarende ressourcer.

Disse forskelle er vigtige, fordi menneskelige aktiviteter ikke har samme virkning alt efter, hvilken type ressource der er tale om. Med hensyn til ikke-vedvarende ressourcer (som hovedsageligt er mineraler, metaller og fossile brændstoffer) er der en risiko for at udtømme dem, også selv om risikoen mindskes af forskellige faktorer som f.eks. forbedret materialeudnyttelse, genbrug og brug af alternative produkter samt det forhold, at de kendte reserver kun udgør en lille del af de samlede reserver. Denne type kvantitativ påvirkning rammer også visse vedvarende ressourcer, når forbruget af dem overstiger deres regenerationsevne, f.eks. fiskeressourcer og ferskvand.

Foruden denne kvantitative risiko, kan udvinding og udnyttelse af naturressourcer have en negativ virkning på miljøet (luftkvalitet, vandkvalitet, jordbundskvalitet), der er så stor, at den truer økosystemer, navnlig ved at ødelægge levesteder eller medføre uddøen af visse arter, eller truer menneskers helbred (f.eks. eksponering for skadelige stoffer som asbest).

Disse to typer potentielle problemer, henholdsvis kvantitative og kvalitative, skal løses med hver sit sæt politiske forholdsregler, som skal dække naturressourcernes samlede livscyklus, lige fra udvindingen til deres endelige bortskaffelse som affald. Der er allerede igangsat nogle foranstaltninger, enten som led i miljøpolitikken eller i forbindelse med gennemførelse af politikker, der påvirker ressourceudnyttelsen (landbrugspolitik, fiskeripolitik, forskningspolitik, kemikaliepolitik osv.).

Der findes dog endnu ingen overordnet politik for ressourceforvaltningens miljøkonsekvenser. Derfor bør den fremtidige temastrategi have en overordnet tilgang, som fokuserer på formidling af information og opstilling af handlingsrammer, hvis væsentligste elementer er:

• indsamling af viden om sammenhængen mellem udvinding og udnyttelse af ressourcer på den ene side og miljøvirkningen i hvert afsnit af deres livscyklus på den anden, herunder navnlig oplysninger om materialestrømme, økosystemers tilstand, arealanvendelse og marine ressourcer
• evaluering af politikker med en miljøvirkning (miljø-, økonomi-, skatte-, landbrugs-, fiskeri-, energi- og transportpolitik) for at konstatere, hvorvidt de politiske valg inden for disse områder er i overensstemmelse med målsætningen om at afkoble forbindelsen mellem økonomisk vækst og miljøforringelser
• politisk integration af aspekter vedrørende naturressourcer, så det sikres, at der i andre berørte politikker tages større hensyn til dem, og at vejen jævnes for vedtagelse af specifikke og sammenhængende foranstaltninger på grundlag af de to nævnte aktiviteter.

Ifølge det sjette miljøhandlingsprogram skal ressourcestrategien (en af de påtænkte syv temastrategier) indeholde fem opgaver:

• et skøn over materiale- og affaldsstrømme i Fællesskabet, herunder import og eksport, f.eks. ved brug af materialestrømsanalyse
• en oversigt over effektiviteten af politiske foranstaltninger og virkningen af subsidier i forbindelse med naturressourcer og affald
• opstilling af mål for ressourceeffektivitet og formindsket ressourceanvendelse og afkobling af forbindelsen mellem økonomisk vækst og negative indvirkninger på miljøet
• fremme af udvindings- og produktionsmetoder og -teknikker for at tilskynde til miljøeffektivitet og bæredygtig udnyttelse af råmaterialer, energi, vand og andre ressourcer
• udvikling og gennemførelse af en bred vifte af instrumenter, herunder forskning, teknologioverførsel, markedsbaserede og økonomiske instrumenter, programmer for bedste praksis og indikatorer for ressourceeffektivitet.

Baggrund

Denne meddelelse repræsenterer det første skridt i opstillingen af en europæisk ressourcestrategi. Denne strategi bør samordnes med to andre initiativer i det sjette miljøhandlingsprogram: integreret produktpolitik og strategien for affaldsforebyggelse og genanvendelse. Ved hjælp af en parallel gennemførelse af disse tre initiativer vil det være muligt at fokusere mere klart på afvejningen mellem ressourceforvaltning, produkter og affald samt deres virkning på miljøet.

See also

Yderligere oplysninger om opfølgningen af denne høring findes på siden om ressourcestrategi (EN).

TILHØRENDE RETSAKTER

Meddelelse fra kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: "Temastrategi for bæredygtig udnyttelse af naturressourcer" [KOM(2005)670 - Ikke offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende].

Seneste ajourføring: 08.06.2006