Det primære formål med konventionen og protokollerne er at beskytte Middelhavets havmiljø og kystområder.
Afgørelserne gør det muligt for EU at tiltræde konventionen og protokollerne samt indarbejde ændringerne efter behov.

HOVEDPUNKTER

Barcelonakonventionen

Der er 22 kontraherende parter i Barcelonakonventionen, en international konvention, der omfatter 21 lande, som grænser op til Middelhavet (herunder 8 EU-lande — Kroatien, Cypern, Frankrig, Grækenland, Italien, Malta, Slovenien og Spanien) og EU.
I henhold til konventionen skal parterne træffe alle foranstaltninger, hver for sig eller sammen, for at beskytte og styrke Middelhavets havmiljø og kystområder for at bidrage til en bæredygtig udvikling.

Formålene med konventionen er at:

beskytte havmiljøet og kystområdet gennem handling med henblik på at forebygge og nedbringe forurening og så vidt muligt bekæmpe det, uanset om det skyldes aktiviteter på land, til vands eller i luften
vurdere og kontrollere forurening
foretage bæredygtig forvaltning af havets og kysternes naturlige ressourcer
integrere miljøet i den økonomiske og sociale udvikling
beskytte natur- og kulturarven
styrke solidariteten mellem de lande, der grænser op til Middelhavet og
bidrage til at forbedre livskvaliteten.

De kontraherende parter i konventionen forpligter sig til at:

indføre et system for samarbejde og gennemføre et integreret overvågnings- og vurderingsprogram for at beskytte Middelhavets havmiljø og kystområde samt nedbringe eller bekæmpe forurening i Middelhavet med henblik på at opnå en god miljøtilstand*
etablere beskyttede havområder og særligt beskyttede områder i Middelhavet
gennemføre integreret kystzoneforvaltning*
håndtering af landbaseret forurening
håndtering af havbaseret forurening
beredskabsplaner
samarbejde på områderne videnskab og teknologi
udarbejde hensigtsmæssige procedurer for bestemmelsen af ansvar og skadeserstatning efter forurening som følge af overtrædelser af konventionens bestemmelser.

Den blev ændret i 1995. De vigtigste ændringer vedrørte:

udvidelse af konventionens geografiske anvendelsesområde til kysten
anvendelse af forsigtighedsprincippet
anvendelse af »forureneren betaler«-princippet — se resumé
fremme af konsekvensanalyser
beskyttelse og bevaring af biodiversitet
bekæmpelse af forurening som følge af grænseoverskridende flytning af farligt affald
adgang til information og offentlig deltagelse.

Konventionen har syv protokoller tilknyttet:

Protokol om dumpning

omfatter kun forurening fra skibe og flyvemaskiner i middelhavsområdet
forbud mod dumpning af visse typer affald og stoffer (visse giftige stoffer, kviksølv, cadmium, plast, råolie osv.)
kræver forudgående udstedelse af nationale tilladelser for andre typer affald eller stoffer såsom arsen, bly, kobber, zink, krom, nikkel, containere, metalskrot og visse typer pesticider.

Protokol om forebyggelse og kritiske situationer

indarbejder regler i Barcelonakonventionen om samarbejde mellem parterne om forebyggelse, og i kritiske situationer, bekæmpelse af skibes forurening i Middelhavet
tilstræber også at fremme udviklingen og gennemførelsen af internationale bestemmelser vedtaget på basis af Den Internationale Søfartsorganisation
fastsætter operationelle foranstaltninger, som parterne skal træffe i tilfælde af forurening forårsaget af skibe (evaluerings-, bekæmpelses-/nedbringelses- og informationsforanstaltninger) samt nødforanstaltninger, der skal tages om bord på skibe, på offshore-installationer og i havne (navnlig tilgængelighed og overholdelse af beredskabsplaner).

Protokol om landbaseret forurening

omfatter forurening forårsaget af udledninger fra floder, udløb, kanaler eller andre vandløb, eller forurening fra andre kilder eller aktiviteter (herunder luftbåren landbaseret forurening) på territoriet for en part i protokollen
indeholder en liste over de stoffer, som ikke er tilladt at udlede, og de faktorer, der skal tages højde for med henblik på at bekæmpe forurening fra disse stoffer
indeholder også en liste over stoffer, som med henblik på udledning kræver godkendelse fra de kompetente nationale myndigheder
anfører samarbejde vedrørende forskning og information samt vedtagelse af hensigtsmæssige programmer, foranstaltninger og standarder rettet mod at nedbringe eller bekæmpe målrettede stoffer.

Specially Protected Areas and Biological Diversity Protocol (protokol om særligt beskyttede områder og den biologiske mangfoldighed i Middelhavet)

Protokollen vedrører:
- særligt beskyttede områder i Middelhavet og særligt beskyttede områder af betydning for Middelhavet
- beskyttelse af naturressourcer i middelhavsområdet
- bevarelse af diversiteten i genressourcerne og
- beskyttelse af visse naturlandskaber ved at oprette en række særligt beskyttede områder.
Kræver, at parterne udarbejder retningslinjer for etablering og forvaltning af beskyttede områder og opstiller et antal hensigtsmæssige foranstaltninger, som parterne skal vedtage, f.eks.:
- forbud mod udledning eller losning af affald
- regulering af indførelsen af ikke-hjemmehørende eller genetisk modificerede arter
Fastsætter nationale eller lokale foranstaltninger, som parterne skal træffe for at beskytte dyre- og plantearter i hele Middelhavet.

Offshore-protokol

Omfatter en bred vifte af undersøgelses- og udnyttelsesaktiviteter og ser på en række emner, herunder:
- krav om tilladelser
- fjernelse af forladte eller ubrugte anlæg
- brug og fjernelse af skadelige stoffer
- krav til ansvar og erstatning og
- koordinering med andre parter i Barcelonakonventionen på regionalt niveau.
Parterne skal individuelt eller gennem bilateralt eller multilateralt samarbejde træffe passende foranstaltninger til at forebygge, nedbringe, bekæmpe og kontrollere forurening i protokolområdet, der er forårsaget af efterforsknings- og udvindingsaktiviteter.
De skal ligeledes sikre anvendelse af de bedste tilgængelige teknikker, som er miljømæssigt effektive og økonomisk hensigtsmæssige.

Protokol om farligt affald

Kræver, at parterne samarbejder, når en stor mænge olie og/eller andre skadelige stoffer i Middelhavet, uanset om det er uforudset eller kumulativt, udgør en alvorlig og umiddelbar risiko for havmiljøet, kysten eller en eller flere parters økonomiske, sundhedsmæssige eller økologiske interesser.
Samarbejdet har fokus på:
- udarbejdelse af beredskabsplaner
- fremme af foranstaltninger til bekæmpelse af olieforurening i havet
- overvågning og udveksling af oplysninger vedrørende Middelhavets tilstand
- udbredelse af oplysninger om organiseringen af ressourcer, og
- om nye metoder til forebyggelse og bekæmpelse af forurening samt udvikling af forskningsprogrammer om emnet.

Protokol om integreret kystzoneforvaltning

Har til formål at fastsætte et fælles grundlag for den integrerede kystzoneforvaltning med udgangspunkt i en økosystembaseret tilgang, der trådte i kraft den 24. marts 2011.
Den integrerede kystzoneforvaltning har seks mål:
- bæredygtig udvikling af kystzoner efter rationel planlægning af aktiviteter
- bevarelse af kystzoner
- bæredygtig brug af naturressourcer
- bevarelse af økosystemer og kystlinjer
- forebyggelse og nedbringelse af naturkatastrofer og klimaændringer
- forbedret samarbejde.

EU er part i samtlige ovennævnte protokoller undtagen protokollen om farligt affald.

IKRAFTTRÆDELSESDATO

Barcelonakonventionen trådte i kraft den 15. april 1978.
Protokollen om dumpning trådte i kraft den 15. april 1978.
Protokollen om landbaseret forurening trådte i kraft den 6. november 1983.
Protokollen om særligt beskyttede områder og den biologiske mangfoldighed i Middelhavet trådte i kraft den 12. december 1999.
Protokollen om forebyggelse og kritiske situationer trådte i kraft den 25. juni 2004.
Protokollen om integreret kystzoneforvaltning trådte i kraft den 24. marts 2011.
Offshore-protokollen trådte i kraft den 29. marts 2013.

BAGGRUND

For yderligere oplysninger henvises til:

Barcelona Convention (Europa-Kommissionen)
Barcelona Convention (De Forenede Nationers Miljøprogram).

VIGTIGE BEGREBER

God miljøtilstand: defineret i EU’s havstrategirammedirektiv (direktiv 2008/56/EF — se resumé) havområdernes miljøtilstand, når de giver økologisk mangfoldige og dynamiske oceaner og have, der er rene, sunde og produktive inden for rammerne af deres naturlige vilkår, og havmiljøet udnyttes på et bæredygtigt niveau, så nuværende og fremtidige generationers muligheder for anvendelse og aktiviteter sikres.

Integreret kystzoneforvaltning: en dynamisk proces for bæredygtig forvaltning og anvendelse af kystområder under hensyntagen til kystøkosystemernes og -landskabernes sårbarhed, de forskelligartede aktiviteter og anvendelsesformål de pågældende steder, samspillet mellem dem, visse aktiviteters og anvendelsesformåls maritime orientering og deres indvirkning på både hav og land.

HOVEDDOKUMENTER

Konvention om beskyttelse af Middelhavet mod forurening (Barcelonakonventionen) (EFT L 240 af 19.9.1977, s. 3-11).

Konvention om beskyttelse af Middelhavets havmiljø og kystområder (ændret Barcelonakonventionen).

Protokol om forebyggelse af forurening af Middelhavet ved dumpning fra skibe og luftfartøjer (EFT L 240 af 19.9.1977, s. 12-34).

Rådets afgørelse 77/585/EØF af 25. juli 1977 om indgåelse af konventionen om beskyttelse af Middelhavet mod forurening samt protokollen om forebyggelse af forurening af Middelhavet, forårsaget af dumpning fra skibe og luftfartøjer (EFT L 240 af 19.9.1977, s. 1-2).

Protokol om beskyttelse af Middelhavet mod landbaseret forurening (EFT L 67 af 12.3.1983, s. 3-18).

Ændringer til protokollen om beskyttelse af Middelhavet mod landbaseret forurening (EFT L 322 af 14.12.1999, s. 20-31).

Rådets afgørelse 1999/801/EF af 22. oktober 1999 om godkendelse af ændringerne til den reviderede protokol om beskyttelse af Middelhavet mod landbaseret forurening (Barcelonakonventionen) (EFT L 322 af 14.12.1999, s. 18-31).

Rådets afgørelse 83/101/EØF af 28. februar 1983 om indgåelse af protokollen om beskyttelse af Middelhavet mod landbaseret forurening (EFT L 67 af 12.3.1983, s. 1-2).

Protocol concerning specially protected areas and biological diversity in the Mediterranean (protokol om særligt beskyttede områder og den biologiske mangfoldighed i Middelhavet) (EFT L 322 af 14.12.1999, s. 3-17).

Rådets afgørelse 84/132/EØF af 1. marts 1984 om indgåelse af protokollen om særlig beskyttede områder i Middelhavet (EFT L 68 af 10.3.1984, s. 36-37).

Rådets afgørelse 1999/800/EF af 22. oktober 1999 om indgåelse af protokollen om særligt beskyttede områder og den biologiske mangfoldighed i Middelhavet samt om godkendelse af bilagene til den nævnte protokol (Barcelonakonventionen) (EFT L 322 af 14.12.1999, s. 1-2).

Protokol om samarbejde om forebyggelse af forurening fra skibe og bekæmpelse af forurening af Middelhavet i tilfælde af kritiske situationer (EUT L 261 af 6.8.2004, s. 41-46).

Rådets afgørelse 2004/575/EF af 29. april 2004 om indgåelse af protokollen til Barcelonakonventionen om beskyttelse af Middelhavet mod forurening, om samarbejde om forebyggelse af forurening fra skibe og bekæmpelse af forurening af Middelhavet i tilfælde af kritiske situationer (EUT L 261 af 6.8.2004, s. 40).

Protokol om integreret kystzoneforvaltning i Middelhavet (EUT L 34 af 4.2.2009, s. 19-28).

Rådets afgørelse 2010/631/EU af 13. september 2010 om indgåelse på Den Europæiske Unions vegne af protokollen om integreret kystzoneforvaltning i middelhavet til konventionen om beskyttelse af middelhavets havmiljø og kystområder (EUT L 279 af 23.10.2010, s. 1-2).

Protokol om beskyttelse af Middelhavet mod forurening som følge af undersøgelse og udnyttelse af kontinentalsoklen og af havbunden og dennes undergrund (EUT L 4 af 9.1.2013, s. 15-33).

Rådets afgørelse 2013/5/EU af 17. december 2012 om Den Europæiske Unions tiltrædelse af protokollen om beskyttelse af Middelhavet mod forurening som følge af undersøgelse og udnyttelse af kontinentalsoklen og af havbunden og dennes undergrund (EUT L 4 af 9.1.2013, s. 13-14).

TILHØRENDE DOKUMENTER

Meddelelse om ikrafttrædelsen af protokollen om beskyttelse af Middelhavet mod forurening som følge af udforskning og udnyttelse af kontinentalsoklen, havbunden og undergrunden til konventionen om beskyttelse af Middelhavets havmiljø og kystområder (EUT L 187 af 6.7.2013, s. 1).

Meddelelse om ikrafttrædelsen af protokollen om integreret kystzoneforvaltning i Middelhavet til konventionen om beskyttelse af Middelhavets havmiljø og kystområder (EUT L 242 af 20.9.2011, s. 1).

seneste ajourføring 30.06.2020

Top

All